EX LIBRIS

2 5 < ER 2 lu — Q *

2 2 1 2 8 .

BIBLIOTEK

Nyeſte

Skilderie

1 Kjobenha vn

— ;

*

Üdgidet af J. Werfel, 40

A 1. d et Bind

——

WN g Kjøbenhavn, 1804. |

Trykt paa Udgtverens Forlag e hos P. He Hoͤeckes Enke, 5

3 | . „ RØRER

||

RS EF IFT.

A 1 af Kijoebenha vn

No. 40.

Den 16 April, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Anden Aprils Hoitideligheder.

' Forfatteren af nærværende Stykke troer alles rede i No. 36 af dette Blad tilfulde at have viiſt, hvad han har folt, Hvad! han føler og hvad han indtil ſidſte Aandedrat vil fole for | den 2den Aprils Hedersmend og deres Daad. . Mau vil Derfor nok neppe beſtylde ham for Mangel paa Fadrenelandskjerlighed, naar han Dover. at fremfæste ſine upartiſke Tanker om den

aden Aprils indtil Vemmelſe gientagne Hoiti⸗

deligheder. At en Ration, der, ligeſom en ha |

| ! *

ſovende Love, med Magt bliver vakket op af

. — —ͤ—

624

ſin fredelige Soon, efter 90 Aars Übekjendt⸗ ſtäb med Krigen og alle dens Radsler, føler

fig ved ſaadan en Leilighed gjennemtrengt af den meeſt enthuſtastiſte Ild, det er noget, font er ganſte naturligt. Men alting i Verden bor have fine. Grandſer. Selv Enthuſiasmen for det Ædle og Gode kan drives for vidt. Tre Aar ere nu henrundne, ſiden dette Slag. fore faldt. Den Magt, vi førte Krig med, ere vi for⸗ ſonede med, de Beſiddelſer/ den havde frataget os, eee gione os tilbage, — Engeland er altſaa nu en Stat, ſom vi leve i Venſtad med. Natio⸗ ner bor aldrig handle mindre forſigtig end enkel⸗

te Menneſker, iſer ved ſaadanne Leiligheder, hvor

man ſaa let kan mistydes. Inconſequent er det, naar Uvedkommende ideligen gjenkalde Erin⸗ dringen om ubehagelige og uforanderlige Ting.

Man har, faa vidt man veed, ikke i Engelland efter Fredsſlutningen med Dannemark anſtilt nogen

Hoitidelighed i Anledning af dette Slag. ) At

) Hvad, her er ſagt, fi ſigter i ingen Henſeende

til de paa Maſkeraderne i den Anledning ans ſtilte Hoitideligheder. Paa Maſkerader har man Lov, til at gjøre fig ſaa lyſtig,

ſom man vil. Heller ikke til den Aalborgſke

É |

S

625 6 1 65

PA Skribenter og Digtere føge at vedligeholde Min⸗

det om enhver ſtor og for Fedrenelandet vigtig

Begivenhed, er Pligt, men at anſtille Hoitidelighe⸗ ;

der paa offentlige Pladſer og Steder tre fam fulde Aar efter at en ſaadan Begivenhed er forefalden,

ſynes neppe at være paſſende. Hvortil ſkal ober⸗ alt dette nytte? — Skeer det for at hedre dem, der fegtede og faldt i Slaget? — O,

gives der nogen ſtorre Lobtale, nogen ſtorre Hader end den: „Han ſtred, — han faldt for 5

Fedrenelandet?“ — Skeer det for at opflam⸗ me Enthuſiasmen? — Vil Overbeviisningen om 5 en retfærdig Sag — den Tanke, at Danne⸗ mark aldrig ſtrider uden for ſit Forſvar og ſin Seloſtendighed, ikke virke med Underkraft paa. enhver Danſk Borger i det Bieblik, hvor Fa⸗ drenelandet kraver hans Arm, hans Liv og

hans Formue? — Skeer det for at oplive og vedligeholde den krigerſke Aand? Er da den

Andenaprils Balhbitidelighed. Ved ſaadanne Leeiligheder kan man danſe Polſkdanſe og anſtille 2den Aprils Feſtiviteter, uden at nogen vil

tage det ilde op. Men her tales kun om ſaa⸗

danne Hsitideligheder, ſom holdes paa offentlige £ Pladſer og ſem man indbyder Gfeſter til

626

krigerſte Aand en ſaadan Lykke for et Folk? Hvor er nu det Sparta, hvis Krigsaand og Krigsſyge have gjort dets Navn uforgengeligt?, Savnede Dannemark noget i ſin Lykke, da Borgerens Sværd var ruſtet i Skeden, — da Oldinger paa 80 Aar endnu ikke havde ſeet nogen paa Danſk Bund ſaaret Kriger? — Nei, ſaadanne gijentagne og af Uvedkommende anſtilte Hoitide⸗ ligheder ere unyttige, og kunde lettelig bidrage til at bringe en Nation i Ry for Forfængelige hed og Übeſtedenhed. 8

Hoieſteretsadvocater.

En Hoieſteretsadvocat bekleder i Grunden een

af de vigtigſte og haderligſte Poſter i Staten. Det er hans Kald at forſvare Uſkyldigheden og at opfordre Straffelovene imod den Skyldige for Landets hoieſte Domſtoel, ja for Tronen ſelv.

J en ſaadan Mands Caracteer bor al muelig Retſkaffenhed og Urbanitet være forenet. Over⸗

bebiiſt om ſit Kalds Verdighed, bor han aldrig nedlade ſig til at gjøre Themis's Tempel til en Kampplads for Ordkloverie, Udfald mod en⸗ kelt Mand, og utidig Per ſiflage. Han bor

7

1 — —

627

vogte fig for at fremføre Ting, der ere Sagen

uvedkommende, og allermindſt bor han f. Ex.

fremkomme med Anecdoter og vittige Indfald mod fin Vederpart paa et Sted, hvor man

tenker fig Kongen ſom forſte Dommer. Det

er ubilligt, for ikke at ſige uforſvarligt, offent⸗

lig at ville nedſette fin Vederparts Agtelſe,

ja opſoge de ubetydeligſte Aneedoter endog fra hans Ungdomsaar, for at opvakke ufordeel⸗ agtige Tanker om hans Moralitet. Man bor, ſom Engelſkmanden ſiger, endog lade Fanden ſelb vederfares Ret, og man kan ikke uden in⸗ derlig Mishag høre, at en Advocat, ſelv naar han plaiderer en Sag mod et Menneſke, ſom ikke er bekjendt fra den fordeelagtigſte Side,

fremforer Beſkyldninger, Rygter og Anecdoter,

ſom ere Sagen ſelv aldeles uvedkommende. Li⸗ geſaa upaſſende ſom det er for en Praſt at gjøre

Epigrammer paa Prakeſtolen, ligeſaa upaſſen⸗

de er det for en Advocat at lade ſin Vittighed ſpille for Landets hoieſte Domſtoel. Thi uagtet man med fuldkommen Vished kan antage, at

ſaadan Vittighed umuelig kan gjøre noget Ind⸗ tryk paa en fornuftig og retfardig Dommer, ſaa er det dog altid ubehageligt for enhver

628

and af Folelſe, 1 Overværelfe af en ſto Deel Menneſter, at være Gjenſtanden for en ſtundom

5 uvittig Advocats uvigtigſte Vittigheder. En Ad⸗

vocat er ingen Acteur, — ingen Satiricus. ODg vil han endeligen være det, faa bor han

være det paa andre Steder, ikke her for Dom⸗ ; ſtolen, hvor man kun fordrer af ham Beete, og uke esd

En ffjæv Dom. (Indſendt).

. Ei Normand, der inderlig glæder. fig ved

ſine -Landsmænds bekjendte gamle Dyder og

moralſkgode Cargeteer, blev ilde til Mode ved

at læſe en Nyhed (uddragen af Chriſtiania

8 Aviis No. 13) i Hr. Jverſens Aviis for dette

Aar No. 44, hvori der fortelles om en Deel meget liſtige og en profession begagede Lom⸗ metyverier paa det i Aar holdte Elverums (ogſag kaldet Grundſet) Marked, og hvori og Anmelderen beklager — rimeligen en af dette foranlediget Folgeſlutning — Nationens dybt faldne Caracteers Hovedtrek. Det ſynes ſom Anmelderen her har talet lidet for beſtemt og

629

uoverlagt, ja ſom han har bedømt denne Gjen⸗ ſtand uden Eftertanke, helſt naar dette kom— mer til, — ſom han ſelb ſiger — at ikke en eneſte af Gjerningsmendene er greben, hvoraf følger at man ikke veed, om det er af Landets egne, eller af omſtreifende Udlondinger, Tyve— riet er begaget. Skal man fra Pluraliteten af de Perſoner, der i de ſenere Tider baade k Dannemark og Norge ere blevne paagrebne og ſtraffede for Tyverie og Bedragerie, kunne ud⸗ lede nogen Slutning, faa vilde den neppe fal⸗ de ud til Fordeel for de Fremmede, der finde deres Regning ved at vælge vore Lande til des res Opholdsſted. Men ſelv dette vilde være Ruͤbilligt, da der, ſom Weſſel ſiger, er brodne Kar i alle Lande, og ſlette Menneſker altid og hos alle Nationer ere Undtagelſer.

Sorgekledeir !! Naar en ung Spradebaſſe har begravet ſin rige Onkel, paa hois Dod han haabede Nat og Dag, — hvis ſammenſtrabede Grunker habe reddet ham fra ſaa mangen en haardnakket Creditors Klor og beredt ham ſaa mange Gla⸗ der i Livet, — ſaa barer han Sorg.

. 5 1718

8

| Naar Doden har befriet den unge Fru 8 Yetronite fra heudes gamle og fFinfyge Mand, fom med fine blanke Dalere i Haanden har beſtukket Cupido og voldtaget hendes Hjerte; — ſaa bærer hun Sorg.

Naar den gjerrige, folesloſe og umenne⸗ ſkelige Pengepuger drager bort fra den Verden, ſom han kun har bedrøvet, og fra de Beflægs fede, ſom han har truet med at lade omkom⸗ me af Gult, — ſaa bære de Sorg.

Naar en lillebitte Tydſt Rigs forſtes Son eller Datter, eller en Italienſt Prinds eller Prindſeſſe doe, uden at Hiſtorien veed andet nt. fortælle om dem, end at de fodtes', levede vg dode ſom de fleſte Prindſer og Prindſeſſer, — faa klade alle de Menneſker, der enten ſtaae eller onſke engang at ſtaae i en Statsca⸗ lender, ſig fra Top til Taa ſaa ſorte ſom Ravne, og fee ud, ſom der havde miſtet det 5. rebareſte, de eie i Livet.

Hoortil al deune Forſtillelſe? Ere vi da til i Verden for at ſpille Gjak med hinanden, eller troer man maaſkee, at indgroede Daar⸗ ligheder ophøre at være Daarligheder, fordi

mæ:

631

de ere indgroede? At man klæder fig fort ſom en Ravn, naar en ligeſaa ubekjendt ſom ufor⸗

tjent Tydſk Prinds eller Prindſeſſe deer, det er noget, ſom man i Grunden kan ſmile til, men naar den Fattige, for at folge en taa⸗ belig Skik, feer fig nødt til at anſkaffe ſig Kleder, ſom han i det hoieſte kun kan gjøre Brug af i nogle Maaneder, ſaa er det ikke allene meget latterligt , men endog beklageligt. De mere Formuende gjøre” deres Sorg til et Slags: Luxus, og de Kleder, ſom ſtulde betegne deres Folelſe over deres afdøde Be— ſlegtede, ere for det meſte et Beviis paa deres

Forfengelighed og Glimreſyge. Dette gjelder

iſer om vore Damer. Forſtillelſe ſynes overs alt de fleſte af vore Skikke at bare Præg af, — lige fra Klededragten indtil Omgangsſpro⸗ get. Man gratulerer den, ſom man ſtundom i fit Hjerte onſtede at kunne condolere; man eon⸗ dolerer den, man inderligen hader; man ön⸗ ſter den et glædeligt Nytaar, fon man hemme⸗ ligen onſter at ſidde paa Bloksbjerg; man ſiger god Morgen til den, ſom man ønffer at ſtyrte inden Aften; kort, neſten enhoer Ting i den forfinede. Verden vidner om, at man

632

å fielden. eller ubrig mener, hvad 1 man ſiger, eller

ſiger/ hvad. man mener. Held den, der anta⸗ ger dette Slags Mynt for det, den er, og ſom

aldrig lader ſig indbilde, at han fager Duca⸗

$ 25 naar man giver Sang Regnepenge!

An ec dote.

nakſomhed er, ſom bekjendt, en Arveſynd hos mange Barberer. En Mand her i Sta⸗

den, der har en Barbeer, ſom ikke er vanſlag⸗

—

tet fra fine Colleger, ſad for kort ſiden, efter at han i to Dage forgjeves havde ventet paa at blive af med det, der i Oſterlandene udgjor Mandens Stolthed; og —lod ſig rage. Medens han blev indſcbet, talede Barberen vidt og bredt om den ſidſte Sammenrottelſe mod den

forſte Conſul i Frankrige. J det han ſiger med Eftertryk: Jeg gad ikke være Bonaparte,“

nærmer: hau fig Næfen med Ragekniven, og ſtjcrer Manden en ſtor Flange. Denne, ſom desuden var en ivrig, Bonapartianer, raaber i

ſin Harme: (Menneſte! J vil ikke være Bona⸗

„parte! J, ſom ikke kan fore en Rageknib, „J vil tale om at fore et Scepter? Gaa, hvad

633

der er fkabt til en Gragſſteur, bliver al Ven eee 1

elebenhgonſte Ned

Det er Kongejagten Ørnen, der føres” af 57 Adjutant Luͤtzen ſom Hoiſtcommanderende, der ſkal bringe H. K. H. Kronprindſen til Nor— ge, efterat han har bivaanet Revuen. Der arbeides nu dagligen paa Skibets Tiltakling. H. K. H. tiltræder fin Reiſe midt i Maji Maas

ned, og ventes ikke tilbage førend. Oetober. —

Ogſaa H. K. H. Arveprindſen reiſer med ſin hele Familie til Tydſkland, formodentlig til Badet. Luͤſtre viſer nu ſine Konſter i Sondby⸗ Veſter paa Amager, Hvor han ikke "mangler Sogning. I Adreſſeaviſen for i Fredags, gjsres det

reſpective Publieum opmerkſomt paa; at, efter.

ſenere trufne Foranſtaltninger, ei andre end Nat⸗

forer⸗Laugets Intereſſenter ere berettigede til

at udfore Natterenovation for Byen.““ Der vil neppe nogen have noget imod, at der exiſterer

ſaadanne Monopolier.

Markeligt er det, at Apollo efter den ſtore Ildebrand broderligen ſynes at have un⸗

derſtottet fin huusvilde Medcollege: Themis.

