en:
.
i, 2 1 2 * 1
KØBENHAVNS RAADHUS- BIBLIOTEK
RNpeſte
elite f auonelan
See ä DE
Udgivet af J. Werfel
£ e 955
„F 1808. Trykt paa Udgiverens Forlag, hos P. H. 9 8 Enke.
9 S —— —
DES 75
SE i a 5 0 „ 5 —5 —— — 3 g ; f 8 2 0 8 ; ; 8 f KE 9 — 3 RY vs i 8 8 3 Lg 3
7 25 0 2
Tr dere „5 | FÅ
Sti bette sf Ke ben haun,
— Q
Nr 5 2 i 1 N 5 8 2 5
R er sene Aar gang. No. 1. Uogtoet og forlagt af J. Werfel ; tryfe i Kis denhavn, hos Ps 8. Siertes Ente. SE sg i i jr Dmsdagen den 14 October 180m e 1 . 2 ze
2 ig *
2 1 80 25 3 8 N SISSE: . 5 ; — se £ i 8. ( 1 8 anf ke Flaade. in bei Dore Floade den Gals beſtaae 4
8 tf t.) 7 Linieſkibe og 12 Fregatter: en Magt, ſom i 5
0 fa
: S818 hoor den Engelſke Marine endnu ikke Di Soon Flaades Gjenfodſel daterer fig var boret alle Europiſte Semagter ſaa meget 5 fta Dauneſtſold Samſoes Periode. Ved hans der Heben, var ſcerdeles anfeelig, og iert ö Beſtprelſe havde Kongens Cafe dundet 850% %⸗ Forening med andre, kunde indgyde den ſerſte 8 NMioylr. i en Tid af foo Aar, og for endeel of Agtelſe. 5 diſſe ſparede Penge blev d Dotken bygt. Men han 3 Aaret 1782 foftede et Skib vag * blev — ſom fan mange ſtores Maud i Donne⸗ Canoner omtrent 285, 00 Rdlr. blot at bygger — mark — ilde lennet for ſine værdige Beſtredel et pag 60 Canoner Omtrent 159, Nolr. og en ſer. Han faldt ſom et Offer for usle Cabafer regat paa. 36 Canoner 76,900 Rdlr. 5 Uagtet og gufien Abindſygee. nu Priſen paa alle muelige Skibsfornodenheder J Aaret 1778 beſtod vor Flaade af 33 betpdeligen ere ſtegne, faa kan man efter denne Linieſtibe, 17 Fregatter, 7 Hukkerter, 3 Gas Maaleſtok, omtrent anflade Værdien. af de Dan⸗ 2 leiſkibe, g Chalouper med Maß er 5 fore Tigns⸗ ſte Krigsffibe ?), ſom det Britiſte Cabinet har poriſkibe, 6 Bombardee rgallioter, 8 Pramme, bemagaget f far Canonerne og b ube⸗ 50 Chalouper, 30 Kongebaade og 32 Canon⸗- guet, pag fol Wade 1 a de: joller. — Af diſſe 35 Linieſkibe vare ikkun 7 ) Din her anførte er efter amal estlet brugelige i alle Farvande. Imidlertid kunnt fam 1 SE 8
388
RD Enøe FEE er
8 : Rolr.
1. Chriſtian den Syvende, 96 Canoner (bygt 1803) 5
. 240000 2. Neptunus, 84 Can. (bygt 1789)
212000
ik ax Sophie Friderike, 74 Canoner É i (fygt 1775) 8 186000 É 5. Juſtitia, 74 Can. (bygt 1777)
. Ar deprinds Frederik „74 Canoner
(bøge 1782) ”s å V, Kronptinds Frederif, 74 Canoner
7
: 10. Tre Kroner, 74 Can. (bygt 17890 1860 II. Skjold, 74 Can. (bygt 1792) 136000 2 Kronprindſeſe Marie; 74 Canoner
([boygt 1791) 8 z 18600
14. Norge, 74 Can. (bygt 1800 8
Ros Prindſeſſe Caroline, 74 Canoner
bebe er
16. Ditmarſken, 64 Can. (bygt 1780) 169000
I 86000
| 2. Havfruen, 44 Can. (bygt 1789) . 3. Valdemar, 84 Can. (byge 1798) 21200
186000
3186000 A ; 10. Lille Belt, 24 Can. (bygt 1801)
(bygt 1784) re . 5 186000 8. Byen, 74 Can. (bygt 1787); 186000 9. Odin, 74 Can. (byst 5 186000
13. Samen, 74 Can. (bygt 1794) 186
8 186000
37. Seieten, 64 Can. (bygt 17955 169000 15. Mars, 64 Can. (bygt 1784) 4169000 FE: Fregatter.
i, i. Merten, 44 Can. (bot 1804) 97000.
33 Lateris 37500000
1
Rolr. Transport 3,00%
Fregatter.
97900
3. Freya, 44 Can. (bygt 1793) 97900 4. Iris, 44 Can. (bygt 1795) 97 5. Rota, 44 Can. (bygt 1801) 2 970060 6. Venus, 44 Can. (byge 1801) 97200
| * Najaden, 36 Can. (bygt 1796) 76 8. Tritton, 28 Can. (bygt 1790) 62000
9. Frederikſteen, 28 Can. (bygt 1800) 60000 "50000 11. St. Thomas, 22 Can. (bygt 1779) 45000
12. Fylla, 24 Can. (bygt 1902) 5 ooo 13. Elben, 20 Can. (byge 1800) 45e 14. Eideren, 20 Can. (bogt 180 2 45 15. Gluͤckſtad, 20 Can. (bygt 1804) 450900: Brigger.
1. Sarpen, 18 Can. (bygt 1791) 40 2. Glommen, 18 Can. (bygt 1791) 400 3. Nidelven, 18 Can. (bygt 1792) 400
4. Mercurius, 18 Can. (bygt 1806) 4000 5. Brebdrageren, 14 Can. (bygt 1801) 3000
6. Den flyvende Fiſt, 10 4pund. Can. og 2 6pund. Haubitſer (bygt 1789) 35006
11 Canonbaade med 2 Can. i Buggen 30000 14 dito med 1 Can. i Buggen og I i
e ; 3
5 i
40000
47561000 |
Skib pære ældre end 34 Aar. hed kan et nyt Skib være tjenſtdygtigt i 9 Aar.
5 dyre at bygge.
3
Efter det ſeneſte Reglement, ſom er af Aar 1793 / har Admikalen i
aarlig Gage . N 2880 Nd.
2 Biceadmiraler/ hoer 2388 Nd. 4776 — 3 Contreadmitaler, hoer 2205 Rd. 6624 — 4 Commandeurer, hoer 4848 Rd. 7392 8 g Commandeur Capit., hoer SÅS 7680 — 28 Capitainer, hver 800 Rd. 22400 .
24 Capitainlieutenanter / hver 400 Nd. 5
40 Prœmierlieutenanter, hver 276 Rd. 11040 — 60 Secondlieutenanter, hoer 192 Rd 11520 —
Summa 83912 Kd.
Foruden Lonningerne er der til Mari⸗
nens Vedligeholdelſe reglementeret en Fond af 880,0 Rdlr. om Aaret. 5
Efter et Reglement af rer maa intet
J Almindelig⸗
Efter den Tids Forlob kalfatres det, og er da
endnu brugbart i ſex Aar.
Hvor meget end viffe Engelſke Avisſkrivere have raabt pan, at de Danſke Skibe l ikke due
til andet end Transportſtibe, faa have vore Skibe dog hidtil weret berømte i hele Europa,
ſaavel Tommer.
for deres Bygningsmaade ſem gode De have ogſaa altid været meget Tommeret fod Regje ringen for det meſte komme fra Pommern. : (Fortſattes.)
nodvendigt,
Brode?
Nil piodest, rod non lædere! . idem. LØ
Ovid,
En Unavngiven har i dette Blad SE mig til at bekjendtgjore de Jagttagelſer, jeg ved
mine idelige Beſog i de Engelſte Feldthoſpitaler ii har anſtillet, da de, efter den anonyme Ind⸗ ſenders Formeening, maa pære af Vigtighed
for det Offentlige. — Jeg har, i de forſte Dage da Stadens Porte vare gabnede for dens Ind⸗ vaanere,
delſt de Engelſte Legers forekommende Hoflig⸗ bed, havde fei Adgang.
anden ſom dertil føler Lyſt og Kald, Henſigt var blot, med nyttige og gabnkige Be⸗ merkninger,
benyttet mig af denne Leilighed, for
at beſoge de forſtjellige Engelſte Feldthoſpitaler 5 1 Omegnen af Kjøbenhavn, til hvilke, enhver af Medietnens og Chirurgiens Dyrkere, former Kuns enkelte Beſog
har jeg aflagt der, og med ſaa lang Ophold, g fom min Tid tillod mig; men jeg har iffe freqventeret hvert Sted, ſom min ubekjendte . Opfordrer paaſtager, hoilket rigtig nok var for at tilfredsſtille Hans videnſka⸗ belige Onſke, og for at anſtille tilſtrakkelige og fuldſtendige Jagttagelſer. — At træde frem for Publikum med en lærd medieinſk⸗ chirurgiſt Af⸗ 7 handling, ſamlet af Jagttagelſer fra de Engelffe Feldthoſpitaler, det vil jeg med Fornoielſe over⸗ lade til min ſtjulte lærde Ven, eller til hoilken Min
at udvide og berige mine egne Kundſkaber, höilket dog aldrig kan vorde nogen I Oorigt ſkylder jeg mig ſelv at erklere, at det er mig aldeles übekſendt hvorledes Ef⸗ terretninger om mine enkelte Beſog i de En⸗
* — BE
gelſte Feldthoſpitaler ere indkomne i de oſſent⸗ 2
lige Blade. Rjebenfavn, d. 13 October 1807.
o ne 5 Simenſen,
om Ugen.
8
Inden⸗ og udenlandſte Efterreininger. Indenlandſke Efterretninge re. Fra Vordingborgkanten d. 10 Oct. have vi varet fri for Engelſkmandene; men for 8 Dage ſiden have vi faner nok af dem. De bes tage af, Jagere og Huſarer, ſom holde Vagt langs med Strandkanten fra Kallehaven til Corſser. Praſt⸗ de har ſterf Indgvartering. Hder Mand. maa leveres 1 Pd. Spor 9g 1 Pd. Kjød hver Dag. ( (Tilforn maatte leveres 1 Pd. Smor.) Til hver Heſt maa daglig leveres 1 Lispd. Hs og 1 Skjap⸗ pe Havre. > ROERE 8 83 8 En Dreng paa 13 eller 14 Aar, hvis Fader er Profeſſioniſt her i Staden, og ſem er beſtemt til ſammes Haandverk, lod fig overtale af et vorent Menueſte, der allerede havde taget, Tſeneſte hos de
Engelſee, til ligeledes at gage i Tjeneſte hos denne
Nation ſom Piber. I dette, Forſat gif han til en her i Forſtaden indqvarteret Major ved den Tydſke Legion. Denne betragtede ham nogle Die: blik optnerkſomt, gav ham der paa nogle Penge,
og afviſte ham med folgende Formaning: min ö Son! bliv i dit Fadreneland og fortjen dit Brod paa en redelig Maade; du vilde maaſkee 1 Tiden
fortryde dette Skridt. Skynd dig hiem, og lad
dine Forældre: ikke være i Angeſt og Bekymring
8
2.5 Man forſtkkrer, at vore Capere i Nordſoen have i diſſe Dage: taget en Engelſt Cutter og 14
Transportſkibe, ſom vare ladede med Propiſion til Ftlaaden. . 2
Kongens Livſagercorps er blevet forøget med endeel Reeruter, og Corpſet exerterer nu tre Gange
. Feſtningen ſprangt i Luften af de Engelſke, er begyndt at an⸗ legges i ret 1556, for at beſkytte Havnen;
ſom fordum blev meget, foruroliget af Sorovere.
i er J Begyndelſen beſtod Befeſtningen kun af et Slot
Hygt af ſterke Egebjelker, men da. bette ikke opfyld⸗ te den tilſigtede Hytte, blev det igſen nedbrudt 1564. Ehriſtian d. Fjerde lad 1635 paa Hen Ollerse opbyg⸗ ge net med Muur omgivet Caſtel, hvilket han kaldte efter ſit Navn Chriſtiansge. Siden er Hoved⸗ faſtningen Flekkeroe eller Frederiksholm blevet anlagt
*
Lenge
sm N Eg ret Flekkerge, ſom nyligen er bleven
5 . 1
SEE 8
— 7 z „ 2
ber J Aaret 1801 feat det have været 1 Forſla aldeles at ſleife denne Feſtning, og den 8
Fienden har tilfsiet os 1 den Henſeende, er alt ikke ſaa ſtor ſom han ese rue im Univerſitetet har ved Bombardementet llibe et betpdeligt Tab ved at miſte Profeſſor Schiellerups Samling af anatomiſze Apparate. Profeſſoren var uheldigvilſs juſt paa Landet — Endun har Uni⸗ verſitetet ingen fuldkommen Vished om Ain Skfebne i Fremtiden; det Hele vil beroe paa dels Bonders Skſebne under de Engelſtes Ophold her i Landet. Adſeillige af Forvalterne paa Univerſttetsgedſerne ere allerede udeblevne meb Betaling, fordi de hidtil ikke have været iſtand til at fane Landgilde betalte af Bonderne. ; ; Adſkillige Engelſke Officierer forſikkre, at deres
Artillerie gager til Sperrig, for at overvintre der.
En Danſt Jomfeu og to Tjeneſtepiger ere nypligen blevne viede til tre Engelſke Underofficierer. Under Bombardementet har man havt Prøver paa Aandsnervarelſe og Uforſagthed, hvoraf ikke faa fortjene „offentlig Bekſendtgjoreſſe. Blandt. andre er folgende iſer merkelig: Medens Over⸗ ſpreitemeſter Damborg var 8 Dage paa Vagt i Citadellet, forſkaanedes de to føre Natter af Bom⸗ bardementet hans Huus i lille Larsbjornſtredet for Bomber. Men uagtet dette Huus havde 22 Be⸗ boere, var dog ikke en eneſte af dem tilſtede, for i pagkommende Ildebrandstilfelde at kunne hjelpe at ſlukke. Endog. hans Drenge, ſom han havde : bedet at blive ved Huſet, vare gagede ned i Kjel⸗ deren, hvor 30 Menneſker vare fåmlede, Den tredie Nat kom en Bombe og flog Gavlen og Aviſten af Huſet itu, hvorved Gangen blev ſper⸗ Damborgs uforſagte Kone, ſom forgjeves havde anmoder Folk om at ſtage hende bi, arbeidede g nu igjennem den krange og af ſonderſplittede Breder ſperrede Vet. med en Spand Vand 1Hoan⸗ den, og flukkede Bomben, ſom netop var ſprungen og havde tænde Ild i en Seng. Nu leb hun ned. for om chuetigt at faae nogle, Folk til Help, og var ſaa ſykkelig at treffe en bran Mand, ſom jlede
med hende op paa Loftet, men t det ſamme de kom
derop ſprang atter en Bombe. Dog, det ſrrakkede
hende ikke; hun ſtukkede ligeſaa uforſagt denne fo den forrige Bombe. lag dae en
3 5 Ske 3 8 Det er nu afajort, at de Engelſke Tropper inden fire Dage forlade Sjalland. Endeel af den Tydſke Legion er alſerede bleven indſtibet i Gaar. Deres Bortgang har foranlediget ad⸗ ſkillige Rygter. — Et af dem — for hvis Rigtig⸗ hed. Anmelderen aldeles ikke kan indeſtaae — ſtaer: at 10,00 Mand gage til Sverrig; at dette Rige ſkal have forlangt 20,00 Mand af den herva⸗ rende Engelſke Armee, ſom i Forening med Lan⸗ dets egne Tropper kunne forſvare det mod et mue⸗ ligt ſiendtligt Indfald, men at man paa Engelſt
*
10,0 Mand. 2
Den 7. Oct. ere de ſidſte Paſſer, ſom uddeltes,
Ceontraſignerede af den engelſke Commanderende. ' Admiral Gambier har tillige tilfjendegiver i at de Skibe, ſom ere blevne forfhnede med Paſſer, ville ſikkerligen paſſere frit, for den Reiſe kil hvilken Paſſerne ere meddeelte, endog i det Fald, at de ikke ſtulle ankomme, førend nogle faa Dage efter. at Å Stilſtanden er udløbet. VER 3 7 É Den ſkjenne Claſſenſke Have er ſkrakkelig ode⸗ llagt. Veten forbi ſamme ſtager under Vand: J Engelſke Blade angives Taber paa. Danſt Side under Angrebet paa Kjøbenhavn. for 69000 Drabte og 3000 Fange! * J Alftes deſerterede en Engelſk Soldat i fuld i Mondur; men han blev greben af tre Engelſke Of⸗ ſieierer, derpaa fort til Hovedqvarteret og derfra fi Sftadellet sn? 2 J Gaar ankom en Engelſk Miniſter, Lord Mary, ſom ſkal underhandle med vort Hof. En Coureer Bley derpaa afſendt til Holſteen. 5 De forſte Tropper af den Engelſke Armee, i ſom indſkibes, ere de Tydſke; de egentlige Engelfke, der vare de forſte der kom i Land, indſkibes aller⸗ forſt. Aarſagen er ikke vanſkelig at indſee. Ti.l Hovedſtaden er ankommen: Kſobmen⸗ dene Thrane, Magnuſſen, Reys, Jakob⸗ ſen og Israel Salomon f. Helſingborg; Kjob⸗
ÆT .
5 Contreadmiral Tederſtrom, Gen. Adj. Hellvig
og Capit. Ryſkrom fra Landskrone, Kjøbmand
— Afreiſt: Kjøbmand Ludert til Helſingser; Admiral Cederſtrem med Folge til Sverrig.
1
Side ikke vil overlade det flere end benævnte:
mendene Viderborg og Lindman fra Malms;
HBlaurock fra Helſingborg (logere hos Møller), -
10 Udenlandfke Efterretninger⸗
J Lloyd's» Evenning. post findes en Indby⸗ delſe til Subſkription paa Underſtsttelſe for de af
Kjøbenhavns Indbyggere, ſom have liidt ved Bom;
bardementet. Denne Indbydelſe er ſkreven i en
Tone, ſom aabenbar røber, at Forfatteren hører til Oppoſttionspartiet og mener det vel. Efterat have ſkileret Horedſtodens Forfatning med Farver, ſom
maa opvakke Forbittrelſe over Angrebet paa Dans
nemark hes enhver retſkaffen Britte, ſiger han: „at
denne Subſkription er det eneſte, der kan bode paa en Fremferd, tragte ſom evigt Brendemerke paa den Caracteer.“ 8 5
(Usdtog af en Engelſk Ofſteiers Brev af 25 Aug.) Folgende kan tjene fil Prove, hvor ilde endog en fiendtlig Officier var underrettet om Tingenes Til⸗ ſtand: “den Franſke General Berthier har, ſom det hedder, forſogt at komme til Kjøbenhavn, hvor han ſtyrer Stadens Forſvarsveſen. Han er koms men over Beltet til Sjelland i en lille Baad, men
Beittiſke
jeg er overdeviſt om, at han vil falde i vore Hense der, efterdi Kjebenhavn er fuldkommen blogueret, og vi ere i Beſiddelſe af hele Pen, paa denne Stad
og Kjøbenhavn ner.“ g : Under d. 28 Sept. meldes fra London: Af
den ſidſte Parag. i Kongens Declaration ſees, at .
Regſeringen ikke anſeer fig for at være i Krig med Dannemark og H. Maj. endog nu er villig til at afgjøre Sagen i Mindelighed. er bleven. gjort Forflag til at underſtstte Danne⸗ mark med en magtig Flaade og Armee, for at for ſvare Holſteen og Øerne i Oſterſsen, ſaafremt det vil beſtemt modſette fig Frankrige og forene fig med Storbritannien. Hvor fordeelagtige end diſſe
Tilbud ere for Dannemark, efterſom der ikke vare nogen Tvivl om Coffardieſkibenes nopholdelige Fri givelſe og Flaadens Tilbagegivelſe ei Tiden, faa er 1 dog kun lidet Haab om, at de ville blive ang tagne.
det Fyſtem,
Pyr ſom vi troe vilde være bedſt, ſaavel
8 Wa
for bets 2Ere ſom dets Tarv.
A
ſom ellers de Danſke vilde bes
Vi veed, at der
3
—
5
tag Den Danfke Regſering er for ophragt og tillige Frankrige for meget hengiven til at antage 2
er
e * n
— 7 1
N 5 15
mn DEDE Ari 0
N
C
8
4
81 .
£
Kongen af Engelland har udgivet. en Erkla⸗ eing angagende Krigen mod Dannemark. Den
indeholder intet uden det, ſom de Engelſke mini⸗
ſterielle Blade hidtil have anført til Undſkyldning for vor Flaades Borttagelſe. Den beſtemte Under⸗ reining, at Frankriges nærværende Beherſker havde
beſluttet, med en Krigsmagt at beſatte Holſteen, og
Faſtlandet; at bevæge eller tvinge” det Danſke Hof til at [uffe Sundet for den Briktiſke Handel og
at udelukke Storbritannien fra al Forbindelſe med
Sofart; og at bruge den Danſke Flaade til et Angreb pan Storbritannien og Irland — diſſe ere de Grunde, ſom fkulle have tvunget Engelland til al angribe Dannemark midt 1 Fredens Skjod. Efterat have fremſat de fordeelagtige Tilbud, ſom "førend Fiendtlighedernes Udbrud gjordes Dannemark,
forſikkrer Kongen, gat han er beredt. til at beviſe ſaavel for denne Stat ſom for hele Verden, at han
allene har handlet med Henſyn til hvad han kkylder fine egne Staters Sikkerhed, og at han ikke onſker,
for fin Fordeels og fin Magts Forſterrelſes Skyld, at gage uden for Grendſerne af den Nodvendighed, der foranledigede Fiendtlighederne. — Som Danſk
Mand, der føler: dyöt hvad der er mødt hans uſkyl⸗
dige Fedrenelond, kan Anmelseren umuelig under⸗ kepkke her ſine Tanker om denne ſtore og vigtige Gjenſtand. Det Danſke Hof har mere end engang
hoitidelig erkleret., at det har beſluttet at forfegte
ſit Neutralitetsſyſtem indtil det yderſte. Hidtil
hase alle Natloner reſpecteret dets Neutralitet, og midt under Stormen af alle politifke Omveltnin⸗ get i Europa er det beſtandig blevet ſit Syſtem tro. Engeland er den forſte Stat, ſom har villet tvinge bps kil ikke at være neutral, og da det ikke kunde
tvinge. os til at forlade vort Syſtem, blev vor Ho⸗
vebſtad angreben og vor Flaade bortfort med
Magt. Hvad Frankrige vilde tvinge os til var
endnu hoiſt uviſt, — had Engelland derimod
har tvunget os til er aabenbart og viſt. Desuden er den ene Nation ikke beſtemt til at opoffres for den > andens Sikkerheds Skyld, og derſom et ſaadant
Princip ſkulde antages ſom almeengjeldende i Pos
litiken, maatte al gjenſidig Sikkerhed blandt Sta⸗ ter aldeles ophøre Her Gang en megtigereNa⸗ tion frygtede for, at en ſvagere kunde middelbar bltve den ſkadelig, maatte den ſidſte opoffres 0 Det
kilkommes Engellanderne at beviſe om Danne⸗
mark, vel at merke uo verraſket, ikke kunde for⸗ ſvare, fin. Neutralitet mod hvilken Stat det end ſtulde vere. Hidtil har man i det mindſte ikke kunnet fremføre et eneſte Bevis, ſom godtgjor det modſatte. Naar Engelland forſt havde havt Pro ver pan, at Dannemark enten ikke kunde eller vil⸗ de forſvare ſin Neutralitet, ſaa havde det veret Tid til at paaſtaae, hvad man hidtil uden Bevis har paaſtaaet. Hele Verden veed, at Angrebet paa os ſkede uden Krigserklering, og naar man anſage os for fan aldeles ſvage og umyndige, hvor⸗ for ęæſtede man os da ikke i Forveien, efter gam⸗ mel haderlig Skik, til en Kamp, paa hvis Üdfald man troede at være fan vis? 8 (Udtog af Engelke Tidender). Sir R. Wil⸗ fon, ſom har fulgt Lord Hutchinſon paa hans Mls; ſion til Faſtlandet, er d. 10 Sept. kommen tilba⸗ ge fra St. Petersborg med Depecher, hvori, ſom | det hedder, der Rusſiſke Hof tilkjendegiver fin Mis⸗ fornsieſe med Expeditionen mod Kiobenhayn. — Det Engelſke Admiralitet har bekfendtgfort, at man meget ſnart kan vente en Convoy fra Portugal, hvoraf man flutter, at Regjeringen ikke frygter noget fra den Kant. — En Commisſton er bleven udnævnt i Anledning af de opbragte Dane Skibe og deres Ladningerz den kal gage frem efter ſamme Grund ſetninger ſom den Hollandſke, der blev nede far ved en lignende Leilighed. Commisſionen bes ſtaaer af Bankedirecteur, Chaneman, Dr. Philomo⸗ re, en Juriſt, og 3 anſeelige Købmænd — En Americanſt Tidende gior folgende Aumerkuing over des til den Americanſke Miniſter i Londen ſendte Forholdsregter: Vor Regjering har ikke ſkrevet til Engelland, for at bekrefte ved ny Argumenter vor Ret til at beſkytte vort eget Flag eller de Skibe, der ſeile under ſamme, — ikke for at ſporge, om b det Brittiſke Cabinet vil tilſtede os denne ſaa ofte negtede Ret, — ſaadan en Fremgangsmaade vilde, været ligeſaa ydmygende ſom urimeligz men den har tilkjendegivet vor Miniſter at gjøre een, kun een Fordring, ſom er: at der ſkal gives det Ame⸗ ricanſke Folk en Erſtatning for det Mord, der er begaget pan deres Landsmend ombord pag et Na⸗ tional⸗Skib, og for den Vancere, der er viiſt Nas tionen, ved at tage 4 Mand med Magt fra dens Skib, under det Foregivende, at de ere Deſerten: rer, men hvoraf hver iſar er en Americaner af
P77 TTTIDT MSELDE 2 3 N
i
; 14
Fodſel. — En Politicus har gſort det Sporgs⸗ maal: om en Fred med Dannemark kan fluttes pan Principet af status quo antea? — Vote Mis niniſterial- Skribenter finde nogle troſtende Glimt af Haab om en Krig med Amerteg. Efterat den Danſke Flaade er tagen, frygte de for, at vi ville ruſte af Mangel paa Forretninger, og deres Ven⸗ ner i Byen troe, at der i en Krig med den Ame ricanſke Handel vik kunne gjores en god Fangſt.
21 Aug., efter hvilken alle Preusſiſke Officierer af hver Rang maa forlade denne Stad inden 24 Timer fra dens Publication af at regne, under Straf af 8 Dages Fengſel og ſtden at føres med
Magt over Grendſerne. Som Aarſag angives, at
diſſe Officierer tillade fig at tale ufordeelagtig mod den Franſke Regjering, og udſprede falſte Rygter,
for at forſtyrre den offentlige Ro og Sikkerhed.
g Den Tydſke Keiſers Formæling med Prind⸗ ſeſſen af Sachſen er beſtemt. Kronprindſen af Bayern ſkal, ſom det hedder, formales med Kei⸗ ſerens Datter.
Fra Antwerpen meldes under 12 Aug., at der gjores ſtore Tilberedelſer til en meget hemme⸗ lig Expedition. J Staden og dens Omegn ſaavel⸗
ſom langs med den Franſke Kyſt ere mange Trop⸗
per ſamlede, og endnu flere ventes,
Moniteuren af 14 Sept. indeholder: folgende Anmarkninger til den Proclamation, ſom de Engels ſte Land- og Soeofficierer havde ladet udgage, da de landede i Sjelland, af en Danſk: Indvendingen,
gat det er blever umueligt for Dann⸗mark at for⸗
ſvare fin Neutralitet, beſvares med følgende Sporgs⸗ maal: Hvormed have de Engelſke Miniſtre beviſt
denne Umuelighed? Da i Aaret 1803 Engelland De Danſke beundre ham uden Frygt. Var den i mueſigt, at vi kunde angribes. med en ftørre Magt
bersvede Verden Freden, havde Dannemark ikke den Gang en Armee i Holſteen? og flod ikke Danſk Blod, da den ſenere Tids Begivenheder "bragte fremmede Tropper til de Danſke Grendſer? Vi
!
—
ze
2
Danſke have ſaaledes beviſt med vort Blod, at vi
vare beſtemte til at blive neutrale. Men J ſogte med eders ſedvanlige Machtavelisme, maae Kongen af Sverrig til atter at aabne Krigs⸗
ſkuepladſen i Nerheden af Holſteen og gt lokke de Danſke Tropper bort fra Sjælland, ved eders Trop
pers Nerverelſe, paa en Tid, da de to forſte Naß tioner i Verden fanzt Fred ved Niemens Bredder. Som en Folge af et Forrederie af den Natur,
have J omringet Sjalland med eders hele Mage,
endog førend Kronprindſen markede eders ſtrafvar⸗ dige og tradſke Tenkemaade. — Naar J ſige, at de Danſte hjerteligen ønffe at vedligeholde deres Neutralitet, tilftaae de Engelſke Miniſtere ſelv, at vi ikke nærede mindſte Fiendrlighed mod Engelland. For ſaavidt ere J oprigtige; men Frankrige blev
at for-
ikke fan vet behandlet, da i Aatet 1803 de ſamme
Miniſtre anklagede det for at have udruſtet en ſtor
Soexpedition mod Engelland, ſom inter Menneſke .
nogenſinde havde fort. — Naar der i Proclamationen
tales om Nodvendigheden af at modſette fig Franke!
rige paa alle Europaiſke Magters Vegne, fax mis⸗
bruge J aabenbare diſſe ÜUdtryk, ſaafremt Kongen SK i
af Sicilien indbefattes blandt diſſe Magter: denne Konge, til hvis Landes Forſvar J gik til Wayp⸗ ten. Gjorer ingen Regning pan Kongen af Sver⸗
tig, ſom J før tvang til "Krig og ſiden forlode. Er Han er den ſidſte i Jorden, ſom vil enes med eden angagende Søens Frihed, og hverken han eller han?