Politieretten blev henflyttet paa Maler- og Bil⸗ ledhuggeracademiet, og Hoieſteret valgte, ſit

Sade van Prindſens Palais i et Verelſe/ hoor

634 ben beromte Fuel har havt ſit Malerberkſted. Som en Levning herfra hænger der endnu et meſter⸗ ligt Maleric af Juſtitsraad Abildgaard, fore— ſtillende en Scene af Sorgeſpillet Hamlet. Ska⸗ de, at man ikke har ladet forferdige en Ramme ne as Meſterſtykke.

J Mandags have de förſte Skibe, ſom beſtode af Kiekere og Hollendere, lagt ind igjen⸗ nem Bommen.

Se Det fortjener her at erindres, at Mada⸗ me Hanſen, hvis Mand farer ſom Capitain paa Veſtindten, har ved ſit naturlige Genie bragt det ſaavidt i Brodeerkonſten, at hun broderer de ſtionneſte allegoriſte Foreſtillinger. Hendes Arbei⸗ der ere ſaa fortræffelige; at hun, efter Kjenderes Mening, gjerne kunde udſtille dem paa Konſt⸗ academiet og vere vis paa: Publicums Bifald, men hendes Beſkedenhed tillader det ikke. : J Aalborg var der Natten den 9 April en ſtor Ildebrand, tet ved en Boghandler Millings Boelig, hos Kisbmand Lars Norre— gaard. Den forſtes Gaard ble aldeles lagt k Aſte, men den ſidſte reddede alle ſine Sager. J den nye Gade ved Roſenborg Hauge ere nu fem meget ſmukke Bygninger aldeles fer⸗ dige. Derſom de øvrige Byggende ville folge diſſe Monſtre, ſaa bliver denne Gade een af de ſtjonneſte i Kjobenhaun. ; J Tydſte Blade leſes nu folgende: Det for de d. 2 April 1801 faldne Krigere opreiſte

N

8

635 Så

| Mindesmarke, AR 1915 Indtegten 9 af Dig⸗

tet“ Skjærtorsdag“ af Prof. Sander, og Kob⸗ berſtikket over Soſlaget af Hofkobberſtikker ö Lah⸗ de, er blevet bragt iſtand af den ſtdſß „finder almindeligt Bifald. Det Hele danner en oval⸗

formig Graphoi, ſom er 16 Fod hoi, hvis Grundflade har en Længde af 60 Fod og hois

Brede er 40 Fod og omgives af, rad Kampe⸗ ſtene. De, der ligge foran, ligeſom De⸗ fenſtonslinſen laae, ere betegnede med Navnet af den faldne Officier og det Skib, han forte.

Et ligeſaa ſtort Antal Poppeltrcer ere plantes de ved Haien, og en Bei fører op til den,

hvorfra man kan ſee ud til Sokyſten. Pad den

oſtlige Side er Fundamentet af Granitſteen, hoor⸗ paa Obeliſten af graat Norſt Marmor ſtaaer.

Sundet var d. 6 April faa opfoldt med Driviis, at neppe en Baad kunde rde fig feem. Iſen var faa tyk og ſaa ſammenhengende, at man langt ude i Sundet. ſtod paa den og

0 Den Tydſke Relateur er aldeles urigtig uns derrettet, da det er ubilligt, at han af Man⸗ gel paa Sagkundſkab, ſkiller de Mend, ſom denne Gravſteen tildeels ſkylder fin Tilvarelſe, ved den Are, der tilkommer dem. Det var, ſom for⸗ hen er meldt, en Norſk Kjøbmand, der for⸗ ærede Stenen, og det var en ikke nokſom råde

350 ſkjonnet ſtor Danſt Konſtner — hvis Nan

ikke engang nævne her — der gav den dens

naaerverende . ruden mindſte Godt⸗

giorelſe. Im 1% 40

eg

filtede, og at den 9 paa⸗ nogle Steder kunde bære en Baad, trukken af 6 til 8 Mand, ſom ſtul⸗ de bringe et imellem Iſen drivende Skib Pro⸗ viant. Syv Skibe, ſom lage paa Reden, hvor— iblandt det Engelſke Convoyſkib, ſom havde 40 Fade Penge ombord, reddede fig. i Tide ud NM Sundet. 8 Man kan dk ſnart vente her til Staden en i Paris udkommen Brochure, under Titel: Pichegru & Bonaparte, ſom indeholder en Fremſtilling af den for 5 Aar ſiden i Offenburg borttagne Correſpondent, ſom General Moreau denuncerede for Directoriet Dagen efter Pis chegrus Heftelſe. Denne Brochure fral være af den politiſte Veirhane Barrere. É Hr. Kammerjunker Neergaard, ſom med i det førfte begiver fig til ſit Gods i Saen, agter of udgive fin Reiſe igjennem Svøerrig. -

J Genua er der forrige Aar Ankömi z 1

61 Dante og kun 15 Svenſte Skibe.

Chinafaren K Kronprindſen. vil nok gage til Seils om nogle Dage.

Paa Bygnings⸗Contoiret gjemmes der en Model af Marmorkirken paa Amalienborg, ſom i alle Henſeender er ganſte fuldſtendig, og hvor 2 Tomme er Maalet for en Alen i det Store. Den afdode ſtore Architect, Juſtitsraad. Harsdorff havde ladet den gjøre hoß en Sned⸗ ker her i Staden, og efter haus Dod opkom der Sag derom mellem Snedkeren og hans

—

637

Enke, ſom maatte betale med Procesomkoſtnin⸗ gerne, omtrent 2000 Rdlr. :

Markeligt er det, at de fleſte Svenſke, ſom beſee Roſenborg Slot, ved forſte Hiekaſt kjende den Kaarde med Mesſing Greb, ſom har tilhøre Carl den Tolvte, og gjemmes her, uagtet Kaarden dog er ganfke almindelig:

Paa Kongens Bibliothek ere nu fer Mens neſker dagligen ſyſſelſatte med at optegne alle de Doubletter, font findes der, og hvis Antal oms trent ſtal vere 30,000 Bind. Denne Samling agter. Videnſkabernes og Konſternes ivrige Be— ſkytter, Ruslands Alexander, at tilkjsbe fig, for at bruge dem til Bibliothekerne ved de kyopret⸗ føde Univerſiteter i hans ſtore Rige:

Diet er en Glade at ſee, hvorledes ſaa mange Dannemend ei vore Dage kappes om at befordre Almuens Oplysning i begge Rigerne. Hr. Teſtman, ſom for et Aarstid ſiden er kommen tilbage fra Veſtindien, ſamler nu med betydelige Bekoſtninger paa et Bibliothek, der allerede beſtaaer af 18/000 Bind almeennyttige Bøger, ſom han vil forære fin Fodeſted i Norge mellem Drammen og Kongsberg. J dette Bib⸗ liothek fkulle alle Omegnens Beboere kunne fane Boger gratis laante. .

Man har nu udforlige Efterretninger om 8

den Rusſiſke Hofſtat og dens Underholdning. Antallet paa alle Betjente og Embedsmænd ved Keiſerens og Keiſerindens Hof er 892 Pe ⸗

638

ſoner, hvis Underhold og Kleder vc. koſte 308/227 Rubler. Desuden har Keiſeren for

ſin Perſon elleve Individuer f. Ex. Kammer⸗

tjenere, Friſeurer ze. — 5/41 T Rubler,

Keiſerinde Eliſabeth 20 Betjente — 8,811 Rub⸗ ler. — Enkekeiſerinden 25 — 17,374 Rub⸗ ler. — Keiſerens og Keiſerindens Tafler koſte hoert 400 Nubler dagligen, følgelig: begge

292,00 Rubler aarlig. Den unge Storfor⸗

ſtes *) og Storforſtindes Taffel koſter daglig 200 Rubler, altſaa aarlig 73/000 Rubler. — Til Vine og Drikkevare er der overhovedet beſtemt 80, 00 Rubler, og til Deſert, Frugt, Thee, Caffe, Sukker ꝛc. 250, Rubler. Taflet koſter altſaa i det Hele 695% 00 Rubler, og hele Hofetaten 3 Mill. og 209,162 Rubler. Til Hoftheatrets Direction betaler Keiſeren Degn

uden 234/000 Rubler. Det nuværende Antal af Danſte So⸗

offieierer er: 3 Viceadmiraler, 4 Contre⸗

admiraler, 6 Commandeurer, 19 Comman⸗

deurcapitainer, 27 Capitainer, 24 Capitain,

lieutenanter, 55 Pramterlieutenanter og 39 Secondlieutenanter. De Officierer, ſom ere paa Enrollering eller i andre Forretninger, ere

ikke regnede deriblandt, e e dagen

af 111 Cadetter.

) Storforſte Conſtantins Hofſtat Holbes⸗ . hans egen Bekoſtning.

Kjøbenhavn, Trypkt bos P. H. ber bes Enke.

2 5 hee ARE Ki FR 8 e rie n Kjøbenhavn

ÅG gs Færd

No 41.

Den 20 Aprü, 1804.

1

Udgiver og forlagt af J. Werfel.

F Ames ih engen

8 5 (Eſter Ind ſendt.)

. Meddielnaloaſenet er een af de Gienſtande,

ſom fortjene vor gode og viſe Regjerings

ſtorſte Opmerkſomhed. Det er iſer den Deel

af Medicinalvaſenet, der angager menig Mand,

A Så ſom hidtil har frængt og endnu fremdeles vil

trange til Forbedring. Hygeas Dyrere ud⸗ tømme med Glade alle deres Konſts Skatte hos, de Rige og Store, medens de ſtundom flye den Fattiges Hytte og anſee ham for et

—Vaeſen, der er ſammenſat af anden Stof end hine. De Leger, ſom den mindre formuende

N 2

5 40

8 Deel af Stadens Indbyggere almindeligſt tye hen til, ere Amtschirurgerne, fordi tre Barbeerbakke⸗ ner — et ligeſaa upaſſende ſom ſorgeligt 7) Skilt paa Hygcas Tempel — ſige dem, at

| der boer. en Mand, fom fan hjelpe dem. J n paakommende Uheld fager ikke allene den Fats tige, men ogſaa den Formuende fin. Tilflugt til i ) Amtschirurgen, ſom maa hjelpe, ſaa meget det ſtaaer i hans Magi, og i det mindſte forſkaffe

N den Syge Lindring. Da de nuomſtunder ere exa⸗ minerede Leger, faa kan heller ingen ed Grund

I 09 uvafſend e, fordi Barbeerhaandværfet ifte ſtaaer i mindſte Forbind ale med Chirurgien, — fordi man kan verre meget god Bar⸗ beer eg en meget flet Chirurg, og ſaaledes omvendt: — ſorgeligt, fordi de fleſte unge Menneſker, ſom ſtudere Chirurgien, ſee ö ſig, af Mangel paa Underhold, nodte til, | g med Barbeerkniven i Haanden at bane ſig 8 Bei til een af de adleſte og nyttigſte Vi⸗ denſkabers Studium. De mage ſaaledes hen⸗ 8 drive deres Tid med at rage Skjeg, iſtedet for at ſtudere, og fornedre ſig til at gage i lige Rang med en perſonlig Opvarter. J de fle⸗ ſte andre Lande er Barbeerhaandverket forenet med Haarſtjçrerprofesſionen.

642

deres Raad. Uagtet der er auſat Fattiglæger;

faa ;blive Amtschirurgerne dog ofte henkaldte til fattige Patienter ſaavel om Dagen ſom om Matten, fordi det udhangende Skilt er faa be⸗ kjendt i Nabolauget, at intet Menneſte kan tage feil af Stedet, og fordi derimod ikke enhver veed, hvor Fattiglegen boer. Desuden, maa den ſidſte have en Seddel, førend han er for⸗ bunden til at beſoge den Syge. Begge Dele

kunde lettelig lægge alt for ſtore Hindringer i Veien, naar det gjelder om at ſtaffe haſtig og

Gaden bliver ” 5 zudfeligen angrebet af et Syg⸗

domstilfalde, bliver i Almindelighed ſtrax bragt ind til den nermeſte Amtschirurgus, ſom da

maa beſorge ham videre, og ſaadanne Tilfælde indtræffe desværre alt for ofte. Naar man

nu ſporger: hoad Godtgjorelſe fager en faadan Lege for al denne Uleilighed *)? faa kan man

*) Derſom dette kun indtraf enkelte Gan⸗

tage i Betenkning at ſoge og benytte ſig af

uopſckttelig Hſeln Ethvert Menneſte, der paa

*

ge, fan vilde det vere uforſvarligt at ta⸗

le om Godtgjorelſe derfor, da det er en Handling, ſom Pligt og Menneſkelighed paalagge enhver uden Forſkjel; men da

1

642 e

beſtemt ſroket aldeles ingen. Vilde man ind⸗ |

Hende, at Tilladelſen, at holde Barbeerſtue, maa og maaſkee ogſaa kunde anſees ſom en Erſtatning for denne Uleilighed, ſaa kan man ſbare: at den Indtegt, en Amtschirurg kunde have af fin Barbeerſtue, er nu neſten ſvunden

hen til en Skygge, efterdi man nuomſtunder

finder en Barbeerſtue neſten i enhver Gade.

enen til denne ſtore Mængde Barbeerſtuer

aa ſoges i den tiltagende Mængde borgerlige Artilleriſter eller Frimeſtere *). En Fribarbeer eller Frimeſter i Barbering er nok ofte et Sub⸗ ject, der har ſtaaet i Lere hos en Chirurg, men ſom ikke har habt Tid, Leilighed eller Naturanleg til at tage Examen, thi ellers vilde han ikke bleven Fribarbeer, og Erfaringen det formedelſt Skiltet indtræffer meget ofte, faa kan man vel neppe fordre, at en Mand

ſkal opoffre ſin Tid og Rolighed uden den

allermindſte Erſtatning.

Fy Ordet Frimefter er et meget beſynderligt Ord. Man ſkulde troe, at Frimeſtere vare

frie Folk og Meſtere derimod. Trælle, men

Erfaringen lerer, at de forſte ſtundom trale for de ſidſte.

fiadfæfter desuden, at der ikke gives nogen era; mineret Fribarbeer. Hos Profesſioniſter kan en Frimeſter være ligeſaa duelig og ſtundom endog dueligere end en virkelig Meſter, thi her er det gjerne kun Mangel paa Peuge, der har hin⸗ dret ham fra at blive det ſidſte, men hos Chi⸗ rurgerne er Tilfældet ganſte anderledes, — diſſe behove kun at melde fig ved Academiet, for uden Betaling at blive examinerede. Den alf mindelige Mand. fader gjerne i den Tanke, at den, der er Fribarbeer, maa forſtaae fif Fag ligeſaa godt, ſom den, der er virkelig Meſter eller Chirurg — ligeſom de Sko, der ſyes af en Frimeſter, maa være ligefaa gode, ſom de, der ſyes af en virkelig Meſter. Til denne Me⸗ ning forledes han ſaa meget deslettere, da han er vant til at ſoge Raad hos Amtschirur⸗ gen, hos hvem der ogſaa barberes, og barbere og curere have efter hans Mening een og den ſamme Bemarkelſe. Den arme Patient ſoger altſaa Raad og Hjelp hos en ſaadan Frimeſter, ſom hverken fjender til Sygdommene eller til Legemidlerne og deres Anvendelſe, — og en ſaadan Badſtjer kan lettelig frimeſtre et ſaa⸗ dant ſtakkels Menneſte ind i den anden Ver⸗ g 3 N ;

644

den. J det mindſte kan Patienten blive ſaa forfuſket, at de bedſte og rigtigſt anvendte Mid⸗ ler ſiden ere uden Nytte. Man har Exempler nok paa, at Fribarberer have paa egen Haand gidet Mediein. Vilde man indvende, at de ikke have Tilladelſe dertil, Faa kan man med Foie ſporge: hvo ſkal augive et ſaadant Men⸗ neſte hos Horigheden? ? hvor mange ſtjstte om at befatte ſig dermed, og hvor mange onſke at ſpilde Did og Penge paa at: fagføge den Skyldige ? Desuden kan man ſige om en ſaadan Fufker t Legekonſten, hvad en Maler engang ſagde til en Doctor: : "Frugterne af din e ver man.“ — Men lader os end antage, man ikke let kan ſette Grendſer for ig ne utilladelige Handlinger bed et Forbud og ved at ſtraffe Overtræderen, ſaa bliver der dog een Ting endnu, ſom viſt kunde og maa⸗ ſkee og burde forbydes Fribarbere: det er den Misbrug at garelade. Bor et Menneſte, uden medieinſke Kundſkaber have Tilladelſe til at an⸗ bende eet af de farligſte og vanſteligſte Midler, t aabne en Aare paa et Menneſte og af⸗ tappe det Blod )? Man veed, hvor tilboielig ) Det er endog gaaet ſaavidt, at, Barbeer⸗ drenge, ſom endnu ikke Havde lert at

i

645

menig Maud er til at lade ſig aarelade ganſte uden Aarſag og blot af Griller. Kommer han til en Amtschirurg og forlanger at aarelades/ fan ſporger denne forſt om Aarſagen; i det mind⸗ ſte fordrer hans Reputation, at han maa vere forſigtig. Fribarberen derimod har ikke de for⸗

nodne Kundſkaber til at domme om, hvorvidt Aareladningen er gavnlig eller ſkadelig; han aarelader muelig enhver; fom anmoder ham derom. — For at raade Bod paa alt det her Paaankede, vilde det nok være nodvendigt, enten kun at tillade Amtschirurgerne at holde

Barbeerſtue, eller at ſtille Barberingen fra Amts chirurgernes Fag. J ſidſte Fald maatte vel Amtschirurgerne have en Erſtatning for de⸗ res Arbeide ligeſom Fattiglægerne og fordeles i viſſe Diſtricter. Denne Foranſtaltning vilde efter Forfatterens Mening bære den paſſeligſte og for Staten gavnlig fie. Huſkeligt vilde det ogſaa være; at man efterhaanden fod Am⸗ terne loſe ind, og ikke lod nogen drive Han⸗ del med et for Liv og Helbred fan vigtigt Fag.

Den, der har faakt den ſtore Guldmedaille

barbere, have givet ſig af med at agre⸗ lade.

id 8465 ved Malet: og Billedhuggerarademiet, har Til⸗ ladelſe til at nedſette ſig i adſkillige Profeſſtoner ſom Meſter / uden forud at have faaet i Lare | hos en Laugsmeſter. Hvorfor ſkal den, der har anvendt Tid og Studium paa fin Konſt, og aflagt Probe paa, at han forſtaaer den, ikke li⸗ 8 geledes nyde den Belenning, at maakke nedſctte ſig ſom Amtschirurgus, uden at han behøver at kjobe fig ind i Amtet? — Det er fornedren⸗ de for Menneſkeheden at tanke fig Laug i een af de haderverdigſte e 0

7

au ue tbet fer a f N Skrivter.

— Ondſendt). val ; l Det er bekjendt, at der er anmeldt en id gave af Holbergs ſamlede Skrivter, og at Hr. Di⸗ recteur Schulz ogſaa agter at udgive en ſaadan Samling under Raon af Holbergs udvalgte Strioter. Naar to Partier, et halvt Seculum efter en Forfatters Dod, kappes om at udgive hans ſamlede eller udvalgte Skrivter, ſaa har man Foie til at ſparge: er denne Forfatters Ar⸗ beider af den Natur, at de kunne udgives ſam⸗ lede, eller ere de. Jenner; de handle om, af den

—ů— all SEER — 4

—— . Er 2 7 PER 2

SER 647

Beſckaffenhed, at et Udvalg deraf kan bre til,

ſtrækkeligt for den nuværende. Tidsalder? Ingen kan negte, at Holberg er Kronen for alle Danſke Forfattere, og han er det ſaa meget mere, ſom han brød Iſen i vor Littera⸗ tur. Men enhver maa stillige indrømme, at han, paa fine Vittighedssærker ner, arbeidede

i Fag, ſom paa hans Tid vare ligeſag langt

tilbage, ſom de i vore Dage ere i Flor. Vel er det fandt, at en Dverg, ſom ſtaaer paa en Kjampes Skuldre, ikke har nogen Moie for at fee meget længere end Kjampen ſelv, og at For⸗

tjeneſten dog i Grunden tilkommer den ſidſte

men imidlertid vil dog enhver, i den Stilling Doergen nu befinder fig, hellere betjene fig af

dennes end af K Kjempens Hine. Holbergs his

aoriſte og philoſophiſke Arbeider vare tildeels fortræffelige Verker paa den Tid, han ſkreb

dem; de ere Grundvolde 7 hoorpaa ſaa mange ſenere Skribenter have bygt; men ganſte ander⸗ ledes vilde han ſkrevet, derſom han levede nu. Hans hiſtoriſke Værter, vil enhver af bore gode Forfattere, ved at oſe af de rige "Kilder; ſom Holberg ikke havde Adgang til, og font den

udødelige Suhms Grandſknings⸗ og Gavnelyſt

s

—

har aabnet, nu kunne lebere ien ganſke anden Skikkelſe. Hans vroſaiſte Forebrag mangler desuden den Ynde, der udmerker en Mallings og Sneedorfs Arbeider. Der bliver altſaa ikke mere tilbage af Holbergs Varker, end hans Vit⸗ tighedsarbeider, — altſaa kun den mindſte Deel ſom fortjener at leveres i en egen Udgave. At Holberg ſelb, derſom han nu levede ikke Wilde erkjende andre end diſſe værdige” til i Aaret 1804 at overleveres Publicum i en egen Udgaver det er jeg temmelig over beviiſt om. Og Hvad Vittighedsberkerne for fig felv angaager, da har man baade af hans Peder Paars og Niels Klim Udgaver, der gjøre Dannemark Wre. At "udgive diſſe igjen paa ny, vilde ikke allene være at fætte Publicum i en ny Bekoſtning, men end: 8 og at ſtandſe Afſctningen f. Ex. paa den ſtjon⸗ ne Udgave af Riels Klim, ſom vor ſtorſte Kobber⸗ ſtikker — den fortjente Clemens — har anvendt Tid og Bekoſtning paa, uden hidtil at have nydt den mindſte Erſtatning for nogen af Delene, 5 Den, der endeligen vil laſe eller eie enkelte af Holbergs Verker, kan jo faae dem baade paa Bibliothekerne og i Bogladerne, hvor neppe et neneſte af dem Hidtil er udſolgt.

i 61 Blandede Nyheder TE

eden for Slottets Bygning ſkal have anmo⸗ det Fattigocſenets Direction om, at foranſtalte den ſaakaldte Garderſtald gjort ryddelig til naſt⸗ kommende Michelsdag. Fattigvaſenets Direc⸗ tion har fundet det paſſeligſt at lade de i denne Bygning boende Fattige flytte nu, medens Som⸗

meren er for Haanden. De ere nu blevne for⸗

lagte omkring i Byen, og Dirsctionen cautione⸗ rer for Huusleien. Der ſiges, at Gakderſtal⸗ den ſkal bruges til Gjemmeſted for Materia⸗ lerne til Slottets Bygning.

| Den Morgenſtjernſke Sag) 511 for nyli⸗ gen er bleven paadomt i Hdieſteret og hvis Plaidering varede fem Dage, har gjort temme⸗ lig Oßſigt i Kjøbenhavn. N Hr. Raadmand Klingberg, Obteinſpee

ved Tugthuſet i Trondhjem, har ladet indrykke et Avertiſſement i de Trondhjemſke Tidender, hvori han erklærer „Bogtrykker Stephanſons Beretning, at Tugthuſet der paa Stedet mang⸗ ller Arbeide“ for en Uſandhed, og forſikkrer, at det ikke er ſmpkt, i et offentligt Blad. at. berette Publicum en ſaadan fornærmende Uſandhed.

Derpaa ſvarer Stephanſon: Naar en Mand fås" der bekjendtgjore offentligen, at han vil kjobe en Heſt, maa man da ikke antage, at han trænger til en Heſt? — ergo: maa, man jo ligeledes antage, at Tugthuſet, naar det offentlig forlan⸗ ger Arbeide, ogſaa maa trænge til Arbeide. — Af

f

me 63 diſſe to Abertiſſementer kunne udledes to ſimple Fornuftſlutninget: pro primo: at Hr. Raad⸗ mand Klingberg ikke er nogen Philoſoph , og pro secundo: at Hr. Bogtrykker Stephanſon ikke er nogen Logiker; thi derſom Raadmanden var Philoſoph, faa vilde han ikke føle Tugthu⸗ ſet fornermet, fordi en Bogtrykker havde ſagt, at det manglede Arbeide, da dette jo vilde være et Beviis paa Lemmernes Flittighed, og derſom Hr. Sitephanſon var Logiker, faa vilde han ikke paaſtaae, at den, ſom offentlig bekjendt⸗

gjor, at han voll kjobe en Heſt, ogſaa altid

kräenger til en Heſt; thi man kan jo gjerne ville kjobe en Heſt, om man end har langt flere 25 man. behøver.

J Dag den 20 April ewf Ehinafa⸗

mg, n pad Kjobenhavns Reed. Cas

pitainen giber i den Anledning et Tractement, og Skibet gaaer nok til Seils i Morgen. Det i Aalborg garniſonerende Regiment ſkal, fra Chefen og ſamtlige Officierer af indtil de Gemene, have ydet den virkſomſte Hjelp, ved den d. 9 d. M. i Kjsbmand L. Norre⸗ gaards Gaard udbrudte Ild. 4

Den unge Violinſpiller, Mads Dan er nu tilligemed ſin Lerer, Hr. Stadsmuſicant Simonſen, kommen her til Kjøbenhavn,

Den 30 Martii er der en Miil Veſten for Hoien ved Skagen ſtrandet en Engelſt Kul⸗ brig, Urania kaldet. Skibet ſtaaer under Van⸗ det. J Octob. f. A. ſtrandede der ogſaa ved

651. i

Fyrbakken ſammeſteds et Hollands Skib Her

Waakende Oog (det vaagende Hie) Faldet, føre af Capit. Andreſen. J 5 koſter en Citron 12 tik 14 ß.

J "Kjøbenhavn arbeides der nu paa at

pee Orlogsſkibet Kronprindſen vaa 74 8

Canoner.

„ General pichegru hat Ratten d. 6 April i Temple, hvor han ſad arreſteret, ombragt ſig

ſelv. Han har qvalt ſig med et ſort Silke⸗ torklede, ſom var bundet ſterkt og hvorved der war faſtgjort en Stof, ſom blev dreiet faa lenge omkring, indtil Teorkledet trak ſig ſammen. Tungen var klemt imellem Tan⸗

derne. Stokken "hvilede endnu, da man

anſtilte Beſigtelſen, paa den venſtre Kind, ſom ved Gnidningen og Dreiningen "havde faaet, en Skramme. Den Gens darme, ſom

ſtod Vagt ved Doren til Fangſtet, horte om

Morgenen Klokken 3, at Pichegru hoſtede og.

harkede, men han havde ingen Mistanke om,

at der foregik noget W Da Fan⸗ gefogeden om Morgenen Kl. 7 kom ind i

Varelſet for at lægge its i Kakkelov⸗ nen, ſaa fandt han, at Pichegru hvoerken

hadde Bevægelfe eller Male, og ilede derpaa hen til Opſynsmanden over Temple for at give ham Underkretning derom. Fangefoge⸗

—

den haode Aftenen forhen Kl. 10 tager Nog⸗

1

652

lerne til Voerelſet med ſig, og giemt dem i fir Lomme, indtil han naſte Morgen kom for at Legge i Kakkelobonen. Saaſnart Criminalretten

ſik Efterretuing om dette, Selbmord, ſendte den

ſtrar Befuldmagtigede til Temple, for i Over⸗ verelſe af 6 Leger og Chirurger at optage en Synsforretning. Man fandt Liget paa en Seng

og en cirkelſormig ſterk Fure i Halſen omtrent

to Fingre bred. Kjendemerkerne pan, at han var qvalt, viſte ſig i Anſigtet og over hele Legemet.

— Man har endnu folgende Efterretninger an⸗

gagende Pichegru. Man hapde paa hans VNres⸗ bord, at han ikke vilde ombringe fig, fritaget ham

for at have nogen Vægter hos fig om Natten.

Han hapde tilvendt fig een af de Pinde, ſom Fangefogeden brugte til at fægge i Kakkelov⸗ nen. Aftenen tilforn havde han ſpliſt meget, og da han desuden var ſuldblodig, faa qvaltes han altſaa des lettere. Da man fandt ham ſtranguleret, aarelod man ham, men uden Nytte.

Liget blev ferſt bragt til Conciergeriet, der⸗ paa offentlig udſtilt i et af Criminalrettens

Verelſer, dernerſt for hele Publicums Bine gab⸗ net, og ſiden begravet under Escorte af et ſterkt Detachement Artillerie. — Saaledes endte Hol⸗ lands Erobrer og een af Europas ſtorßts Ge⸗ neraler fin Lobebane.

Den Engelfke Geſaudt i Muͤnchen, Hr. Drake, har ogſaa engang været N Mini⸗ ler her i Kiobenhaunn. .

— ul

8 85

Den Danſke Comitial⸗Geſandt v. Eyben, vil, efter ſin Tilbagekomſt fra Stuttgard, ogſaa overlevere Churcanzleren fit Creditiv. Miniſtren Drakes Cokreſpondence er nu oberſat paa Tybſk, og det forſte Oplag paa

300 Exemplarer er allerede udſolgt.

Videnſtabernes Selſkab i Muͤnchen har udſat en Prœmie af 240 Fr. for den bedſte Lobtale paa Tydſt eller Franſt over Votrpeket riets Opfinder — Guttenberg.

De ſedvanlige Forcringer, ſom den Bataviſke Regjering i Aar har gjort Algier, syede fig til 72000 Fl., og Tripolis til 12750 Fl.

Den 5 d. M. er Grevinde v. govendahl, hvis, Gemal nu er Danfk Miniſter i Holland, an⸗ kommen til Paris med ſin Datter, ſom er forme⸗ let med den Hollandſke Miniſter i «Kjøbenhavn, Hr. Bangeman Huygens. De vende om kort Tid tilbage til Dannemark.

Frankrige har i Neufchatel 1 455 adſkillige Perſoner arreſterede. Man har ſkrevet desangag⸗ ende til Berlin.