Folk vil nogenſinde glemme, at det Danſke og Sven ffe Flag ſkulde udgſore een og den ſamme Flaade.
— J Henſeende til det Paaſkud, at Frankrige vil? de bemeſtre fig den Danſke Flaade, hvorfor ſagde J da ikke, Hvorledes dette ſkulde udføres? Hvor
ſtor en Magt end eders Guld og Intereſſe beſidder, ville de dog aldrig være iſtand til at kjobe dem, ſom Napoleon har. betroet fine Hemmeiigheder. Eders Aviſer have ofte nok henſat Franſke Armeer i Holſteen,
og eders Miniſtere og Raad have maaſkee endog
beſtemt eder deres Marchrouter. Men alt dette er ſkeet medens Napoleon aldrig har fornærmet Danne⸗
mark eller givet det mindſte Aarſag til Klage. —
end den, J har ſendt imod os? Skjont fuldkom⸗ men »werrumplede ſkal J dog finde, at vi ikke kun⸗
90
*
ne overvindes uden Modſtand; fklont vi vide, at 3
GR]
75
* J kunne vane det halve af ben Eiendom, vi have 8 pad Søn; ſkfont vi vide, at J kunne lægge vor
Hovedſtad og vor Flaade i Aſte, og at 10,600
af vore Semand nundgaaelig ville blive eders Fan⸗
ger, fsrend de endog kunne ahne at J ere i Krig med os. Hvor kunne J da indbilde eder, at vi ikke vilde modſatte os Faſtlandsmagterne derſom vi vare "blevne angrebne? — J Henſeende til det
Retferdige i at tage vor Flaade, hvad Moralitet
er vel heri? Skinnet af Ret er eder nok, og alligevel paaſtaae J at være Villighedens og tapper
Vekes Forfegtere? — Had Nodvendigheden at age vor Flaade angager, da vil J ikke kunne ind⸗ bilde nogen, at en ſaadan Nodvendighed er til.
Lader os antage, at Sjælland var i Fare, hvorfor
lode J eder da ikke noie med, blot at ſende en
1 egen; med es, bois Havne neſten ere de eneſte, ſom ſtaae gabne for det Brittiſke Flag. Hvorledes Sagen end bliver afgjort, er den dog ſfjendig. re gllene er vor Prindſes Loſen. Mange af os ville betale dette Loſen med deres Blod; mange, med deres Eiendom; alle ville vi betale det med en Deel af vor Eiendom; men ingen iblandt os er nedrig nok ti“ at laſte vor Prinds, ſom ene vilde laane Hre til rens Roſt. J Henſeende til eders Trusler maa man tiltage, at J ville allevegne udbrede. Redſel og Elendighed. Den forſte Bom⸗ be, der kaſtes fra eders. Skibbe, pan Kjøbenhavns Rhed, vil odelegge Fodſelsſtiftelſen og Barſel⸗ qvinderne paa Frederiks Hospital. De ville falde
der blandt hundrede Bern; de Syge vil blive drev⸗
ne ud af deres Senge: de Syge ville blive, dræbs
5 Flaade, ſom i alle muelige Tilfælde kunde ſorſvaret
5 Den indtil Laudmagten ankom? J har beviſt 8 Verden, at J, naar J alvorlig agte at foretage en Expedition, ikke teve ſagleuge ſom IJ tvaug Preuſſen, Soerrig og Ruslend til at tove. Eders
te eller ſaarede. Diſſe eders forſte Heltegjernin⸗ | ger ere en Heroſtrat verdige. — J Henſeende til | de gruſomme Naadgivere, der omtales i/ Procles mationen, og til hvilfe de Danſte ſkulle have laant Hre, ſporges: om nogen Engel fra Himmelen kun⸗
Ruslands Tilbud at mægle Fred. ville underhandle angaaende denne Gjenſtand, og d. 13 erklære J en ny Krig.
BES
Tab ved Conſtantinopel har lert eder, ikke at afſende
nogen Expedition mere, feruden Landtropper; hverfor
opſyldte J ikke, i Folge eders ſidſte Miniſters Plan, Kongen af Sverrigs Begfering i October pg ſendte ham en Obſervationsarmee i Skaane? Den
SGljenſtand J forfegtede var ikke den ſande Gjenſtand.
J onſfe at fortſette eders Ssrsver⸗Haandverk
Uafbrudt, og derfor buſke J at brænde de Skibe, fon
paa en eller anden Tid kunde fore Faſtlandets Hevn
til eders Kyſter. — J ſige, det ſtager ikke i Danne⸗ marks Magt at redde fig ſelv. Havde vi været i vir⸗
kelig Fare, faa havde det anſtaget eders Regjering at tilbyde det Help. Eders Miniſtere modtoge d. 2 Aug.
i Intet havde været mere paſſende for eder at faſtſatte ſom en Betin⸗
J foregav at
de have raadet Kronprindſen paa en bedre Maade. Naar de Danſte trues med Strenghed, hvis de nikke foie fig- efter de Engelſke, ſpare vi: vi ere blevne uretferdigen angrebne. J kunne dræbe man⸗ ge; J kunne plyndre endnu flere; I kunne tilin⸗ tetgjøre en Deel, men mindes, at der endnu er noget tilbage, Jikke kunne tilintetgſore — Hevnen. — — Til Slutning beſvares den Anmodning 1 Proclamationen, at laane Øre til Foraufteus Stem: me, ſgaledes: „Engelſtmend! det paaligger eder, eder allene, at laane Øre. til Fornuftens Stemme; ellers vil den Lue, J have tendt J Sjælland, ude brede fig over Soen, og liig den Graſke Ild, tan
de eders Flaader og heyne undertrykte Nationers
Sag.“ Under d. der i Cheernes og Catham gſores ſtorſte Foranſtalt⸗
2 * y 25de f. M. meldes fra London, at
gelſe til en Fredsunderhandling med Napoleon end Dannemarks vedölivende Nrutralitet. Men iſtedet for at gjore et Forſog, begyndte eders Miniſtere den kde en Krig med os, ſom fra de morkeſte «Tider (det er 500 Aar tilbage) have beſtandig pvepßet i Fred med eder; med os, ſom Jaikke have noget Paaſkud til Anke imod; med os, hvis afs bengighed, i Folge Slallands locale Poſitionz er neſten ligeſaa vigtig for eders Tarv ſoem fer vor
1
ning til at modtage den Danſke Flaade, ſom vens tes em fjorten Dage, Linieſkibene ſkulle ligge i Cheernes og de mindre i Blackſtakes. 1
r REDDER SEE ETTEREN CE SNERRE De] 9 Med bette Numer begynder femte Aargang. Bladet udkommer to Gange ugentlig; det tilbrins ges. Subſcribenterne og betales qvartaliter med ö Mk. Subſcriptionen modtages hos Bogtrykker Höeckes
Euke, i fore Helliggeiſtſtradet No. 144.
—
Nette „„ 5
Sk. lderie af Kjo be
.
Üdgivet og forlagt af J
F
Det Engelſke Hofs Del largtien.
Wed at lebere dette i Da unemarks, ja i hele Eurepas Aarbsger evig uforglemmelige Aet⸗ ſtykke, ligeſaa markrardigt i ſine Aarſager ſom
med: deels onſker han at levere ſine Lan wand det i en vigtig Ove rſattelſe *), Ne
e ban offentlige Blade laſt it, Slags
Over ſettelſe af denne Declaration, men en⸗ her, ſom vil give fg den Umage at ſammen⸗ ligne den med nerberende, vil finde, at den ikke uden. Grund leveres her overſgt paa ny.
i fine Folger, har Over ſetteren et dobbelt Hie,
„ Femte Aargang⸗
*
== Loberdagen den 17 October, 1807. 8 N . Er
U
Jeg behøver kun at anføre uogte fan Exemp⸗
ler af den forrige Overſettelſe, for at over⸗ beviſe Sagkyndige om, hvorledes Dagens Os veiſattere ikke blues ved at forkutſe de vig⸗ tigſte Statsdocumenter, ſtolende paa deres, Le⸗ ſeres Mangel paa Opmerkſomhed eller Ind⸗ igt i Originalſproget. If Denmark was sp- Prehensire that the surrender of the Reet Could be resented by France as an Act of connivance, overſattes med: „Frygtede Dans nemark, at Overgivelſe af dets Flaade vilde ilde optages af Frankrige, om om der ſpilledes under Dakke,“ iſtedet for: Derſom Dannemark befrygtede at dets Flaa⸗ des Overlevering vilde betragtes af Frankrige
ſom en frivillig Eftergivenhed.“ 2. Aldrig har nogen Overſatter lagt nogen Regent
y
7
No. 2.
57
1 Kan det ker Pitz, at ledſage det med
Anmerkninger, fre ſatte med den Frimodighed,
ſom anſtaser en fribaaren Dau Mand/, der 9 ikke kjender naget paa Jorden, 8 er ham hellt gere end Sandhed. 5 8 :
en ſtorre Duretet i Munde nemark Ta færre Sottiſe. His Maj. Still prof. fers an amicable arrangement, Hs. Maj. fore⸗ tra ker endnu en vanſkeli 9 Overeenskomſt, iſtedet fer tilbyder endun en ven ſkabelig HOverenskomſt. V hich could tend tò reconeile it to the interest and feelings of theſeourt of Denmark, overſat⸗ tes: Tilbud af ethvert Vilkaar, der kunde virk e til at forlige det med det Danſke.“ the mari- time nights, over ſaltes med Net paa Havet liſte⸗ der for Sorettighedet). a system not mote fatal
to his Mejesty's interest than to those of the powers &c. et Syſtem, der ikke er mere for⸗
dervelig for hans Tarv ed ſor ꝛc. — Jeg vil ikke trette Laſcren med at opregne her endnu flere ſaadanne Flauheder og Bommerter. Nok er det, man ſeer her, hvor let det vilde være, at godtgjsre viſſe Menneſters totale Va uͤkundig⸗
I bed i de Sprog, de give ſig af med at for
stolte, bedemme Stilen i andres Skrivter⸗
ua tet de ere fripeſtige nok til at ville
Jeg
vil langtefra ikke paaſtage, at de, ſom ere beß SE | ſtemte til at tylle Nyheder i Nuysgierrighe⸗ 3 dens gragdige Svalg ſaa varme 85 de kom⸗ 8
b ene fot: Rn 2
Werfel; teytt 1 Kjobenhavn, 508 P. H. Hoͤeckis Enke.
the offer of every condition
1
19 SE ANER * ER
en aabenhjertig Fremſtillelſe af de Grunde, der kravede hans ſeneſte Foranſtaltninger i Oſterſoen.
Hans Majeſtæt har opſat denne Forkla⸗
ring ene i Haab om en venſkabeligere Over⸗ eenskomſt med Dannemark, hyilken var Hans Majeſtæis forſte Onſke og Attraa at opnaae;
for hvilfen han var beredt til at anvende ſtere
Beſtræbelſer og bringe ſtore Offere 1), og ſom han ikke tabte af Sigte felv i den beſtemteſte Fiendtligheds Sieblik.
Hoor dybt end dette feilflagne Haab er blevet føler af Hs. Majeſtet, „Troſt i den Tanke, at ingen Anſtrengelſe er blevet e paa hans Side,
me med Poſten, ſkulle kunne levere elegan⸗ te Overſettelſer af e rhetoriſke Statsdocumen⸗ ter; men fax meget kan man dog fordre, at de i det mindſte ikke bor forhutle vigtige Ar⸗ beider, ſom ſkulle veilede Fedrenelandets til⸗ kommende Hiſtorieſkrivere. Overſatter-Uva⸗ ſenet gaaer virkelig alt for vidt hos os. Gan- ſte nylig har een overſat i eet af vore meeſt
leſte Blade: Buys (Boeſer, Somerker), med
Direnge, fordi Boy bedre paa 1 en 5 enge :
1 Hvilke Beſtrabelſer der fra Hans Britiſke Mafeſtͤts Side ſkede, er Overſatteren, ſom Uind⸗ viet i Cabinetters Hemmeligheder, ubekjendt; men
ſaa meget veed: han af offictelle Bekjendtgjorelſer,
at Mr. Jackſon ankom d. 6 Aug. til Kjøbenhavn;
at han derfra ſtrax reiſte til Kiel, med Begjering
om vor Flaades Overgivelſe; at han, efter en kort
Samtale med H. K. H. Kronprindſen forlod 2 5
Stad den Iode, men at den Engelſke Flade,
ſom ſkulde tvinge Dannemark til at opfyldg den⸗ ne venſsabelige Begjering, allerede var afgaget a tv: N d. Ade Auguſti.
Hans Majeſtet ſkylder fig ſelv og Europa
finder han dog
for at kunne
at ſperre Farten igjennem Sundet
20
tilveiebringe en anden Virkning. Og medens han beklager den gruſomme Nodvendighed, der tvang ham til at tage fin Tilflugt til fiendtlige Handlinger mod en Nation, ſom han paa det ivrigſte ønffede, at komme i Forhold med, ſig⸗ tende til falles Tarv og Forbund, føler Hs. Majeſteæt tillidsfuldt, at i Europas og Verdens
Hine vil Retferdiggjorelſen af hans Frem⸗ gangsmaade findes i den bydende og uundgaae⸗ lig Pligt, den vigtigſte blandt alle de Forbin⸗ delſer, der paaligge en Souverain, at ſorge,
medens det endnu er Tid, for fir Folks umid⸗
delbare Sikkerhed.
Hs. Majeſtæt havde faaet den beſtemteſte Underretning om Frankrigs nuværende Beher⸗ ſters Beſlutning, at beſctte, med en Krigs⸗ magt, de Holſteenſke Lande, i det Biemed, at udelukke Storbritannien fra alle dets ſadvan⸗ lige Forbindelſes Canaler med Faſtlandet — at forlede eller tvinge 2) det Danſke Hof til : for den Britiſte Handel og Skibsfart — og at beuytte fig af den Danſte Flaades Hjelp til at gjøre et Indfald i Storbritannzen og Irland 3)
2) Forlede Dannemark — det kunde ingen Magt paa Jorden; det har femten Aars Erfaring beviſt; tvinge Dannemark til at overlevere fin Flaade kunde neppe nogen anden Stat, end Stor⸗ britannien, der har Skibe til at indſlutte Sjæle land og Landtropper til at angribe Kjøbenhavn. Man nævne mig et eneſte Rige, ſom forener begge diſſe Midler i ſaa hei en Grad form Engelland?
Hvad der nu forhindrede vore Tropper fra at komme
over til Sjælland, maatte ufeilbarlig i en Krig med Frankrige, ogſag kunde have forhindret dette fra at tage vor Flaade. 5
3) Har Frankrige da ikke hidtil kunnet gjøre et Indfald i diſſe Riger ved Hjelp af den Spanſke og Hollandſke Flaade? Har Engelland hidtil kunnet
i E W É (4 k i F '
— — —
RIE
Hvor overbeviſt end Hs. Maſeſtet var
om Troverdigheden af de Kilder, Hvorfra den⸗
ne Efterretning kom, og hvormeget han end bekraftedes i den Tillid han feſtede til ſamme,
faavel ved Fiendens offentlige og gientagne Er⸗ kleringer, ſom ved hans nylige Beſettelſe af andre neutrale Staters Steder og Lande, og
de Tilberedelſer, der virkelig gjordes, for at befctte Grendſerne af Hans Danſke Majeſtets Faſtlande, vilde Hs. Majeſtat dog endnu have undladt at handle efter denne Efterretning, indtil en fuldkommen og muelig Üdoikling af Planen
havde viiſt hele Verden den uomgængelige Rod⸗
vendighed i at modſccte fig den. Hs. Maſfeſtet
Uundlod det, ſaalaenge ſom der kunde være nor
gen Tviol om det Bydende i denne Fare eller Haab om en vikſom Modvirkning i Danne⸗ marks Forſvarsmidler eller Stilling.
Men Hs. Majeſtat mindedes her, at ved Enden af ſidſte Krig, da det Danſke Hof var indgaget et ſiesdtligt Forbund 4) mod Stor⸗
britannien, var dette Hofs Undſtyldning for et
faa uforſvarligt Frafald fra en Neutralitet,
— — — —
afværge Følgerne af denne trefolde Magts Forening, hvorfor ſkulde det ikke ligeledes kunde have afholde
Dannemark fra at ſtode til dem i fiendtlige Hen⸗
ſigter? Er ikke Nordſden Grendſeſkſellet imellem den Danſke og Franſke Flaade? og kunde diſſe to Magter vel forene fig, uden at det havde [faaet til Engelland at forekomme deres Forening?
4) Dannemark har aldrig indgaaet noget flendtligt Forbund mod Storbritannien.
Dannemark og Sverrig fluttede, kunde maaſkee være ſtridende mod Engellands Handels Intereſſez
men derſom alt hvad en Stat kan troe at være
ſtridende mod dens Intereſſe, ſkulde betragtes ſam
Fiendtlighed, faa maatte alle Fredsforbund caſſeles
og Krig være hele Verdens Loſen.
ſætning /
end vis.
Den bevebnede Neutralitets⸗ Alliance, ſom Rusland,
gr! idfætning vilde det jo været,
22
—
Agtelſe for, bygt pan dets tilſtagede Uformuen⸗ hed til at modſette fig Virkningerne af udvor⸗
tes Indflydelſe og en mægtig Naboes Trudſler.
ſom Hs. Majeſtæt aldrig har ephort at bære" 1
Hs. Majeſtæt kunde ikke andet end ſammenligne
Graden af den Indſtydelſe, ſom paa den Tid beſtemte det Danſke Hofs Beſtutning, at kran⸗
ke hævdede Forpligtelſer, hottideligen ſluttede fer Maaneder forhen, med' det forøgede Efter⸗
tryk, ſom Franfrige nu havde Midler i Han⸗
derne til at give den ſamme Skramme Grund⸗
med Kongeriger nedſtyrtede for ſine Fodder, og hele Nationers Weft under fire Banner.
Faren var heller ikke mindre bert en ene Allerede ſamledes Armeen, beſtemt til at falde ind i Holſteen, pana det neutrale Hamborgs frænfede Bund. eengang beſat, vilde Øen Sjælland været overs ladt til Frankriges Raadighed og Dannemarks
Flaade i dets Vold 5).
Sandt er det, en Britiſt Magt . have gaaet ind i Bſterſoen, og for en Tid ſtandſet den Danſte Flaades Bevegelſer 6). Men Aarstiden nermede ſig, hvor denne For⸗
ſigtighed akke vilde have nyttet fænger; og hvor
Hs. Majeſtæts Flaade maatte have forladt denne
So 7), og tilladt Frankrige, uforſtyeret Tryg⸗ 2 25
) Dette vil neppe nogen DanfE indrømme.
Holſteens Beſettelſe af fiendtlige Tropper forud: fætter langt fra ikke Sjællands og Flaadens Tab. 25
6) Hvorfor ftandſe den Danſke Flaades Be⸗ 5 væg elſer
Langt edlere, langt mere overeensſtem wende med Engellands ſaa ofte yttrede Human itets: at ſperre Belſßet for enhver muelig Fiende af 3 Neu alitet? a
7) Men om end den Engelſee Flaade maatte forlade denne Sø, faa var Frankrige dog endnu
Og var Holſteen
*
0 uns 2
. .
ſin Neltealleer,
ſin Geſandt, efter Sedvane,
"enhver Betingelſe, der forene det med det 2 Danſte Sindelas.
fordre HO)
ikke bleven Herre over vor Flaade. Aarſager, der tvang Engelland til at forlade Seen, maatte ogſaa hindre Frankrige i at bortføre Flaa⸗
hed, at e fine Yugsebsmidier wd 96. Wache Stater.
Selsb under diſſe Omwſtapdigheder hoor
man fordrede, at Dannemark ſkulde give den
Silfredsſtille! fe og Belryzgelſe, Hs. Majestæt
ſaae fig nodſaget til at forlange, og begjerede
det eneſte Pant, hvorved denne Sikkerhed kunde
giores virkelig 8) — en temporair Beſiddelſe
af den Flaade, ſom var den fornemſte Bevag⸗
Hs. Majeſtet denne Begjering med Tilbudet af kunde bidrage til at Hofs . 9) og
Det ſtod til 1 ſelo at beſtem⸗ me de Vilkaar og Beſtemmelſer, det maatte
De ſamme
den. Elementerne ere ikke ſaa partiſke ſom ens neſtkene.
2 Er da den efte agtverdigſte og Ege
: Europaiſke Stats hoitidelige Lopte ikke nok? Har da det Dauſke Cabinet nogenſinde ſveget ſit
Levte? Hpvorfor, fordrer man da . fer Dets Neutralttet?
2 Daußke Hofs Tarv var at havbe og enhver Betingelſe, der ſtred derimod, var ogſaa ſtridende imod dets Tarp.
20) Det er umueligt at indes, hvilke Vilkaar og Beſtemmelſer, der overlodes Dannemark, naar det allerede var kommet ſaavidt, at Engelland ved Underſtsttet af en mægtig So, og Landmagt, ubetinget forliingte Flaadens Üdlepering ſom Depot indtll en almiß belig Fred bley flyttet, Dette Forlangende var? ſom vort Hof varede, en ſelvſtendig Stat e
grund for Frankrige til at tvinge Dannemark til Fiendtligheder mos Storbritannien; ledſagede
—
24
Derſom Daunemark befeygtede at dets Flaades Overlevering fkulde betragtes af Frank⸗ rige ſom en frivillig Eftergivenhed, faa habde Hs. Maja ſſtet udruſtet en Magt af faa. frygtes lig en Storrelſe, at den maatte undſkylde en ſaadan Eftergivenhed ſelb ei Frankriges Hine, i
det den gjorde Modſtand aldeles unyttig.
Derfom Dannemark var virkelig beredt til at modſætte fig Frankriges Fordringer 11) og
at hævde fin Uafhængighed 12), tilbød Hans Majeſtæt fig at medvirke til dets Forſpvar — Skibe, Tropper og Penge;
Underſtsttelſe med Borgen for ders Europaeiſte Lande, og Betryg⸗ gelſe, og Üdoidelſe af dets Colonier 13).
At Sværdet er blevet draget til at fuld⸗
fore et for Haus Majeſtets Staters Sikkerhed uundgaaeligt Skridt, er noget ſom foraarſager
Hs. Majeſtat oprigtigſog ſmertelig Bekymring.
BY
og en almindelig Fred hører desuden; i vore Dage til pia desideria, 1) Frankrige havde hidtil ikke gjort ſzadanne Fordringer; det har vort Hof böitidelig erklæret; kun Engelland paaſtager, at de vilde blive gjorte, i Folge de Efterretninger, det har indhentet, men
hvor ſkjult er ikke Kilden de kom fra?
12). J det Hieblik Danemark lod ſig overtale
eller true af En igelland til at udlevere det ſin Flaade,
ſaa var dette Skridt jo allerede et Beriis paa,
gat Dannemark ikke vilde hevde ſin Uafhangighed. Indrommelſe af et ſaa mageloſt 5
Kan en frivillig Forlangende vel anſtaae en uafhængig Magt?
0 Dannemark har aldrig attraget nogen Ud⸗
videlſe af ſine Beſiddel ſer, og allermindſt paa ſen faa længe hævdede Neutralitets Bekoſtning. ; Regent føler fig lykkeligere ved at regjere en liden, men fra de aldſte Tider fredelig, hædret. og lykkelig
Dets
Stat, end at udvide fine Lande ved Midler, ſom han anſeer for uværdige, ;
np
re
* kær
At Verdens Forfatuing og Omſtendigheder ere
af den Natur, at de krevede og retferdiggjorde
de Seloforfoars Midler 14), ſom Ps. Majeſtæt
2 Strat, *
: af Storbrite anniens M agt,
AJ
der endnu en een Overenskomſt.
har fundet fig nodſaget til at tage fin Tilſlugt
til, er en Sandhed, ſom Hs. Ma jeſtet. beiligen beklager, men for hollken han ingenlunde kan :
flaae til Anſvar.
Hs. Majestæt har lange udholdt en. heist 5
nlige Kamp af cngſtelig Overberelſe mod haardnakket Voldſomhed os Undertrykkelſe. Men denne Overberelſe har fine Grandſer. man: offentlig havde tilſtaaet og allerede var
kommet alt for vide. med Planen, at bringe
Europas Magter under en eneſte almindelig Uſurpstion, og at forene dem ved Skrak og Magt, til et Forbund mod vort Kongeriges Sorettigheder og politiſte Tilverelſe, blev det nodvendigt for Hs. Majeſtat at forekomme
det lykkelige Üdfald af et Syſtem, der er lige
faa: ſkadeligt for hans Intereſſe, ſom for de Ja:
tioners Taro, der vare beſtemte til at vere Red⸗
ſkaberne til dets Udforelſe.
Det var Tid, at Virkningerne af den Frankrige har opvakt hos Verdens Nationer, fulde arbeides i Mode ved Udovelſen
afgjorende Hiebliks Krav, og overeensſtem med Farens Betydelighed. Uagtet Krigserklæringen fra den Da ate
Regſerings Side, ſtager det endun til Danne⸗
om Krigen fal vedblibe Hans Majeftær tilby⸗
mark at beſtemme, imellem begge Nattoner.
7!!! 000000 õã FEE ER DERE SNSESEP
14) Men N be vore Cofardiefies Op⸗
bringelſe, vore Colöniers Borttagelſe, vort Arſenals
Ryddeliggjsrelſe, vore halvferdige Orlogsmends
. Sender hugselſe ogg til e e : midler 2,
han med yderſt Uvlllie ſaae ſig undſaget til at drage.
Da
fremkaldt ved det umende
Han
Kongebaad "drevne i Land.
26 længes efter at ſtikke det Sværd i Skeden, ſom
Han er villig tik at beviſe Verden og Dannemark, at han, ved ene at handle efter Folelſen af Hvad han ſkyldte ſine egn ie Staters Sikkerhed, ikke attrager, af nogen anden Bebcg⸗ STØR grund eller i nogen Henſigt til Fordeel eller Forſtorrelſe, at lade Fiendtlighederne obertrede : Grændferne af den Nodoendighed, der fore 3 dem. 355 Weſtminſter, Sept. 25 1867. 3 Å ; 5 se: 8
Inden, og udenlandſte TER ninger. » Indenlandſke Efter retninger
Hs. Majeſtet Kongen har ſine Verelſer hos Gouverneuren i i Rends borg. Alle Kongelige Betſente i Collegierne fra Hovedſtaden, ſom nu opholde ig i hiin Feſtning, ſpiſe ved et table d' hote, 29 det for en meget taalelig Priis.
Man vil nu vide, at den Canonade, 5010 hör tes for nogle Dage ſiden i Sydkanten, er bleven foranlediget af en Uenighed, ſom var odkommen imellem de Engelſke og Hannoveranſke Tropper i i ved Kjsge. ; f
Da den 14 d. M. en Bataillon Engelſke Trop⸗ 72 per marcherede forbi Oſterport, for at blive indſkibet, e kaſtede en forhen deſerteret og af de Engelke hver⸗ ; vet danſk Underofficier fit Gevær og ſin Hat paa en⸗ gang bort, og lob faa haſtig han kunde til Porten. Vel ſkſod og ſätte man ſtrax efter ham, men han naaede lykkelig Staden i i det han raabte hoit: Nun bin ich meine Seele wieder da! Jeg vil dog heller tjene Kongen af Dannemar re end Kongen 1 Engelland.
Sex af vore Krigsſkibe ere i Gaar naaede igjennem Sundet under Danſk Flag. åg.
Bed Caſtelsveien ere 2 Morteerpramme og en nå Af den ſtdſte have de
8
Engelſke borttaget Maſterne. 15
J Torsdags ankom to Skibe fra Petersborg ES rende i Lübeck. De have medbragt Tolle g andre Ruſſiſke Pee A petersborgss Haun Agae endeel Skibe s heal, Hu 8 frygtede for at Alke
danſt Vagt.
bruges imod dem ved deres Afkeiſe. ſom ſtod paa Stgbelen paa Nyholm, have de over?
Engelfke.
27 É
0 af de fire Skibe fra Helſteen, ſom kom ſidſt hertil, have faaet Tilladelſe at gage til Hol: ſteen igjen. De ventede at komme ſnart tilbage
med Proviſion.
JI Torsdags ankom hertil et Skib fra Aalborg, ladet 55 Proviſion, en engelſk Brig med Smede⸗ kul og et Skib med Brande. 8
Pag Toldboden vrimler det i denne Tid af Engelſke ſom indſeibe fig. Traneportſkibene tigge
ſaa ner op til Broen, at Heſtene kunne gage lige ned i Fartsiet. Der er poſteret ſagvel engeifk ſom Skfotprammen Hvalfiſken, ſom lage
ſjunken, have de Engelke kappet Maſterne af, og den ſkjunles nu af Vandet. Paa hver Hjørne af de Gader, der ſtode til Toldbodveien, er poſteret Vagt af Ryttere og Fodfolk.
Blandt dem, ſom under Kriegen, foruden Kongens Livjcgere fortrinlig udmerkede fig ved uforfærdet Mod, fortjene Skarpſkytterne ved Livvagten at nævnes, Af 48 Mand bleve 18 deels dræbte, deels ſaarede. Lieuten. Baron Rantzau, ſom var med ved Udfaldet ved Tommerpladſen, og to Gange ved Fegtningerne i Claſſens Have, var i den ſterkeſte Ild beſtandig i Spidſen. - „Man ſiger, at de Gagelſke vil lade blive her
9 Canonbaade, ſom de ikke finde gode nok til at
fore til Engelland. De agte at tage dem med naar de afſeile, og ſiden at lægge dem hen bag Trekroners Batterie, paa det de ikke ſkulde kunne Linieſkibet
ffaaret pan tre Steder og ſenderflaset.
: Kort over Sverrig blive ſterkt ſogte af de Aldrig er der blevet afſat faa mange Landkort i Kjøbenhavn ſom under de Engelſkes Op⸗ hold her. Iſar ſogtes Videnſkabers Selfkabets
Kort meget af dem. ö
Det faa hoiſtvigtige Soekort- Archiv ſamt dets 8 Kobberpreſſe og Papir er i Tide bleven transporte⸗ ret fra Holmen og bragt i Sikkerhed.
ö Det ville ellers under de Engelſkes Domineren over Holmene, ikke have undgaget Odeleggelſe.
Under det forſte Udfald, vore Tropper jorde, hændte det ſig, at een af vore firepundige Bon kugler, ſom Oræbte en⸗ Engelſk Fandrik, ve Navn Dir ins gik ham tvert igſennem Livet, ud af Ryg⸗ gen, moote derpag Fanen, ſom den flog itu,
Kirkes Dore.
70
kog ſiden Armen bort paa en Capit. Haſting sg det halve af Hatten af den ved Siden af ham ſtaaende Officier.
Collekten til Hoimeſſe for ms Kirkeſkole i Sondags indbragte 112 Rdlr. 4 Mk. Søndagen d. 18 October, da Frue Mentghed har Aftenſang, udſettes Skolens Collektboſſer atter for Trinitatis De indkommende milde Gaver an⸗ vendes til den ødelagte" Skolebygnings Iſtandſat⸗ telſe.
Udenlandſke Efterretninger,
Folgende er General Cathrarts Dagbog fra
22 Aug. til ! Sept. — Aug. 22. Brigadeer⸗ General M. gagende Aften, ſtodte til Armeen og leirede fig lige for Hoxredgvarteret. General- Lieutenant, Greve
af Rosslyn's Diviſſon marcherede fra Üdſkibniags⸗
feder til Damhuſet og Omegnen. Foranſtaltnin⸗ ger og Indretninger til Arillerleparken bleve gjorte, og med Morteerbatteriernes Opkaſteiſe avanceredes. Gener, Lieuten. Greve af Rosslyn's
23 de.
Corps ſtodte til Armeen, og tog en Stilling i den
anden Linie, dakkende Centrumet. — Den frem⸗ rykkende Escadre af Hs. Mafeſtats Canonbrigger Havde taget en Stilling ner ved Indlobet til Hav⸗ nen, udenfor Batteriet Tre Kroner, hvor de bleve angrebne fra Kl. 10 om Morgenen af alle Fien⸗
dens Canonbaade og Pramme, underſtetede af Tre
kroners Batterie, Blokſkibe og adſeillige Verker. Efterat have forſvaret denne Stilling i nogle Tis mer, trak de ſig tilſidſt tilbage; nogle af dem havs de mere end eengang været. i Ilden. Da Batte⸗ rierne ner ved Mollen havde med Virkning fyret
paa Canonbaadene, nodſagedes diſſe til at trekke
ſig tilbage med betydeligt Tab. — 24de. Kl. 3 om Morgenen var Armeen under Vaabenz Centru⸗ met fremrykkede ſin Peſition til Haien ner Landes
veien, ſom lober i lige Linie med Kjøbenhavns Be⸗ feſtning, til Frederiksberg, beſatte denne Poſt og
adſkillige andre bag ſamme. Garden beſatte paa ſamme Tid Forſtederne mellem Frederiksberg og. Kjobenhavn, flankeret ved en Afdeking af det ode Neg. De fordreve en ſiendtlig Piguet, ſom paa
fin Retirade ſkjulede 13 trepundige Canoner, der
ſiden bleve fundne, — Alle Fiendens Piquetter traf fig eller flygtede bag Søerne lige for Plad⸗ ſen. Om Eftermiddagen lob Garniſonen fig fee
Farlane's Diviſion landede den fore
AS 1 * CCC T—T——. . DE TERESE NEN 2
Fr
fra alle de Tilgange, der føre, til Staden, kermo⸗ dentlig i det Hiemed at indtage deres Plads igſen. eller brænde Forſta derne. ler dreve dem ind, hver i fin egen Front og” bes ſatte paa. ſamme Tid alle Forſtederne, paa den nordre Side af, Sgerne, nogle af diſſe Poſter ere 1200 Fod fra Voldene. — Sir Dapid Bair ds
Diviſton indfluttede og tog en Redout, ſom Fien⸗ den i nogle Dage havde opkaſtet og ſom i Nat blev:
forandret til et Vark imod ham. — Fienden ſatte Ild paa Enden af Forſtaden nermeſt Pladſen, af hvilken den gverſte Deel blev beſat af, Garden, og blev nu forſvaret af ſamme. J Folge den almin⸗
delige Lykke, blev de Varker mau agtede og havde:
begyndt at anlægge forladte, og en ny Linie blev
tagen omtrent 1200 Alen fra Pladſen og nærmere
hen til det paa Flankerne. — 23de. Morteerbat⸗ terierne i den fremrykkede Linie gjorde betydelig Fremgang. Garniſonen fyrede ſterkt paa Forſta⸗ den og Bygningerne nar ved Soen, der bleve faa forſterkede ſom Omſtendighederne tillode det. Søs folkene og Artilleriet bragte Canoner og Fornsden⸗ heder i Land, og befordrede dem til forſtjellige Dele af Linien. General Lieutenant Grev af Rossſyn's Corps, ſom hapde ſtor Deel i Forſtedernes Beſet⸗ telſe, afloſte Reſerven, ſom dannede en anden Linie. — Fiendens Canonbaade lode ſig ſee i Canalen imel; lem Amager og Sjælland, og fyrede paa Garden i Forſtaden. Tilberedelſen af et Batterie til at be⸗ ſkytte den høive Side mod Canonbaadene havde god Fremgang. Aoſkillige Skjermydſler med Skarp⸗ ſkyttere paa hoire, og forſkjellige Bomber kaſtedes fra Linien. 26de Sir Arthur Wellesley, med Re⸗ ſerven, 8 Escadroner Cavallerie, og det ridende
„Artillerie under Generalmajor Linſingen, te Ba-
tailon af den Todſke Legion, og den lette Brigade Artillerie af Reſerven, marcherede til Roeſkilde Kro. Canonbaadene gjorde et Angreb paa den venſtre af vor Poſition, og bleve to Gange drevne ind til Stillingen ved Veirmollen, een Baad fist i Luften og adſkillige lede meget. En ſterk Canona⸗ de paa Garden fra Canonbaadene; Fienden provede ligeledes at gjøre et Udfald, men blev ſnart dreven tilbage. 27de. J Dagbrekningen aabnedes Batte⸗ riet af fire 24pundige paa hoire, og drev Canon baadene tilbage; den ene af dem var meget beſka⸗ diget. Sir Arthur Wellesley marcherede i to Dis
De forſtjellige Genera-
30
N
viſtoner for at anaribe Fiendens For og Bagkrop:
per i Kornerup, med han marcherede op til Kjoge,
hvorpaa Sir Arthur tog en Poſttion for at dakke
den beleirende Armee. General Peymann forlangte
24 Timers Vaabenſtilſtand, for at kunne flytte de Syge bort fra St. Hans Hospital. Timer tilbodes ham; men hyvilket Tilbud han
Fire
ikke antog, og adſkillige Stud. bleve fyrede. igjen⸗ zem benavnte Hospital. — 28de. Gjordes god
Fremgang med at bringe Canoner og Krigsforraad i Land, ſaavel med Batkeriers og. Samferdſlers Iſtandſattelſe. — ade. Sir Arthur Wellesley mar
cherede til Kjoge, hvor han fuldkommen ſlog og
adſpredte Fienden; han tog henved 60 Officierer, 1500 Mand, 14 Canoner og en Deel Krud og re De Syge i St. Hans Hospital forflyctedes til Frederiksberg Kirke og Aus
andre Krigsfornodenheder.
ſene der i Nerheden. Den Dauſke General fame tykkede taknemmeligen i denne Forflottelſe, og erkle⸗
rede, at der ikke blev fyret efter hans Befaling eller
med hans Vidende. — Z3ode. Batterier neſten fer⸗
dige, Platformer bleve lagde, og Totrediedele af
Cononerne plantede. Nyt Batterie planeret og bes gyndt i Nærheden af Kalkbrenderiet. — Zide. Fien⸗ den forſogte et Üdfald paa heire, førend Solens Opgang, men: blev ſtandſet ved zen Piquet af Fode Regiment, under Lieutenant Lights Anforſel. De
modſatte ſig nogen Tid, men bleve tilbagedrevne
med Forlis. Sir David Baird to Gange let ſaaret; men forlod ikke Marken. — Den, Dante General Oxholm ankom med fine Officierer Al Ho:
vedqvarteret, og enhver bled fonde hjem til fit, om
Aftenen: bleve 1500 Fanger ſendte ud til Flaaden.
"Batterier have god Fremgang; alle ere bevabnede
og fuldførte, paa det ved Kalkbrenderiet ner, ſom er tet ved Fienden. Canonbaadene angre⸗ be Escadren af lette Farteier; beſkjsd den ſaale⸗ des at eet floi i Luften, og tvang dem til at trætte fig tilbage; Batteriet ved Svanemøllen har rime⸗
de. — Sept. tſte. Morteerbatterierne, ſom naſten vare færdige at ſettes i Virkſomhed, blev Pladſen
Svaret ankom fildig, ledſaget af det Srvari alle diſſe Dage har Fienden fyret fra Voſdene og Üdenvarkerne med Canoner og Geverer pan For⸗
opforfret. Du FÉ at erfare Hans Danſke Maſeſtets Men ing. kunde ikke ſendes førend nckſte Dag; 1
*
2
4
v
2
1235
ligviis tilfsiet Canonbaadene og Blokſkibet ſtor Ska;
> rd Fx
31
1.
poſterne, og koſtet mange Bomber paa alle Dele
af Linien, men var ikke heldig, undtagen i at ſatte
„Ild pad nogle Hufe og felde nogle Qrrer paa
hans egen Side af Sberne.
99 ——
Vordingborg d. 12 October. De forſte Engel⸗ fee Tropper, der ankom her, vare Engelfke Jægere, under e Baron v. Decken. Strax ved ſin Ankomſt [od han ved opflagede Placater og Troms meflag bekjendtgjore, at, efter Tappenſtregen, kunde ingen af Byens Indbyggere folge ſammen
to og to, uden at blive e af Vagten, ſom da
havde Befaling, at fore pik Vig til deres Beſtem⸗ melſesſted, og at der derneſt ikke maatte ſtienkes efter at der var tændt Lys. i have af og til havt betydelig Indavarkering. J dette Hieblik indavar⸗ teres her 108 Jegere, 4 Dek og 4 Underofficie⸗ rer, en Negimentsfeldſejer, 31 Dragoner, med en Lieutenant og 3 Vagtmeſtere, ſamt 1 6 Artilleriſter, hvilke i Gaar marcherede med deres medbragte Krudt⸗ vogte og en Canon til Neſtved. Omtrent lige faa
mange ere indqvarterede i og omkring Kallehauge,
hvorfra man horer, at der begages adſkillige Uor; dener og Voldſomheder. Saaledes er et Pigebarn
i Paa. 13 Aar blever voldraget af Engelke Jegere
(Rifle. men), og baaret i Sengekleder omkring i Avarterene, pan det hun, om mueligt, kunde gjen; "Fjende Gjerningsmanden, ſom endnu ikke er opda⸗ 177 Om Barnets Liv haves ei mindſte Haab — EKS Gaal bley en Skipper, Søren Solle, der havde ladet Brande og Frugt ved Petersverf, forſynet med Engelfk Pas, paa hans Reife til Kjøbenhavn ihjelfküdt af en Canon fra eee Fergegaard, "hvor de Engelſke havde et lidet Batterie. Skippe⸗ ren, ſom for faa Aar ſiden var ſaa ulykkelig at forliſe, har efterladt fig Kone og 3 umyndige Bern. Hun boer i Kfobenhavn og ſkal hote til de Brand⸗
lidte. J Aftes blev her paa Byens Billiard indfamlet
6 Nolr. til Bedſte for denne Enke. Sagen er her⸗ fra med Eſtaffette indberettet til Amtet, paa det at denne Voldsgierning kan blive underſogt. Man formoder, at den er ſkeet fordi de Engelſke vilde tvinge Skipperen at komme i Land, for at ſoreviſe fit Pas. — J Forgaars ankrede for” Kut sſkov, 2 Mile herfra, en Engelſk Brig og Ca“ Jubaad, ben at man veed i hvad Heuſigt. Men man for⸗ moder at de ſculle cage de her i Byen og Omegnen liggende Engelſke Tropper ombord. De betale
raiſonabelt. Blandt andet give de Bønderne en
/ >, 2
8
Eugelſe Skilliug for en Gags. — J meget lang
8 er ingen Skibe claterede eller ankomne her. J Efterwiddags blev 3 Gaarde i Veſteubeck og x
Sted opkom Ilden i Svineſtien. Folkene fif kun lidet veddet, og de indgvarterede Jcgere toge Flugten Hver til ſin Side. — D. 13 Oct. J Dag ankom tre Engelke Canonhrigger, hver van 10 Canoner, og fags de fig imellem Vordingborg og Falſter lige i Farge⸗
i
8 F Bakkobolle fortarede af Luen. Paa det forſte SØ
ſtedet. De forſogte at beſkyde det paa Gaabenſte ops
kaſtede Batterie. Deres Ild blev? beſvaret; men fra ingen af Siderne kunde man nage. Beſtyreren for Dovſtummes, Jnſtitut i Kis
benhavn har under 26de f. M. indberettet, at han, f
efterst have ſaa meget ſom mueligt betrygget eet af Skoleverelſeene mod Bomber, opholdt. fig; til ligemed alle Inſtitutets Ele ver, under den foyſte Nat af Bombardementet i dette Verelſe. Bomber⸗ ne regnede fra Begyndelſen af i Gaden ſcavelſom i Stiftelſens Häuge ſom i Nabohuſe. Imellem Kl. og 2 kom en Bombe nedei hans Etage, gik igjennem hans Chatoul og ſprang, i det den paſſe: rede ned i Skoleverelſet, hvor de alle opholdt fig og Beſtyreren blev ſagret. Da Bomben tændte overalt, maatte han med ſin Familie og Eleverne forlade Huſet, af hvis 1 Ilden⸗ nu ſtod ud, men ſom ved Brand folkenes Held blev flukket in⸗ den 3 Time. Den anden Nat var han med Bor nene paa Chriſtianshayn. Men allerede den ſorſte Nat var der kommen ſaadan en Skrak i Borne⸗ ne, at de zittrede hver Gang de fane en Bombe ſpringe i Luften. Han tog derfor til Amager med
dein, hvor han forblev i 12 Dage, indtil Varel⸗
ferne i Inſtitutet bleve fatte nogenlunde iſtand igjen. Den 17de f. M. begyndte Undervisningen igjen, efterat hape vævet ſtandſet fra midt i Auguſt. — Antallet af de Dopſtumme, ſom for nerveren⸗ de Tid ere i Inſtjtutet, er 12, af hvilke 9 ere her fra Staden, een fra Bornholm, een fra Ribe Amt, og een fra Egnen ved Corſeer; de ere alle mellem 8 og 13 Aar gamle, 6 Drenge og 6 Pi⸗ get; i dette Antal ere 4, hvoraf 2 og 2, Dreng og Pige, ere Sodſkende.
Den 26de October gabnes igjen den Kongelige Daußke SELDE med et nyt Stykke: mandbar
Troſkab 6g Avindelyſt, overſat af Hr. N. T. Bruun.
V Se EDB Lin. 18% rhetoriſt las: orate cit.
)
K n
0
u 54e
Stilderie .
Udgivet og forlagt af J. Werfel; trpkt i Kiebenhavn, 155 P. H. Hoͤeckes Enke.
DTirsdagen den 20 Oetober, 1807. „
2 * 1
Engellands Fremgangsmaade.
Inet Land i Europa har nydt en langere Fred
end Dannemark, men intet Land er heller ble⸗
vet fan pludſelig og uretfærdig forſtyrret i Ny⸗ delſen af denne lykkelige Fred end netop Dans nemark. Ingen Troneforandringer og Stats; 5 omveltninger, ſom den Franſke Revolution har affodet, er fan merkverdig ſom Kobe nhavns ſeneſte Skjebne. Enhoer af diſſe Begivenheder ſtod dog i en ſtorre eller mindre Forbindelſe med den alwindelige Gjering, ſom truede Eu⸗ ropas polltiſke Forfatning med Opløsning. Den
2 ene Stat maatte ſtyrte ſammen, fordi dens Re⸗ gent havde forberedt dens Fald; den anden
maatte rives bort af den almeenodeleggende Revolukionsſtrom, fordi den lage dens Kilder for
nor; den kredie maatte falde ſom et Offer for Wen Hiſto⸗
ſtorre Staters Üdvidelſesſyſtem.
—
77 1195570 vil forbauſes, naar han feer en Stat ſom den Danke, ſom Naturen ſelb har - aun viſt en Plads, dag Jorden, der ikke kan op⸗ vokke meg tigere Staters Misundelſe, ſom, til⸗
55 gemte 07 020
freds med ſine Kaar og uden at hige efter Erob⸗ se SÅ
ringer, aldrig blandede ſig i Europas S Stats⸗ anliggender, ſom i hele Aarhundreder har hab⸗ det fin Uafhængighed og fulgt et Syſtem, der forſkaffede den andre Nationers Agtelſe — at ſaadan en Stat pludſeligen kunde blive hem ſogt med alle Krigens Skrakkeligheder. Og af hvem? — Af et Kabinet, ſom i hele Aarhundreder har ſtaaet i Venſkab med os, ſom i en Rakke af redſomme Aar har ladet udgyde Stremme
af Blod og borteſlet Millioner, under det Fore⸗ givende, at den vilde hævde krenkede Kongers 5 Rettigheder og ſatte Skranker for Uſurpation. 8 "val har da det Frankrige, hvis Politik Stor britannten haaner og forbander, ſeld i Revolu — —
N
ktionens Nadſelstider gjort fig ſeyldigt i ſom kun /
£ de ſammenlignes med Angrebet paa Dannemark? Har Robespierre nogenſinde angrebet en uſtyl⸗ dig⸗Stat, uden. foregagende Krigserklæring, og
under Venſkabs Maſke? Har han nogenſinde
ſat et af de aldſte Kongerigers Hovedſtad i Brand, eller ladet dræbe dens Qoinder, Ofdins ger og Vergeleſe, for at berøve den fin Cis
| 8 endom? Nei, intet Trek af Robespierres polis tiffe Caracteer kan ſettes ved Siden AR denne
e Om man end bilde: antage, at man bor itte
8 filfrive een af de forſte Nationer paa Jorden
Skylden for en Handling, ſom er for nedrig
& og gruſom til at den i noget mueligt Land fur
de kunne være Udtrykket af den almindelige Villie; at man ikke bor forbytte Nationer
med Miniſterier eller glemme at Cannings og
Caſtlereaghs individuelle Billie i Forhold til Al,
meenftemmen i i Storbritannien kun er en Draa⸗
be i det ſtore Ocean, faner vor Harme imod Engelſtmandene Almindelighed / der ſom Redſka⸗ ber i Gruſomhedens og Uretferdighedens Haand abe: medhandlet os fan ilde, dog retfærdig og billig. Under den forſte Nats Bombardement var det adſkillige af mine Venners faſte Beſlut⸗ ning, aldrig at læfe mere nogen Engelſt Fog,
aldrig at tale mere med nogen Engelſt and, . aldrig at gjore Brug mere af noget, ſom var
Let uudſletteligt Had ei vort Hjerte. har det angrebet vore fredelige Kyſter, gruſomt
fremkommet paa Engelſt Bund, og, om mueligt, ſtifte et Selſfab, ſom paa det heitideligſte ſkulde
forpligte fig til at handle efter diſſe Grundſet⸗ ninger.
Maatte dog dette Onſke ret ſnart blis ve bragt til Virkelighed! Adſkillige kunde maa⸗ fee indvende; frembragt den ædle Fox ſom den lavttænfende Canning 7 Tigefaa godt Newton, Shakeſpear og Milton ſom Caſtlereagh — ligeſaa godt Jen⸗ ner, Vaccinationens Opfinder, bvis Minde
hele Menneſtehede en evig vil velſigne, ſom Con⸗ greve, Raquetternes Opfinder, hvis Ravn vore
ſildigſte Efterkommere ville forbande? Kan det Onde, det Pitiſke ſeilivede Ogleyngel har ſtif⸗
tet, vel tilintetgjere alt det Gode, den Engelſke
Culturhiſtorie kan epoiſe ?“ Men herpaa kan ſvares, at Engelland ſelv har lagt Spiren til Uretferdigt
har det dræbt vore Børn i Vuggen, vore af⸗
magtige Oldinger og Qoinder, med Morderild
5 har det ødelagt den vindſtibelige Borgers ſuurt erhværvede Eiendom, med voldfom Haand har det bortfert vor Flaade, Dannemarks ældſte
og ſtolteſte Eiendom. Kongen af Engelland
tilbyder i fin Declaration en venſkabelig Over eenskomſt. Men kan han erſtatte en eneſte af
vore qvæftede Medborgere de Lemmer, de have miſtet under Bombardementet? Kan han til⸗
— —
har ikke Engelland ligeſaabel
N
37
baheg ie Sonnen fin dræbte Fader, Moderen ſit diende Nor eller Faſtemoen fin Elſtede?
Kan han atter bringe Fred i de Boliger, hvor hans Krigsheltes Bomber habe myrdet huus⸗
lig Lykke og udbredt. Elendighed og Redſel?
Kan han erſtatte de mange hundrede, der, un⸗ der det redſomme Bombardement, have tilſat deres Sundhed: Menneſkets koſtbareſte Ei⸗ endom? Kan han udſtette de blodige Spor, ſom endnu tilraabe den. gode Fader, den omme Moder, den trofaſte Moe, den prøvede Ven:
liher bleve de, ſom vare eder dyrebareſt i Livet,
dræbte ; lemlaſtede, knuſte a Brittiſke Bom⸗ ber 2“ Nei, dertil er endog den megtigſte Kon⸗ ge pad Jorden for fvag og fattig. g
Det Brittiffe Cabinet har i alle fine Pros
clamationer mod Frankrige beſtandig paaſtaaet, at det ene forte Krig for at ſtandſe Revolutions⸗
grundſetningernes videre Fremfkridt og bevare Troner fra den Omſtyrtning, ſom et i Frank, rige udbrudt terroriſtiſk Syſtem truede dem med.
Derfor miſtede K Kongen af Neapel og faa man⸗
ge Forſter i Italien og Tydſkland, ſom vare troſtyldige nok til at troe Engellands Forſik⸗
keing ' deres Beſiddelſer; derfor vededes Ita⸗ 5 liens og Tydſklands Sletter med Blod, og der⸗
for forvandledes blomſtrende Steder til rygen⸗ de Steenhobe.
Men Hvad ſkal man vel kalde Engellands Fremgangsmaade mod Danemark
det under venſkabeligt Flag, efterat den var
38
bed Enden af dets Kamp mod Pers Efterat den Engelſke Flaade var paſſeret Sun ⸗
bleven forſynet med alle muelige Forfriſtninger i Helſingser, var den nedrig nok til, ved ſin
Landgang paa Sjælland at lade udgage en Pro⸗ É
clamation, hvori Landets Indbyggere opfordres til at handle mod de Pligter, de ſkylde deres Konge og Fodeland. Kunde vel et Cabinet i handle efter mere revolutionaire Grundſctnin⸗
ger, og kunde Robespierre vel udſtede en Pro⸗ i clamation i en mere revolutionair Tone?
(Sudſendt.) 1 Ser Endnu nogle Trykfeil i den forſte Oberſet⸗ 8 telſe af Kongen af Engellands Declaration.
(En Morffabslæsning for Sprogkyndige ). N
— — — preparations actually made, de virkelg
da fore gaaende Tilberedelſer. his Majesty would yet willingly have forborne to act upon :
2) Vel at merke for. Syratfynige, der agte det Umagen verd at læfe Kiøbenhavns. Skil⸗ derie No. 2.“ Derſom denne Prøve ſkulde finde Bifald, ſkal jeg tage mig den Frihed at levere endnu en Portion feilfrie Over⸗ ſettelſer i neſte Numer. Brander jeg mig
haslig, faa fager jeg ſelv at taale Svien. — Jeg indrømmer fuldkommen, at Udgiveren af et Blad, der, efter fin Natur, maa expederes
; En hurtig,
rykfeil eller undgaae at overſee et Bog, S
tav eller Ord. Ingen Leſer gr faa ubillig, 3
åt giore ſaadan en Fordring af en Avis. Men faa kan man paa den anden Side ozſaa fore dre, at den, ſom har ſaa ſtor en Modding
umueligt kan vogte ſig for
"2 i
3
i <
39
this intelligence, until the complete and praeti- cable diselosure of the plane hade made manifest
to all the world the necessity of resisting it,
vilde Hs. Majeſtat dog endnu have undladt at handle efter hvad han vidſte (2), indtil den fulde og gjorlig Udvikling af Planen havde aaben⸗
8 baret Verden om. (2) Nodvendigheden at modſtaae
den (ſkulde dog vel hedde her: modſette fig den).
France — with kingdoms prostrate to her feet and with the population of nations under her ban-
ners — det Frankrige, for hvis Fod Kongeriger
lage nedſtyrtede og hvis Bannere fulgtes af 20. (Mon de ikke ligge der endnu?) If Denmark Was really prepared to resist the demands ot
France, var Dannemark pirkelig beredt eil at mod;
ſtaae Frankriges Fordring (ſculde dog vel ligele⸗
des hedde her: mod ſette fig Franktiges For: dringer; man kan gerne have Vil lie til at
modſotte fig, uten altid at have Tone til at
modſtaae et Onde), subjecting the powers Kei, at underkaſte Europa's Magter en almindelig Uſür⸗
pation (man kan underkaſte ſig ſelv, men ikke
andre).
liggende uden for fit eget Huus, bor, føre
ſmukt feie den bort, førend han giver. fig af med at bedømme eller haane fin Naboes Reen⸗
llighed, d. e. med andre Ord: den, ſom ved
alle muelige Lelligheder med en vigtig Mis ne og under Skalkekappen „Judſendt“ beſtan⸗ dig driller andre, bor finde ſig i, at man og; faa engang imellem feer ind til ham. Publi⸗ cum taber intet. ved ſaadanne Controverſer; i det mindſte tvinge de Vedkommende til at anvende lidt mere Flid og Eftertanke, og ikke
at henſkrive noget, fon der hverken er Sands ;
eller Mening i. j eN - , i: — 0
— 242 r 8 5 FERSK sj
comiſte Scener,
: Stroelſe for deres Heſte.
40 me
Inden og udenlandſke Efterretninger. Indenlandſke Efterretninger⸗ Antallet af de Syge og Veneriſke, ſom under Beleiringen bleve forflyttede fra St. Hans Hospi⸗ tal tit Frederiksberg Kirke var soo. transporterede paa Bondervogne under Escorte af Engelſke Ryttere. Hænderne vare bundne paa dem
med Forkladebaand. De Vindegale bleve lagte hen ved Alteret, de mindre Gale fatte i Stolene, og de
Veneriſke, 16 i Tallet, henbragte i Staldene ved Frederiksberg Slot. og Brod. De vare indelukkede paa dette Sted i 48 Timer, og under den hele Tid magtte Bondervog⸗ nene, ſom ſkulde befordre dem videre, vente udenfor.
Paa Gulvet maatte man for Reeulighedens Skyld
firge et Les Hs og et Les Halm. Denne Sam: ling af menneſkelig Elendighed paa et fan hoitide⸗
ligt Sted maatte naturligvis opvakke hos de Be⸗
vogtende de vemodigſte Folelſer. Men midt under denne Jammer var man dog her Vidne til tragi⸗ 0 Den bekjendte afſindige Cru ſe, forhen Preſt ved St. Hans Hospital, raabte ſtrax ved fin Ankomſt ganſke heit: jeg er Bisp og Ho⸗ ved for det Heſe! Derpag begyndte han at prake og holde ved dermed hele Natten. Ligeover for
ham havde den afſindige, forhenværende Capitain,
Green placeret ſig, ſom nu har et langt flettet Skieg. Han faldt Praedicanten beſtandig ind i Talen baade med Indvendinger og Sporgsmaagle. Talens Emne var Krigen med Engellenderne. "Haver Taalmodighed“ ſagde Crufe, “mine Tilhøs
rere! Taalmodighed overvinder alt. Jeg haver vær
ret Preſt og praket for Hans Majeſtat, og haa⸗
ber endnu at blive Praſt igjen,” — Ih hvad
hielper det mig“ rgabte Capitain Green, „at jeg er Capitain for den hele Flaade, naar Engelſkman⸗ den, den Hund, ſtjeler den“ — og ſaaledes tal⸗ des og prakedes her pro og contra den hele Nat. Det er ellers en ſand pfychologiſt Merkverdighed, at ſelv de Golne ſyſſelſcette deres Ideer med Das; gens Anliggender, 5 SER 5
Da Engellenderne flyttede Lemmerne af St. i
Hans Hoſpital til Frederfksborg, tilbageholdt de Hoſpitalets Matratſer og Sengekleder og brugde dem til Sandſakke, til at bedakke Gaarden og til,
De berøvede Inſpetteu⸗
De bleve.
De fik af Fienden baade Kjod
2 2 ak * EC ²˙¹·bnA71ͤ lilli REE TEE EBERT TRE
e e eee
—— EN —
7 5 7 3 ——ß—
* uge — EN
ren
e eee eee
Nr rx
—
41
ren fin Samling af Geverer og Tobakspiber og Legen af hans ſkjonne Samling af Boger og Pra⸗ parater det, der. havde meeſt videnſkabelig Verd. Alle Lemmernes Kiſter og Kufferter bleve ſonder⸗ ſlagne og det gode Toi deraf udtaget. Saa vidt
Beregninig lsſelig kan gjores, er der rsvet 14 til
1500 Par Lagener og 3 til 4080 Skforter og Serker. Tapetet i Varelſerne er itufkaaret og nymalede Dore bemalede med Bogſtaver eg Figu⸗ r. indkjobte Favne Brande er efter det engelfke Feldt⸗ commiſſariats Ordre fort bort. For 104 Favne er givet en Erſtarning af 1040 Rdlr. Hoſpitalets Tab kan efter en loſelig Beregning anſlages til henimod 30000 Rdlr. .