Den 23 f. M. blev een af de bedſte Bonder⸗

gaarde paa Grendſerne af Nordmoens Fogderie og Romdalsamt, ved Navn Aspen, et Nov for Luer⸗ ne, og kun to ubetydelige ÜUdhuſe bleve reddede. Ta helhavende Bonderfamilier bleve derved fatte t

den kverdigſte Forfatning. Da de til Gaarden horen de Mandfolk vare deels paa Fiſkerie, deels i

Skoven ſaa blev der ikke reddet andet end Crea⸗

turene, fon Fruentimmerne kun med Moie afholdt Luerne fra. Ilden ſkal efter Sigende være. opkom⸗ men pad følgende Maade. To Haaändſaugſkjcre⸗ re, ſom efter Sadvane havde brugt et Kul eller en Brand til at ſverte Snoren med, havde uden

at lægge Marke fil, at der var Ild deri, ſtukket

7

"Hg Sa 35 den i en Sprekke i Navren paa en Site med | Halm i, for at benytte ſig deraf naſte Gang, naar de behovede den. Som en Folge heraf greb Ilden fan haſtig om fig, at førend diſſe Ar⸗ beidsfolk“ havde ſauget Halvdelen af et Bord, ſtod ßele Svalen i lys Lue, og inden meget fort Tid antendte de øvrige: afbrændte Huſe. Al 398 Slukning var nu umuelig, ingen Hjelp var ved Haanden, og den (trænge. Kulde var Aarſag til, at : der her, ſom paa ſaa mange andre Steder, intet Vand var at fane, og at det maatte, bringes langt borte fra paa Vogne. Mærkeligt er det i øvrigt, at den afbrændte Gaard fordum har været beboet 3 af en berømt Mand ved Mavn Trygge, fra hvil⸗ ken den nærvævende Eier ſkal nedſtamme i lige Linie.

| Een Stue var der paa Gaarden, ſom var 408 Aar gammel, og Tømmeret i den var fan tykt, at den | a høie Dor, ſom en Mand til Heſt kunde paſſere igjennem, kun beſtod af to Stokke (i Bondeſproget Keindunger). Stokkene i hele Her vare mellem⸗ lagte med rødt Klæde iſtedet for Mo Sortegnelſe over de Stykker, fern ere beſtemte : til at opföres paa det Nongelig Theater a | i . fra den 23 til den 28 April. , MES. ganen. d. 23. Fetteren i Liſſabon og L' Orphe⸗ ? lin de la Chine. Tirsd. d. 24. Maleren og Agene, og Dans af Hr. Bautin og Jomfr. Bixrduſte. Onsd. d. 25. Hog over Hog og L L'Orphelin de la Chine. : Loverd. d. 28. Den Logerende af Hr. Kruſe, ſat i i Muſik af Capelmeſt. Kunzen. — De mange Venner. Nye Stykker, ſom ere beſtemte til at pere i Maſi Maaned: Den faderlige Kjerlighed. — Spradebaſſen. — Skatten.

Klobenhavn. Trykt hos P. H, Hoͤeckes Enke,

Bk i 1

Sr ld er *

Nyeſte

*

af . Kjobenhavn.

No. 42.

Den 23 April, 1804.

mente 95 forlagt af Ji i

Hytte feteret

2 der i Naturens Rige gives Dyr, Plan- i og Mineralier, ſom Naturkjenderne ere uenige om, til hoilken Claſſe de henhore, fans ledes gives der ogſaa blande Menneſkeue Skab⸗ ninger, ſom den ſtorſte Menneſtekjender har ondt ved at beſtemme, til hvilken Race de bor henføres, Sfær- gives der et Slags Menne⸗ ſker „der kunde kaldes Lykkefriſtere, have hjem⸗ me overalt og ingenſteds, og fremkomme og ſorſpinde, ligeſom Sommerfugle, under forſkjel⸗

ige Skikkelſer. De drive omkring fra eet Land til det andet ſom Franſke Emigranter,

7

2 656 5

uden andet Fadreneland end hele Jordkloden. Store Stader ere i Almindelighed Tumleplad⸗ ſer for ſaadanne Lykkefriſtere. J Dag ſpille de en Baronsrolle k Kjøbenhavn, — om fire Uger feer man dem med en Queue i Haanden paa et Billardhuus i Paris eller ſom Talere paa en Tribun i een eller anden Republik. Forfatteren har kjendt adſtillige ſaadanne Pers ſoner her /i Hovedſtaden, og iblandt andre een, hvis Skildring maaſkee ikke ſtager paa fit urette Sted ei dette Blad. Denne Aventurier opholdt ſig her i Staden for endeel Aar ſiden. Hau kaldte ſig Baron von O, og fore⸗ 8 gav, at han var af en meget anſeelig Fami⸗ lie i Wien, ſom han formedelſt en Duel havde maattet forlade. Han havde, efter hans 8 Beretning, taget Veien til Conſtantinopel, var kommen i Tyrkiſt Fangenſkab, og var af Tyr⸗ kerne bleven. tvungen til at lade fig omſtjare. S Han var derpaa. bleven anſat ſom et Slags Derviſch ved en Mochee. Efterat han havde tjent der i ſyv Aar, og gjennemgaaget mange Hendelſer og Aventurer, fik han Leilighed tå „ undlobe, og kom derpaa til ks Kjoben⸗ habn, hvor han ſom Baron von Orr tog

| 657 Logis : Adelgaden. Han kladte fig i galone⸗ rede Kleder, holdt en Tjener, ſom han havde medbragt fra Conſtantinopel, kom, efter hans eget Sigende, naſten dagligen til Hove,

arbeidede paa en Beſkrivelſe over det Tyrkiſte Rige og fit Fangenſkab i ſamme, gjorde

Tegninger til dette Verk, tog paa Puf, hvor

han kunde faae noget, og levede i alle Maader

ſom Baron. Sin Vertinde og alle dem, han ſtod i Regning med, fortalte han ſaare

meget om de uhyre Summer, han ventede ſig

med det forſte fra ſin Familie i Wien, og om den ſtore Anſeelſe, han ſtod i ved det Danſke

Hof, og ifær hos Enkedronningen. Hoer Gang han talede med een af fine Creditorer,

vare hans ſedvanlige Ord: „Jeg ſkal til Cour i Dag!“ — jeg ſkal ſpiſe hos Grey 8/4 mn Høg ſtal til Aſſemblee hos Geheimeraad N 1

og ſaa fremdeles. Sin Skrader fortalte han engang folgende Aneedote: (Jeg fad i Aftes

ved Kongens Taffel lige for Enkedronningen. Da jeg, ſom De veed, er en Meſter i at male en mignature, havde jeg faget min Farvelade

med mig, og medens Dronningen var engage⸗

ret i en dyb Discours med en udenlandſtz

o Prinds, malede jeg under min Serviette hen⸗ des Portrait. Dronningen, ſom markede, at jeg beſtandig betragtede hende, og ſom maaſkee Havde feet, at jeg malede „ ſpurgte mig meget naadig: Hvad beſtiller De, min kjere Baron von O. % Ingen Ting, Deres Maje⸗ ſtet!“ I det jeg ſiger diſſe Ord og løfter Haan⸗ den op, bliver Dronningen vaer, at jeg har malet hendes Portrait paa Naglen af min ſtore Tommelfinger. Ih, — charmant! charmant! raabte Dronningen, min kjere Hr. Baron! — „Hvor livagtigt! — Hvor livagtigt!“ raabte

alle de Tilſtedevarende, — og jeg forſikkrer Dem,

min kjere Meſter af man var færdig at fljære

Fingren af mig for Portraitets Skyld. Jeg

maatte nu love Dronningen at male hendes

Portrait i ſamme Maneer paa et Stykke —

Aeggeſkal.“ — Det vilde være for vidtloftigt, at anføre endog en Hundredtuſindedeel af alle de Aneedpter, denne Vindmager fortalte. Han

forſtod ſaa godt at tale far fig, at han i ad⸗

ſkillige Maaneder betalte, fine Creditorer med

Hofaneedoter og Beſkrivelſer over hans Cons

ſtantinopolitanſte Fangenſtab og hans ſtore God⸗

ſer i Hſterrig. De horte med VNrefryat og

5 Forundring paa haus Fortellinger, og tabte. baade Naſe og Mund, naar han talede om ſin Duel med en vis Tyrkiſk Paſcha. Men om⸗ ſider bleve de kjede af dette Slags Mynt, og hvordan det var eller ikke, nok er det, man

erfarede” med eet, at Baron von OR

havde en Morgen leiet ſig en Heſt i Go⸗

thersgaden, og giort en Tour ud paa Lan⸗

det. Man ventede og ventede, — men hverken Baronen eller Heſten indfandt ſig mere. Mar beregnede nu faa klart ſom to og to er five, — at Varonen var en Spitsbub. — For nogle Aar ſiden traf Forfatteren heraf ham hendel⸗ ſesbiis paa Frederiksberg, hvor han var gibt med en Danſt Pige, der langtfra ikke ſaae ud ſom en Baroneſſe; og hans usle Paaklædning vidnede tilfulde om, at hans tragieomiſke Rolle nu var til Ende. Han levede af at male Pors

traiter, og man kunde af det Hele flutte, at

han maatte have været en forloben Malerſvend, men ſom ved ſin idelige Omſtreifning havde

forſtaffet fig nogen Politur. Han var! sorigt

ikke blottet for Talenter, hvorved han i vore Dage maaſkee kunde habe gjort fin Lykke Han kunde ib bål wn imellem Benene og ſpille

SGG

paa ben; efterabe adſkillige Dyrs Lyd, f. Er. 9 mjave ſom en Kat, gjøe ſom en Hund, grynte ſom et Sviin og gale ſom en Hane; han kunde voltigere, bære adſkillige Skippunds Vægt paa 8 foruden flere andre ne

EonvasåftoterforBjeneftepiger.

Uagtet mange have ret meget at udſatte paa Tjeneſtepigerne i Kjøbenhavn ; uagtet man vil paaſtage, at en ſtor Deel af dem juſt ikke ere alt for ſedelige kan man dog med Grund antage; at mange af dem onſte at kunne lære de for ethbert Menneſke nødvendige Ting: Skriv⸗ ning og Regning / — hviffet de fleſte Tieneſtepiger endnu i vore Tider ikke have lart, — derſom ; der gaves en ſaadan Sondagsſkole *) for diſſe ſom for Haundogrksſvende og Haandocrks⸗ drenge.) Mon ikke en Mand, beſjelet af Jver for den gode Sag, vilde paatage fig at opret⸗ te en faadan Skole! — Unge Piger vilde der⸗

” Denne priigværdige Indretning, hvis Indfo⸗ relſe i Dannemark vi ſkylde den fortjente. Masmann Takken for, er alt for bekjendt til, at den behøver at omtales her anſſtandeligere.

1

661

ved ikke allene fane Lejlighed til at lere toget; men de vilde endog paa en for dem meget cri⸗ tiſt Frihedsdag afholdes fra at begaae mangen

en Letſindighed. Det er om Sondagen, at de fleſte unge Piger ere meeſt udſatte for at blive

forforte; thi det er i Almindelighed om Son⸗ dagen, at de fane Tilladelſe til at gage ud. Og hvor gaae faa mange af dem hen? J de gemeneſte Danſekipper, hvor ÜUdſkuddet af Haandvarksfolk og Sofolk er ſamlet. Her drikkes og danſes og ſpires. Der ſkal iblandt andre gives en vis Kjelder her i Staden, hvor der næfien hver Aften holdes et Slags offent⸗

ligt Bal. Naar man gaaer der forbi: paa. RE rs ſaadan Tid, fan finder man neſten altid nogle pyntede Tjeneſtepiger, ſom ſtikke Hovedet ind

af Kjelderhalſen, for at opvakke een af de der⸗ inde værende eller nyankommende Ehapeauers

Opmerkſomhed, og blive optagne blandt dees

res danfende Medſoſtre. Dette vilde" tildeels

kunne forebygges, derſom der gaves offentlige

Indretninger, hvor fattige Tjeneſtepiger, ſom vare blevne forſomte i deres tidligere Ungdom, kunde gage hen og blive underviſte i, Skrio⸗ ning og Regning og faae bedre Kundſkaber om

—

deres Pligter mod dem ſelv og deres Medmen⸗ neſtker. Hor mangen en i øvrigt veltenkende Pige vilde derved frelſes fra den Afgrund, ſom

en eneſte orkeslos Aften og Mangel paa Lei⸗ lighed til at uddanne fin Aand kan ſtyrte hen⸗ de t? — Fortjener det Kjon, ſom vi ſkylde de fleſte af Livets Behageligheder, ikke, at vi ar⸗

beide paa dets mindre formuende og mindre

1 dannede Deels Cultur og Oplysning? Hvor

mangen en værdig Daunegvinde kunde der ikke herved ſtjenkes Staten?

Monopolier.

EA Mange ville paaſtaae, at Monopolier ere ſande Blodigler i en Stat, ſom dræbe al glid og Vindſkibelighed, lægge Hindring i Veien for Folkeformerelſen, og ere Aarſag til ufigelig meget

Ondt. Jen vis Forſtand have de Ret. Enhver

bor være berettiget til at ernære fig paa den

Maade, han bedſt kan, naar den ikke ſtrider

2 mod Statens gjeldende Love, og ingen redelig

og lovlig Neringskilde bor være ſtoppet for nogen Borger. Men ogſaa Monopolier kun⸗

ne i en vis Heuſeende være gavnlige, Engelland,

EGER

— —

c , g 663 vi

hvis Exempel, i alt hvad der angaager Konſt⸗ KAR flids og Vindſkibeligheds Opmuntring, er aß megen Vægt, lærer os, at ſtore Opfindelſer kun

gjores der, hvor man ved Enerettigheder ſoger at belonne og opmuntre Opfindelſeskraften og Geniet. Heri, og i intet andet, maa man ſoge Aarſagen til de ſtore Opfindelſer, ſom gjores i Engelland fremfor i andre Lande; thi Clima⸗

tet foder ikke Genier af den Ratur. Den, der

planter et Træ, betragter dette, ſom fin Eien⸗ dom, og Staten værner om den: — hvorfor ſkal

den, der opfinder en for ſine Medmenneſter hid⸗

til ubekjendt og meget nyttig Ting, ikke nyde ſamme Ret og Beſkyttelſe? Det er retfærdigt og

billigt, at enhver, ſom opfinder eller indforer en

ny Ting — af "hvad Beſtaffenhed den er — bor, i det mindſte ſaalenge han ſelp lever, kun⸗ de ubeſkaaret nyde Frugterne af ſin Opfindelſe.

Vel kan man antage, at Opfindelſen maaſkee

kunde forbedres og bringes til ſtorre Fuldkom⸗

menhed, naar der gaves Leilighed til Kappelyſt;

men da man tillige kan forudſcktte, at Opfindel⸗ ſen maaſkee aldrig vilde være ſkeet, uden ved denne Mand; faa er det ikke mere end billigt,

at man lader fig. Høle med den ſagledes, ſom

1 U

664.