J Loverdags Holde de Engelſke Auction over 80 Heſte, lige paa Grønningen ved Hſterport. Auc⸗ tionariuſſen, ſom var en Engelſk Smed, men kladt ſom Arttlleriſt, ſtod paa Bakken med en tang Kſep i Haanden, og-opraabte Heſtene paa Engelſk. Blandt diſſe var der rigtig nok et Beſt merket G. R. (Georg
Rex), men alle de ovrige robede ved deres lange Hale,
at de "aldrig havde feer: Engelland eller hort ſynge Rule Britain! Nogle af dem bleve betalte med 40 til 50 Rdir., andre bleve ſolgte for 2 Rdlr. Nyholm er nu igjen bleven beſat af vore Folk, men i en Tilſtand, ſom er Engellanderne værdig. Af den Bro, ſom forer til Flagbattertet, have de ned⸗
brudt Jernrekverket, og paa mange Steder have de
endog opbrudt Plankerne. Saavel Mer ſerne ſom Canonerne med tilhorende Kugler have de vel ladet blive der, men med Ovnene til at glode Kugler have de holdt ſaa tide Huus, at de naſten ſtaae under Vand. Alle Pomperne have de fordærvet ;
Spfroitehuſene have de opbrukket, og de ſonderſlag⸗
ne Sproiter ligge i Stumper og Stykker omſpredte paa Jorden. En Bro, ſom forer til en af Plad⸗ ſene paa Chriſtianshavn, have de aldeles borktaget; den ſkjonne Altan paa Pavillonen, hvor Herſkabet pleier at ſtaae, have de brugt til at koge deres
Mad pas. Huſet ved Pavillonen have de for⸗
vandlet til en Stald for 60 loſe Sjellandſke Heſte. Otlogsſkibet, fon laae pan Stabelen, havde de ode⸗
lagt ſaaledes, at der nu i det Heieſte kuu kan
gjores en Fregat deraf. Jovprigt ligge de ubruges lige Ting, de have levnet, hulter til bulter imel⸗ lein hverandre, og overflydt af Vand. — Saaledes
<
Reſten af 140 fort for Fiendtlighederne
tile fin fredelige Bolig.
N
3
handle Engelſemendene naar de komme ſom Ben- 1
ner; ſom Fiender ſkaane de uden Tvivl ikke Bars net i Vuggen. 5 ö 3
Indtil i Gaar var der, veed, deſerteret 1017 Marinere.
Skipper Mindelberg, førende en Galeaſe fra Norborg, deſtemt til Kjobenhavn, takker i Chriſtia niaaviſen Capitainen for et Amerkcanſk Krigsſkib, ſom den 22 Aug. ved hans Ankomſt i Kaktegattet FR underrettede ham om de Engelſkes Angreb paa Kiss .
benhavn. Han ankom lykkeligen d. 22de til Pors⸗ grund. : Der SEER J Bladet Bellona af 1 Oct. laſes en Skei⸗ velſe fra den Engelſke Capitain Stopford til Amt⸗ mand Thygeſen, dat. Linieſkibet Spencer, Chriſtiau⸗
fand d. 14 Sept. J denne Skrivelſe melder Capi⸗ JER tainen, at efterſom han har merket, at adſtillige
Beboere have forladt deres Bopele, ſom om de be⸗
frygtede et Angreb fra den under hans Commando
ſtaaende So- og Landmagt, faa erklarer han, at
det ikke i ringeſte Maade er hans Henſigt at for⸗
trebige de fredelige Beboere enten her eller anden⸗ ſteds paa Kyſten, og at Amtmanden frit kan raade dem at vende tilbage til deres fredelige Bopele og Forretninger; at Skydningen forrige Dag blev for⸗
anlediget ved Synet af Danſke Tropper, der gfor⸗
de en truende Mine i Nerheden af Skibene, og
at det i Tingenes nærværende Stilling var hans Pligt, at hindre ethvert Corps fra at feſte Fod "faa ner; at han under ſine Befalingers videre Uüd⸗
forelſe, ſom han (al fortſatte, ſagſnart han er forenet med ſin øvrige Magt, der nu er uden for, omhyggelig. ſkal afholde ſig fra at fornærme noge
By eller Bopæl paa Kyſten, med mindre Selpfor⸗
ſvar mod Batteriernes Angreb Fulde tvinge ham
dertil — Herpaa ſvarede Amtmanden: at han har å
modtaget Capitainens Skrivelſe, Hvori der forſik— kres: at intet Individ af det under hans Command do ſtagende Militaire vil for Fremtiden tillade fig ſaadanne Voldſomheder, ſom de, der under det En gelſke Flags Beſkyttelſe i de ſeneſte Dane ere ude
dovede paa Kyſterne, men at det imidlertid gie ham fendt, efter Pligt at maatte forſikkre, att ef.
Daun
e af den Engeſke Regſering mod Nor
mand endnu kun ne
ſom man officiel
7 ,
emark brugte Fremfærdsvil ingen vende tilb age
— >
*
43 3 : n É a Helgoland, ſom de Engelſke OS beſat og Gaarde med meget af Indboet og al den Grøde, ſom de trae. at 558 et lidet Gibralter af, er en denne rige Hoſt havde ydet deres Eiere. Man troet He i Slesvig, 6 Mile fra Sylt, og ligger under at den var paaſat af gronne Jægere. "San meget Huſum Amt. Den beſtager af en hoi, leeragtig er viſt, at de vare mie fornsiede, fordi de af Bon⸗ og i Luften forvittret Maſſe, hvis yderſte Omkreds derne ikke kunde fase nok af det dem faa kfere kun udgier en halv Miit⸗ Denne Deel kaldes Brendeviin. — Den 14de afmarcherede alle Engels das Oberland og er forbunden med et lidet la⸗ ſfke fra Vordingborg og dets hele Egn; her findes vere og over Havets Vandſpeil ikke meget ophoiet nu ingen anden Fiende end de fire Brigger, ſom d. Stykke Land, das Unterland kaldet. Begge 13de ankom hertil og ligge her i Fergelobet og 5 Dele udgjere icke fuldt 2 Avadratmiil, der er be- dets Omegn. De tre gjorde ſmaa Bevagelſer til boet af 1700 £ Indbyggere, hvis Naringsvei er Fis. > Kuudſkovs og ned ad det ſaakaldte Suſegab, den ſkerie og Lodstfeneſte. Til Øen hører, endnu de ffſerde har lagt ſig ſaa ner Gaabenſee ſom mueligt, ſaakaldte Dyner, eller nogle⸗ Sandbanker, adſkilte og har ſiden ſin Ankomſt ſkudt Rat og Dag, men | ; i ';
F
fra Hen ved et Sund. Paa den hoieſte Spidſe er blevet fan tappert beſvaret, at jeg har Grund til af Hen er anbragt et af de ſtorſte og vigtigſte Fyr⸗ at troe, at man i Gaabenſee ikke er blevet den et taarne i Europa. Det underholdes af Hamborger- eneſte Skud ſkyldig. — Vore Fiender have ellers ne, ſom derfor have en Afgiyt af de igjennem El: opfort ſig taalelig gode her, paa enkelte Skurke ben farende Skibe. Fra das Oberland ſtiger man ner. J Sardeleshed udmerkede følgende: Officie⸗ ned til das Unterland paa en Trappe af 19 Trin. rer ſig ſom veltankende og gode Menneſker: Capit. Hen mangler Band, og. de fleſte af Livets Forns⸗ Kremthon, Lieuten. Reed, Lieuten. Barthlin af ; , 2 9 990 mage hentes fra det faſte Land. Den er Dragonerne, Lieuten. Jasper af Artilleriet. — Til ' i beſtandig Aftagelſe, har forhen. været meget: ſtorre liden re for det andet Kjon have adſkillige for⸗ end nu, og vil maaſkee engang med Tiden reent elfket fig i de Engelſke Jægere og Cavalleriſter, og gage under og bortſtylles af Havet. Indbyggerne efter deres Afreiſe fældet veemodige Taarer. Et ere af friſiſt Herkomſt, alvorlige, modige vag Søen, Nuygte fi ſiger, at en Officier jagede to, hvoriblandt uvirkſomme paa Land, fredelige og gjeftfrie indbyr: en givt Kone, fra dem paa Veien til Neſtved. des, men mistroiſke og tilbageholdne mod Fremme⸗ Diſſe Qvinder havde befluttet at folge med Flens de og have en overordentlig Kjetlighed for deres derne til Engelland. Fra Neſtved ſkulle fire Fruen⸗ Øe ſom de anſee for det herligſte Land i Verden. timmere virkelig være fulgte med dem. Een af dem | 2 ' 1 i!
Hen har to Havne, der hverken ere ſikkre eller dys i det mindſte var kledt ſom Jomfru. — Al Com- be nok, og er for Reſten ſaavel for dens naturlige munication med Lolland og Falſter er endnu ſperret. Beſkaffenhed og Vigtighed for alle Søfarende, fom JI Sondags Morges forlode de ſidſte Engels i for dens Indbyggeres tere egne Caracteer, ſerdeles …… fEe Tropper Frederiksbergby. Hos en Gfeſtgiver i
merkverdig. Alleen havde endeel Soldater Natten i Forveien AUAdtog af en Skrivelſe fra Vordingborg af ſat Ild paa en Vogn; men deres Officier ſad juſt 15 October. Den 14de ſeilede en Valerbaad, fort oppe og ſpillede Kort, hvorved da Ulykken blev fo⸗ af Skipper Jens Nielſen, forbi Kallehauge, forſy “ rebygget. Gjerningsmanden kunde ikke opdages; gnnet med et fra Kjobenhavn ktilſendt Pas. De ders” da ingen af de Indqvarterede vilde udlægge ham, verende Engelſke ſkjode paa ham med den Canon, fik de alle Tamp. der lage paa Fargebroen, og dræbte, hans bedſte Hr. N. T. Bruun har udgivet et Digt, un⸗ "Mand, hvorved dennes: efterladte Enke, ſom des⸗ der Titel: Dannemark i Sept. 1807, ſom er blevet 5 uden er pderſt fattig, er bleven fat i en ſorgelig modtaget med almindeligt og fortjene Bifald,
sg Forfatning. De ſamme Aften pas Billiardeiß her Den Engelſke Geſandt Merry, ſom ſkal un⸗ i Bhyen indſamlede 7 Rolr., ere af ſendte til nne derhandle med vort Hof, er egentlig General Con ulykkelige Kone, for boer i "Kjøbenhavn, — Den ſul. Han har for været i Kjøbenhavn, og er mer
Antefom Ild i en Svineſti i Veſtenbeck, hvor get bekfendt med vore N og ſtorſte 7 5 n Sægere vare e og e tre mandshuſe. 5
U * . 7 1 * . ks 2
De Engelſke have nu gjort Holmene aldeles
ryddelig. De ſkal have levnet noget gammelt Tougvork, ſom de troede ikke kunde lønne Umagen at bortfore
; Indfodte Engelſke, ſom for otte Dage ſiden ere komne fra London, forſikkre, at neſten hver Mand i Engelland er yderſt misfornsiet med An: grebet paa Dannemark. Selv de fleſte Engelſke
Officierer, ſom have været med Expeditionen, anſee
den for en Caperexpedition. Et mærkeligt Exempel herpaa havde Engellenderne, da de vilde lande: Capitain, ſom længe: havde ivret mod Toget, druk⸗
nede fig, for ikke at blive nodt til at fegte for en fag
uretfærdig Sag. De Eugelſke foregive, at han var lidt tungſindig.
Da de Engelſke broge herfra, fulgte adſkillige
Danke Fruentimmer med dem, ſom de havde tut ⸗ tet Marriage med.
udenlandſke 5 J afvigte Aar har Dr. Bachanan, ſom rei⸗
ſte i Travanchore, for at opſoge gamle Chriſtne Kir⸗
ker, gjort en intereſſant Opdagelſe. Han fandt i Egnen af Malayala 55 Kirker, ſom ere bygte for Chriſtne Menigheder og i ſamme Smag ſom de gamle Landsbykirker i Engelland. Da Bachanan ankom til de Kirker, ſom ligge lengſt inde i Lan⸗
havde ingen Europcer hidtil beſogt denne Plads. Diſſe Kirker vedkjende Antioch ſom Patriarch, og
ke, og kaldes Liturgiæ Jacobi Apostoli. Chiſtne i Malayala iagttage imidlertid ikke ſamme Ectemonie ſom de oprige exiſterende Kirker, og de⸗
res fornemſte Benavnelſe er: “Syriſke Chriſtne“ eller “den Syrifke Kirke i Maſayala.“ — Deres
Lerdomme ere indbefattede i fag Artikler, og ikke forſkjellige fra den Engelfte Kirkes. De Syriſke Kirker ſtage i Forbindelſe⸗ med de Meſopotamiſte og. Syriſke (215 i Tallet), ſom nu ere i Forfald og have ſtore Vanſkeligheder at kjempe med. De Syriſke Chriſene i Malayala bruge endnu det Syriſke Sprog i deres Kirker. — Wed at underſoge de Chaldeiſke
Skrivter i dette. Land, har man fundet nogte ald⸗ game.
Den Syriſte Overſattelſe af Bibelen blev, efter Syrernes Mening, bragt til Indien forend
636 (A. D. 325), og de paaſtage, at deres Af⸗
en
1
det, ſagde Indbyggerne ham, at, ſaapidt de vide,
deres Liturgie nedſtammer fra Antioch's tidlige Kir“ Men de
ſtript.
5 bleveng funden.
tiſte l offentlige .
. 5
mir ere neiagtige og fri for Fell. Abſkillige
af dem ere vigtig nok meget gamle; et Exemplar
af det gamle og ny Teſtamente, fundet i en langt⸗ bortliggende Kirke, er fkrevet paa Pergament, i
ſtor Folio, med tre Columner paa hver Side. Ca-
ractererne ere Srangelo Suri, og Tallet af de
Ord, hoer Bog indeholder, findes anfort. Bindet er malet, men ikke paa Europeiſt Viis. Dette Manuſkript anſees for at være eldgammelt.
Orden end i de Europeiſke Exemplarer, og i det gamle er Chronologien ordeneligere. Den forſte Reitelſe i den Ebraiſte Text (Gen. IV. 8), ſom
Dr. Kennieott har foreſlaget, findes i dette Manu⸗ Joh. 5 5 ſav⸗ i
Det omtviſtede Sted i 1 nes deri. To forſffellige Slags Bogſtaver ſynes st have været i Prug iblandt de Syriſte Chriſt⸗
den almindelige . og Eſtrangeloz; de ælds 5
fe. Manuſkripter ere i det ſtöſte S findes andre gamle Dub er- viſſe Plader af Kobber eller blandet Metal, ſom man troede vare forkomne, men ſoin ſiden ere bleu ne fundne igjen. De indeholde viſſe Prisilegier,
Sprog. — Der
ſom ere blevne de Malayalaſke Chriſtne forundte.
Diſſe Plader ere 6 i Tallet, nogle er Skripten ſtukken paa begge Sider. Paa den aldſte Wade findes Bogſtaver, trekantede oventil, og lignende de Perſepolitanſte og Babploniſke. Plade findes en Skiot, four ikke ligner nogen Hindoſtan exiſterende.
hvert Navn er tilføjer Titelen: Hevedsmand.“ Joderne i Cochin have ligeledes, Plader, ſom ſkulle være endun eldre.“
lærde Videnſkaber i Hindoſtan og Europa Aftryk deraf. De vil udgjøre falt 14 Plader. — Adſtil⸗
lige ældgamle Manufkripter ere ogſaa blevne funde 5 ne hos de ſorte Joder i den indre Deel af Malas
gala. 18 gammel Affkriot af Moſe Boger, ſkrev⸗ ne paß en Skindrulle af omtreiſt 5 Fods Længde, zog hiühraf Skindet var ſammenſoet, er ligeledes
Man agter at ſende de mer belig ſte Syriſte og Jodiſke Manuſkripter til det Drit⸗
N gamle og ny Teſtaments Bøger folge i en anden
hvoriblandt dern
Paa ſamme 2
Privilegtet paa denne Pla- AEG
de er atteſteret af 4 Joder af Rang, hvis Navne ere tydeligen ſkrevne med Gammelhebraiſke Bog⸗ ſtaver, ſom ligne det Palmyriſke Alphabet, og ved „Majen: det er
Man agter i at lade diſſe Plader ſtikke i Kobber og tilſende
3 65 ;
ene
Pr
CS
mg:
72 5
Fr
47
—
. ——
J Handelstidenden af 19 Oct. yttres det On⸗
ſke, at der ved de afbrændte 300 Huſes foreſtagende Gjenopbyggelſe maatte tankes pan en og anden Ting, ſom efter den forrige ſtore Ildebrand ikke er taget nokſom i VBetkagtning: f. Ex. forbedrede Indretninger ved Bryggerierne, Brendeviinsbran⸗ derierne, Bageropnene ꝛc.; at Huuseierne maatte anſkaffe ſi ſig brendebeſparende Indretninger i Kjsk⸗ kene og Vaſkekjeldere, og bedre Ovne end de ſed⸗ vanlige. Dette vilde faa meget lettere kunde ſkee, ſom man allerede har de bedſte Monſtere og Vens ledninger dertil.
Under d. 6 Oct. er igjennem den Kgl. In⸗ terimsregjerings Commiſſ. al Udforſel af Salt uden for Rigets Grendſer bleven forbuden, under Straf af det til Üdforſel beſtemte Qvantums Forbeydelſe.
En Bon, efter H. K. H. Kronprindſens umid⸗
delbare Befaling, udarbeidet af Biſkop Bech, bes ſtemt til at bedes hver Søndag pan Pradikeſtolen
ſaalenge nærværende Krig med Engelland varer, er
mig med,
*
5 d. Lund fodt e (39 A ise Liv⸗
udkommen i Ehriſtiania og ſalges for 4 ß.
(Indſendt.)
5 Da⸗ jeg den 15de dennes kom gagende i Viin⸗ gaardſtræbe, blev jeg anfaldet af en Pudelhund, og da jeg ikke havde Stok eller noget it verge maatte jeg med Skrak udholde dens — — Aufald, indtil jeg fik Help. Saadant
Overfald er desverre ikke uſcdvanligt; den 4de dennes blev en Mand i Badſtueſtredet pan faa vas ſende en Maade anfaldet af en Hund, ſom kom 0 af en Kjelder, at 3 Menneſker med Stenkaſt fra en Gkusbanke, ſom til Lykke lage tat ved, neppe kunde redde ham. engang maatte blive føjet: ſaadan Anſtalt, at man
Es kunde gaae ſikker paa Gaden og i Huſe far. diffe i
. unyttige Dyr.
—
een af Abdteſf savifen fra-12fe til 19 Oct.
2 Forſomlinger: i Tontinen fre 1792, i Badſtue St. 120, d. 20 Nov, Kl. 4 Eftechn.; i
det Kgl. Skydeſelſkab, Veſterg⸗ 113 1 N
Selſk. d. ande d. M. ; Dødsfald: Tolde. N. Malling (H Aar),
pm
Det var at onſke, at der dog
meret opleverede Gods,
P.
Peder ſen,
8
48
8 A Ds Greis; Jomf. J. M. pe
(70 A.); J. Bech, Somand (42 A.); Ladenfach (79 A.); Mad. E. M. 8 (27 A.); S. Efkildſen (49 195 Fru Nicko⸗ lin (25 A.); Fiſkebeensfabriqveur D. E. Steen⸗ berg o A.); Mad. J. D. Eeg holm (74 A.).
Copulerede: Skradermeſt. G. Heinrichs
N.
og Mad. Schoffenberg.
Litteratur: sund lerer Jeſu Religion, Prek. af Molſted; 2 Prak. med Henſyn til nar⸗ verende Tideomſtandigheder af P. Holſt (ſelges til
Bedſte for Kbhavns Brandlidte), i ſt. Kannike St.
No. 48; Lesning f. d. barnlige Alder, Sept. H.; Primons Lexicon over alle fremmede Ord, h. A. & S. Soldin, 4 Mk 8 6 indb. 5 Mk. 12 ßf̃.; den ſongende Sømand, h. ſamme, 24 ß. heft. 28 ß. ;
vor Frue Kirke, et Digt af N. T. Bruun, 10 ß. (Indtegten tilfalder Aveſtede og Faldnes Enker).
Auctioner: Huſe og Gaarde: Gaarden No, 59 paa Halmtorvet 2den Gang d. 19 Oet.; Gaarden No. 57 i Comp. St. iſte G. d. 23 Oct.
Lssere: i Vig. G. 215, d. zode d. M.; i Naerum d. 26de; i Badſtueſtr. 132, d. 23de d. M.; gl. Torv 3, d. 21de d. M.; i Brog. paa Chavn No. 8, d. 25de; i Kongensg. bag Slottet 23 6, d. 21de d. M.; i Long. St. 177, d. 20 d. M.
Bersauctioner: 85 Fifk, d. rode d. M.; havar. Horfro, d. gode d. M.; Caffe, d. 23e d. M.; veſtindiſke Barer d. 26de. — Pan det Kal Korntorrings Mag. 192 Tor. Hvede, d. 22de d. M.; et Brigſkib paa 57 Lær ſter, d. 23de d. M.
Creature: 20 St. Sviin, i Roesk. Kro, d. aobe d. M. ;
Blandede Efte rretninger: Et Catalog over det i Ildebranden reddede og pas Politiekam⸗ kan i 14 Dage afhentes ſammeſteds fra Kl. 9 om Morgenen til 4 om Ef⸗ term. der fig, ſettes til Auction. — Paſt. Manthey har faaet 250 Mdr, tilſendt for Brandlidte.
MR Avlingsforv. H.
N. Hammer, Urtekr.
S. N Urtekr. C. Louns, Brandevfinsbr. Viintapper Schoͤrling,
Sallinge
. ————————ßů —
4 Seekke havar.
Caſſerer
&
Å A i i H 4 |
STA wi å
4 Det, hvortil Eier indtil den Tid ikke mel⸗ | Drocfamata:: Handelsh. Wulff & Nerre⸗ 0
Liünge, Kammertjener P. Due, Jomf.
Silas til nyeſte Skil derie af re 3 2 —
*
Torsdagen den 22 October 1807.
Udtog af den Altonaiſke Mercur i af til 13 October.
(ved overordentlig Leilfghed.)
St. Petersborg, d. 9 Sept. Den ste holdt den fra Feldten tilbagevendte Keiſerlige Garde ſit heitidelige og pragtfulde Indtog. Keiſeren, lede fager af ſit hele: Hof, var redet dem i Mode, og befandt fig ved Indtoget i Spidſen. General Sa
vary ledſagede Keiſeren, og i dette Oiemed var en
af Keiſerens Heſte bleven ham tilſendt. De til General Savary's Folge hørende Capalierer re'e ligeledes paa Keiſerlige Heſte. Naſte Dag opfor⸗
tes Skueſpil i Eremitagen, hvortil General Sas.
vary var indbudet: en re, ſom ſiden Keiſerinde Catarina's Tid. endnu ikke var beviſt nogen Udlen⸗ ding, undtagen den afdøde Hertug af Brunsvig. Blandt Geſandter var ved Indtoget den Oſterrig⸗ ſke Greve Meervelt til Heſt. — Miniſteren for de udvortes Anliggender, Hr. Budberg, er formedelſt fin Sundhedstilſtand blevet permitteret paa bes ſtemt Tid. — Grey Soltikow har imidlertid Por⸗ tefeuillen. — Miniſteren for det Indre, Grev Kot— ſchubey, ſkal have ſogt om fin Affked, og Geheime⸗ raad Popow fkal være beſtemt til hans Efterfolger. — Dr. Langsdorf, ſom har været med den Kru⸗ ſenſternſtke Expedition, og derpaa fulgte med Kam⸗ merherre Reſanow stil Kodjak og Californien, er i denne Tid i Kamtſchatka. — Heden er endnu bes ſtandig 14 til 19 Grader. — De aldſte Folk mins des ikke en ſaa ſtjon Hør, Ci.aſſel, d. 16 Sept. Allodialgodſerne i vort Kongerige, af hvilke det halve Antal er beſtemt for Officierer ved Storarmeen, anſlages til 1 Million 300, Gylden. De tilkommende Eiere ville imid⸗ lertid for det meſte fælge dem til Landets Indbyg⸗ gere. — Deeretet, at Embederne ene ſkulle bekle⸗ des af Indfedte, opvakker ſtor Forneielſe. f Brunsvig, d. 26 Sept. Her er udkommen en Forordning, ſom beſtemmer, at lønnede Betjen⸗ ter ſkulle, naar deres aarlige Lon overſtiger 300 Rdlr., ſvare 1 PC., og Forpagtere paa Domainer, adeli⸗ ge Godſer og andre Eiendomme erlegge 2 PC. af det, de betale i Forpagtning.
*
Roſtock, d. 26 Septbr. En til Wurpemünde ankommen Skipper fra Danzig, har anholdt hos
den herværende Franſke Commandant om Tilladelſe 5
at bringe 5 Styrmend, 5 Matroſer og adſkillige Paſſagerer, ſom et, 2 Mile fra Warnemuͤnde ſta⸗ tioneret Engelſt Krigsſkib havde givet ham ombord, med Begjering om at ſette dem her i Land, hvil fer ogſaa blev ham tilſtedet.
i Warnemünde har fadet Befaling, at fonde Paſſa⸗
2
gererne og Somendene i Morgen herhid unden
Escorte. Efter Skipperens Udfagn ere diſſe Folk 5
fra fire med Stykgods fra Petersborg til Lübeck
beſtemte Luͤbecker Skibe og et Skib ladet med Babs laſt, ſom de Engelſke havde faget, og, efter deres Udſigende, vilde fore til Kjøbenhavns
Paris, d. 23 Sept. Storhertugen har den 21 Septbr. givet i Haugerne og det Indre af ſit pregtige Slot en glimrende Feſt til Wre for Kon gen af Weſtphalens Formeling; alle herverende Forſter og 300 Standsperſoner vare indbudne. Hele Slottet var om Aftenen illumineret. Om Aftenen Kl. 8 bebudede Trompeterne Keiſerens og Keiſer⸗ indens Ankomſt. De ledſagedes af det unge Kon: gepar, Keiſerens Moder, Dronningerne af Neapel og Holland, Storhertugen af Wuͤrzburg og Arve⸗ prindſen af Baden. — Strax derpaa bleve Haves dørene” aabnede. J Midten ſtod en Buſte med Kei⸗ ſerens Bryſtbillede, kronet af Mars og Minerva, hvortil en med Wayptens, Italiens og Tydſklands Tropheer prydet Allee forte. Overalt, til Lands og til Vands, var der opſtillet Muſikchorer.
Trylleſcener, opdagede hun en Schwabifk Landsby, og befandt fig ſnart i et Meierie, ſom fuldkommen lignede det, hun i fin. Barndom havde elſfet ſaa heit og beſogt faa ofte. Et meget prægtigt Fyr⸗ verkerie fulgte paa Ballet. Keiſeren lod ſig ſee
i . Gemakkerne og underholdt ſig med mant SER
af d! Tilftedeværende. 8 Hamborg, d. 30 Sept. Af de 16 Millioner
Francer, ſom maas betales til Frankeize for at ind⸗ frie de her angivne Engelſke Varer, ſkulls 4 Mill. betales ſtrax, og de øvrige med 3 af 2 Mill. for ſkete Leveringer, erlagges i Terminer til neſt⸗
kommende Februarii Maaned. Forſlaget, at diſſe
Men Commandanten
Da Dronningen af Weſtphalen gjennemvandrede diſſe
Vaters Eiere ſkulle tilholdes, at gjøre et beſtemt
Forſkud dertil, er ikke blevet bevilger af Borgerſka⸗ det, da det ikke troer fig berettiget tik at anmode dem af deres Medborgere, ſom have drevet en i ſin Tid tilladelig Handel, om, des aarſag at bringe et overordentlig Offer. Breslau, d. 26 Sept. melder fra Hſtpreuſſen: Qvegſygen har dræbt alt Hornqvaget; i en Omkreds af 3 til 4 Mile ere neppe 2 til 3 Kjøerv tilbage; Heſtene ere henſmelte⸗ de til en Tolvtedeel af den ſedvanlige Stamme.
Bog og Havre er ikke faaet i de fleſte Egne, Sk
denne Tilſtand ſees en Winter i Mode, ſom formo⸗
dentlig neppe noget Land har oplevet fan frygtelig.
Saare mange Menneſker doe, ſom dog ellers neppe havde undgaget at dee af Hunger.
Hamiborg, d. 1 Sept. J Gaar Eftermiddags indtraf den ulykkelige Begivenhed, at en herfra til Haarburg afgaget Poſt Ever kantrede formedelſt en Kuling. Af 80 Menneſker, der befandt fig paa dette Fartei, er 27 opfiſkede døde, og blandt diſſe fandtes 6, ſom havde klynget fig. til hinanden. Poſtladen og def gvrige Gods er, pag nogle Ting nær; bjerget. J mange Aar er en ſaadan Ulpkke ikke indtruffen. paa denne Poſtfart. — Et Rygte fra Sverrig ſiger, at Engellenderne have erklaret
alle fremmede Colonier i Blocadeſtand, og har be⸗ N
falet at praſſe Matroſer Wa hvert Skib i Søen.
Paris d. 28 Sept. Goblins Manufactur virkes i Tapeter, Gros's prægtige Malerie, foreſtil⸗ lende Keiſeren i Peſtgaarden i Jaffa, med hyilke de fornemſte af Keiſerens Sale I Thulllerierne ſkul⸗ le prydes. — Efter Journal de Paris er den Ame⸗ rieanſke Conſul i Genua bleven lagt i Lenker og hans Papirer forſeglede. — Den af det lovgivende Corps ſanctionerede Commerce Codex er nu udkom⸗ men og ſalges for 2 Franker 50 Centimer. Der er ogſaa trykt officielle Exemplarer med alle de Ta⸗ ler og Indberetninger, ſom i denne Anledning ble⸗ ve opleſte i Seuatet — Efter et i Moniteuren offentlig aflagt Regnſkab for 806 var Skatkam⸗ rets Indtegt 986 Mill. 992,549 Fr. og Udgivten 92 Mill. 449,4 19 Fr. — Keiſeren har forundt den Spanſke Gener. Linſers, Buenos Ayras Gjen ⸗ erobrer, Wreslegionens Ben. Denne General. ſom er Franſt af Fodſel, har tilintetgjort Engellg aber;
nes ſtore Roberplan i den ny Verden, og maß har
ſikkre Efterretninger om, at af de 9000 Mand, "hvoraf Expeditionen mod Sydamerica beſtod, ere kun 3200 Mand tilbage, == Den Engelſte Geſandt
Presburger Tidenden
rer ſkulle være over 200 Mill. verd.
en Drengs Overgivenhed,
Pagets Planer ved Dardanellerne ere aldeles ſtran⸗
dede; den Engelſke Flaade har ikke vovet et nyt Forſog paa at gaae igjennem. Dardanellerne, og Engellendernes ſnedige Forſlag ere blevne forkaſtede af Porten. — Den Franſke Caper Etoile har ved Entring taget den Engelſke Cutter Argus paa 16 Canouer og opbragt den til Duͤnkirchen.
Florentz d. 13 Sept. De i Kongeriget Her trurien fra Franſt Side ſequeſtererede Engelſke Gas Paa de i Livornos Havn liggende Engelſke Skibe er fat Frauſk Vagt. Ogſaa her i Staden lader den Franſke General⸗Conſul alle ind: og udgaaende Bas rer nøfe underſsge og alt hvad der er Engelſk cone fisquere. — Paa Wen Sardinien ſkal der være
opdaget en ſtor Sammenſvergelſe mod den Kongelige 4
Regjering. Mange Rangsperſoner ere blevne arre⸗ ſterede og Caf ſamme dømte fra Livet. — Fra Venedig meldes, at Keiſer Napoleon ventes did i hæfte Maaned.
Haag d. 29 Sept. En Franſk Caper har bragt det Danſke Skib Nicolai og Martha, ladet med 133 Fade Viin, beſtemt fra Bordeaux til Kjøbenhavn og frataget Engellenderne, til Texel. Det ebber; at en Tydſk Prinds med det forſte ſkal tiltræde Rigjeringen over Forſtendsmmet Münſter.
Wien d. 26 Sept. Man troer her, at Kei⸗ ſeren, ſom nu opholder ſig i Salzburg, vil gage derfra til Inſpruck, hvor han vik holbe en Sam⸗ menkomſt med Keiſer Napoleon. — D. 30 Aug. ere i Staden Groß⸗Bresketek i Bannat 880 Huſe og alle offentlige Bygninger blevne lagte i Aſke ved der losnede ſin Fa⸗ ders Boſſe. 5
Kiel d. te Oet. Midt i Aug. blev Pre⸗
mier Lieutenant Steffens afſendt til General Pey⸗ mann i Kjøbenhavn med en Skrivelſe fra H. K.
H. Kronprindſen af folgende Indhold: „vor uber hageligt det end er at tenke ſig Kjøbenhavns Overs
givelſe til Fienden; hvor lidet jeg end befrygter denne Overgivelſe ſaaleenge De "fører. Commandoen,
finder jeg det dog nodvendigt at tilkjendegive herved Hr. Generalen: at det er Hans Majeſtet Kongens Onſke og Befaling, at De, derſom Ulykken — hvilket Gud forbyde! — ſkulde mode, at Kjoben⸗ havn blev indtaget, ſkal tende Ild paa Flaaden og
lade den opbrende, efterſom Hans Majeſtet vælger
af to Onder det mindſte, og det for Hs. Mafeſtet virkelig er et mindre Onde at ſee fin Flaade brønde end det langt ftørre at ſee den i Hs. Majeſtats
*
i:
- fabitain,
og Landets Fienders Hander, og Fesved at 9105
diſſe Voldsmend en Triumph, ſom ingen Dank
Mand vil kunne taale.“
Efter mange overſtagede Beſverligheder for at undgaae Fiendens Krydſere, nagede Lieutenant Steffens endelig Sjelland, og var ikke lengere end 1 Mile fra Kjøbenhavn, da han, endſkfont forkledt, blev anholde af en ſiendtlig Patrouille. og bragt til det fiendtlige Hovebgvarteer. Fienden lod ham examinere, og forlangte at ſee hans De⸗ pecher eller at erfare det ham betroede Embede⸗ Da dette blev negtet, truede Fienden ham med Tortur, men betenkte fig. ſiden og fod det ikke komme ſaa vidt, Efter nogle Dages Forlob ſendte de ham ud paa Flaaden indtil den ulykkelige Capi⸗ tulation blev ſluttet. Under fit Ophold hos Fiens den har man villet forføre ham til at handle mod Pligt og Eed, og at gade over til Fienden.
Der gives Engelſke Officierer af alle Claſſer,
af en ædel Tenkemaade, ſom betragte den Engelſke
Expedition paa Sjælland fra fin. rette Side, og ſom, om de end adlyde den givne Befaling, dog ſelv føle hvor afſkyeligt et Wrinde man har overs draget dem. En ganffe anden Caracteer beſidder Admiral Gambiers Flagcapitain Home Popha m. Denne Mand har efter Capitulationen givet fig al muelig Umage for, at agere en vel afrettet Rover⸗ Han lader blandt andet i den comman⸗ derende Admirals Navn alle Skibe, paa Stabelen ſonderhugge; ; Dampemachinen og Dok; ken lader han odelagge, endſkſont begge er aldeles uden for Capituſationen; men denne generer ham ikke, thi uagtet der loves i ſamme at reſpectere Privateiendom har, han dog bemagtiget fig en Mængde Skibs⸗ og Bygningstommer, der er Pri vateiendom, og kun af Mangel paa Plads er af Eierne med hoieſte Tilladelſe lagt op pan de yderſte Dele af Holmen; han lader borttage alt det Verk⸗
tot, der tilhører Holmens Tømmermænd og var
anſkaffet af dem for deres egne Penge, og blot til "dagligt Brug gjemtes paa Holmen. Vel have Holmens Foreſatte gfort kraftige Foreſtillinger her⸗ imod, men Capitain Popham agtede aldeles ikke derpaa, og folger ſit Princip — at tage Alt hvad man kan fage, og at ødelægge hvad man ikke kan ſlebe med fig. Krage værdig - Staldbroder i Capitain Dunbar, Chef for et Engelſt Skib. Denne, ſom nu under⸗ ſtotter Popham i alle hans Roverier, comman⸗
25
derede i
ſom ſtaae
lagge denne Verdighed. man imidlertid ikke villet troe det ſidſte.
ſoger Mage — Popham har en
afvigte Vinter den Engelke Aſtraa, og fane: ſig, da Skibet var blevet meget beſkadiget i Ssen, nodſaget til, at ſoge Kjoben⸗ havn 8 Rhed. Skibet bragt paa Dokken, og i kort Tid iſtandſat. Medens Fregatten blev repareret, bevidnede man ſaavel Capitainen ſom hans Officierer og Mandſkab ſtarſte Artighed og Gjeſtfrihed; ogſaa lod man Ca⸗
Fregat 155 N
Efter hans Forlangende blev nu
pitainen gage dagligen frit omkring paa Holmen,
hvorved. han uden mindſte Mistanke fra vor Side blev bekfendt med alle de derværende Indretninger⸗
Da Skibet kunde gage i Soen igjen, forlod han
endelig Klobenhavn, og tilkjendegav offentlig fin
Taknemmelighed for al den ham beviſte Godhed, rig
ab ydet Hjelp — og denne ſamme taknemmel i⸗
Alting intet undgager at blive fuldtommen piyne dret! j
Venedig d. 23 Sept. hele Ruſſiſte Flaade, 35 Seilere ſtark for Staden. Den har altſaa ikke kunnet komme ind til Trieſt, eller Coureren, der ſkulde hente Tilladelſe til Trop⸗
pernes Landing fra Wien, maa vere udebleven for
lange. 3 Linieſkibe og 9 Fregatter have, lagt fig
for Anker i nogen Afſtand fra Staden, og Trans-
portſfibene ere ſeilede til Lido og Malomocco. De ombord paa ſamme verende Tropper ſkulle til Tyrol. London d. 9 Sept. De offentlige Fonds ere
faldne pan Grund af det Rygte, at den Americanſke
Miniſter vil forlade Engelland, og at man kan vente et Brud med America. Nogle paaſtaae, at
der i Conſeilet er udfærdiget en endnu ikke bekjendt
Ordre, efter hvilke alle Anfsrerne for Flaaderne ſkulle viſitere alle Americanſke Skibes Ladning og Mandſkab, og at det ler af denne Aarſag at Hr. Monro vil afreiſe; at afloſes af Hr. Pinckney; at han onſker at ile til America, for at ajøre ſine Fordringer at blive Praeſident iſtedet for Jefſerſon, ſom vil nede
Blandede Efterretninge r. Fra de Hollandſke Grandſer indlobe de ſorge⸗
ligſtel Sfterretninger ansagende den Skade, ſom Stor⸗ men 5 35 Sept, har anrettet. — Den Engelſke É Conalflaade er formedelſt Storm ankommen til Tors
ge Mand er nu den forſte, der tilbyder fig at i give Popham den bedſte Anvisning, paa det for
J Forgan ankom den
andre, paaſtaae, at han venter -
Paa Londons Bors har
bay isſen. — Til Liſſabon afgager en tilſtrakkelig z
Engelſt Escodre, for-åt afhente de Engelſke Kjøbs mend, ſom ville reiſe til Engelland.
— 8 ao ſkil⸗ 2
lige Egne af Irland habe bevæbnede Inſurgentho— be forſtyrret den offentlige Rolighed, — Med Al⸗ gier har Engellaud ſluttet en Tractat. — Geuner. Whitelock har rommet Buenos Ayras og er gaaet til Monte Video, hoer han fsiede Anſtalt til at forlade Sydameriea. — Fra Liſfabon meldes under 16 Sept., at der herſker ſammeſteds ſtor Beva⸗ gelſe. Alle Kriasſkibe udruſtes og alle Matroſer praſſes. Den Porkugiſiſke Escadre er bleven tids bagekaldet fra Middelhavet. Det hedder, at Prind⸗ ſen af Braſtlien gaaer med den hele Kgl. Familie til Braſilien. — Den Spanſte Regjering har ter
falet, at underſoge alle Toldboder i Hapnene og
biorttage hvad der findes af Engelſke Varer. Dens ne Befaling kal ſtrekke fig til alle Spanſke Colo; hier, — J Wien havdes d. 1 Sept. en forſkrak⸗ kelig Orean, under hvilken man ſporede et ſvagt Jordſtjelv. Den foraarſagede uberegnelig Skade. Et meget høit Kirketaarn faldt ned og adſkillige andre Taarne have liidt fan meget, at de maa nedbrydes. Hele Tage med deres Gavler bleve ka⸗ ſtede langt bort, Porte blev løftede ud af Hong; flerne, Mure ſtyrtede ſammen og de tykkeſte Træer oprykkedes. Denne Orcan, hvis Lige man i Mands⸗ minde ikke har oplevet og ſom varede 6 Timer, anſees af Naturkyndige for en Virkning af den overordentlig varme Sommer. — Erkehertug Jo— han har kiobt Prof. Jaquins mineralogiſke Cabi⸗ net for 24,000 Gylden, og indlemmet det i fit Naturaliecabinet. Eckehertugen anvender alle fine Fritimer til Naturhiſtoriens Studium, og har bes gyndt paa et koſtbart botaniſk Verk, ſom indehol⸗ der alle de Planter, han har ſamlet paa fin inden⸗ landſte Reiſe. — J Kniplingsmanufacturet i Wien
8 forferdiges en Fruentimmerkloedning for en hoi Pers
ſon, af 38,000 Gylbens Verdie. — En egen der⸗
til indrettet Vogn med 8 Heſte for, hvorpaa der
fandtes Foraringer fra Keiſer Napoleon til Keiſer Alexander, er afgaaet til Petersborg. Foreringer⸗ ne beſtage for det meſte af Porcellain fra Sevre, og deriblandt Keiſer Alexanders Bryſtbillede, meget pregtigt udarbeidet. — Henimod d. 15 Nov. ag⸗
ter Kongen af Sachſen at reiſe til Warſchau for der at lade fig hylde. 5 0 2 Under d. 26 Sept. er i Folge H, K. H. tr ling fra Hovedqvarteret i Kiel af 25de, ſaawhl alle Klobmand, Spediteurer og Commiſſionairek ſom alle Pakhüusudleiere blevne opfordrede af den i den Anledning nedſatte Commiſſion til at opgive inden
Befa⸗
en beſtemt Tid alle de Engelſke Varer, ſom de ſtden
1
Maſi Maaned have modtaget, over Tonningen,
Huſum og Friedrichſtadt.
Den 5 og Ste Oct. paſſerede 3 fra Archangel kommende Ruſſiſke Linieſkibe og 5 Fregatter Sune det. Man gav dem ſom ſeadvanlig Lootſer i Hel⸗ ſingger; men da alle Bojer, ſom betegne Rev og grundte Steder i Farvandet ved Kjøbenhavn, ere blevne tagne bort af Engellenderne, faa ſtraudede et af Linieſkibene, førende 74 Canoner og 400 Mand Beſetning, paa Saltholm. Efter at det adſkillige Timer efter hinanden havde fyret Nodſkud, anmoder
des den Engelſke Admiral om Biſtand, men denne
blev reentud negtet. Imidlertid har Skibet faget
en betydelig Lek og maattet kaſte alle fine Canoner
overbord. Man veed ei om det er blevet flot igjen; men alle Sofolkene anſee det for umueligt. Kjøbenhavn, d. 21 Oet. 2 Breve fra d. 18de fra Hovebgvarteret i Kiel melde intet angsaende ſammes Forflyttelſetil Odenſee. Foruden meget Wand og Proviſion hade de herfra afgaaede Engelſke Krigsſkibe medtaget 1 til 20 Stude for hvert Regiment. ; f De Engelke hape frigivet 32 anholdte Luͤbecker Skibe, beſtemte til Rusland. „ Den Engelſke Flaade er paſſeret Cronborg, og har ſaluteret Feſtningen. — Imellem Moen og Sjælland. ligger et Slags Engelſk Brig paa 10
Canoner, ſom ſoger at forhindre Overgangen; Ca⸗
pit ain Lützow er afgaaet med 8 Canoner og 2 Hau 2
bitſer, for at fordrive den, og der er altſaa ingen
Hindring mere i Veien for Jagercorpſets Over⸗ gang, under Gen. Maj. Evald. — 15 Engelſke Skibe ſkulle være ſtrandede ved Fladſtrand. — Et Engelſt Linieſkib kom "pag Grund lige ved Hveen.
Kronprindſens Liveorps ſkal herefter exercere hver Torsdag. 1
Dien Lollandſke Poſt afganer herfra i Morgen Eftermiddag Kl. 4, og ſiden fremdeles, ligeſom for⸗ hen. Breve indleveres indtil Kl. 2, og om Manes
dagen medtages Penge, Pakker og Reiſende til Kl. 12.
4
Hamborger Cours paa Kjøbenhavn d. 9 Oct. Danſk⸗Norſke Specieſedler 1292 PC. ſlettere
end Spe. Beo. Kjobenhavnſke Bancoſedler 1522
PC. flettere end Spe. Beo. For 100 Rölr. Kjo⸗
benhavnſke Bancoſedler i S. H. Cour. 813 Roͤlr.
1 Rolr. D. Cour. i S. Holſt. Cour. 39a 8. Üdgivet og forlagt af J. Werfel; trykt i Kjo⸗ benhavn, hos P. H. Hoͤeckes Enke,
(|
N RESET ge or ů ů N
re
Skilde bie
Fem te Aargang.
. ; N
85 e
T Kleben gag
— e.
n. 1
No. 4.
Udgivet og forlagt af J. Werfel; trykt i Kjebenhavn, hos P. H. Höͤeekes Enke.
Loverdagen den 24 Oetober, 18 07. HEE
*
Til Juterreſſ enterne af det forenede Begra⸗ velſes⸗, Enkeunderſtettelſes⸗ og Brudegave⸗ ſelſkab for alle Stender.
SY e af det vrange Begreb; mange
gijsre fig om den Plan, ſom har været lagt og
fulgt i de ſenere Tider, ved det forenede Begra⸗ velſes⸗, Enkeunderſtsttelſes, og Brudegave⸗Sel⸗ fkab for alle Stender, oprettet 1794, og de deraf flydende urigtige Domme om Beſtyrelſen i de forbigangne Tider, og hvoraf udledes Sel⸗ ſtabets Forfald, finder jeg mig befoiet til at of⸗ fentliggjore ved Trykken, hvad jeg ſom Med⸗ lem og ſenere ſom Directeur har udrettet og fo⸗ reſlaaet til Selſtkabets Cars. blibe underrettet om det Paſſerede, og foranle⸗ diger til at dømme mildere om en Indretning, Sagkyndige have ſogt at ordne og rette; men ſom af Partiaanden og den kjere Egennyptte er bleven forſtyrret i dens ordentlige Gang. Vel var Selſtabet anlagte paa en flet Grundvold, ſom en Folge af dens Vankundighed, der gjor⸗ de det foeſte Üdkaſt til Anlægget, og foreſtod det udført; men man vil og erfare, hvorledes dets forſte Anlag tildeels er bleven rettet og forbe⸗ dret ved et af mig givet Forſlag, der foranle⸗
Man vil deraf
Copie.
digede den af vor hedenfarne uforglemmelige
Juſtitsraad Wa dum beregnede Tarif, efter den ham givne Opgave, ſom blev fulgt efter at de nye. Love vare fatte i Kraft. Kyndige vil da ſtjonne, om de af ham udførte Beregninger
ere rigtige; eller om ikke 1 254
er ate Hod af de mange, ſom have ffums let over S den, og hvor ugrundede altſaa deres Domme. Selſkabets nærværende Plan er i fine Principer urokkelig. Paa ſelve Klippen kan opføres en faldefardig Bygning. Den bedſte Plan kan forhatles ved dens ÜUdforelſe.
Til Sagens nærmere Oplysning følger atteſterede Afſkrivter af Selſkabets Protocoller.
3 Nawe t.
Referat Protocol. Pag. 96. 1 poſt 4. : dito 104. 3 dito.
P. M. <
; Beni gde inſinueres Directionen, med Anmod⸗ Ar
ning Im at lade det af mig fremſatte om Tine
ö genes Gang og Sammenhang, angagende de.
Forandringer der ere foretagne ded Selſtabets⸗ 5 i |
Selſtabets Plan, forſtage at. udarbeide oe Ed
og Caffetilfiand 7
51
Judads Tabelle og de ſom endun bar at fore,
tage, alt i Overensſtemmelſe ſaavel med mine frivilige ſom mundtlige Forſlage og Pttringer mod Jvarkſattelſen af at ſette Juſtitstaad
8 Wadums fi fok forfattede og nu brugende Conti⸗
gent⸗Tabeller i Kraft, ſaaſom den ikke ſtemte med Selſkabets da og nuværende Forfatning behageligſ underſoge og ſam⸗
2284 29768
**
164,2 2147 275122 344143 ER 609,74 709918 827,36 20 7722 ng
Eee SPS 8 SES OR 75 2 3 196,42 251792 318792 39280794 466,6 5 2 — 25 113: 34˙12 [79130 235750 298,71 364, ? 8 30 104,61 144,77 194831252468 3274 aL 35 221 2 155704 20 207 gr [260779 15 8 378/2119769 164% 3 . = 045. 29,02. 19315 2 . 123,06 162722 manet so 8729,29 55169 58673 117, 7785 1 55 3 9588 39472 8 i: 8600 f
52 menligne med Protokollen og de af mig ee ne ſkeivtlige Forſlag. Kjobenhavn, den 19 Marti 1807. Ra wert.
Til : =
Direetionen for det forenede Begravelſes⸗, Enkeunderſtsttelſes og Brudegave⸗Selſkab for alle Stender, oprettet 1794.
Nan dens Alder.
85
—— —
563,2 669196 7247 SETS 15
451,13 548,50 644142 758.59 25 222195 493197 287 584,67 30
33374 418,87 (593% 53 [607138
276,90 353.8043 7710 529 529750 240708
85 87,15 33580 N 45 bx 165,022 42 8372 352,61 22 8 Se
218103 286,44!
15650921 2,90
3 08
48105 09! 78,361117,271156
Indeuds Tabel til en penſton af 100 Rdlr., naar Manden, ſaalenge han
5 . lever i AEgteſkabet, ſoarer aarlig. til Caſſen 10 PC. af Penſtions⸗ 3 belobet. i
Bereguet og forfattet Ra wert.
Referat Protokol Pag. 96. 1 Poſt 4. dito 104.73 dito.
Til det rene Begravelſes⸗, Enkeunderſtot⸗
telſes- og Brudegave Selſtab for alle
Stender, oprettet 1794. Efterfølgende, ſom er et Udtog af hvad jø
ende dets Wan 99 ſammes Sikkerhed, jeg mig, befsiet til at meddele paa ny,
ad Sagens rette Sammenheng med de or. ;
andringer, ſom, i Folge mine Forſlag, ere fore⸗ tagne og endnu burde foretages.
Ved loſelig at overſkue dette Selſkabs
Plan, i Anledning af min Indtradelſe i ſamme,
blev jeg vel vaer, at Selſtabet juſt ikke fod. paa
nogen ſynderlig faſt og varig Fod. Min Frygt
for Selſtabets Varighed yttrede jeg ſtrax nogle
Gange i Repreſentantmoderne. J hvor megen Betenkelighed Repraſentanterne og Dirxecteurer⸗
ne end fand i at forhoie Indſkudet, lyktes det
5
— —ꝛ K i:
53
mig dog omſider at oberthde dem om Nodven⸗
digheden.
1798 overdrog man mig at underſoge dets Plan
og Tarif, hvilket jeg ogſaa paatog mig. Men jeg tilraadede: forelsbig ſtrax at forandre Ta⸗ riffen dertil, at Indſkud og Contingent maatte forhetes til det Dobbelte, og at der tillige maatte tages Henſyn til Alders forbindelſen, ſom ellers ikke ſkede.
Dette opvakte vel den Frogt hos Nogle i
2 „Selſkabet, at ſaadan Forhoietfe vilde afſtrakke Mange fra at indgaae i
tiltrgadte man dog min pttrede Formening, at Tariffen ſtrax burde forhoies efter mit Forſlag, ſom da og ſkede. At Indſkuddets Forhoielſe ind⸗ til det Dobbelte ikke har afſkrokket nogen, vil Selſtabets Boger udvife, og at der i det paa⸗ folgende Aar indgik i Selſtabet et meget ſterre Antal end nogenſinde tilforn, faa at Selſkabets Caſſe vandt betydelig fra den Tid af at den forhoiede Tarif tog ſin Begyndelſe, LIDE de nye Love bleve indforte.
Ifolge mit paſſerede Lebte, at probe og be⸗ regne Selſkabets Plan, forelagde jeg i Selſka⸗ bet en Beregning, hvorvidt det kunde beſtaae efter den tagne Beſlutning med dobbelt Ind⸗ ſtud, ſamt en Tabel“), efter hvilken de Indtra⸗ dende kunne for ſikkre deres Enker 100 Nolr. i
aarlig Penſtion, naar Manden, faglønge han levede i EEgteſkabet, ſvarer aarlig til Caſſen 10
PC. af Penſionens Beløb. Men paa det Sel⸗ ſkabet deſto mere kunde vere betrygget for Be⸗ regningens eller Tabellens Rigtighed, foreſlog jeg at lade den, tilligemed Selſtabets ſidſt an⸗ tagne Tarif (det Dobbelte af dets forſte) under⸗
ſoge af Juftitsraad Wadum, ſom da og ble
bifaldet. Selſtabets Protokoller maae udviſe ). See hosfoiede Tabel, 8
J Repreſentantmodet den 28 November
i Selſkabet. Imidlertid
5
Tiden dette er effect. Det af mig Tid efter aul den indleverede, angaaende Forſlage, Selſtadsts Plan betreffende, maae formodentlig være obe“
"varet ſom Bilage ved Protokollen. : Juſtitsraad Wadums err
Iblandt ſalig < ladte Papirer ; , denne Sag vedkommende, og ſom Uu er Selſkabets Eiendom, maa findes de
Preveberegninger , fon han desangaaende ude i
arbeidede. Nogen Tid efter, da Seiſkabets nye Love vare færdige, blev der ventileret om en ny Be⸗
regning for Indſkud og den aarlige Contingent,
hoilket ſkedte forinden Inſtitsraad Wadum var færdig. med de ham overdragne Beregninger, Ved Pluralitet ble velbemeldte Juſtitsraad Wadum anmodet om af Directtonen, at beregne
den aarlige Contribution for hoert Medlem,
hoortil det Halve af den almindelige Konbefige
Enkecaſſes Indſtud blev lagt til Grund. Denne SER tagne Beflusning blev udføre, —" 2" ZA Til at udføre dette fulgte Juſtitsraad Wä⸗ SEE
dum de for Enkecaſſer almindelige Prenciper.
Naar nemlig et viſt Antal Mænd træde fanme
i den Forening, at de indbyrdes ville forſikkre hinandens Enker en vis aarlig Penſton, da mag Indſkuddet beregnes ſaaledes efter Alders for⸗
bindelſen og Mortaliteten, at naar Seſſfabets 125
Medlemmer alle ere uddode, at der da er i Cas⸗ ſen netop faa meget ſom udfordres til den ſidſt⸗
levende Enkes Penſion. Ved Aproximattion har man fundet, at der maa ſammentrade 600 Per⸗- ſoner for at være ſikkert; thi er den muelige Miskighed k, at Mortaliteten er ſtorre end den efter de bedſte Tabeller er antager for at bete, 8 ſaa har ſamme en deſto ſtorre Indflydelſe, naar
An allet er lidet end ſtort. ange
Pad Grund heraf
i *
Juſtits taad Wadum for fi fine Beregtinger, 9 at en et Selſkab af 600 Per ſoner wilde for akkre hinandens Enket andbprdes en ois hen, Sel»
35
ſion, maatte Indſkuddet dere en vis Capital
(dom nu var ham beſtemt til det Halve af den
Kongelige Enkecaſſe), naar der tillige aarlig
Blev foaret en efter Indſkuddet paſſende Contin⸗
gent af Manden, ſaalenge han levede, og efter
ham af Enken.
J denne Forudſetning beregnede han den Contingent Tabelle, ſom Selſtabet da antog og ſom nu følges.
Jeg undlod ikke, da der udi Directionen,
Medens jeg var Directeur, blevo ventileret om
at ſette denne Tabelle i Kraft tilligemed de nye
Lobe, at gjøre mine Meddirecteurer opmerk⸗ ſomme paa; at der forudſcttes ved Benyttelſen af denne Tabel, at alle maatte have indſkudt
det Halve af det, ſom den Kongelige Enkecas⸗ ſes Tarif kilholder. indgaget for et meget lavere Indſkud, maatte
i . diſſe gjøre et Efterſkud, der var ligt det Mang⸗ llende, eller Forſkjellen mellem denne og den af
Selſtabet allerforſt antagne Tarif, da uden dette
ER: det Tids nok at tenke paa andre Üdveie.
Selſtabet ikke kunde beſtaae ). Ved Pluralis
tet faldt det ſaaledes ud; at man vilde antage Tabellen rigtig i alle Tilfælde, og naar man
fandt, at Caſſen ikke kunde beſtaae derved, var
Skade, at Erfaringen har bevliſt, at dette .
ſog var alt for koſtbart. 2 = Jeg for min Deel har kun at bebrelde
mig / at jeg medunderſkrev ſaadan tagen Be⸗
flutning, der aldeles var ſtridende mod min
Overbevlsning. Efter at jeg var udgaaet, eller rettere ab:
* voteret af Directionen, indleverede jeg i Nes
0 Deraf fulgte, at den, der ikke var for
1
til at gjøre Efterſkud, maatte noies meh, at
** Penſtonen bleg nedſat i Forhold til det Ind⸗
; 9 og den, der vilde betale dne Dvene Pro . ſtod det frise ?
Og da en ſtor Deel var
Kun
56
—præfetttantmødet den 5fe November 1805 ter folgende:
U
Paa egne og mine Medinterreſſentere i det forenede Begravelſes⸗, Enkeunderſtsttelſes⸗
og Brudegave⸗Selſkab for alle Stender, opret - tet 1794, Deres, Vegne, holder jeg det for Pligt
at gjsre de ærede Repræſentantere opmerkſom⸗ me paa, at den Plan, ſom Selſtabet har anta⸗ get efter afgangne Juſtitsraad Wadums Bereg⸗
ning for det aarlige Bidrag, grunder fig paa
den Forudſctning: at et Selſkab træder ſam⸗ men og indfinder Halvdelen. af det, ſom er. bes ſtemt for den Kongelige Enkecaſſe. Efter et ſaadant Indſkud har ſalig Wadum beregner den aarlige Contingent; han har ikke kundet tage Henſyn til de Medlemmer, der allerforſt ere indgangne i Selſtabet, og indſkudt en utilſtrek⸗ kelig Capital. Selſkabet er og vil blive faa meget-i Underballanſe, ſom det der fattes i det, ſom un er beſtemt, i Forhold til Aldersforbin⸗ delſen. De, der ere indgangne i Selfſkabet ef⸗ ter den af mig foreſlagne og antagne fordobble⸗ de Indſkud, have virkelig følt denne! lanſe ved den aarlige Contingent.
vel nu beſtemt, men det, ſom fattes i Selſkabets Fond ved det for lidt Indſkudte, vil for volde at det ikke kan beſtaae ſig. Jeg raader derfor til ſnareſt muelig at beſtemme hvad Efterſktud hoer har at betale. For min Deel paaſtaager jeg det.
Ved foreſtaaende har jeg til mit For ſvar
ikkun villet lægge for Dagen, at jeg for min Deel intet har forſomt, af hvad der kunde paa⸗
ligge mig ſom den Tids Directeur, eller i det
jeg paatog mig at udføre efter mine Forſlag. e din Igde Martii 1807. Ra wert. SK
G..)