U »

den nu er, faalænge Opfinderen lever. At

forßlante Monopolier paa Efterkommere, at la- de Menneſter arve Rettigheder, førend de endnu

ere fodte, er noget, ſom ingen bor eller kan for⸗ dre. Men at belsenne den, ſom belønnes bor, og

"værne om hans paa Fornuft og Billighed grun⸗

dede Rettighedr „at nyde Frugterne af fit Ge⸗ nie, fit Arbeide og ſin Anſtrengelſe ,“ er ikke allene gavnligt for Staten i Almindelighed, men endog for hvert enkelt Menneſte i Sardeleshed.

n 8 N N 7 a 5 R z g | Deviſer paa Claſſelotterieſedler.

Deoiſe betegner, ſom bekjendt, et Sindbillede eller Valgſprog, og enhver, ſom fager en Claſſe⸗

lotterieſeddel, har Tilladelſe til at lade det uſin⸗

digſte Sindbillede ſkrive paa fin Seddel, og naar Å

den kommer ud, var det end kun med en Ge⸗

vinſt paa 6 Nolr., at faae det offentlig opraabt

og ſiden trykt i de udkommende Liſter. Der

gives 36,000 Lodder i Lotteriet, — altſaa næs ſten ligeſaa mange? Deviſer. Diſſe Deviſer ere

ſtundom meget uanſtandige og uſedelige. At

godtgjore dette ved Exempler vilde være aldeleg

overflødigt. Onfteligt vilde det derfor pære, at det

7

' | 665 25 d maatte blide paalagt enhver Collecteur at vogte ſig mere for at ſtrive Deviſer, ſom ſtride mod i Anſtendighedens og Sedelighedens Love, og

endnu) ønffeligere; at en Ting, ſom kan volde a

Misbrug, uden at ſtifte mindſte A Ae blive aldeles afſtaffet.

Bo n.

A Den 7 Auguſti forrige Aar bar der en

Ildsvaade i Nærum, hvorved 6 Huus mænds Boliger bleve et Offer for Luen. Cen af dem,

ved Navn Hans Hanſen, ſom Hr. Conference“

raad Colbjornſen har været ſaa edelmodig at forſtrekke med Bygningsmaterialier og ſom nu ogſaa har ſit Huus under Bygning, befinder fig i meget trængende Omſtendigheder. Da man maa formode; at der ikke er indkommet ſyn⸗ derlig Underſtettelſe til diſſe Brandlidte, ſaa

anmodes her den edelmodige Deel af Kjo⸗

benhaons formuende Indbyggere at betenke a diſſe ulykkelige Bonderfamilier med en, lden Hjelp. Bidragene kunne fermodentligen ſen⸗

des til Praſten i Sollerod.

— . *

666.

1

g R Kjoge bhgges der nu et nyt Domhuus. Bygentrepreneuren er Hr. Thrane.

Man vil nu almindelig paaſtaae, at den ;

forhenværende Skoleholder Friis, ſom nyligen har taget til Gjenmæle mod Studioſus John Ol⸗ fon, ſkal, uagtet han ikke er Guldſmed af Profes⸗

Blandede Ryhedern

ſion, for adſkillige Aar ſiden have udarbeidet en

Gulddaaſe, der vet ikke var emailleret paa fin Tydſt eller beſat med Glimmerſtene pad fin Franſt, men ſom man hidtil, efter alle Kjenderes Me⸗ ning, dog endun ikke har feer Mage til hos os. Endſtjont man bor onſte, at der gaves ſaadanne Skolemeſtere, ſom kunde holde den litteraire Ungdom lidet i Ave, ſaa vilde det dog i det Hele vare onſteligere, at en Mand af Hr. Friis's i Talenter hellere vilde anvende fin koſtbare Tid paa fremdeles at lebere vs ſaadanne Prætioſa ſom hans nysnevnte Guldbaaſe. |

Markeligt er det, at den Graſte Ild, hbortil man nyligen igjen har fundet en Re⸗ cept, og ſom fra det trettende Aarhundrede af har været ubekjendt, ligeledes er bleben opdaget

igjen i Aaret 1758 paa en Tid, da Frankrige

netop ligeſom nu havde Krig med Engelland. "Opfinderen var en vis Dupré, ſom i Seineflo⸗

den gjorde en Prøve med denne Ild i Ludvig den

Femtendes og hans ſtorſte Generalers Overva⸗ relſe. Ludvig var meget uheldig i de davarende Krige med Engelland, og ved at betjene fig af dette

b i

| BR 14 Å 4

667

Middel, ſom et eneſte Menneſke kunde ſwtte en

heel Flaade i Brand med, kunde han have un⸗

dertvunget Fienden. Men han belonnede Op⸗

flinderen for hans Opdagelſe, uden i mindſte Maa⸗ de at benytte fig deraf, og forbød ham derhos, at aabenbare den for noget Menneſte, hvil⸗ ket heller ikke ſtede. Man har ſtorſte Grund

il at haabe, at den nuværende Europeiſke Po⸗ litik vil handle ligeſaa humant, og ingenſinde detjene fig af et fan umenneſteligt Middel.

Poltaires og Rouſſeau's Liig ſtaae nu ved Siden af hinanden i det Franſte Pantheon. Diſſe to ſtore Mænd, ſom vare uforſonlige Fiender i Livet, ere nu fredelige Naboer t Doden. Ogſaa Uhyret Marat's Lifte ſtaaer der endnu, men hans Been vanhellige ikke mere Stedet.

Man venter nu, med det ferſte, efter Tyd⸗ ſke Efterretninger, at Regjeringen i Frankrige vil 8 arvelig.

J Engelland er der nu udkommet en Hiporie om Georg den Tredie 6 Bind. Negrene paa St. Domingo ſkulle nu fore en ſkrakkelig indbyrdes Krig. Det er bekjendt, at der ved Liber, en By ikke langt fra Rauenburg, paa det Sted, Hvor Guſtav Adolph faldt 1632, ſtaaer en

Steen uden mindſte Inſeription, om hoilken der

ir plantet otte Træer, og ſom enduu den Dag

i Dag betragtes af enhver Reiſende med et rort

Hjerte. Stenen har allerede 100 Aar forende

1

668

aeg Guftav faldt, været bekjendt for ſin Storrelſe. : "Efter Guſtavs Dod fif den Naon af den Svens å ſte Steen. Da den nu værende Konge af Sverrig for ikke længe ſiden opholdt fig i Luͤtzen vilde ha“ naturligoiis tage denne merkverdige Steen Hieſyn. Aftenen førend dette ſkede, gik to Fri entimmer, hvoraf det ene var en Xgtefælle « den forſte Skolelcrer i Luͤtzen, ud til Stenen, e flettede Krandſe af Kornblomſter omkring de! Da den unge Konge nu kom paa dette Ste . Door. hans ſtore Forfaͤder for 170 Aar ſide havde opgivet ſin Aand, kunde han neppe unde trykke fine Taarer. Men naſten ligeſaa us folte han fig ved at fee, at man. endnu efter fa mange Aars Forlob, af Agtelſe for den faldi Konge, paa det omhyggeligſte vedligeholder d ſimple "Mindesmærke, ſom Naturen felv. he fat ham. Intet Marmor — ingen prunken Opſtrivt behødes der til at vedligeholde Eri dringen om hans Navn og det Sted, han fal paa. Efterverdenen veed og foler det. :

En Tydſt Reiſende beretter følgende Naar man undtager de Tydſke i Holſteen, ſa have alle de vorige Danſte Underſaatter, de

leve af Agerdyrkningen, ikke over 64 Tilnavn hvilke endda ſadvanligen ere forenede med Rar ne af det gamle eller nye Teſtament. — Pete Peterſen, Lukas Peterſen, Paul Peterſen, Jaco! | Peterſen, Niels Nielſen, Niels Popſen ꝛc. 8 nogle Egne og pan adſkillige Oer troer man, at befinde fig i det forjættede Land. Man gi⸗

8

ver her Folk Israelitiſte Navne: Moſes, Iſaak, (bel, Samſon, Jonas og. faa fremdeles. Nogle Aae af Kjerlighod til det gamle Teſtamente end⸗ u videre. Mun træffer blandt diſſe Heboere n Maleachi, en Ahitophel, en Machabeus og n Nebucadnezar. Bornene have igjen andre Navne end Fedrene, og om man end fager obeliſterne til Hjelp, er det dog neſten u⸗ meligt, at udfinde Bedſtefaderen til en talrig amilie. Vel er det paabudet ved en Kongelig Prordſte at opkalde Børnene efter Fadrene, — men imod indgroede Vedtægter ere endog de ſſeſte og billigſte Forordninger uden Virkning. Bonden troer, at han ikke kan ſkjelne ſin Ra⸗ des ſyv Børn. fra fine egne, naar han ikke gi⸗ er dem alle forſtjellige For- og Tilnabone. 3 Schwabenthal har der den 23 f. M. ildraget ſig en beſynderlig Begivenhed. En nygivot Bondekone "følte Smerte. og Trykning i Maven, ſom tiltog faa ſterkt, at hun ſage fig nod⸗ ſaget til at tage ſin Tilflugt til en Saarlage i St. Gallen. Denne aſviſte hende, fordi han troede, at det var en Folge af. hendes Frugt⸗ ſommelighed. Nogle Dage derefter kom hun igjen og bad ham indſtandigen om Medicin. Legen gab hende Brakvand. Den forſte Gang, hun vomerede, opkaſtede hun en Mængde ſmaa Slanger, ſom vare deels over, deels henved en Tomme lange. Dagen derefter havde Smer⸗ ten endnu ikke lagt fig, og hun drak nu lunken Melk med endeel Salt i. Ru opka⸗

670

ſtede hun ogſaa en ſtor Mengde Slangecg. Men

hun følte endun noget i Maven, og drak derfor

mere endnu; fort efter kom der noget op i Mun⸗

den. Hur tog fat pan det og traf nu en Slan⸗

ge af 12 Fods Længde ved Halen op af Halen.

Da hun habde flængt Dyret hen paa Gulvet,

vilde det tilbage igjen, og høidflede og veiſte ſig i Veiret, da det fandt Modſtand.

JI Viborg Avis leſer man folgende: At Hr. Iverſen er en meget intereſſant og vittig Aviis⸗ ſkriver, derom er kun een Stemme iblandt hans Publicum; men at en Maud af Hr. Jverſens Cul: tur og Talenter kan finde Glede i at opſnappe og publicere Anecdoter, ſom kunne tiene til at kaſte

Haan paa en Stand, hvort han dog viſt fjender

mange værdige Mend, det er et ſorgeligt Beviis

pag den menneſkelige Aands Ufuldkommenhed; hans

Aneedote af Geheime⸗Juſtitsraad Moſer i No. 41 ſynes dog, naar den anatomeres, kun at vare ſkre⸗

| |

vet pour animer le hon ton; at en Landsbypreſt

ſogex et andet Kald, kan af mange, ofte fÉiulre

Grunde, være rimeligt; at han føgte at fane er

Kald i en Egn, hvor Viindruen voxer, det er, ſom mig ſynes, intet Beviis for, at Manden gjerne dvelede ved ſterk Drik, men ved en menneſkekjer⸗

lig Fortolkning beviſer det allene, at Manden ſogte

det mildere Clima, ja maaſkee ogſaa god Viin, for ved den at flikke pan et ſvekket Nerveſyſtem, der ligeſaa ofte er den ſtilleſiddende Studerendes ſom den udſvevende Libertiners Lon. — En ubegribelig Preſtemand maa det have værer, der vilde flytte, allene fordi han i hans Sogn manglede en Fjerde⸗ mand til en L'hombre, da dette Spil Bog: ligeſaa godt drives af tre.“ *

*

Kjøbenhavn, Trykt hos P. H. Hoͤeckes Enke.

| |

: É R Ve ſre

beer enge

af 5 e ee

—

No. 43.

Den 27 April, 1804.

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

—

Eegteſtabsſkiismiſſer.

Sen Skilsmiſſer ere nu noget ganſke i fædvanligt i Kjobenhaon. Man knuytter og ſonderhugger Hymens Baand med lige megen Übetenkſomhed. Det, der i Dag forekommer den unge Egtemand ſom Roſenkjeder, anſeer han efter et Aars Forlob for Jernlenker. Man har feer gruſomme Mødre,” ſom have givet Af⸗ Fald: paa det Barn, de bære under deres Hjerte, og været fan døve for Naturens Stemme, at de hellere have villet ſtode de Born fra ſig, ſom 8 de have næret ved deres Bryſt, ja ſette dem pad p Foder hos Leieqoinder end bed nogenlunde at

| ; | |

7

—

e

lempe fig” efter deres Mænds Sdagheder, eller rette deres egne Feil, at forſone ſig med

den, de habe ſluttet den helligſte Pagt med. Den ubetpdeligſte Übetydelighed er ofte Aarſag i

til ſaadanne Uenigheder. En liden Misfor⸗ ſtaaelſe, — en Nogle, ſom ikke har været hængt paa ſit rette Sted, — ja, et eneſte tvetydige Ord — er ofte, ifær hos ſimple Folk, Aarſag til deres Skilsmiſſe. Hretudere og egennyttige Lommeprocuratorer oppuſte i Almin⸗ delighed Ilden, og inden man veed et Ord

deraf; er Ægteparret for Magiſtraten. Manden ſkilles nu fra Konen, forpligter fig til at beta⸗ le hende et Underhold, ſom han, . ifær; ngae han ſiden givter fig paa ny, ofte ligeſaa lidet | kan udrede, ſom hun leve af. Bornenes Op⸗ dragelſe forſommes, — en ſtundom haardhjer⸗ i tet Stedmoder behandler dem tyranſt, og tu⸗

finde: ſorgelige Optrin ere en Folge af dette for

ſte Skridt. Mon det ikke var godt, at der blev oprettet en egen Forligelſescommisſton for uenige LEgtefolk, og at man ikke alt for villigen tilſtedede Skilsmiſſer? Hor mangen en Mand, — hyvor mangen en Kone, fortryder ikke bagefter ſin Skilsmiſſe? Der gives kun

673.

" faa uenige Ægtepar, ſom jo ved fornuftige Folks Magling og med Tiden igjen kunde blive enige. Ligeſaa urigtigt ſom det er at lade Folk Jeb i Bgteſkab, ſom beſtandigen ligge i Strid, ligeſaa ſkadeligt er det ogſaa, ſtrax at ſonderhugge et Baand, fordi der er kom⸗ men en liden Knude. derpaa,

En Chineſers Tanker ved fit Op 5 hold i Kjobenhavn. (Jet Brev til hans Ven i London.)

Tro ikke, min Ungdomsleder! at Fraværels ſen kan formindſke min Agtelſe, eller at den lange Fraſtand kan udſlette⸗ Dit Minde af mit Hjerte. Jo lengere jeg reiſer bort, desmere føler jeg mit ſmertelig Savn: de Baand, der knytte mig til mit Sedreneland og til Dig, kunne aldrig los nes. Kunde jeg finde noget, der fortjente at tilſendes Dig fra faa langt fraliggende et Land, ſaa ſkulde jeg med For⸗ ! neielſe ſende Dig det. Men for det forſte maa Du lade Dig noie med Gjentagelſen af mie forrige Lobte og med ufuldſtendige Efter⸗ Attninger om et Folk, ſom jeg kun ſaare lidet

É . .