Underbal⸗ Denne er
Ni r ²—˙pTTTTC RT W Bk Gå - 3 155 É '”
N
Bag 55 VOER
At ovenſtaaende Topie er ee bevidner: det forenede. Begravelſes', Enkeunderſtsttelſes⸗ og Brudegave⸗ Selſkabs Bog; holder-Contoir, den 30de Julii 1807.
Huu le vad, öbolder⸗
Anbefalingsverdige Skrivter.
Viſt og ſandt er det, at der gives Hieblikke i Livet, hvor. alle, den Andegtige og den Rygges⸗ loſe, den Rige og den Fattige, den Dydige og den Udydige langes efter Troſt. Enhver ſoger den i Nodens Time paa fin Vei. Selv den, der i Lyk⸗ kens Soelſk in negter et Forſyns Tilverelſe, gaaer dog ſadvanlig i ſig felv, naar Skiebnens Torden rammer ham. Selv Gudsfornegteren behøver Troſt, naar han frer Forrederens Morderfakkel tende den Uſkyldiges Hytte og den frekke Voldsmands Dolk giennembore den Diendes Bryſt. Kort ſagt, der
gives Timer, hvor Menneſkene, rammede af eens
Sfkjebne, føle og tenke eens.
Gives der noget Hieblik, hvor. vi virtelſg alle
behove Troſt, faa er det det. nærværende, hvor en gruſom Fiende har udbredt Dod og Odeleggelſe i vor fredelige Hovedſtad, hvor den Rige med den : Fattige, den udlevede Olding med det diende Nor have været udſatte for alle Krigens Radſler For den Religieuſe aabner Religionen i ſaadanne Til⸗ 7 fælde en uudtømmelig "Kilde af den reneſte Troſt. — Ubddgiveren benytter fig af denne Leilighed til at anbefale den religieuſe Deel af Kjsbenhavns Ind⸗ byggere: 4% vøftegrunde til Beroligelſe for os ivo re nærværende Trengſler. Anpriſte „% Hoimeſſe-Pradiken for Frue Menighed i Tri⸗ „nitatis Kirke, paa tyvende Søndag efter Tri⸗ „nitatis, den 11 Octbr. 1807. Af Biſkop Dr. FA „N. E. Balle.“ Denne Praken er ikke allene reven” i det edle Hiemed at forſkaffe de af Kjøbenhavns fattige Indbyggere, der have liidt ved Bombardementet, Anderſtottelſe, men den indeholder tillige ſaare vig⸗ tige Troſtegrunde, fremſatte i et hjerteligt og als meenfatteligt Sprog. Den verdige Forfatter bygger fin Tale pan folgende tre Troſtegeunde: 1. Intet ondt har kunnet ramme oa, enten feel eller e
ligelydende med uden med Guds Tilladelſe;
trygge dem mod deres truende Forlegenhed. 1 Skole er bleven forſtyrret med alt fir Tilbeher.
2. Hvad os er over⸗ kommet ſkal, efter. Guds Hiemerke, virke paa. vort
Sindelav, og vor Adfærd. til ſand og varig Forbes
dring. 3. Uſkyldighed, ſom lider derunder, vil ikke
favne fin Huſvalelſe, ei heller miſte fin Wlenzing
paa beleilig Tid og Maade.
Efter Prekenen opleſtes folgende henne Ind⸗ bydelſe til Bidrag for 315 Fattigſkoles Iſtandſet⸗ teſſe, ſom fortſener her en Plads: g SOE
„dle Med⸗Cbriſtne! Diſſe uſkyldige Born have friſtet ſaa haard en Skjebne i vor almindelige Treng⸗
ſel, at deres hele Underviisning og Dannelſe for ſeden ; 8 ligt Liv i velordnet Borger-Samfund maatte ophøret ;
derſom ikke Eders veldebige Anſtrengelſe kunde be⸗ Denne
Ikke Bog er dem levnet. Ikke det mindſte Redſkab bevaredes for dem, hvoraf de ellers ſeulde betjene ! fig til Forfremmelſe i nyttige Kundſkaber. De
"maatte jo da, uden Eders tilſtodende Hjelp, ſnar⸗ ligen forvildes, og blive uduelige til at fremvirke Held og Velferd, for dem ſelv eller for andre.
. enhver af os kan have nok i ſin egen Pla⸗ ge. Men her er meer at ſorge for, end blot de legemlige Fornsdenheder. Her er Sjels Beredelſe, Aands Tildannelſe for fie heiere Maal, at beſorge,
ſom har en ulige (tørre Indfiydelſe paa det almene Vel i kommende Fremtid, end nogen af os nu er i Stand til at overſee eller beregne,” Her ere
Born at fremhjelpe, gode og velartede Born, men ſom ikke kunne medvirke i deres forſte Alder til at forſkaffe fig ſelv, hvad deres Beſtemmelſe udfor⸗ drer. Vi have jo indſamlet Bersoligelſe for vore Hjerter af Troſtegrunde, hvis Værd og Vegt bes roer paa guddommelig Religion. Lad det da viſe ſig i Gjerning, af faſt Overbeviisning om Forſynets uforſvekkede Varetegt er blevet indplantet og be⸗ fæftet i vort Inderſte. Vi mage give og meddele, ſom de, der vide og troe, at Jeſns Chriſtus efter ſit Lsfte vil anſee, hvad der gjores imod diſſe hans mindſte Diſciple, ſom var det gjort imod ham ſelv. 5 Aha Giver ſkal ikke miſte fin Lon.“
ien det i No. 3 ALGADE enukke Digt: Daͤnnemark i September 18807, har Hr. N. T.
. nu ogſaa wogen Vor Frue Kirkes
FREE
i
—
1
— —
9 "Tørklæder og 2 Par Stremper.
fandtes deri.
opdaget og dømt til 900 Tamp. — Ring
ng 55
Brand; ſkreben med ſamme Folelſer, i ſamme Aand og ſamme Hiemed ſom det forſte. Til Prs⸗ ve behøver Anmelderen kun at anføre folgende Stropher: 2
Hellige Jeſus! Dit Billed kan Luer fortere;
naar det er 1 dog dit ſtore Exempel er til, klare igiennem Mordbrandens Flammer fremſeinner I Din Leere, himmelſe og reen er dens Ild! Det er ket en heldig Idee ſaaledes at viſe Pie⸗ tiſten Gambier og alle hans Leieſpende, at Brit⸗ Ster, ſom intet helligt er helligt, ſom brænde Her: rens Tempel for ae rane Kongens Flaade, endu ikke have kunnet berøve os den Troſt, ſom Religion jindgyder fine ſande Dyrkere. — Begge Skrivter gande edel Agtelſe for Dyden og uſkromtet Kjer⸗ lighed til Fedrenelandet. Deres Indhold berettiger dem til at leſes af enhver, der bærer Navn af
Danſe, og deres Beſtemmelſe er ſaa værdig, at
neppe nogen Menneſkeven, der har Folelſe for ulyk⸗ kelige Brodres Kaar, vil undlade at kjobe dem.
— mm
Inden, og udenfandſke Efterreininger. Man erfarer nu efterhaanden alt mere og mer re, at de Engelſke langtfra ikke have opfort ſig Pan Landet Tan venſkabelig ſom det i Forſtningen hedte. Ved deres Ankomſt til Kjoge opſfloge de en Leier ved Gjorslev, ſom ligger meget heit, og hvor⸗
fro man kan overſee hele Egnen; men under de otkte Dage, de opholdte fig her, opførte de ſig mes
get ſlet. Preſten Hr. Herſim i Ligemark plyndre⸗ de de et Gulduhr, 9 Soloſkcer, 9 Par Skfor⸗ ter, 9 Par Strømper og et Meerſkumspibeho⸗ ved, uagtet han frivillig havde giver diſſe Rovere 30 Flaſter Viin. Hans gamle Moder fraſtjal de En Bonde i ſamme Bhe fratoge de ikke allene 3 Heſte, men brak endog hans Skab, og ranede de Penge der
for 200 Rdlr, Hos Gjeſtgiver Folmer i Kjøge have de plyndret for 3 til 400 Rölr. forſkjellige
Ting. re) "Paa Grev Krudts Gods Bondergp vold⸗
blev d Kir⸗ ke forvandlede de til et Magazin for Kri sforns⸗ denheder, og lode gage der Gjas, Enter ic. —
toge de en Jomfru, men Gjerningsmande
g Paa Lethraborg havde de deres Hovedqvarteer, og
man fortæller, at da Eieren, Grev Holſt, kom Hjem,
"2
tion til Bedſte for Kjøbenhavns Brandlidte.
Den arme Mand har miſtet over
60
alhotbe man ham i Blaſenborg Kro, rated ham
Kaarden og forte ham ſom et Slags Keigsfange til haus egen Gaard, hvor en Engelſk General ſtod i Vinduet.
Ved Saltholm har allerede i nogle Dage faaet en Engelſk Fregat paa Grund.
General Major Evald er nu ankommen i Sjælland: med omtrent 6 til 7000 Mand. Han var i Spidſen for de landede Tropper og beviſte
altſaa, at han ikke frygtede de Engelſke Canoner, Et Engelſt Keigsfartoi blev: ſkudt i Senk. N : J Sag afdader herfra en More ridende Poſt
over Fladſtrand. Men den medtager ikke Breve med Penge eller Pengesverd, da man har beſluttet at lade Poſtſekken kaſte overbord, derſom Poſten ſe ul de blive prejet af noget fiendtligt DUE n
Andleveres fra Kl. 2 tit 5.
J Gaar aabnedes paa Borſen en Syubfkeip⸗ Hr. Agent Dunzfeld tegnede fig for 500 og Capitaln Kofod: for 100 Rdlr.
Alle de Danſke Fruentimmer, der enten havde
ſluttet Marriage eller ſtiſtet andre Forbindelſer med de Engelſke Soldater, og af denne Aarſag vare gaagede ombord med dem, ere blevne ſkuffede i des res Saab. Land igjen.
Engellenderne have ſendt dem alle i
De 21 Skud, ſom Engellenderne losnede ved deres Seilen forbi Cronborg, gjeldte ikke Feſtnin⸗ gen, men en ved den Svenſke Kyſt liggende Svenſk Fregat, hvorpaa Kongen af Sverrig ſkal have bes fundet ſig, formodentlig for at nyde det ſſeldne
Syn af en fan uhyre ſtor Krigsflaade, hvis Mage Sundet aldrig nogenſinde har baaret. — Ogſaa den 2den April befandt Hs. Svenſte Majeſtæt fig
i Helſingborg, for at vert Hienvidne til Slaget paa Kjøbenhavns Rhed.
Brendehskerne i Kjøbenhavn vente nu med Lengſel paa en haard. Vinter.
allernermeſte Paarørende og Venner
hver Faun for 13 Rolr., endſkient de i Sjelland og Jylland have fjødt det og kisbe det endnu. for
5 Rolr. Favnen. Enhver bor derfor bede Himlen
om en mild Vinter, og Magiſtraten om dets Mar
gaziners ufortøvede Aabning⸗ En Bonde i Ballerup var Loverdagen den 17 October beordrer at kjore en fiendtlig Offieier til
reer (4
Nogle af dem ere imidlertid dog ſaa edelmodige, at de overlade deres
r
Vognen. i med den hele Vei til Vyen, og hverken hans Bon⸗
GE Kjøbenhavn fra hans Qvarteer, 6 Mile fra Byen. Da de vare komne et kort Stykkevei fremad, be⸗ merkede de noget ſtikke frem i det Krat, de paſſe⸗
rede forbi. De underſogte dette narmere, og greb en Hannoveranſk Deſerteur, ſom her. havde jule
ſig. Offlcieren, en Engellender, ſlog et Toug om
Livet paa Deſerteuren, og bandt Touget faſt ved 6 Saaledes maatte Hannoveraneren folge
ner og Taarer, eller Bondens Tilbud at give ham
Plads pan det forreſte Sede ved. Siden af fig,
kunde bevæge den haardhjertede Officier til at af⸗
ſtaae fra denne umenneſkelige Haardhed.
Folgende nye Stykker ere beſtemte at opfores
i neſte Theaterſalſon: Moderen af Kjerlighed, den
ifbrudte Concert, Pleieſennen.
eden d. 2 1 95 M. har det Danſke Cancellie tilſkrevet alle Amtmend i Sſelland, at denne Pros vinds nu, efterat de i Capitulationen anſatte 6 Uger ere SLS er i Krigstilſtand mod Engels and, ligeſom Kongens øvrige Stater. e 23 d. M. har General Peymann ladet bekjendtgjore, at det i Capitulotionen hævede Beſlag nu, efterat denne er udloben, igjen ſkal ind⸗ fores, og at alle og enhver ſtrar have at anmelde de ſig her i Staden og i Sjelland befindende Ens
gelſke Eiendomme for hvert Steds Politiemeſter,
under den i Placaten af 16 de Auguſti beſtemte eh Cancellieſtrivelſe af 23 d M. befales, at der, for at forekomme Misforſtaaelſe af Klokkernes Ringning, under nuværende Omſtendigheder, med gi— vende Signaler, anſees nodvendigt, indtil videre ingen Ringning pan ſedvanlig eller uſedvanlig Tid fore; tages i Landsbyerne, uden i de Tilfalde, hvor ſaa⸗
dant af Vedkommende befales ſom Signal i een
eller anden Henſeende. 8 se Under d. 19 d. M. er igjennem det Danffe Cancellie udferdiget et Reſcript, ſom indeholder føls
gende Beſtemmelſe: da de borgerlige Artilleriſter i
Kjøbenhavn ere forundte Rettigheder lige med Fri⸗ meſtere, og det ikke kan formenes diſſe at reiſe til
Markederne med deres Ar beide, boe Saadant lige⸗
ledes være Profeſſtoniſterne ved det borgerlige Ar⸗ tillerie uformeent; til hvilken Ende det fornødne Markedspas, naar dette med deres Chefs Vidende forlanges, bor meddeles dem. 8
Herregaardsſkytterne have nu ogſaa faaet en ER
grøn Uniform. — SEE J Hertugdemmene koſter 1 Pd. Smor 8 a 10 f., 1 Pb. Oxekjsd 4 a 5 f., og en Tonde Gra⸗ venſtener Wbler 4 Mk. Danſk. „ Paa Aſſiſtencekirkegaarden have de Engelſke opfort ſig ſom ſande Cannibaler. De have afbrak⸗
ket alt hvad der var af Mesſing, ſaaſom Bogſta⸗ verne paa Epitaphierne, Vaſerne, Urnerne ꝛc.; Gros⸗
ſerer Tuteins, Ribers og Holmblads Gravmeler have de ifær holdt et ſkfendigt Huus med. ikke de Døde i Gravene have diſſe Rovere ſkaanet. Hvalvingen af Tuteins Grav: er opbrudt, og her
fees nu tre Ligkiſter, blandt: hvilke een, hvoraf end? og Laaget er borttaget. Ogſaa Marmorziraterne have SØ de ſonderſlaaet. — Paa Petri Kirkegaard ſamme⸗
Paa en Pys
ſteds have de jordet en ung Officier. ramide med en Vaſe laeſes folgende Indſkrivt:
“Johann Auguſt von Reinbold, Lieutenant im ten
Linien-Bataillon, der Teutſchen Legion, Seiner Ma⸗
jeſtaͤt des Koͤnigs des vereinigten Reichs Großtyi⸗ tannien und Irland, gebohren zu Burgvedal bey Hannover den 28ten Junii 1792, geſtorben zu Blegdammene der Vorſtadt von Copenhagen den 22ten. September 1807.“ Paa den anden Side leſes: Ein Krankenlager von wenig Tagen brachte Ihm vom blähenden Juͤnglinge auf die Baare. Der Stolz, die Hoffnung und Freude ſeiner Eltern, geliebt von allen Denen die ihm kannten, ſtarb er in den Armen ſeines um Ihm zagenden Vaters. En Lübecker Paquetbaad, ſom allerede havde indtaget fin hele Ladning, for at gage herfra, har faaet Ordre at udloſſe igjen, og de øvrige Paquetr bagde have faget Befaling at aftakle. ; Stockholm d. 16 Oct. Engelland faa uretferdigen har giort mod Danmarks
Neutralitet, har og faa vor Handel lidt meget og 8 5 man veed at flere hertil beſtemte og her fra afgaas?
ende Ladninger ere faldne i Fiendens Hænder, Der
er ſaaledes neſten ſlet intet Liv i vor Handel, og
dens Dod befordres end mere ved Udeblivelſen af de fremmede Poſter, er .
Til de meeſt trængende Brandlidte er mig 15 Oet. ved Veunehgand 10
endnu z leveret: d. Rolr. iet Brev med Underſkrivt 6248“ Somme
Dag fra en Ungvnt 1 Rdlr. D. 18de 3 Rolr, åg
End
Siden det Skridt
FRE NYE Tot] CA
af Smedemeſter Neuman efter et Teſtamente. 21de 50 Rolr, iſer til Brandlidte af Haandverks⸗ ſtanden, fra en Menneſkeven ſom navnede fig M. A. F. Til Frue Kirkeſkoles Reparation har jeg ligeledes modtaget: d. 15 Oct. 20 Rolr. fra en Übenevnt, der erindres, med Erkjendtlighed ſom Skolens mangegarige Velgſorer. D. 1 8de ved Aftenſangs Collecten: 24 Rdlr. 19 ß. D. 19 de ved et opmuntrende Brev: fra Hr. Juſtitsraad Berner 30 Roölr. ſom en Gave af en Unavnt. fra de Fattiges ovennævnte Velgforer M. A. F. Jeg fortſetter ſaaledes mit i Adreſſe⸗Aviſen begyndte Regnuſkab for indkomne Gaver, og onſter at kunne fortſette det lange. Stkolen har nu omtrent en Trediedeel af hvad den behover til ſin Iſtandſettelſe. Endeel Huusarme ere ogſaa hjulpne i den forſte trykkende Nod. Sør geligt, at denne Nod endnu er faa ſtor, og at Uddeleren paa ſine Vandringer til Armods Hytter, har maattet gage ſaa mange Ulykkelige forbi, af Mangel paa Evne til at hjelpe alle. Dog, de vil alle blive hjulpne: de neringsloſe Arbeidere, de forladte Enker, og Modrene, ſom maatte flygte med nøgne Born fra det ſammenſkudte Tagkammer. De vil blive hjulpne, og vor Skole vil blive op⸗ bygt! Dette haaber jeg med Tillid til det For ſyn, ſom under Ødelæggeljen ſparede faa mange ædle Formuende blandt mine Medborgere. N
u m.
— —̃ — — Bekjendtgjeorelſe. Saa forbunden ſom Udgiveren vil være en⸗ hver, der beerer hans Blad med Nyheder og Be; fjendtgjsrelſer, der i een eller anden Henſeende kun; ne intereſſere hans Leſere, ligeſaa lidet feer han fig iſtand til at opkage Ting, ſom paa ſamme Tid de ſendes ham, allerede ere leverede andre Blade til Indrykkelſe. Det er ham om at gjøre, faa meget ſom mueligt at underrette ſine Leſere om SGijenſtande, der ere dem ubekjendte, men dette Hiemed forfeiles ganſte, naar det, der ind ſendes ham til Indrykkelſe, kun er Copie af hvad der vaa ſfamme Tid er leveret til andre Blade. Sark ertlæs
rer derfor: at han aldeles ikke kan optage noget i
fit Blad, der paa fanme Tid, det ſendes hm, er ſendt andre til Indrykkelſe. Han er en beſtemt Hader CR, det 0 Haneſkrig, man i den ſene⸗
D.
64
re Tid har vant ſig til i vore veriodiſke Blade,
da det baade er vammeligt og. MALA DL for
Læferne,
— —
: Skuepladſe n. Mandagen d. 26 Oct. opfsres: Tockampen; Tirsd. d. 27: Peberſvendene; Torsd. d. 29: Skil⸗ lerummet, og Renaud D' Aſt; Fred. d. 30: Ilde; branden; Mand. d. 2 Nov. Erindringen; Tirsd. d. 35 Tvekampen; Torsd. d. 5: Selim; Fred. d. 6: Den Halsſtarrige, og den lille Matros; Mands d. 9: Chinafarerne. — Sorgeſpillet Hakon 95 er deſtemt til at opføres i Januarii.
——
— — er
Kernen af Addreſſeaviſen indtil den 23 October. Forſamling er: i Kjobm. J. Bechs Bo,
d. 23 1 Kl. 10 Form.; i Landhuush. Selſk. d.
28 de Kl.
Berz enbtgfor e ſe: Selfkabet kr tilſtunden⸗ de jur. Embedsmends pragm. Dannelſe begynder atter i neſte Maaned; den dram. Skole giver. afs ter i Aar 28 Foreſtillinger, ſom begynde d. 1 Nov. Loger kunne abonneres fra d. 22de til 28de hver Form. paa Theater-Contoiret. — J. Jacobſen aab⸗
—
ner after fin) Neringsvei d. 23de i Knapſteds G.
— Univerſitetets Debitorer, hvis Bygninger ere brændte eller betydelig beſkadigede ved Bombarde⸗
menket, indkaldes at mode paa Univerſitet. Caſſ. og
Bogh. Contoir. Borsauction: d. 27 Oct. 30 Fade Caffe og et Partie Nordamericanſk Humle. É Comp. Auc. d. 28de: Varer: 22 Lyd, 4 Pd. Sv. Humle, paa Toldboden d. 24 de. Huſe og Gaarde: Gaarden 136 i Kokke G. d. 28de Oct. Bortforpagtning: Dronningens Dam i Hirſchholm By, d. 28 Oct paa Hirſchh. Tinghuus.
Litteratur: Commentatjo de bydropho-
bia, qvam Universitas Reg. Havn. præmio or-
navit, autore J. K. Jacobsen (3 Mk. h. Brum⸗
mer, og Forf. Veſterg. 16). — Den Danſke Flora eller Afbildn. af de almindeligſte Markblomſter, ſom vore vildt i Egnen omkring Kbhavn. 1-4 H. (in⸗ deholdende 40 Kplader med Beſkriv., fort 14 Mk. illum. 5 Rdlr. hos A. & S. Soldin). — Hugo
Grotius, Skueſp. i 4 Act. 3 hos Chen
2 Mk. 4 f.
e
Stilderi
Fjerde Aargang.
Udgioet og forlagt af 3.
Nyeſte
raf Kjøbenhavn,
—— K
No. 5.
Werfel; trykt i Kjobenhavn, hos P. H. Hoͤeckes Enke.
Tirsdagen den 28 October, 18 06.
Skreivelſe fra Politiken.
Hr. Udgiver!
Verden har i Almindelighed en eller anden Demon, ſom den tilſkriver alt det Onde, der ſkeer. Der gaves Tider, hvor ingen Ulykke modte, undtagen. at en ond Aand ſtrax fik Skyld g derfor. Oplysningens Straaler have fortrængt diſſe vrange Ideer. Man troer i vore Dage desverre for lidet til at man ſkulde troe paa Damoner og Djævler, men derimod er jeg den, ſom man. tillægger alt det Onde, der moder. Maar Krigsluen -sdelægger de ſkjonneſte Egne, og mange Tuſinde omkomme i Jammer og Elendighed, ſaa er det mig, og ingen Anden, der ſkal være Aarſag dertil. Naar Cabinetter kappes om at udove Uretferdigheder og krenke Nationers helligſte Rettigheder, ſaa er det uns der mit Naon at det ſkeer. Politiken, ſiger man, billiger Alt og ſkaaner g intet. Skrakkelige Bagvaſkelſe! Jeg, ſom er beſtemt til at fremle⸗
de Menneſkeheden til hsiere Fuldkommenhed, jeg, ſom er Nationers Skytsengel, jeg, ſom beſtandig enſker at bortlede hoer Lynſtraale, der truer Verden med Ødelæggelfe — jeg ſkulde lade mig misbruge' til faa uverdigt et Hiemed? Var det ikke ved min Veiledning, at Rom engang var Menneſkehedens Stolthed og Athenen Viisdom⸗ mens Skole? Var det ikke mig, der indes Trajaner og Mare Aureler Menneſkekjerlighe⸗
dens milde Folelſer? Og dog ter man i vore Dage fremkomme imod mig med de Abet og
blodigſte Beſkyldninger.
Men jeg har en Halvſoſter, ſom un⸗
der mit Navn i adſkillige Lande har anrettet ſtore Odelcggelſer. falſke Politik.
Hun er bekjendt ſom den Det er hende, ſom paaſtager
med Munkene, at Henſigten helliger Midlet;
at Me ineſter er Regnepenge i Magthavernes Hendez; at man over deres Liighobe kan bane fig Vei til foragtelig Velde; at Religion, Mus ral og Menneſtekjerlighed bør vige for Guld: og
67
ndbortes Glimmer; at Neroner ere Helgene,
naar de kunne tvinge Menneſtene til at antage dem derfor; at Caligula's Valgſprog: lad dem
hade, naar de kun frygte, er en ufravigelig
*
Klogſkabsregel for Forſter; at de helligſte og naturligſte Baand i hele Verdens Aaſyn bor kunne ſonderſlides, naar Hieblikkets Fordeel krever det; at alle Midler ere tilladelige, naar de kunne tjene. til at naae et beſtemt Maal; kort ſagt, at Alt hvad der i Aarhun⸗ dreder har været Nationer helligt og dyrebart, maa tredes i Støvet, naar den falſte Politik Byder det.
Mine Grundſetninger ere ganſke anders
ledes. Jeg veed, at ogſaa Statsſtyrerne have
en Domſtoel, ſom de endog imod deres Villie
mage erkjende; at der ogſaa i deres Bryſt boer
Folelſe for hvad der er Ret og Uret: en Folel⸗ fe, ſom maaſkee kan nedͤdyſſes og ſloves, men aldrig aldeles udſlettes. '
Det var mig, ſom Himlen nedſendte paa Jorden, for lidet efter lidet at for⸗
"trænge den Sterkeres Ret, og for, om juſt ikke at indføre den evige Fred, ſaa dog at
Ukfornuft og
afvenne Menneſkene fra at drabe hinanden
ſom glubende Dyr, og at forekomme, at
mange Tuſinde fkulde bøde for Enkeltes Feil, Folesloshed. Igjennem min Mund talde Griffenfeld, da han ſagde 90 med et Penneſtrog kan jeg udrette mere end J med 20,006 Mand.” Det var mig, der beſſe⸗
lede Bernſtorff, da Dannemark fra alle Kan⸗
68
ter, friſtet til at deeltage i en ufornuftig Krig, blev fit Neutralitetsſyſtem tro, og ſaae fine Underſaatter nyde Fredens herlige Frugter, mes dens Krigsluen, formedelſt en ilde beregnet Statsintereſſe, udbredte Dod og Skjendſel i de ſtjonneſte Lande. Hvad vilde Europa ikke kun⸗ net været,” derſom det havde adlydt mine Bud — hvad er det blevet til nu, da det har trods ſet dem? — Forblindet af den falffe Politik troede maaſkee mangen en Stat, at fiſke i ops rorte Vande; at gjøre Erobringer midt under de rygende Ruiner af et under Despotismens Jern⸗
ſtepter i Aarhundreder nedtrykt Folk; at drage
uværdige Fordele af en ved indbyrdes Krige ſonderſlidt Stats ulykkelige Forfatning. For⸗ gjeves oploftede jeg den Gang min Stemme; forgjeves tilraabte jeg hver Erobrer at holde ſin Haand tilbage og ikke tirre en raſende Love. Jeg blev ikke hort; mine ypperſte Dyrkere værs digedes ingen Dpmærffomfed; Erfaringens viſe Raad bleve forkaſtede; min Halvføfter havde
ved Koglerie ſlaget hele Stater med Blindhed.
Man agtede kun paa Oieblikkets Fordeel; man forudſaae ikke, eller vilde ikke forudſee, hvilket ſkrakkeligt Svælg man aabnede for hele Europa's Ro og Lykke. Fjorten Aars Blod⸗ udgødelfe har nu fært Europa, at et Rige ſom
Frankrige aldrig bliver ſtorre end netop naar
man vil gjøre det mindre, Det ligner en Polyp, hvis Regenerationskraft er faa ſtor, at intet af dets Lemmer kan afffjæres, uden at det jo voxer
lige fan haſtig feem igjen.
Med Veemod har jeg været Vidne til, hvorledes Europa vedbliver at lade fig blænde. Den ene Heer opfluges efter den anden, og al⸗ ligebel trættes man ikke: det ene Land odelcg⸗ ges efter det andet, og alligevel indſeer man ikke, at Menneſkeheden ſukker efter Fred, og trænger til Hyile.
Derſom det var . at forſamle alle de Ulykkelige, der ſiden Revolutionskrigens Be⸗ gyndelſe, have tilſat Livet, paa en eneſte ſtor Slette, eg lade enhver af dem fortælle hine Li⸗ delſer. Derſom alle deres narmeſte Paarsrende, kledte i Sorgedragt, dem i en ſtor Kreds, og i Forening med de Fald ne og Lemleſtede, fordre Erſtatning af dem, der have været forſte Aarſag til deres U⸗ lykke. Derſom Enken her kunde fordre fin Mand, Forældrene deres Son, Sosſkende deres Bros der, den Lemleſtede fine Lemmer tilbage; o, hvilken Tigger — hoilken, Hyre ved Leddet bilde, om man end tilbød ham al Jordens Rigdom, træde i de Menneſkers Sted, ſom have foranlediget alle diſſe Jammeroptrin?
Men det Oieblik ſynes nu at bære kom⸗ met, hvor man vil vende tilbage til mit Tem⸗ pel, og lære at indſee, at ſand Statsklogſkab byder enhver Regent at ſorge for fin egen Stats Anliggender og lade ethver andet Folk i Fred. Man tenke ikke mere paa politiſk Ligevægt; thi hoor Kraften er concentreret i en eneſte Punct, er Ligevægt en Uting; man forvandle Svar⸗
det til Plougjern, og overlade Konſten at fore
—
kunde ſamles omkring
8
Krig til en Nation, ſom mere end et heelt Deee⸗ nium har viiſt, at ingen uden den virkelig er indviet deri; man forvandle de Sletter, der
endnu ryge af Krigeres Blod, til frugtbare
Agere; man betenke, at Manden fif en langt
hoiere Beſtemmelſe end at være et W til
at dræbe uſkyldige Medbrodre.
Fredens Palme ſynes nu at tilſmile
Menneſteheden. Frankriges og Aarhundre⸗ dets ferſte Helt vil nu roligen hoile paa fine indhoſtede Laurbær. Tapprere, viſere og
meuneſtekjerligere tend Alexander, vil han aldrig
ſom denne tenke paa at erobre Verden. Euro⸗ pas forſte Magter have lært Frankrig at kjende fin neſten uovervindelige Magt og deres egen Spaghed i at kunne modſtage den. Allerede
dette er et ſtort Skridt til en almindelig Fred.
Europas Forſter ville beſkytte den, fordi det er umueligt, længere at fortfætte Krigen. Havde Oſterrige altid ſpurgt mig til Naads,
me)
faa havde dets herlige Lande i Italien maaſkee
endnu ligget under dets Scepter, og Slaget
ved Auſterlitz været ubekjendt i Hiſtorien. Havs
de Neapels forrige Regent taget mine Ord til Eftertanke, faa havde han i dette Hieblik maa⸗
ffee endnu ſiddet paa Tronen; havde Preuſſen
fra Krigens Begyndelſe af altid fulgt de Grund: fætninger ,, jeg indprænter mine ſande Dyrkere, ſaa både Friedrich den Stores Mane ikke i de ſamme Egne, hvor han fordum hoſtede fine ſtjen⸗
neſte Laurbær, ſeet fine Efterkommere ober vin ⸗
des og tage Flugten.
71
Held, dobbelt: Held Europa's Forſter!“
derſom fjorten: Mars: førgelige Erfaring maatte have lært dem, at enhver af dem i ſit eget Land” kan ſtifte Gaon nok til ſin egen og fif Folks Herder, uden at han behøver at ſoge den paa den blodige Kampplads mellem ſine Underſaat—
ters Liig, og at et Folk vel kan blive megtigt,
ſtort og frygteligt, men: ikke lykkeligt, ved Krig: og Blodsudgydel fe 8 Politiken
.. BREDERE — —
Inden⸗ og udenlandſke Efterretninger⸗ Indenlandſke Efterretninger⸗
J Trondhjem vides intet af, at der, ſom ad⸗ ſkillige Blade have anfort, ſkal opfsres' en ny Bro, der ſkal hedde Halſtadbro.
Ogſaa i Fridericia og Odenſee raſede d. 23de, ligeſom i Kjøbenhavn, en oreanmesſig Storm, ſom rev Tagſtene af Huſene.
Dr. Bloch er afreiſt' til Odenſee til fin ny! Beſtemmelſe, ſom Rector ved Nykjobings Skole.
I Chriſtianſands Avis anføres ſom Bevis paa viſſe Kulſorters, Selvantendelſe, naar der bedakkes og hindres fra den atmospheriſke Lufts Paavirk⸗ ning, og atter andre Kulſortexs Selvantendelſe indvendig fra, naar de under gaben Himmel ligge fænge urørt, den Omſtendighed: at en ſtor Steens kulmaſſe paa" Holmen fi Kjøbenhavn antendte fig ſagledes af ſig ſelv i Aaret 1802.
Diet Danſte Skib An deri ane; Capt: Ma u⸗ ritz Lorentzen, beſteint fra Wyborg til Ham⸗ borg, ſtrandede nylig ved Baltisport; det ſkal ſel⸗ ges ſom Vrag. er bjerget.
TT Efter Hamborger Correſpondent hedder det, at Overretsraad,, Etatsraad Feldmann & vig indtræder ſom Deputeret i det Kongel. ! vig⸗Holſteenſke Cancellie.
Sles⸗
De Kongelige Danſke Agenter ved Rigshof⸗ raadet 1 Wien og Rigskammereetten i Wetzlar Hr. Palmgram og Baron v, Swierlein ere i
Den ſtorſte Deel af Mandſkabet?
Sles⸗ -
72
Naade og med Penſton blevne fritagne for deres
Tjeneſte.
Paa et Danſtk Skib ankom d. Iſte d. M. 74 Neapolttanſke. Slaver fra Tunis til Livorno, ſom Deyen bat frigivet af Agtelſe for Keiſer Nas poleon.
Efter de ſeneſte Breve fra Norge har mani Mands⸗— minde ikke havt faa ſtor Fodermangel der i Landet, ifær Sondenfſelds, ſom i Aar. Mangfoldige Skibe, ſom i
"dette Efteraar ere vendte tilbage: fra Engelland, have
derfor medbragt He. Derimod: er Kornavlingen fal— det lykkelig ud. Aarſagen, til denne ſtore Foder— mangel var den ufæ dvanlige Törke man havde. Neſten fra April til midt i Junii regnede det als deles ikke. Men derimod begyndte det fra den Tid af at regne ſaa ſterkt, at Seden kom ſig des— bedre. Markeligt er det elleres, at man ſedvanlig har Torke ſondenfjelds naar det regner nordenfjelds og ſaaledes omvendt. I den nordenfſeldſke Deel af Norge har man derfor i Aar ikke havt Aarſag til at klage over Fodermangel. — Priſerne pan de fleſte Fodevarer ere imidlertid ikke ſynderlig hoie— rei Norge end i Dannemark. ö
Det Danſke Skib Hena og Henriette, Skip— per J. N. Holm, ladet med 300 Tønder Sild, og: beſtemt til Riga, er ſtrandet ved Domesnes. Skibet og Ladningen er aldeles forliſt, men Mands ſtabet er bjærget,
Skipper H. Moller fra Liebau er indlobet med fit Skib, ſom er lk og ramponeret, i Arendal.
Den 19 de Holdt den Svenſke Legationspreſt
i Paris fin Afſkedspraken. Ogſaa han er ligeſom
alle andte Svenſke Underſaatter, bleven tilbagekaldt af ſit Hof. Indtil der er opfort en offentlig Kirke, holde Lutheranerne i Paris deres Andagt i det Danſke Geſandtſkabs Capel. >
Ludvig Wieſe i Bergen opfordrer denne Stads Indbyggere til ikke at vare ligegyldige, fordi de i lang Tid ikke er bleven. hjemſogte af Ildsvaader. Han klager over, at der i de fer Vintermaaneder
ofte ſendes til de faa höoiſt nyttige Patrouille⸗
vagter halvvorxne Drenge og gamle Folk, der ikke kunne opfylde en ſaadan Vagts Pligter, og at diſſe derfor ofte forſommes. Han mener ogſaa, at enhver, der ikke findes paſſelig til denne Henſigt, burde ap Sfadécapitainerne- afviſes.
73
J Bergens Avis findes atter” et Stykke an: Forfatteren me⸗
gaaende en Bors i denne Stad. g ner, at der for det forſte ikke behovedes andet end
blot en Samlingsplads, og dertil mener han vilde
det dramatiſke Selſkaͤb gjerne: overlade Comoedie⸗
huſets Börgegaard og Converſationsverelſerne i beg J fordums Dage trengte Bergen til ingen Bors, fordi Handelen var jevn og ſikker,
ge Floie.
men nu gives der adſkillige Aarſager, ſom de Hand⸗
lende meget vel kjende, der gjør en Bors til en
ſand Nødvendighed. - a Old ſa gers Wrverdighe d.
„Enhver ſom, jeg vil ikke ſige er Oldgrandſker,
„men kun har ringeſte Folelſe for Oldtidens Min⸗
“desmerkers Weverdighed, maa føle den meſt le⸗ "vende Intereſſe ved Lesningen af dette ypperlige” Gaa omtrent ſiger Een af vore verdigſte⸗
„Verk.“ og lerdeſte Oldgrandſkere i fin Recenſion over Prof. Nyerups: Ovderſyn over
man finder i dette Skrivt, tende Erudition,
rens Phantaſie fremmaner, hvad Tiden, hvad Men⸗ neſkenes ÜUvidenhed og Odertroe, ſamt deres Rin
geagt, ja ikke ſjelden Foragt for de Ting, der mere eller mindre giere os bekjendt med vore hedenſke⸗ og chriſtne Forfedres Levemaade, Seeder, Religi- Sprog, Cultur og Bedrifter, har levnet af Fortidens Mindesmerker og Annaler. Men
onsbegreber,
ſaare maadelig maatte ogſaa Behandlingen af et mne ſom dette vere, naar den ikke til gavnen⸗ de Flamme hos Leſeren ſkulde oppuſte den Gniſt, der endnu var tilbage af Folelſe for Vigtigheden: af Nationalaand og Nationglcaracter, hvilke upaa⸗
tvivlelig made: oplives og vedligeholdes” ved et Stu⸗
dium, der — ſom Een af Hiſtoriens ikke uvigtige Hjelpekilder, og i Forening med den — giver os! Kundſtab om vore Fedres Idret og Veſen, fame:
om den Herder, vort Folks Fortids⸗2Tolinge erhvervs
vede ſig, og Nätionen. — Mange af Nyerups:
Leſere — ſom for medynksfuld, ja endog: haanen⸗
de, ſage ned til den, der gav ſig af med at lede” efter gamle Inſeriptioner, grave i Hoie, og rande; ſage Ruiner — vil viſtnok med mere Opmerkſom⸗
hed betragte det, der Tid'efter anden, ſom ofteſt ved
Hendelſe, kommer frem af de Gjemmer, hvori: det
Foedrenelandets Mindesmerker fra Oldtiden. — Den Moro forhsies og forodles uendelig ved det Forſkertalent, og den vidtomfat⸗ med hvilke Forfatteren for Læeſe⸗
74
mange Aarhundreder, maaſkee Aartuſender, lage É
ſtjult; og ikke længere under Navn af gammelt 4
Skrab, der ikke duer til nogen Ting, henſlenge, hvad” deraf maatte komme i deres Verge, i hvil⸗ kenſomhelſt-Keog, hvorved det ikke ſjelden for evig unddrages den patriotiſke Oldforſkers Opmerkſom⸗ hed. Nsgle vil endog gage videre; vil ſelv efter⸗ ſoge, eftergrave, og efterforſke (eller dog foranstalte
Saadant gjort) og ikke blot lade Tilfældet" raade
for de Opdagelſer, der künne gjsres- Uſkromtet Tak vil diſſe ydes af hver Federnelandets og dets Hiſtories Ven. Men dobbelt' fortjene. de Tak, der endog forend Nyerup ſaa varmt talte for Con⸗ ſervationen af de nordiſke Oldſager, heraf bevarede
Een eller Anden for Tilintetgjorelſe. — Iblandt
deres Tal hører” den agtverdige Engebret Re⸗ voug paa Gaarden Revoug i Veſtbyſogn. Han modtage herved min Tak for den mig af ham til⸗ ſendte Antiquitet. Denne fandtes: ved Gravning i hans Have, og beſtager i en Nøgle af antik Ferm,
og den Mesſing lignende Metalcompoſition, (hvis
Beſtanddele man nuomſtunder ikke kan gjøre; Rede for) hvoraf en Deel af de Ting, Kjempehoiene indeholde, ere ſmedede eller ſtobte. — Gid den Nenſomhed, middel- eller umiddelbar ikke at ville tilintetgjere, hvad: Alderen gier erverdigt, forenet med nogen Omſorg for dets Vedligeholdelſe, fand⸗ tes hos ret mange; ellers dog fan patriotiſt ſindede, Nordmend. Oldgranfkeren ſkulde da ikke favne Materialier til Studiums Udvidelfe og Fremme; og naar Prof. Nyerups Plan, et National- Muſe⸗ ums Indretning betreffende, engang bliver kealiſeret: da ſkulde dette Muſeum kunne indeholde en Sam⸗ ling, ſom Nationen vilde have Aarſag at vere ſtolt af. Chriſtiania, den 21 Oetober 1806.
i 5 C. H. Sommer, ; Wremierlieutenant'og-O fficier ved det
Kongl. Norſke Land⸗Cadet⸗Corps.
Udenlandſke Efterretninge r. Stats ſager. (Af Moniteuren.)) en 15§de d. M. fremlagde Rigserkekantsle⸗ ren t Franſke Senat: 1) et Brey fra Keiſeren,
2) to Beretninger fra Miniſteren Taleyrand, og
3) ſex diplomatiſke Noter. J; Keiſerens Brev ſiges: at han ſaae fig: nodſaget til at: forlade ſin Hovedſtad og begive ſig til ſin Tydſke Armee, da
1
7 5 han med Vished vidſte, at den i Flankerte truedes med uformodede Bevegelſer; at han neppe var ans kommen til Grendſerne førend han indſage, hvor nødvendig hans Nerverelſe var, og hvor lykkelig han maatte priſe fig, at han havde gjort de for⸗ nodne Foranſtaltninger; at den Preusſtſke Armee
allevegne var i Bevegelſe og allerede var gaaet over Grendſerne; at Sachſen var blevet anfal⸗
det og dets viſe Forſte tvungen til at handle mod fit Folks Tarv; at de ggede Franſte Trop⸗ per kun længes efter Ordre til Angrebz at Vold ſkal fordrives ved Voldz at det imidlertid inderlig ſmerter Keiſeren, at en ſaadan Ufredsaand 20. bes ſieler Europa og at Cabinetterne viſe en ſaadan Folesloshed for deres egen Jutereſſe; at Keiſeren i denne retferdige Krig, tillidsfuld til den gode Sag, ikke vil lade ſig afholde ved nogen perſonlig Opoffrelfe eller Fare. — J Talleyrands Beretning ſiges, at Keiſeren i Forſtningen ſogte Aarſagen til Preuſſens Bevæbning i Misforſtagelſer, ſom han, ſkjont forgjeves, haabede at afhjelpe; at Preuſſen ikke kan anføre nogen Grund til fin Fiendtlighed 3 at den ellers ikke ſaa urokkelig havde fortiet ſine Aarſager, da det eggede Frankrige, der beſtandig vifte fig venſkabelig imod det; at det intet begjer⸗ te, fordi det ikke vidſte hvad det ſkulde begjere; at
-
Det altſaa har begyndt Krig uden virkelig Beveg⸗
grund; at dets Armee har overtraadt Srændferne, er rykket ind i Sachſen, har truet Rhinforbundets Gebeet, negtet Franſte Officierer Adgang til Sach⸗
ſen; og at det Berlinſke Hof begyndte Krig, uden:
at prove Forlig eller ſoge at forekomme et Brudz
at den ubegribelige Taushed og Ilferdighed bevi⸗ fer, at man endog manglede Sckingrunde, og at det Hele var Frugten af Intriguer; at Preus⸗
ſen beſtod af co Partier, hvoraf det ene ønffede
Fred og det sandet Krig, ſom det ſidſtes Renker gjorde uundgaaelig; at den udbryder af ingen ans den Grund, end fordi Preuſſen har ladet ſig mis⸗ [ede af Raadgivere, der onſke Ufred, fordi de ikke deeltage i dens Farer; at Preuſſens Lyſt til at
undertrykke Sachſen og Hanſeſtæderne tillige ar en
Medaarſag dertil; at Frankrige forer Krig får. at beſkytte Stater, hvis Uafhengighed ikke allene er vigtig for det⸗ſelv og dets Bundsforvandte, men endog for, hele Europa, mod et uretferdigt Herre⸗ domme. — J fin forſte Note af 11 Sept. erkle⸗ rer Miniſteren Talleyrand, at Keiſeren, i Anled⸗ ning af Preuſſens Bevabning og den Berlinſke
76
Garniſons Msmard, har ſendt ſin Armee en ny
Forſterkning, men at det vilde være ham meget -
ſmerteligt, derſom han ſkulde nodes til at bruge dem mod en Magt, ſom bande Naturen og For bund ꝛc. har beſtemt til at leve i Venfkab med Frankrige. J Knobelsdorffs Svar af 12 Sept. ſiges, at Preus— ſens Ruſtning er en Folge af nogle af dets og Frankriges Fienders hemmelige Anſlag, ſom misun⸗ delige over den Fortrolighed, der herſker mellem
begge Magter, paa begge Sider have føgt at op⸗
vælte Urolighed ved falſke Rygterz at hvad der end mere beviſer dets Anflags Mand, er den Om⸗ ſtendighed, at denne Nyhed er kommen tidligere til Paris, end til Wien, Petersborg og London; af Kongen af Preuſſen i den Henſeende har ved ſin Miniſter givet Keiſer Napoleons Geſandt en ven⸗ ſkabelig Underretningz men at denne Geſandt endnu
ikke har givet noget Spar; de intereſſante Under⸗
handlinger, Keiſeren har havt med Knobelsdorff og Marquis Lucheſini, have endnu ikke kunnet være ankomne til Berlin, og han beder derfor, at de pu⸗
blique Acter endnu maatte holdes tilbage indtil. den til Berlin afſendte Coureer er tilbagevendt. — Tayl⸗
lerand ſvarede derpaa d. 13 Sept., at Keiſeren, ef⸗
terat man havde forelagt ham Knobeldorffs Note,
har hort med Fornsielſe den Forſikkring, at Preus⸗ ſen ikke har indgaaet nogen fiendtlig Forbindelſe
S iblEEERE ER >
mod Frankrige; at dets Ruſtning fun "grundede fig:
pan en Misforſtagelſe; at den Berlinſte Garniſons Afmarch maae, endſkjent det er ſkeet efter at Kon⸗
gen af Preuſſen havde ſkrevet fit venſkabelige Brev, betragtes ſom en tidligere Ordre; at de Preuſſiſke
Troppers Bevegelſe vil ophøre, ſaaſnart man i Bere lin erfarer, hvad Keiſeren i en Privataudience har tilſtaaet Knobelsdorff og Lucheſini; at Keiſeren derfor har befalet, at den Communiration, der ſkul—
de gjores Senatet, ſkal opſcttes, og at ingen Trop⸗
per, paa dem ner, der nu ere paa Marchen til Rhinen, ſkulle ſettes i Bevegelſe, førend. Keiſeren feer; hvilken Beſtutning det Berlinſke Hof fager paa den Efterretning Knobelsdorff og Lucheſini har meddeelt det, og naar denne Beflutning er ſaale— des, at den Franſke Armee i Tydſkland ikke trues mere, og at Alting kommer mellem Frankrige og Preuſſen pan ſamme Fod ſom for en Maaned ſiden, vil Keiſeren uopholdelig trekke de Tropper tile bage, der nu ere paa Veien til Rhinen, — J en tredie Note af 19 Sept. ſiger Talleyrand, at de Efterretninger, der daglig indlobe, bære alle mue⸗
7
8 1 1 1 = E — i z ————
22 ;
lige Preg af en overhængende Krig, at det neſten
bor fortryde Keiſeren at have forbundet fig til, end⸗
nu ikke at indkalde fin Reſerve og til at opſette den,
conſtituelle Communication, efter hvilken hele Na⸗ tionens Krigsmagt er overladt til ham; han op⸗ fylder denne Forpligtelſe, men han vilde anſee det
for ſtridende mod Klogſkaben og fine Folkeſlags In⸗
tereſſe, derſom han i det Indre ikke foranſtaltede Alt det Fornodne og de Troppebevagelſer, ſom ins gen foregagende Notification kræve; at Keiſeren ikke kunde indſee, hvorledes Preuſſen kan glemme ſin Intereſſe i den Grad, at det kunde opgive ſine venſkabelige Forhold til Frankrige. Krigen mellem diſſe to Magter forekom ham at være et fandt. pos litiſk Misfoſter, og fra det Hieblik, hvor Preuſſen
vender tilbage til fredelige Grundſatninger og op⸗
hører at true den Tydſke Armee, vil han lade til⸗ bagekalde alle de Befalinger, ſom Forſigtigheden bod ham at give. Han vil ved enhver Leilig⸗ hed ſoge at bevidne Preuſſen ſit Venſkab 26. Frankrigs ſtere Utilboielighed til Krig mod Preus⸗ fen. ſees faa meget tydeligere deraf, at det allerede har begaget en meget grov militair Feil ved at for⸗ hale ſine Forberedelſer en heel Maaned, og ved at ſfamtykke i at lade endnu 14 Dage forløbe, førend Reſerven og Nationalgarden indkaldtes. Denne Tillid, ſom Keiſeren onſker at; vedligeholde, viſer,
hvormeget Keiſeren agter Knobbelsdorffs Ord: at
Preuſſen ikke har indgaaet nogen Forbindelſe med Frankrigs Fiender, og Forſikkringen, as Bevabnin⸗ gen vil ophaves tilligemed den Misforſtaaelſe, der har reiſt fig. — I fit Svar af 20 Sept. ſiger Knobbelsdorff: at ligeſom det paa den ene Side "glæder ham, at Keiſeren vil oppebie hans Hofs Erklering, ligeſaa meget ſmerter det ham, at H. K. M. tildeels fortryder, at have indgaget denne Forpligtelſe, og at han har givet Ordre til Trop⸗ pebevegelſer ꝛc. uden foregggende Notification; at han kan forſikkre, at Kongen af Preuſſen, langt fra nogenſinde at have tenkt pan, at for lade fine venſkabelige Forhold til Frankrige, er af ſamme Tankemaade ſom Keiſeren; at han langt fra at være indgaget nogen Forbindelſe mod Frankrige, beſtandig har ſogt at fremhjelpe en almindelig Fred; at hans Bevæbning, langt fra at tre den Frans fe Armee i Tydſtland, er en Feige af de i Ber⸗
fin indlobne Eſterretninger, der gare faa fofuroli⸗ gende, at denne Bevgbning var aldeles nedvendig;
78
at Preuſſen kun onſker at have den Misforſtaael⸗ ſe, der har reiſt ſig mellem begge Magter, og at dette ſikkert vil ſtee. — J. Talleyrands Note til Keiſeren af 6 Oct. ſiges: at Preuſſen umueligen kan have nogen perfonlig Intereſſe i at fore Krig, men at dets Henſigt i ſaa Fald ikke kan vere an⸗ det, end at undertvinge Sachſen og Hanfeſtederne; at Preuſſen, ſom allerede i et heekt Aar med ro⸗ ligt Hie har feer den Franſke Armee i Tydſkland, ikke kunde foruroliges ved dens Rerverelſe, kſer da dens Tal er blevet formindſket, og den er bleven fordeelt i Smaacorpſer, og Keiferen ſelv har lo⸗ vet, at den ſkal vende tilbage til Frankrige, naar Tviſtighederne anggaende Eattaro, der have foran⸗ lediget dens Ophold i Tydſkland, ere bilagte, og der allerede er givet Befaling til dens Tilbageven⸗ delſe; at Frankrige intet har udeſtagende med Preuſſen, og at de venſkabelige Discusſtoner ans gagende Abbediet Eſſen og Werden ikke ere blevne forhalede paa Franſt Side; at Preuffen ſkjuler ſin ſande Henſigt, men at det røber fig ſelv; at det for at tilfredsſtille den uretferdigſte Wrgjerrighed vil bryde fir Venſkab med Frankrige og tilbagekalde Krigens Elendigheder. Miniſteren forſikkrer tilſidſt,
at Ktigen neppe vil kunne undgages. — I ſin aller⸗
ſt d ſte Note af 1 Oct. ſiger Knobbelsdorff, at man nu ikke længere vil lade begge Hoffer blive i Uvishedz han erindrer Frankrige hvad Preuſſen hidtil har været for det; at der hidtil forgjeves har værer neutral, venſkabelig, ja endog allieret, Forſtyrrel⸗ ſen rundt omkring det, og den gigantiſke Forſtor⸗ relſe af en ſand militair og erobrende Magt, ſom mere end engang har fornermet Preuſſens Inte⸗ reſſe, lader det nu ingen Garantie tilovers. Denne Tingenes Stilling kan ikke vedblive. Kongen ſeer neſten intet omkring fig end Franfke Tropper og
Paſaller af Frankrige, der ere beredte til at mar- chere med det. at denne Stilling ikke vil forandres,
Alle Keiſerens Erkleringer viſe, i Tverti
ſettes nye Tropper i Bevegelſe i det indre Feat rige; Paͤriſiſte Journaler tillade fig mod Preuſſen et Sprog, hvis Infamie Kongen kan foragte, men tom dog viſer, den Regjerings Henſigter og Vildfarelſe, ſom taaler dem. Faren voxer med hver Dag; man maa gjøre fig forſtagelig un eller aldrig. (Her folge de bekjendte Betingelſer, ſom man har leſt i det Preuſſiſke Manifeſt ).
lertid et Preusſiſk Corps.
reiſte
79
Allerede d. 16de Oct. om Morgenen rute man i Paris de forſte Efterretninger om de be— gyndte Fiendtligheder og deres gode Udfald for Frankrige.
Keiſer Napoleon har under d. 7 Oct. fra ſit Hovedqvarteer i Bamberg udgivet den - Befaling, at alle de Franſke, ſom ere i Preusſiſtk Tjeneſte, ſkulle tilbagekaldes.
Fra Haag meldes under d. 20 Oct.: Adͤſkil⸗
lige her indtrufne Courerer, ſom medͤbringe Efter⸗ retningen om Slaget ved Auerſtaͤdt melde, at den
Preusſiſke Hovedarmee har tabt Fanger og 80 Canoner. Nordheim d. 20 Oet. Foruden den Meng⸗ de Feldtbagage, ſom paſſerer her igjennem, vedͤbli⸗ ve endnu Preusſiſke og Sachſiſke Tropper uafbrudt at træffe igjennem Staden. De Franſke ſtaae om⸗ trent 8 til 10 Miles herfra. J Egnen af Muͤhl⸗ hauſen og Nordhauſen mellem os og dem, i Eisch⸗ feld ved Heiligenſtadt og Duderſtadt, ſtager imid⸗
22,000 Mand
veret et ſtort Preusſiſk Magazin af Meel, Havre, Ho og Balm.
Berlin d. 22 Oet. Vi love os det bedſte ÜUdfald af Marquis Luccheſinis Sendelſe til Hoved: qvarteret; han afreiſte for nogle Dage ſiden. Vi haabe, at der ſtrax efter de Franſkes Indmarche⸗ ring i vor Stad vil fluttes en Vaabenſtilſtand.
Den Franſke General Denon vil indrykke her i Morgen over Potsdam med 12,000 Mand.
Den Beſtyrtelſe og Skrek, ſom Tingenes nu— værende Stilling. i Begyndelſen opvakte, har lagt fig noget. Foruden den ſedvanlige Borgermilits, har endnu et Corps af unge Menneſfker organiſeret ſig, for at vedligeholde Orden og Rolighed. mandsſtanden har beſluttet, at den aldeles ikke vil tilſtede nogen Forandring i Henſeende til Forplig⸗ telſer, Udbetalinger ꝛc.
De Franſke ere ankomne i Treuenbiezen og Potsdam, hvor de iagttage god Krigstugt. Dronningen ankom d. 19de i Stettin, derfra d. 20de til Cuͤſtrin. i Det Rus ſiſk Keiſerlige Geſandtſkab er afreiſt fra Berlin til Stettin.
Den 1dde har man i Niemburg begyndt. paa
Her har længe allerede.
Kiob⸗
80
at ſlaife Bygninger og Hauger i et Diſtriet af 150 Skridt omkring Feſtningsverkerne.
J Hannover beſorge igſen Borgerſkabet Vag⸗ terne; de Preusſiſke Orne ere tagne ned, og man
undertegner igſen: Kongelig Churforſtelig. Dien 20de rykkede de Franſke, under Prinds Murat, ind i Halberſtadt.
Den 18de om Eftermiddagen ere 15,009 Mand Franſke i bedſte Orden marcheret igjennem Leipzig, og gaaet d. 21de ved Wittenberg over Elben. De betalte i Leipzig Alting contant.
Man hapde udſpredt, at Lord Lauderdale er bleven anholdt af, General Brune i Boulogne, for: di Engellenderne, ſkjont forgjeves, atter have pro⸗ vet paa at ødelægge Flotillen, men det er viſt, at Lord Lauderdale er ankommen den Irte ſildig em Aftenen stil Bologne⸗ og at han den anden Dag er „afſeilet med ſit Folges til Engelland.
Det Vigtigſte, ſom de ſidſt ankomne Engelſke Tidender, der gage til d. 14 de d. M. A have mede bragt, er folgende. London d. 14de. J Gaar er Lord Lauderdale ankommen her. — J Fredgge Af⸗ ten ankom Baron v. Jacoby-Kloſt her. — I Son⸗ dags havde han en Conference med Lord Grenville zog Lord Howick. Strax derpaa blev der holdt to Cabinetsraad. — General-Poſtamtet har giver Des
faling, at Paquetbaadene i Fremtiden atter fkulle
gaae over Cuxhaven. : Sfræderdreng C. W. Koch i Glogau, ſom Fats ten mellem d. 26 og 27 Nov. d. A. myrdede fin
kjodelige frugtſommelige Moder, ſin Stedmoder, og
fin, 8 Aars Halvſsſter, er d. 25 Sept. bleven ført kagſtroget og derpaa: radbrakket.
En Snedkermeſter Thielemann i Berlin
har opfundet en ny, mechaniſk Indretning til let— tere, ſikkrere og noiere at ſtemme "Guitarer. Det Kongel. Berliuſke Academie for dannende Konſter zog mechaniſke Videnſkaber har ſkjenket denne Op⸗ findelſe fit Bifald, og Opfinderen. har faget 6 Aars
udelukkende Privilegium paa at forferdige dette Ar⸗
Melde
J Hoyd's Evening „Poste paaſtaaes, at Je
rome Bönaparke ſkal være Jodernes Konge, at Je-
ruſalem er beſtemt til hans Reſidence og at der als lerede er fluttet en Tractat desgngagende med den Tyrkiſke Ambaſſadeur i Paris.
7 E er .
* 0 — 2 — —
rr rr r re 5 — * 8
15
tg Nyefte
Skilderte af Kleben bavn
44 8
Femte Aargang.
No. 6. FESTE
Udgivet og forlagt af J. Werſelz krpkt 1 Kjobenhaen, hos P. H. Odeckes Ente.
Fredagen den 30 October,
L 807.
Rapporten angagende Capitulationen.