É

674 Å har lert at kjende endnu. En Mand, der forſt har været tre Dage i en Stad, kan der kun have giort Jagttagelſer over Ting, ſom ere ſaare almindelige og paatrænge fig Sandſerne og Indbildningskraften; jeg anſeer mig ſelb her for et nyſkabt Veſen, der er indtraadt i en ny Verden: enhver Gjenſtand opockker For⸗

1

undring hos mig; den ſtorſte Ubetydelighed

morer mig, indtil Nyhedens Glands er for⸗ ſvunden. Forſt naar jeg har ophort at beun⸗ dre Alting, vil jeg formodentligen blive viſere, og ſammenligne de Gjenftande, fom jeg nu bes Feber uden Eftertanke. | 1. Jeg befinder mig altſaa nu i Kjoben⸗

havn: jeg begloer alle Folk, og alle Folk be⸗ gloe mig; i; det lader, ſom de finde noget ſert 14

min Figur, og havde jeg aldrig forlade mit

—

ETS SEE rr

2 3

Fedteneland, faa vilde jeg uden Toiol ſin⸗ [

de deres Sigur ligeſaa latterlig; men ved ide⸗ lig Ombandring har jeg lert at indſee, at man ikkun bor lee af Daarligheder, og at intet for⸗

2 k 2 SÅ

. zjener Spot uden Nederdkcgtigheder og e

Das jeg havde forladt mit Fadreneland og bar kömmen uden for den ſtore Muur, fag

anne i

"i

9

eg „ anſaae jeg enhver Afoigelſe fra de Chineſiſke Sa⸗ der og Vedtegter for Afoigelſe fra Naturen. Tunguſernes blaa Leber og rode Pande bragte mig til at lee, og ligeſaa kunde jeg neppe bare mig for Latter, da jeg ſage Taurierne pryde deres Haar med Horn. Oſtjakerne, puddrede med rod Jord, de Kalmukiſte Skjonne, kledte i Faa⸗ reſtind, for zom mig hoiſt latterlige, men jeg merkede ſurt, at jeg ſelv, men ikke de, for⸗ tjente at elees. Med Uret beſkyldte jeg andre for Se'hed, fordi de tilfældigviis ikke havde min Naaleſtok for deres Smag, ſtjont denne Maleſtok dog grundede fig paa Fordomme og partiſkhed. Jeg gider derfor iffe. tale om, at Je Danſte i Henſeende til deres Üdvortes afs vige fra Naturen, og dette er alt, hvad jeg i dette Oieblik kjender til deres Caracteer; mue— ligen ville de kun forſkjonne Naturen; thi dette ger dog den egentlige Henſigt med alle Overdrivelſer i Klædedragt, og det er ſaa uſkadelig en For⸗ fengelighed, at jeg ikke allene tilgiver, men Zendog billiger den. Higen efter at overgage andre er det, ſom bevæger os dertil, og da denne Tilboielighed er en Naringskilde for

4

EJ . 2 576 9 mange tuſinde i det menneſkelige Selſkab, fan kan kun en Nar ibre derimod.

Du 5 værdige Fumm Hoam, hob mange Hender der, endog iblandt Chineſerne, | lebe af deres Medborgeres Stolthed. Vore | Naſeborere, Tandfarvere, Hienbrynplukkere

8 vilde alle mangle Brod, hvis deres Medbor— gere manglede Forfengelighed. Ihidlertid ſys—

ſelſatter Forfengeligheden dog ikke i Forhold ; faa mange Hænder i China ſom i $)"enhavrd, og her har en Cavalier eller Dame ne ge et eneſte Lem, ſom jo ved Konſten lider een ler anden Forandring.

Naar jeg i sorigt betragter Indbyggernes morke Anſigtstræk, faa ſkulde jeg neſten troe,

at Nationen virkelig er fattig. J China have vi det Ordſprog: at man kan læſe i Folks Hine, Hvor rige de ere: ſkulde vi bedømme Kjoben⸗ habnerne efter, denne Regel, faa gaves der ikke noget fattigere Folk under Solen.

8 3

Lommeprocuratorer. 5 Ligeſom ſand Videnſkabelighed og gammeldags Redelighed begynde at blive ſjeldnere, ſaaledes

677

begynde Boger og Procuratorer i Lommeformat at tage til. Poetiſke Lommeboger og reanke⸗ fulde Lommeprocuratorer ſtoder man nu paa neſten ved erhvert Skridt, lige fra Nordkap til ' Miſſiſippifloden. Man har næfen udryddet

Kopperne ved Vaccinationen og Ülvene ved ud⸗

ſatte Præmier — ſtulde det ikke være mueligt, agſaa at udrydde Lommeprocuratorer, diſſe ju⸗ ridiſffñe Muulvarper, ſom undergrave den of⸗ fentlige Sikkerhed og Rölighed? — Jo, de maae og bor kunne udryddes, naar man kun noie efterſporer deres Longange. En Lomme⸗ Procurator er een af de farligſte Skabninger i i en Stat; han er langt farligere end en Uto, langt farligere end Smaakopper: — diſſe dræbe kun, — men hine ſeipine Folk og berede hele Familier deres Undergang. De ligne graadige Orme, ſom gnave paa den ſpadeſte Deel af Frugten; — paa Blomſtret. — Det er den fattigere, — den eenfoldigere Deel af vore Med⸗ menneſker, ſom diſſe uhyrer i Almindelighed beſnere. Penge ere deres eneſte Maal, — de⸗ res eneſte Afgud; — Räanker og Lobtrokkerie deres eneſte Studium. De leie og kjobe Vid⸗ ner, de opegge de ſtridende Parter til beſtandig

678 Uenighed. Spørger man: hvorpaa kan man kjende en Lommeprocurator? ſaa lader dette Sporgsmaal ſig ikke anderledes beſvare, end: ved de Kiendemerker, her allerede ere anv ferte. J. Almindelighed er det forulykke— de Juriſter, ſom i Smug drive Haandverk med deres Renker baade paa: Landet og i

Kjobſtederne. Jeg har kjendt adſkillige faa

danne Skabninger. Det er dem kun om at gjøre at indvikle Folk i Proceſſer, — og naar de forſt have bragt det faa. vidt; fad er Spillet vundet for dem. „Sog! For Proces! Sog Revanche! De kan aldrig tabe)! De fkal dinde; det ſtal jeg nok paſſe“ ere deres ſcd⸗ vanlige UÜdtryk. De ere i Almindelighed For- tropperne til ethoert juridiſk Feldtog. At fingere Regninger, — at ſkaffe Vidner og fri Proces, det er Smaating, ſom de ſtrax ere beredte til at love. Taler man til dem om Forligelſescommiſſionen, faa falde de den en Formalitet, — en Forſal til Themis's Tempel. De inſtruere Parterne i Forveien om, hoad de ſkulle ſige, for at undgage Forliget, ja mode maaſkee endog ſelv for dem. Om de end tilfulde indſee, at alle deres Kneb

og Lurendrelerter ikke i Grunden ville gavne

1

679

noget, fan. betjene de fig dog deraf til at malke de Menneſter, der ere ſaa ulykkelige at komme i deres Klor. De lade fig ikke noie med at egge Folk til at ſagſoge hinanden, men de give endog Ideer til Proceſſer. At det ſidſte er et ligeſaa ſandt ſom ſorgeligt Factum, det veed enhver, hvis Stilling i Livet har givet ham Leilighed til at lere at Fjende Lommeprocura-⸗ torer og Rabuliſter. Jeg kunde oplyſe alt, "Hvad her ſiges, med uomſtsdelige Exempler. ; Men at nævne Kjendsgjerninger af den Natur, uden tillige at nævne de paagjeldende Perſoner, kan ikke nytte noget. Derfom det bar mueligt at fremdrage ethvert Lands og enhver Tidsal⸗ ders Retsprotocoller, — o, da bilde man gyſe ved at fer, hvorledes Retfardigheden ſtundom af Lobtrekkere og Lommeprocuratorer er bleven for blendet, ja traadt under Fodderne, — hvor⸗ ledes den uretferdigſte Sag er bleven vundet ved leiede Vidner og falſke Documenter. Had nytte de viſeſte og retfardigſte Love, ſaalenge ſaadanne juridiſte Uhyrer exiſtere? Med et Par kjobte Vidner, — et falſkt Document kan man jage Retfardigheden ind i et Muſehul. Hoad nyptte Love imed Stratenreperie og Ty⸗

580

verie, naar man ved Hjelpaf en zommeprocurator kan beſtjcle endog en afdod Mand, og berdve faderlsſe Born og ſorgende Enker deres Eien⸗ | dom? — Derſom det engang kunde bringes ſaavidt, at enhver Mand bles nodſaget til at

pære fin egen Sagforer , fan vilde diſſe Uhyrer bogſaa forſvinde, og da havde Verden gjort et betydeligt Skridt fremad til fin Fuldkommenhed. Jeg ſkal ved en anden Leilighed viſe, at denne Idee ikke er faa aldeles nudforlig, ſom den fine,

*

*

Comoediekikkerter.

Den, der i vore Dage, vil regues blandt Folk af Levemaade , maa have en Kikkert med fig, naar han gaaer paa Comoedien. Fruen⸗ g immer og Mandfolk, uden Forſtj⸗ l, maae be⸗ 5 kigge her alting igjennem deres Kikkerter. Men

hvad kan dog i Grunden tenkes utaaleligere og uanſtendigere, end med en Kikkert i Haanden at

betragte et Menneſke fra Top til Taa? Den, der paa Gaden vilde ſaaledes ſtille ſig hen og beſkue Folk, vilde man enten anſee for et meget u,forſkammet eller for et reent afſindigt Menneſte. Hoad der imidlertid ojelder for uanſtendigt

*

nn — 7 rr:

, —————— EK ea SEE

i . 681

paa Gaden, betragtes paa Comoedien ſom en

Ting, der horer til bon ton. Men hoordan a det nu er eller ikke, "faa er man dog nu en⸗ gang bleven ſaa ganſke enig om, at begloe og begloes her, at end ikke en Dame paa 48 Aar vredes over den unge Springfyr, ſom med ſin Kikkert i Haanden monſtrer hendes carminrode Kinder, falſke Tender og falſte Haarlokker. Kun den uſkyldige Landsbypige, der kommer forſte Gang paa Comoedien, maa det forekomme underligt, at diſſe Kjobenhavn⸗

fte Herrer og Kjobenhavnſte Damer, ſom troe

at beſidde ſaa megen Levemaade, ikke undſee fig ved at betragte hende med Kikkerter og Hienglas, — ret ſom om de var ſterblinde eller ſom hendes Anſigt og Paakladning vare forſtjellige fra alle andre Menneſters.

Blandede Nyheder.

arten paa Kjobenhabn er nu igjen k r, men den anſeelige Tilforſel uagtet, ene paag alle Livets. Fornodenheder dog eget høie. Den forſte Skipper, ſom fil med Brande, der var faa, vandt; maatte brendes, forend det vilde

0 kibe fuld $ ere Pri endnu kom É

Re:

682

brande, og at det grønne Mos paa det var

endnu i den meeſt blomſtrende Tilſtand, — fif

18, ſiger atten Rigsdaler for hper Zavn. Horigheden i Trondhjem har efter Stift—

amtmandens Reſolution ladet bekjendtgjere: at

de Indoaanere i Byen og Forſtederne, ſom hol de Heſte, ſtulle baade Rat og Dag beſtandigen have et paa en Slade ſtagende Kar i Bered— ſkab, under Mulct af 1 Rolr. hver Gang nogen af dem heri. findes forſommelig. Lige— ledes ſtal Karret, efter Aarstidens Beſkaffen⸗

hed, beſtandig være fuldt af Vand, og enhver

Huuseier beſtandig, efter Huſets Sterrelſe, have en heel eller halv Tonde Vand ſtagende. Brendemanglen i Kjøbenhavn har været ſaa ſtor, at adſkillige af de udenlaͤndſke Minis fire ſkulle have anholdt ved Hoffet om, at fane Brandeved oberladt af de Kongelige Skove.

Af den Hollandſke Escadre, ſom har vær

ret i Bergen, er, efter Actionen med Fregak⸗ ten Thetis, Corvetten la Foi Batave, vendt tilbage igjen. Af de to andre armerede Hol⸗ landſke Skibe, er det ene ſeilet til Holland,

fot,

men det andet krydſer 'endnn i Rordføe: Esca⸗

efter Forlydende, at oppebie en ſterr

dres Ankomſt.

Virtuoſen Romberg, ſom man 0 med faa megen Fornsielſe i Kiobenha ! nu ankommen til mens. ) 3

ir hort er

—

————— —H—:? rr

— —

683

J Trondhſems Avis No. 30, ſiges i et Stykke om Oeconomte, af Bogtrykker Ste⸗ phanſon, blandt andet folgende: „At den, ſom har havt det Held eller Uheld, at herbergeres inden Fengſlernes Mure noget længere end Dognſtuens Alder, vinder Erfaringer; ſom han forgjeves vilde” lede efter i den vide Verden, blandt andre ogſaa den, at intet Menneſte, ſom lever i vore" Arreſthuſe og har 6 A 8 f. dagligen, kan af Mangel tilſette fin Hilſen, om han end flere Aar opholder fig der, RB. naar Arreſthuſene ere ſaaledes indrettede, ſom vor milde Regjering byder, de bor vere; ja, man kan bære ſikker paa, at naar Perſonen er ſtuppen ud af Convolfuttet, om han endog i flere Aar har været i dette Gjemme, og han da ikke kommer ligeſaa karſt og trtoelig derfra, ſom den Tid han med megen Hoitidelighed. bleg: indpakket, da er det ikke Levemaadens, ei heller Convoluttets Uduelighed, der gjorde ham til en Skrantning, men Tilfældet Anti⸗Apathie og ſtore Synder mod Oeronomien. Dette maa man lege Marke til er ikke hypothetifkt fremſat; faaledes forholder det ſig, og ikke anderledes. Jeg,“ ſiger han fremdetes fame denne Erfa⸗ ringsſkole været Eleve 2 Aar, i Selſtab med omtrent 40 andre unge og gamle ane fem havde de ſikkreſte Udſigter 4

ſaavel om Natten ſom om Dagen 5 til Lanker, Baalet, Hul og Kagen,

71

684

og ikke een var i dette Tidsrum incomoderet af

de Tilfælde, man giver Navn af Sygdom⸗ me, da det dog var en Samling af Ruſſer, Jos der, Tydſkere og Jyder, ſaa man kunde ventet,

at Climatet ikke havde været dem faa. gunſtigt,

ligeſom og mange af diſſe ikke havde andre Paa⸗ rorende end de fire Vegge, og modtog ingen ane den Medlidenhedsgave end fri Luft og Vand; men alle befandt. fig vel og ved faa, godt. Lune, at mangen en Capitaliſt vilde gjort et meget proſitabelt Bytte, hvis han kunde truffet en Om⸗ bytningscontract med een af diſſe.“ i En Mechanicus Walſtroͤm foreviſer nu i Bergen med den hoie Yorigheds Tilladelſe ſit

Konſteabinet, beſtaaende af forſtjellige mechaniſfkte

Euxperimenter, og til Slutning bliver der med blotte Fødder "gaaet paa stede Jern med langſomme Trin. J Aarhuus giver det derberende dramati⸗ fie Selſkab nu Bal paa Raadhuſet. Ved den Ildsvaade, ſom i Aalborg d. 9 April lagde Kjobmand Norregaards Bolig d Aſte, er der foruden andre Varer opbrændt 600 Tor. Hſterſoiſt Rug, 300 Tdr. Malt, 500

Ddr. Havre og 400 Tor. Byg. Hele S Se

vurderes fot: 50,000 Rdlr.