Det Och ſenklig ſte
Indhold af General- Major
Walterstorffs, Admiral Lütkens og General Ad⸗
jutaut Kirchhoffs Rapport i Anledning af Ca⸗ pitulationen, er folgende: Det var om Aftenen d. 6 Sept. Kl. 75 at de to ferſte og Hr. General Auziteur Bornemann, efter den commanderende Generals Ordre, forlod Hobed qoarteret og modte den Engelſke General Wellesley, Oberſt Lieuten. Murray og Home Popham, udenfor Bſterport bed det Huus, ſom ſtod lige for Aceiſeboden, og nu var kommen i Brand. Ved Lysningen af
denne J Ild leſte de Engelſke Offieierer Genera⸗ lens Bees. General Walterstorff ſagde, at ef⸗
terſom General Pepmann allerede habde tilkjen⸗ degivet Lord Cathcart, og Admiral Gambier, at han antog de af dem gjorte Forflag, ſaa habde man kun at foreſlage, at et Sted maatte blive beſtemt i Nerheden af Kiobenhavn, hvor man nate Morgen kunde aftale det Fornodne i Hen⸗ ſeende til Detalllen og Fuldfot alfer. Popham ſvarede, at General Peymauns Brev var tve⸗ tydigt, og ſaavel han ſom de to andre ffendtlige Officierer erklerede, at de paa ingen Maade kunde indlade fig i mindſte Üdſattelſe; at de
gientoge de fem til ſex Gange.
våre beordrede at underhandle paa Steder eller at folge med til Byen. Da General Walters torff foreſtillede dem, at General Peymann nod⸗ wendigen maatte have Tid til at raadfske ſig med de offentlige Authoriteter, og at det hoer⸗ ken vilde være billigt eller anſtendigt at preſſere Tingen faa, meget, efterdi man bidſte, at han
var ſyg, og man desuden allerede bar enig om
Hovedpuncterne, ſbarede de Engelſke ideligen: „derſom De ikke har noget Nyt at foreſlage os maa man begynde igjen.” Diſſe ſidſte Üderhk Da General Walterstorff udlod. fig med, hvor meget det havde kranket General Peymauns Folelſer, at
man havde tilladt ſig at yttre den Tanke, at bi
havde ladet ſette Ild paa det Huus, fon nu brændte, forſikkrede de, at de vidſte det var ſkeet hendelſesvits. Paa den Bebreidelſe, man gjorde dem, at de havde den afvigte Rat, under Vaa⸗ benſiilſtanden ladet opkaſte Batterier; ſvarede de, at ingen Fiendtligheder havde havt Sted, efterſom
tykket i nogen Vaabenſſilſtand. Efter at de
adſkil flige Gange hapde gjentaget det Forſlag, at
de bilde folge med ind til Byen," ſbarede de Danſte Commiſſairer, at de ikke anſaae fig be⸗
General Catheart aldrig havde FRR
*
havde
33
folede fil 7 sgl General Peymanns Tilladelſe, at bringe ham et ſaadant Beſog; men der ſom een af dem vilde felge med General⸗Auditeur Bornemann til Byen, havde man intet derimod,
Dette Forſlag blev pham pagtog fig dette Erinde. De sorige fire Offlcierer bleve i fo Timer ſtaaende under aaben Himmel ved det brændende Huus: de Dånffe Commiſſairer vare komne tilbage til Byen, ledſagede af General Wellesleh og Oberſilieutenant Murray, og efterat General: Adjutant Kirchhoff, ſem ved hines Udſendelſe ö været »tilftede i Generals Anditeur Bornemanns Sted, var indtraadt i Commis, ſtonen, begyndte Negociationen med de Engel⸗ "fle Commiſſarier i Raus Gaard. Gen. Wal, terstorff gabnede den med en Tale, hoi han foreſtillede Fienderne, at detle Hleblik, hvori der ſkulde underhandles om at ſlille Fedrene⸗ landet ved det, ſom med Grund kunde kaldes dets Sjel, og ſom enhver Danſt hidtil har bes "fragtet. ſom Dannemarks Stolthed, var det bit treſte i hans Liv; men at han ſtoler paa, at han taler til Mænd, der vi lle vide at ten ke fig. ind i hans Stilling. uden at miskjende haus Folelſer; at be i denne ubrhagelige Underhand⸗
ling ville viſe den Oprigtigbed og 2Edelmobig⸗
hed, ſom kan ventes af Mand og Krigere. Gen. Walterstorff gjorde nu Forſlag til et Brev, ſom fkulde tilſkrives Catheart og Gambier, og hvori der erkleredes, at Gen. Peymann antager det i
SE begge diſſe Overcommanderendes Skrivelſe af
1 Sept. gjorte Forſlag, at den Danſte Flaade bvoerleveres dem ſom et Depoſitum, og at fanme
bortfores paa det Vilkaar, at den tilbdbeleperes i ſamme Stand ved en almindelig Fred, naar
den Nødvendighed / der har foranlediget dette
Skridt, ophører, Gen. Wellesley ſvarede: det er ikke overeensſtemmende med den Oprigtig⸗
niaget, og Sir Home Po⸗
Efterat
*
hed, De enſker der ſkal herſke ved Underhand⸗ lingen, at De eiterer den Part af vor Opfor⸗ dring; ſom ſynes at være fordeelagtig for dem,
og hverken taler noget. om den øvrige Deel af
Opfordringen eller det i ſamme anførte Alter-
natib. De indſeer, at ſiden Fiendtlighedernes
Begyndelfe, have Tingene aldeles forandret ſig; at der ikke kan være Sporgsmaal om, at levere
Flaaden ſom et Depoſttum, men at overgive
den til os i Felge Stadens Erobring.” Man yttrede nu ſin For bauſelſe over denne ny Paa⸗
ſtand, der var ſaa aldeles ſtridende mod det af det Engelſte Miniſterium angivne politiſt Be⸗
veggrund for Overfaldet paa Dannemark, ſom
ikke var andet end blot at forekomme, at vor
Flasde ikke (Fulde falde i nogen anden Magts Da de Engelſte Commiſſatrer beſtemm erklarede, at der ikke var . om an⸗
Hænder.
det end Flaadens ubetingede. Overgivelſe, ſogte mon gan vor Side, i Overeens ſſemmelſe med
etz Note fra Hr. Kammerherre Bille, at modificere
Paaſtanden i Henſeende til Skidenes Rang og dal.
Man foreſtillede Plenden, at det ikke kunde være Engellands Henſigt, at fratage os alle vote Ran g⸗
ſtibe; at den politiſte Ligevægt i Europa ikke kun⸗
e r
de pære det ligegyldigt; at det neppe vil ſbakke Dannemark ſaaledes, at fam: me end. ikke kan forføre fig mod fine nærmefte Raboer; at man
derfor formodede, at Henſigten ikke kunde værg
at fratage os et ſterre Antal Skibe end et
ſaadant, der kunde blive farligt i en anden
Magts Hænder. Popham ſvarede herpa, at de
Engelſte ikke kunde indlade fig. i at bedomme
politiſke Conſtderationer eller ee dero; EH
men at de maatte have Alt. at dette nok var at forſtaae om Krigsſtibene,
ſagde Popham: nei! vi mage hape alt flydende.
Man gjorde ſig nu paa vor Side al muelig
mage for, at fage Pgaſtanden nedſat, men
Da der fare,
85
forgjedes. : Tilſidſt kom Fienderne frem med
den Erklering, at Staden ikke kunde holde ſig
længe; at videre Modſtand vil have dens Ode⸗ leggelſe til Folge, og at de kun havde at un⸗ derhandle om Capitulation. De Danſte Com⸗ miſſaitrer forſikkrede nu, at et fortſat Bombar⸗ dement kunde for dem ſom Milttatre og Trop⸗ perne ikke. med fore noget ſtrekkeligt, men at
maaſkee den commanderende General af Me d⸗ lidenhed med Stadens ulhkkelige og iſear Koner⸗ og Born bilde ſamtykke i en ærefuld Capitulation. — Pesham tilbsd ſig der⸗ paa at gjøre et Üdkaſt tit Capftulationen, og traf i det ſamme Caps Capitulation, ſom fulde tiene til Ledetraad, op af Lommen. miſſatrer ſautykkede heri, kor dog at erfarer hvorvidt de Engelſtes Paaſtand kunde ſtrakke fig." Popham ſkrev i en Haft den Zdie Arkttkel,
i Henſeende til hoilken, det ikke var mueligt at
fage nogen Forandring eller Modification. De Engelſtes ferſte Paaſtand var at ſatte ſig i
Beſiddelſe af Tre Kroners Batterie, Citadellet,
Holmen, Bſterport og Amagerport» De ori, ge Porte fkulle halv beſckttes af Engelſte Trop⸗ per og halb af Borgere, Oberſt⸗ Lieutenant Murray var iſer meget paaſtaaende i Henſeende til Amagerport, og der dispuleredes beſtandig med den af Murray" medbragte Plan ober Kjodenhaon gaa Bordet. ”
rr ä ——— —P— —
Sen og udenlandſke Efterretninger. Inden land ke Efterretninger,
å Udtog af en Rapport fra Langeland d. 1 Sept. D. 31 Auguſt lagde en Kutterbrig ſig tat under Steengaards Skov og beſkjod vore Strandpoſter. Jeg formodede ſtrax, at dee Fulde: ſettes Folk i Land, og commanderede 2 Jegere til at modtage dem paa beherig Maade ved Landingen. Jeg felv tog 12 Dragoner og reed langs med Stranden. To Bar kaſſer vare ikke langt fra Landet, men de gik
U
Indbaalere 5
Vore Com⸗
tegnet ſgaledes:
26
bort, da de fane os. Lieutenant W. reed ved Si⸗ den af mig og Dragonerne baz os. hidſede de to Barkaſſer Seilene op, roede af alls Kræfter og gave os to Kartetſkeſkud, ſom floi imel⸗ 5 os, uden at beſkadige enten Menneſker eller
efte, üngdvendigen, af udſette Folkene for Canonilden. Barkueſſerne gik 5 til Skibet. Jeg gik frem med W., for fremdeles at obſervere Fiendens gores tagender. Neppe vare vi blevne ſynlige for Ski⸗ bet, førend de gave os tende Skud; der ene Kugle gik forbi os pa heire, den anden paa venſtre Sis de. Jeg lod Kuglerne grave ud og fandt, at det var ottepundige. Briggen blev ved at give Ild, men uden. Virkning. Henimod Middag kom en lille Brig til, ſom lagde fig endun nærmere til Land,
furede ſterkt og ſkiod ofte Grene ned af Treerne.
Da Aftenen ſtundede til og Darkaſſeene havde be⸗ givet fig bort, commanderede jeg 6 Sægere og 4 Dragoner paa Vagt Med ſterſte Fornoielſe fore ſikkrer jeg, at ſaavel Sægere- fom Dragoner vare raſke og aldeles ligegyldige ved Canonaden. Fien⸗ derne morede ſig med at ſkyde og kaſte Ildkugler hele Natten. Jeg lod bringe en Pjece til Skoven,
for at viſe, at vi ogſaa havde Midl ler til at tage
imod dem, derſom de vilde i Land. J Dag for⸗ holde de ſig dog rolige og ſkyde ikke mere.
Pag en Cixculgir-Skrivelſe, ſom Hr. Kammer⸗ ;
herre Stiframtmand v. Gersdorff i Fyen har ladet gage omkring, for at erfare, hvad Beholdninger af Rug der maatte findes i Landet, ſom i paakommen⸗ de Tilfælde kunne fages tilkfobs, har Hr. Kammer⸗ junker v. Petersdorf til Einſidelsborg og Kjorup "aa diſſe Gaarde er omtrent en halv Snes Tonder gammel Rug, ſom ſtrax ere til Tjeneſte, og, bois nodig, ſkal jeg ſee derhen, at jeg endvidere kan indſende omtrent 6 Tonder dag⸗ lig af ny avlet Rug, alt uden mindſte Betaling eller Godtgjorelſe for Leverancen, ſaglange vor Kon: ge- Reſidents er beleiret““. — Baron Rantzau Lehn
har forſtrevet ſig at ville levere til 8de September: til N.
org Faſtning 15 Sønder Rug uden Beta⸗ ling. (Grevinde Reventlau paa Trolleborg 10 Tors Rug, ligeledes Forpagteren ſamme Sted 10 Tor,,
Nos muſſen pan Nynkebygaard 2 Tors Grev Schaf
falitzky 10 Tonder, alle uden Betaling. Fremdeles
har Hr, Kammerherre v. Schuch der med mie⸗
Jeg traf mig derpaa til Skoven, for ikke,
Pludſeligen
2
87
gen ver føger at . flere: til at folge deres
Medbrodres roesverdige Exempel, indberettet, at
ſelv den ringere Almuesmand neppe trænger til ſlig⸗ en Opmuntring, da allerede ftere uopfordrede havde viiſt fig redebonne dertil. Ullebelle og Ulleruv Sogne, ſom ligge 6 Mile fra Nyborg, have til Faſtningen fonde Gryn, irer, Malt, Rugmeel og Brod. Diſſe edeltankende Mend have, foruden
deres egne Hjerters Bifald, ogſaa den Glæte, at
vor elſkede Fyrſte har ladet dem tilkjendegive Sin naadigſte Tilfredshed.
Af 6 paa Ebeltofts Rhed liggende Skibe bleve ved et Angreb 4 opbrendte og 2 lebte Fienden med fig" Man ſiger, at et armeret Skib Dagen: forud havde bragt de Engelſke Krigsſkibe den Or⸗ dre fra Admiral Gambier: at opbrende alle de Skibe, ſom de finde paa vore Kyfter! —
Langs med den Jydſte Kyſt ligger og endeel Krigs:
ſtibe, hvis Henſigt ſikkert er, at lobe i Land, naar Leilighed gives, for at faae Proviant.
: Iblandt flere til Engelſke Havne opbragte Danſke Skibe, har den Engelſke Brig Conſtant "faget 6 Gronlandsfarere. Som Grund til Ordren om at opbringe alle Danſke Skibe anfore Londoner Breve den Omſtendighed: at man i Dannemark
har befalet at arretere Ekenberte og at lagge
Beſlag paa alle Engelſte Varer. — Ret ſom Fien⸗ den vilde, at vi uhavnet Fulde taale hans forſte ffjændige Ang rab, det han ved denne 5 Leilighed ſnedigen fortier — !!!
Det Danſke Cadetſkeb, hvorpaa endeel Søes Officierer og Cadetterne b-fande. fig, er i god Be⸗ hold en til Frederiksvarn i Norge.
J Kiel er nedſat en Commisſion for at under
ſoge/ Bvilte Barer der maatte vere Engelſke. Ifolge en Kgl. Danſk Reſolution af 24 Aug. er anſat en Regjeringscommisſion⸗ for Norge med udſtrakt Full magt, der har Sade i Chriſtiania. Den beſtager af Prinds Chriſtian af Auguſtenborg, Stiftamtmand Moltke og Etatsraad Falſen.
Fra Colding er under 31 Auguſt udſtedt en Kgl. Rappel og Generalpardon for Alle af ben: Kgl. Land: og Soe⸗Etat, ſom befinde fig ibener Landet og ufortovet vende tilboge.
Ved Eirculaire fra det Kal. General⸗Poſtamt
i Rengsborg af 20 Sept er befalet, at de Brev⸗ poſter, ſom paa Grund af de indtrufne Krigsuro⸗
og lode ham der paa afſeile.
88:
ligheder ere blevne tilbageholdte i Nyborg, fkulle
af Poſtmeſteren ſammeſteds gabnes og de deri bes
findende til Sjelland, Lolland, Falſter, Møen og
hosliggende mindre Her beſtemte Breve udtages
og portofrie tilbageſendes vedkommende Poſtkontoi⸗ rer, for fra diſſe at tilſtilles Afſenderne, hvorhos iagttaget, at” den Porto, hvortil Brevene” ved Af⸗ ſendelſen have været anſatte, erlegges af Afſenderen
veb Modtagelſen, og at ingen Poſtpenge godtgſores
for de tilbageleverende Breve,
der hape været af⸗ ſendte Franco.
Ligeledes kunne de tik forommeldte
Her addreſſerede Bancobreve og Pakkepoſtſager, ſom
af Afſenderne maatte forlanges udleverede, kilbage⸗ ſendes mod Erleggelſe af anordningsmesſig Retouvs Porto fra Nyborg til Afſendelſesſtedet. J mod⸗
fat Fald blive de henliggende i Faſtningens Depot Riſico og uden Anſvar for
van: Afſenderens egen Poſtveſenet. Breve, ſom ikke kilbagefordres, mage
Communicationen igjen er aabnet. De Engelſke have nu ogſaa begyndt at nerme
henligge i Bevaring paa Poſtcontoirerne, indtil
fig Faaborg fra de Brigger, ſom ere ſtationere⸗ .
de imellem Als og Wroe. Onsdagen d. 30 Sept. kom Kjebmendene Plouges og Hempels Galeaſe, fort af Skipper Winning, hem fra Kjøbenhavn, forſynet med Engelſk Pas. Da der var en Storm
med Regn og Tykning, endſede Skipperen ikke de
Engelfke Skud, men lob lige ind til Byen. Stray; kom 2 bevebnede Ehalouper fuld med Mandſkab og forfulgte ham paa et godt Boſſeſkud indtil Skib⸗
broen; men da de ſik Huſarerne, 20 Mand af Lan⸗
devarnet og Byens Borgere at fer under Gever
og hørte Trommerne gage, vendte de om og ſeilede
ud efter en anden af Plougs Galeaſer, ſom førtes af Skipper Knud Mogenſen og kom bag efter hiin ligeledes med Engelſk Pas fra Kjøbenhavn, Dens ne toge de og bragte Skib og Folk ud til Cutter⸗ briggen, holdt ham faſt i 2 Dage, tog en Leſt Steenkul fra ham, ſom de betalte med 3 Guineer, Den 2den d. M. gik den ene Brig til Ankers i Dyreborg Gab, og lage der endnu i Loverdags.
Den 28de Sept. ankrede en Cutterbrig faa
ner Sonden for Lyse, at man ganſke tydelig kun⸗
Mod Aften kom en meget ſtorre og ankrede tat ved den forrige. Seen
var oplyſt af en ſtor Laterne, ſom brandte fr
de ſee Mandfkabet paa den.
NES
Signal gives til Underſtortelſe.
fra fig,
8 89
Toppen af det ſtorſte Skib.⸗ Om Formiddagen den
Sote, da Hens Beboere haabede, at afvigte Nats Storm havde drevet: diſſe ubudne Gfaſter fra Lan⸗
det, kom endnu en mindre til og ankrede ved de andre. Ved Middagstid fanes 2 Barkaſſer i Søen. Rygter: om Fiendens Ankomſt ſamlede Alle i Vaa⸗ ben, ſom beſtod af Boſſer og Forke. 2 Barkaſſer
nermede ſig virkelig ogſaa Landet; men uagtet en
Lieutenant gjentagne Gange raabte Order 8 re d- og "forlangte Proviant for Betaling, og agtet denne lille eenlige Oe daglig” ſter ſig omringet af en overlegen: Magt, blev det dem ſtandhaftig af⸗ figner, . de igjen ſogte rum Soe.
Fra H. K. H. Kronprindſens Hovebqavarteer
er under 17 Sept. udgiver en nermere Forſkriot for Brugen aß Signaler ved Kyſtmilicen i Hertug⸗
dommene. I ſamme faſtſartes blandt andet, at naar kun et ſaa lidet Antal Fiender nærme ſig Lan: det, at det tilſtedevarende Militair eller Kyſtmilice er tilſtrakkelig til at bemeſtre fig ſamme, ſkal intet Er den ſiendilige Magt noget ſtorre, betegnes det ved et enkelt Rog; eller Ildſignal og enkelte Slag med Kirkeklokkerne; kommer Fienden med ſtor Magt, antandes 2 Sig⸗
naler og ringes til Storm, for at ſamle hele Eg⸗
nens Kyſtvern. Til Signaler bruges om Dagen
et Halmknippe, ſom blødes udvendig i Vand for
det antændes, hoilket giver en ſterk og tyk Rog og om Natten gamle Ticretonder, hvis overſte Bund er udflaget og med Huller: borede paa Siderne, for at befordre Trakl uft. Naar ſterk
Bläſt eller Regn hindrer Signaltſeringen, ſkal det Ind treffende ſtrax meldes videre ved ridende Staf⸗
fetter, til hvilken Ende i Nerheden af enhver Sig⸗ nal⸗Station ſkal holdes en Heſt i Beredſkab.
Af det til Nytaar 1805 under Kongel. Ga: rantie oabnede Laan blev efter Beſtemmelſen den
Iſte d. M. udtrukket et Nummer paa Banken i Alkong. ſom var No. XXVII.
Til Viborg ankom d. 27 Sept. folgende krigs⸗
unge Engelſke Offieterer, 85 i nogen Tid have
opholdt ſig her i Odenſee: Capitain Sir Carles
Dobſon, eq Lieuten. Sir Atchinſon Brigham, CEeq.; Gentleman, Sir Thomas Dobſon, Eeg.;
Secretair Sir Ander ſon, med deres Tjener N John Hauwood.
96
Folgende Underſtettelſes⸗ Oübrog ere e indkömue til Dyr, Zahrtmann og Juſt i Viborg: Fra Doctor Degen. i Viborg 5 Nor, fra Be⸗ boerne i Daugbera, Monſted og Smollerup Sogne, indleverede ved Kapellanen Hr. H egelu nd 65 Rolr. 1 Mk. 11 f. Fra Sognepraſten i i Daug⸗ z berg, He. H egelun d 10 Rölr. Fra Hr. Kjob⸗ mand Buchwaldt i Viborg 20 Nolr. JFelderieig har Magiſtraten og ſaa maattet advare imod Aager meb Smaamyndt og udlovet
en Præmie af 5 Rölr. for den förſte, ſom bepfislis 3
opdager og angiver en ſaadan Aagerkarl.
Den 21 Septb. er Overrabbineren for de Hoitydſte Jodemenigheder i Altona, Hamborg og Wandsbeck, Hir ſch Benjamin, dod i Altona i en Alder map 67 Aar.
I det Skandinaviſke Litteraturſelſkabs Skriv⸗ ter, Zdie Qvarkal 1806, har Capit. Abrahamſon beſtrevet en nylig opdaget Runeſteen paa en Hoy ved Glavendrup Bye i Skambye Sogn i Fyen, ſom Hr. Dr. Simonſen meget noiagtig har kopie⸗ ret. Stenen har' en uformelig Figur og er i den ene Ende 33 Alen hoi, men i den anden over 4
Baade paa de to brede og paa den ſmalle Side ere Runerne indhuggede, ſom give folgende
Mening: Paa Forſiden: Ragnhild fatte denne
„Steen efter Ala Solve, gode Ven — — tappre
Mand” Pan den anden Side: „Alas Sens ner gjorde denne Hoi efter deres Fader og hans Kone efter fin Mand.
Men Sute reiſte diſſe
"Runer efter ſin Herre. Thor huggede diſſe Runer.“
Paa den Iwalle Side er Meningen mere ufor:⸗ ſtagelig. Folgende antages for rimelige: “at ind⸗
hugge beſkyttede hen, ſom forte denne Steen hid,
„til Amindeſſe af denne brave Mand.““ — Stenens LElde kan fluttes deraf, at her ingen puncterte Ru⸗
ner findes, ſaavelſom at Scenen, der unægtelig er har faaet Tid til
bleven opſat paa Heiens Top, at ſynke ved ſin Tyngde ſaa dybt ned i den, at
nu ikke uden den overſte Kant fod frem af Jor⸗ den. Monumentet torde da vel være et af de ikke der ere ældre end Chriſtendemmen her i
man Land t.
Den af fine periodiſke Skrivter og andre lit⸗
terere Arbeider bekjendte Profeſſor Olivarius t Kiel Havde alt i ſidſtafvigte Sommer ladet anmelde
Privat ö Forelssninger oper den S ſammen⸗
oe
55 1
var Fare paa Ferde.“
IT
lignet med den Romerſke, Preusſiſre og Napole⸗ onfſke, for at opſtille Grundfærninger, der nu for Tiden kunde være paſſende for en almindelig Danſk Codex. Helmſtaͤdt er følgelig ikke det forſte Nor; diſke Untverſitet, ſom har tager ſerſkilt Henſyn til den Napoleonſte Lovbog. . 8 Den ! Provyſtegaardens Kjelder brendte ſtore og ſterke Jern Stiftskiſte vedkom allene Stifts⸗ provſtiet og indeholde. mange af dets Protokoller og Documenter. Dog bleve dette Embedes bety⸗ deligſte Pengepapirer og enkelte af dets Protokol⸗ ler "reddede i en brandfri Kjelder paa Norregade ved Hr. Conferetsraad Holtermans Godhed. Stifts⸗ arkivet, ſom ogſaa i gamle Dage kaldtes Stifski⸗ ſten, og findes hos Biſkoppen, er i Behold. J. Harke, der er anſat ſom Rytter ved det paa Errbe oprettede ridende Corps, lage for nogen. Tid ſiden ſog i fit Hjem ved Marſtall. Der Blev juſt en Dag givet Signal om Fiendens Nar⸗ melſe. Saa ſyg han end var, ſteeg han paa ſin Heſt og Hede til det Sted, hvor, Faren truede, endſtjont der var en heel Miil dertil. Paa den Commanderendes Sporgsmaal, ſom falde i Forun⸗ dring over at fee ham, ſvarede han: At ſaa leenge
han havde Liv, holdt han det for ſin Pligt, at
vove ſamme for Konge
og Fadreland, naar der
Dien ade paſſerede igjennem Aalborg ad
N É Randers til en Transport Engelſte Krigsfanger, beſtagende af 1 Sscofficier, en Skipper, en Styr⸗ Matroſer, ſom vare ſtrandede paa
mand og 12 Leſſse. 8 5 8 J Onsdags indbragtes to Engelke Sømænd ſom Krigsfanger. De vare kagne i en Baad paa Soden. . ö 8 . : J Onsdags ſolgtes paa Borſen 8 Favne Brænde za 12 Rdlr. 4 Mk. — For de 60 Favne, ſom Ren⸗
tekammeret lod fælge paa Materialgaarden, betaltes
ſamme Priis. i 5 | Paa Compagnieauctionen bler Indigo betalt med 22 Mk. Pundet — en uſedvanlig hei Priis. Det i diſſe Dage anholdte Engelſke Foffar⸗ dieſkib, ſom var ladet med Tommer, Talle c., er henlagt der, hvor forhen vore Orlogsſkibe laae. Iblandt flere partikulaire Efterretninger leſes
i Provind ſialapiſer ogſaa af et Fruentimmer fla
Kjøbenhavn en beſkuelig Beſkrivelſe af Tilſtanden i den ulypkkelige Stad, under Bombardementet,
BB
„ Hvilke ſkrakkelige Dage vi have oplevet — hedder det — mangler. jeg Ord til at udtrykke, og kau Ingen, uden den, ſom har været nærværende, gjøre
fig noget rigtigt Begreb om. J nyere Tid haves
vel ei heller noget Exempel paa, at en Stad har lidt ſaa meget ved et 4 Dages Bombardement, ſom denne, fordi: man ved Fiendens Overlegen hede Trods al Garniſonens og det brave Je gerkorps's Anſtrengelſe, ikke havde fundet forhindre, at jo Fienden opkaſtede ſine Forſkandsninger tet uden
for Staden, hans Bomber kunde altſaa beſtride
hele Staden og lovede ham uden ſtort Tab fra fin Side en vis Seier. givenheder. Til Slutning maler Forfatterſken, hvorledes hun ved Bombernes Skin, ſom oplyſte Morket, forlod. med it ſpade Barn paa Armen, ſin Mand og Ammen Huſet. Doden var for og
bag og paa alle Sider af os. Ikke langt fra
Slotspladſen flager en Bombe ned. Skildvagten raaber til os, at vi ſkulde kaſte os ned paa Jor⸗ den, ellers bleve vi drebte. Jeg trykker mit Barn
tet tit mig og: ventede ſaaledes paa den kommende
Dod. Min S.. trakker os over paa den anden Side af Gaden; Bomben falder 10 Skridt fra os i Sidegaden ved Billes Palais, ſom beſtyttede os for de omſpringende Stykker“ o. ſ. v.
Vore offentlige Tidender ere i denne Tid fær deles: rige pan Skildringer, der ere Hjertets fande Uderyk og afpraſſe Menneſkevennen de hedeſte Zaar rer. Saaledes kan man ikke uden at rores leſe
Madame Broagers Bekjendtgiorelſe, hvori hun mel⸗
der fin haabefulde Son, Livſager J. A. Broagers hæderlige, Dod for Fadrenelandet i fin. Alders 22de Aar. En ſiendtlig Kugle — diſſe ere hendes Ord — ſom traf ham ved forſte Udfald mod Fienden ved Vibenshuus, var Aarſag i hans Dod. Ti Uger udſtod han med Stanbhaftighed haarde Lideſſer. Haabet ſmigrede mig dog om hans Redning, men
jeg — blev ſkuffet. — Jeg miſtede i ham min Al⸗
ders Stotte. Min Treſt i min dybe. Kummer er denne, at han havde opfylde fin Pligt mod Fe⸗ drenelandet, var elſket af fine Foreſatte og af ens hver, ſom kjendte ham. — — Glarmeſter Holm har ladet bekjendtgjere, at han i en Tid af et Aar og. tre Uger: har miſtet fin Kone, to Sonner og en Senne ⸗ Kone. 5
Af alle de Breve, ſom gage herfra over Bel⸗ tet, ſkal der, ſom det hedder, herefter leveres Du
Reſten er blot bekjendte Des
Dunſtkreds;
93
plicater, da deres Befordring over dette Farvand
endnn ikke er ſikker. — . el . i Udenlandſke Efterretninger.
Oberſtlieutenant og Ridder Reutererona har
ved Stora Hof i Skaraborg Len indrettet en
Therme⸗Lampe, ſom medferet betydelig Brendebe⸗
ſparing. Jen Tid af 5 Maaneder beſparede Ope
ſinderen derved 40 Stockholmſke Faone Brende.
Markeligt er det, at der i Sygehnſene i Sover⸗
rig vareli afvigte Aar 1609 veneriſke Patienter.
— . —— — 1 Cometen. I denne Tid har man naſten hver Aften ſeet Folk af alle Stender betragte den Tomet, ſom allerede engang tilfern har veret omtalet i dette Blad.