Blandt de Engelſte Skibe, ſom ſidſt i Rob: f. A. i Kattegattet bleve overfaldne om Natten af det haarde Nordoſtveir med Froſt og Snee⸗ fog havde ogſaa eet ner lidt Skibbrud paa Hi N Men da det dagedes, fane man

al i - 4 „:!:! TEN] SEN nn

É 385

Land) kaſtede Anker, og var Ulykken ſaa ner, at Skibet alt begyndte at ſynke. Ved Hjelø

af Holmboerne, ſom ilede til, blev, Skib, Gods og Menneſtene reddede, og Fortsiet, ſtjont læk/ bragt: i ſikker Havn ved Hals.

Praſten Hr. Meden. har udgivet en Praken i Anledning af Ndsbaaden i Aalborg d. 9 April.

De Kobenhavnſke Masqueraber bære ikke Vand mod den, der fryligen har været i Berlin. En Tydſt Forfatter har, for endog at beviſe den beconomiſte og politiſke Nytte af Masquerader, godtgjort, at der ved denne eneſte Masquerade er fat over 200,0, Rdlr. i CEir⸗ Leulgtion. Allene Sværd feierne have fortjene korgetybe Louisd' or med at forferdige Sabler for lizeſaa mange Bjergſkotter. Af Neſtaurae teurer og Spiſeverter var der 17. | General Murat, Gouverneur i Paris, har fundet ſig foranlediget til at anbefale Gar⸗

Aiſonens og Nationalgardens Offleterer og

Underofficierer, allevegne at gjendrive de af il⸗ Veſindede Menneſker udſpredte Rygter Lat Pis Hbegru' s Dod ikke var en Folge af Selomord. og at der hoer Nat ihjelſkydes mange Anklagede.““ Borgerne mage vide, at ſaavel den militaire ſom

kivile Juſtits kun forvaltes under offentlige For⸗ 5

mer / og at ingen Straffkyldig er bleben domt,

nden at hans Dom ſtrax er bleven offentlig opſlaaget. De Arreſteringer, ſom ere ſkeete ſiden > Moreaus Haftelſe, have endmere ſtadfaſtet, at

. 686

fan: er ſkyldig. Hidtil er alt, hoad Stordom⸗ meren har ſagt, og inter andet end det, han har ſagt, blevet beviiſt. 9 Admiral Nelſon har fadet en Forſterk⸗ | ning af Krigsſtibe, og kan nu med Foie dele ſin Flaade i to Escadrer. Med den ene vil ban foörtſatte Toulons Bloquering og med den anden gjøre Expeditioner mod Algier og andre Sopladſer. | Den berømte Necker er nuligen dod i ſit | 72 Aar. — Hans ikke mindre bekjendte Datter, ſom af Kongen af Preuſſen har faaet 20,000 Rdlr., paa det hun ſkulde opholde fig der, havde aldrig. ſaaſnart erfaret,” at hendes Fader var ſyg, førend | hun forlod Berlin. e Begjering af Hr. Hofkobberſtikker Lahde, meldes her, at det ikke var den graa Marmor Obe⸗ liſk til Mindeſtotten, ſom er opreiſt for de Faldne fra 2 April 1801, men det hide Marmorſtykke, ſom er ind ſluttet i Fundamentet, Herr Kjøbmand, ulf fen i Livorno, har ſkſenket dertil, i

Stykker, ſom ere. beſtemte, til at opføres pag det Kongelige Theater fra den 30 April til den 5 Mafi. i 1 d. 30 Apr. Embedsiver og en Enkrte⸗ * Tirsd. d. 1 Maji. Den Legerende. 3 — É den er los. Torsd. d. 3. Ponce de Leon 09 en Entree af CD | Dablen og. Mad. Schall. Fred. d. 4. Reiſen til Oſtindten let nyt Sipkte l | EN Ball. LOrphelin de la Chine. SNE i ind d. 5, —Kjerlighed uden: eee Mol⸗ leren i Provence.

JJCCCTCC SST HÅB DE sk Klobenhavn. 1 hos P. H. Hoek kes Enke |

FF"

Nyeſte ö

S Hild eri

i, af. Kjøbenhavn,

No. 44.

Den 30 April, 1804.

1

; nee es forlagt af J. Werfel.

Livaſſurggee- Selſkab.

Det er forſt i de ſenere Decennier, at Menne⸗ ſtene ret have begyndt at indſee Vigtigheden af,

at ſtaae hinanden med forenede Krafter bi, for

at afvende den Nod, ſom Familiehovedernes Dod kunde ſtyrte deres efterladte Enker, Born

| eller Venner i, naar de ikke efterlade fig nogen

klakkelig Formue. Man indſaage, Hvor. meget

Menneſkenes forenede Kraft ſormager, naar falles Bedſte er dens Drivefjeder. Den deres i: E ligende Tanke, at kunne betrygge de Menneſker,

man ſkylder Forbindtligheder eller berer God⸗

hed for, endog efter fin Dod, mod Nod og Trang,

1 * re | 2

688

anſporede Opfindelſeskrafteg til at udfinde Ind⸗

retninger, hvorved dette letteſt kunde opnaaes. Saaledes opſtode Forſorgelſes⸗ og Underſtsttel⸗ ſesſelſtaber. Men det varede ikke lange og det

gik hermed ſom med de fleſte gode Ting a denne

Verden, — det blev misbrugt. Det, der i

Begyndelſen kun havde Almeengavn til Hiemeed, blev tilſidſt en Induſtriegreen for Stifterne. At ſtefte en Forſorgelſescaſſe for Enker ꝛc. var Veien

til at ſkabe fig et Levebred. Den, der ingen Be⸗

tjening havde. og dog vilde lebe uden meget Arbeide, oprettede en Forſorgelſescaſſe, ſom aabenbar var beſtemt til at forſorge ham ſelv

—— gnen

iſtedet for andre. Endog Folk, ſom hoerken kunde ſkrive eller regne, gave fig af med at fif»

te Indretninger af denne Natur. For at lokke

0

Intereſſenter, anſatte de Bidragene fan lave og lovede derimod fad ſtore Fordele, at enhver,

der kun havde fært Søren Mathieſen, maatte indſee, at det Hele kun gik ud paa at fore Folk — iſar menig Mand — bag Lyſet. — En⸗ hver, der dommer med Eftertanke vil ufeil⸗

barligen tilſtage, at det neppe kan falde. i en

; |

; : |

i

Stkraders eller Skomagers Lod, uden prophe⸗

tiſk Indſtydelſe, at gjøre. rigtige mathema⸗

2

]

|

689 ege

tiſke Calculationer, ſom i andre Lande de ſtorſte og lerdeſte Mænd have tilbragt mange Aar over. Det er ligeſaa umueligt for en Skoma⸗ ger at gjøre en ſaadan rigtig Beregning, ſom for en Profeſſor i Mathematiken at ſye et Par Sko. Man har og ſeet og feer endnu dagligen, at de Menneſker, ſom i Almindelighed paatage ſig at udarbeide Planer til andres Forſorgelſe,

* ere, for at ſige Alt med eet Ord, ſande Pro-

b

jectmagere. Kjøbenhavn vrimler nu af For⸗ ſorgelſese er. Vore Adreſſeaviſer have b Henſeende til deres Anmeldelſer temmelig Liighed med Dyrehaugen; ved hvert. Skridt møder man her en Tuſindkonſtner, ſom raaber:

Kommen Sie herein! kommen Sie herein!“

Nehmen Sie Billet!“ — For 46. ugentlig” til hver Enke — hedder det hiſt — faner man 200 Rdlr. aarligen. Hvad er Folgen heraf? Een⸗

fluoldige Folk, ſom ikke indſee, at diſſe Fireſkil⸗

linger ugentligen, inden man veed et Ord ders af, blive til 40 Rdlr. og derover aarligen, lade fig af diſſe Lygtemend fore hen i en Moſe,

Hvor de inden føje Tid ſynke lige ned til Ørene, og takke Gud, at de kunne komme heelſkindede

derfra. J Forſtningen er der kun faa Enker, og Contingenten følgelig ubetydelig.” Alle ſtrem⸗

/ gu 4 690 og

me derfor til. Men naar nu Enkernes Antal beſtandig ſtiger og Udgivten f. Ex. til 20 Enker bliver 40 Rdlr. aarligen, faa er der naturligviis faa, der have Raad til at gane ind i Selſtabet, og mange af dem, der allerede ere deri, maag, | melde fig ud eller lade fig üdelukke, fordi de ikke 5 kunne preſtere den trpkkende Contingent. Jo ' Så ſtere Enker der nu blive, desmindre feer Caſſen ſig iſtand til at penſionere dem. De, der alt⸗ ſaa have været fan ulykkelige eller lykkelige at blive Enke i Begyndelſen af S Selſtabets Opret⸗

telſe, have nu nydt Penſion paa de efterfolgen | | des Bekoſtning. — Kun en Indretning, hvor ' man forud: feer, hvad man har at ſoare, f. Ex.

en Indretning ſom den i London 1762 oprettede Livaſſurance fortjener Anbefaling. Mere end 40 Aars Erfaring og de agtverdigſte Mænds Vidnes⸗ Puyrd ſtadfeſte, at den ikke er caleuleret paa at fore Interreſſenterne bag Lyſet eller føde en Boghol⸗ der og Caſſerer. Beregningerne ere blevne! gjorte af Engellands ſtorſte Mathematikere. Man har allerede længe følt Nedvendigheden

af en ſaadan Indretnings Oprettelſe hos os. Efterat der i forrige Aar var gjort Forſlag der,

til, paatog Hr. Juſtitsraad H. P. v. Eg⸗ gers, Hr. Prof. Gamborg, Hr. Aſſeſſor

.

691 5

i

Rafn, Hr. Juſtitsraad G. Thorkelin, Hr. Prof. J. Wolff og Hr. Prof. Kall ſig at ind⸗ rette Planen, hvilken nu er udkommen i Tryk⸗ ken. Forſt og fremmeſt maa man lægge Marke

til, at ingen ved denne Indretning kan lide no

get egentligt Tab. Ved Enkecaſſer f. Ex. udbeta⸗ les Pengene kun i det Tilfelde, at Manden doer; doer derimod Konen, førft, faa ere Pengene gjerne aldeles tabte. Men i Livaſſurance⸗Selſkabet faaer enhoer, ſom lader en Summa forſikkre, Pengene udbetalte i hvert mueligt Tilfælde, Indretnin⸗ gen ſtal efter Planen omtrent vere ſaaledes: Enhver kan beſtemme en Summa fra 100 indtil 5000 Rdlr., ſom ved hans Dod bli⸗ ver udbetalt, til hvilken Perſon han vil. Der betales intet Indſtud, men kun viſſe Pro⸗ center af den forlangte Summa. Diſſe Pro⸗ center betales efter de aſſurerede Perſoners Al⸗ der og Summens Steorrelſe. Enhver kan fade de Procenter, han har udbetalt, tile bagebetalte, eller med andre Ord, gage ud af Selſkabet, naar han vil, dog at det forſte Aars Contingent hjemfalder til Caſſen. Den, der ved fin Indtredelſe i Selſkabet ikke har fylde ſit 28de Aar, fritages,

*

£ *

692 5 8

*

naar den af lem betalte Contingent beløber

tilſammen faa meget, ſom der ffal udbeta⸗

les af Caſſen, aldeles fra at betale noget Bis

drag mere. Det ſamme er Tilfældet med en⸗

hoer ældre Perſon, for. efterhaanden har betalt en ligeſaa ſtor Summa, ſom ven⸗

tes udbetalt. For alle de indbetalte Contin⸗ genter ſaavelſom for /alt, "hvad enhver har betinget ſig at fade üudbetalt, er der en i alle Henſeender fyldeſtgjorende Garantie. — Det

vilde bre at onſte, at dette af fan ſagkyndige

Mend indrettede og paa faa billige Vilkaar

grundede Selſtab maatte finde Fremme og

Underſtottelſe hos os. Det vilde ikke allene ſtifte langt ſtorre og reellere Nytte end de faas |

kaldte Enkekaſſer, men det vilde endog fette

enhoer, ſom ikke er vis paa at: efterlade fig

nogen Formue, iſtand til at forſkaffe de Men⸗

|

ne ker, ſom han enten ved Naturens eller Ven⸗ ſkabets Baand er kuyttet til, en, efter Om⸗

ſtendighederne, klakketig Arv. Hvor mangen

en Mand har ikke Dottre, ſom, efter hans Dod, blive uforſorgede, fordi de mangle en

Medgiot, eller Sonner, Tom ikke kunne begynde

nogen Haandtering, fordi de mangle fornøden

— 7 ̃

— ͤ O—

693

Underſtsttelſe? Ho vilde ikke, uden mindſte Tab,

i levende Live plante et Tre, ſom efter hans Dod igjennem mange Generationer kunde bare de herligſte Frugter? — Indretningen beſtyres her ved Renters og Renters Renters beſtan⸗ dige Samling. Det er bekjendt, at den, der ved Chriſti Fodſel havde fat 1 Rdlr. paa

Renter og ladet Renterne beſtandig lægges til

Capitalen, havde nu ejet en ſtoͤrre Skat end

Keiſeren af China. Det er denne Grundſckt⸗ ning, at Stifterne af det Engelſke Livaſſurance⸗

Selſkab ere gagede ud fra. N

Tallotteriets Trekning. ; Een af de Ting, ſom en ſtor Deel Kjobenhav⸗ nere ikke værdige nogen ſynderlig Opmarkſom⸗ hed, er Tallotteriets Trekning. Men interreſſant er det imidlertid dog for Menneſkegrandſkeren at betragte den. Dette Lotterie, ſom forhen bley trukket paa Raadhuſet, træffes nu paa Charlottenborg. En ſtor Stillads med et Telt over opreiſes lige udenfor Indgangen til Byg⸗ ningen. Allerede nogle Timer førend Træknin⸗

gen arbeider man paa Tüberedelſerne. Fra

—

4

i (

BENE 694

Klokken tre ſamles efterhaanden alle Lykkens Candidater. Qbinder med deres forſultne Born

N

ä paa Armen, ſom forgjeves ſtrige, at de ere ſult⸗

ne, — thi deres Moder har offret de 8 ß., hun fulde kjobt et Brod for, paa Lykkens Altar — ſtaae foran for Lykkehjulet og glæde fig allerede i Tankerne over den Ambe eller Terne, de ville

faae ud. Dovne Lykkefriſtere, ſom ville leve godt uden at arbeide, ſtaae med deres Sed⸗

ler i Haanden, for i Hieblikket at kunne ſee, hvorvidt Fortuna er dem gunſtig. Kjellinger, fan forte ſom det Caffegruus, hvoraf de have ſpaget, hoilke Numere der ſkulle komme ud, for⸗ fælle og lade fig fortælle, forklare og udtyde Drom⸗ me. Anne Gertſen fortaller, at hun har drømt i Nat, at hendes Mand havde et Par Stovler paa af — Ild, og dette betyder No. 24. — Hans Tydſkers Kone har dromt, at Rundetaarn var bleven forvandlet til en eneſte Butterdeigs⸗ kage, ſom et heelt Regiment Italienſke Conditore vare i Fard med at ffjære itu for den Kjsben—

havonſke Ungdom, og dette betyder No. 3. —

Ole Smeds Kone har drømt, at hun havde ve— i 0

ret paa Masquerade, hvor alle Masquerne vare

klͤdte ſom Fleſteſtinker og Faarehoveder, og

——— — r ———ů—ͥ — i —¾¾4

—— — — —

r

—

8 695

blebe forterede, — og dette betyder No. 80. Diſſe Drommere tale altſaa ikke om andet end om Dromme — om den Fadaiſe, ſom Mette har begaaet ved ikke at tage No. 15 i Wands⸗ bek og den hun nu begager i ikke at tage No. 80 i Kjsbenhavn. — J nogen Fraſtand fra diſſe ſeer man andre Perſoner af mere Di— ſtinetion, — diſſe beſtyde ikke Lykkens Tempel med Lommepufferter ſom hine, men med Mor- fore De plyndre Caſſer for at kunne ſpille i Lotteriet. — Nu rykker der en Comman⸗ do Soldater frem og ſlager en Kreds om⸗ kring Lykkehjulet, ſom omkring en Synder, der ſkal henrettes, Paukere og Trompeter for» kynde Feſtens Begyndelſe— En Opfoſtrings⸗ huusdrengz ſom en Time tilforn har have blaa uldne Stromper og en gron Vadmels Kjole paa, er nu kledt i Guld og Silke, og er et fandt Billede paa Lykkens underlige Rykker. Haabet — denne brogede Sommerfugl, — ſom gjoglende ſocver for hoer af de Tilſtedederendes Phan⸗ ä taſte, — bærer fig her ad ſom fad mange Store — det lover meget og holder lidet. do Nu⸗ mere lægges ned i Hjulet og Muſiken gjenlyder 6 Gange, førend den knipſte og ſtundom ubillige j ; 0 f r

U

*

596

*

Fortuna indfinder ſig i egen Perſon. Der bin des et Bind for Hinene pag Drengen,” fordi

han, ſom den perſonificerede vykke, maa og bor være blind. Nu trakkes 5 Numere, ſom for Public itetens Skyld efterhaanden. kaſtes ud iblandt Publieum, NB. det Pablieum, ſom naſten flaaer. hinanden. ihjel for at faae et Numer, for hvis Tilbagelevering der paa Lottocomtoi⸗ ret betales 2 Mk. Haabet, ſom gjoglede faa meget. for de Tilſtedeverende, begiber ſig nu

g paa Flugten. Kun Muſiken og Paukernes Lyd

er — ſom omtrent ved Spidsrodloben — iſtand

til at dampe de forſultne Børns Skraal og

de i deres Forhaabninger ſkuſſede Modres For⸗ bandelſer. Hele Skarer træffe. nu bort med Fortvivlelſe i Anſigtet og inderlig Fortrydelſe

SR Hjertet ober deres tabte s

Blandede Ny peber. å

Det kan tjene ſom et nyt Bevlis paa, hvor me⸗ get man hos os ynder Oplysning og Publieitet,

at Cancelliet nyligen har forundt Hr. Prof. Nye⸗ rup fri Adgang til Cancelliearchtvet, for deraf at

5 betjene fig ved Udarbeidelſen af fit ligeſaa vigti⸗ ge ſom interreſſante ſadrenelandſte Vark: Hiſto⸗

y

eit, ſtatiſtiſe og litterariſk Skildring af Danner”

mark og Norge fra det de til det 19de Mars hundrede. — Man kan haabe; at Verket vil ved de rige Kilder, ſom her aabnes for: Forfatteren, einde ſerdeles meget.”

Det Gronlandſke Compagnie har nu 11

Skibe, hoert paa 30 Commercelæfter, lea fare paa Grönland.

; Hr. Generalauditeur P. Roſenſtand Gol⸗ (fe udgiver, ſom bekjendt, en Samling af alle de militaire Reſeripter, Reſolutioner og Colle⸗ gialbreve, font angaage den Danſte Krigsmagt

til Lands. Da det Kongelige Generalitets⸗ og

Commtſſariats Collegium ſidſt i Januarii befa⸗

feder at alle efter 1763 udkomne gjeldende Reg⸗ lements og Ordres ſtulde ſamſes, faa forenede

Hr. Krigsraad Hedegaard, i hvis Lod dette

vidtløftige og byrdefulde Arbeide faldt, fig med

General⸗Auditeuren om, at benytte ſig af hans

Samling; ſaavidt Juſtitsvæſenet er angagende,

og pan det Forlaggeren ikke nu eller i Tiden

derved ſkulde lide Tab, bleg det vedtaget / at

der i den anforte Samling ſkulde optages alle

de Ordres og Reglements, ſom Krigsraad Hen degaard til Efterkommelſe af Generalitetets Be⸗

faling fandt nødvendigt at lade trykke. — Tre

Trykkerter ere nu ſoſſelſytte med at trykke dette Vark, ſom vil blive færdigt: om kort Tid,

da der krykkes fer Ark ugentligen. Det kom

mer til at beſtage af fre Binde i ſtor Oetav, 5 z id £ ved, 7

1

4

698

*

og vil, naar det er fuldendt, være ligeſaa vig⸗

tigt et Mindesmarke i vor ele militaire ſom hiſtoriſke Litteratur. 5

Der trykkes nu paa et Reglement for det Så borgerlige Militaire, det borgerlige Artillerie og

for Kongens Livfagercorps. | Den Samling af Bøger, ſom ſtulde vær

lings Auction, er endnu ikke ſolgt under Haanden. Men Eieren ſtaaer efter Sigende i

Handel desangagende med Hr. Hoieſteretsadvo⸗

cat Rottbell. Bøgerne ere alle eens indbundne og ſkulle have koſtet 6000 Rdlr. Man fandt for nogle Aar ſiden i Fyen

et Skelet af et Menneſke i et gammelt huult

Tre, ſom efter de Vaaben, der vare ved det, at domme, lod til at være en Krigsmand, fon

havpde ſtjult fig i Træet for at undgaae Fien⸗

dens Forfolgelſe. Der var ſaa meget ſtorre Grund til denne Formodning, ſom man af Hiſtorien veed, at der i den Egn var fore⸗

faldet, blodige Feldtſlag imellem de Danſke og

Soenſke. Man har nu ganſfe nyligen habt et

lignende Exempel i Engelland, hvor man liger

ledes har fundet et ſaadant Skelet i et huult Træ. Benene vare af ualmindelig Storrelſe.

J Aarhuusavis leſes folgende: Til naie⸗ re Oplysning i Hr. Morſings Bekjendtgjorelſe

angagende en Subſtriptions Aabning til Bre—

defelds de i Aarhuus Wee No. 29

(|

(4 É i k i

ret folgt i Loberdags paa Boghandler Mal⸗

1699 3

meldes: at Henſigten er ikke allene at opreiſe denne fjeldne og høiftfortjente Mand et Monu⸗ ment, men tillige af oprette en Stiftelſe til Trengendes Underſtottelſe og Vindſkibeligheds Befordring; ſaaledes ſom nærmere af en valgt Direction, hvori, Grevpſkabets Beſiddere pre⸗ ſidere, bliver vedtaget, og i fin Tid offentlig bekjendtgjort, hvilfen Stiftelſe, ſom, faa overs eensſtemmende med den Afdodes Minde, ſkal kaldes Bredefelds Minde. J øvrigt beroer det paa enhver Concourrents fri Villie, at beſtem⸗ me fit Bidrags henſigtsmasſige Anvendelſe. Undertegnede, ſom p. t. antagen Caſſerer og Bogholder, modtager enhvers behagelige Bidrag. FPryſenborg d. 22 Apr. 1804. 2 Tommeſen.

Alle de Soloſtuffer, ſom findes paa Konſt⸗ kammeret i Kjobenhavn, henflyttes nu til Ros ſenborg Slot, hvor de ſkulle gjemmes tillige⸗ med den Holmſtjoldſte Samling ſaavelſom den, der for har hort til Univerſitetsbibliotheket. Den ſtore Soloſtuffe, ſom vurderes for 5000 dir, mener man at ville blive ſmeltet, da dens bethdelige Værdie er dens eneſte Fortjeneſte. Alt det vorige Guld og Solv, ſom findes paa Konſtkammeret, vil nok ligeledes om føie Tid blive henfivttet til Aol

P. Bregentdahl og J. Roſenkilde i Aal⸗ borg have fra en ubekjendt Menneſkeven faaet et Brev med 180 Rdlr. ſom et Bidrag til no⸗

É 70

: f 7 * ; N 1 — CR genlunde af oprette det Tab, de have liidt ved Ildebranden d. 9 April. — Ligeledes fik

ER ev i Kø k é * RE > 8 — — || „

S. Morch, i det Hieblik han vilde gage

ombord, et for ſeglet Brev med 80 Rolr. mg Kjobmandsbetjentene i Aalborg.

Den Keiſerlige Miniſter Grev v. Kaunitz

har ved fin Afreiſe fra Kjøbenhavn faaet ud— betalt den ſedvanlige Afſkedspreſant, 1200 Rödl. og den forrige Charge d' Affaires, Hr. von Kreuſe, 600 Rdlr.

Ekter Tydſte Blade vil 5. K. H. Kron⸗ prindſen ved fin Ankomſt til Norge lade uddele et Quantitet Korn for at bode paa den der⸗ værende Mangel:

Hr. Jackſon, Engelſt Præf i Helſingoer, er⸗ flærer nu i fine trykte Breve til Hr. Mourier, dens nes Efterretning om den Brittiſte Kirkes Tilſtand i Helſingoer for virkelig ufuldkommen og i mange

Dele urigtig. Han ſiger, at han i Dannemark

er bleven behandlet. uretfærdig (unjust) og at man allerede i Aaret 1794 gjorde Forſog paa at ſtille ham ved hans Kald eller Levebrod. Udeblivelſen af hans Lon var den egentlige Aarſag til den Tviſtighed, han har havt, og hans Vegring for at give Slip paa fit. Lever

brod Aarſag til Toiſtigheden i Forveien. Dette

ſidſte findes anfort i den i ſamme Anledning nedſatte Commisſtons Protocol. Ackerblad'har nu i det Franſke overſat den

of ham i Skandinaviſt Muſeum indrykkede Soen⸗

/

i 0 5 5 — 5 rd

— Å HOL

ſke Afhandling om to Runneinſeriptioner, fone

man har fundet i Venedig, og om Varengerne,

og forøget den ſaavel med fine egne ſom med d'Anſſe's og de Villoiſons Anmerkninger.

— Engelland have nogle Arbeidsfolk, ved

at gabne en Hvælving, ſom havde været tillukt

over 100 Aar, ftødt paa adſkillige Fade, der

vare bedakkede med Skimmel og Muld. Da

man aabnede dem, fandt man, at det var pp⸗

perlig conſerveret Portviin. :

Der ſiges, at man ved at forni e Galſiernes eller Franſkmendenes Keiſerdemme, vil beſtem⸗ me Bonapartes Broderſon, Napoleon Ludvig Bonapartes Son, til den forſte Conſuls Efterfel⸗ ger, derſom denne ſkulde doe uden Livsarving, og at Joſeph Bonaparte ſtal vaere den unge Napoleons Formynder.

Iblandt tre fra Smyrna til Malaga komne Skibe var der et Danſk, ved Navn Grev Bern⸗

ſtorff. Men nagtet de trængte til Vand og Proviant, afviſte man dem dog, for Forſigtig⸗ heds Skyld, ved en bevæbnet Baad,

Da den ulykkelige Due d' Enghiens Fa⸗ der, Prinds Conde, ſom opholder ſig i London, erfarede ved Greven af Artois ſin Sons Dod, faldt han i Beſbimelſe og ſagde, at dette var den ſidſte Spire af hans Slægt. Due d Eng⸗ hien ſkal have udmarket ſig, da Moreau gjorde ſit Tilbagetog i Tydſkland.

om

Imellem de nordiſke LER ſkal der ny⸗ lig 0 været underhandlet en Alliance. 1 Man forſikkrer „dat Bonaparte for forſte Gang vil gjøre Brug af fin Benaadningsret i Henſeende til Moreau, uagtet han beſtandig fin» | des mere ſkyldig. Det hedder, at Bonaparte vil tillade eller befale ham at begive fig til Isle de France, hvor hans Gemalindes ſtorſte For⸗ mue findes. 6 Alle Lereanſtalternes Beſtrelſe i Rusland

koſte nu 1,319,450 Rubler. iz,

Stykker, ſom ere beſtemte til at opföres pag det Kongelige Theater fra den 7 til den 25 Maji. i

Mand. d. 7. Den Logerende.

Tirsd. d. 8. Reiſen til Oſtindien.

Fred. d. 11. Epigrammet.

Leverd. d. 12. "Maleren og Ligene. Mand. den 14. Reiſen til Oſtindien. Tirsd. d. 18. Den ellevte Junii.

Torsd. d. 17. Spradebaſſen og Skatten.

Fred. d. 18. Medbeilerne.

Loverd. d. 19. Spradebaſſen og Skatten⸗ (For Mandags Abonnenterne den 21.)

Tirsd. d. 22. Spradebaſſen og Skatten.

Torsd. d. 24. Apothekeren og ee

Fred. d. 25. Ida.

44

Kiobenhavn. Trykt hos P. H. Hoͤeckes Enke,

——— ——

Rheſte

dene

af ebenen,

No. dag;

Den 3 Maßi, 1804. 1 5 5

— —

unluiödivet og forlagt af J. Werfel.

1 —

Konſtacademiet. ; 15

BY in man ikke vil antage med Rou ffeaut, at Videnſkaberne og Konſterne have bidraget

til Menneſteſlagteus Fordervelſe, faa maa man

ogſaa for deres Skyld yde Frederik den Femte,

under hvis Regjering de ſaa at ſige. begyndte at blomſtte/ ſin varmeſte Taknemmelighed.

J de andre Kongers Tid, ſelv under Chriſtian den Femte og Chriſtian den Sjette, der dog

anvendte ſaa meget paa Bygninger, var det

kun Üdlendinger, der brugtes til ethvert Konſt— arbeide, og Hiſtorien viſer os i den bekjendte

Å

—

704

dets egne Born ikke faa let kunde her gjøre

(|

Magnus Berg), et Exempel paa) at Lan⸗

nogen Lykke. Carl v. Mandern, Pezold, ſom

prydede Chriſtiansborg med herlige Stykker,

|

i

Le Clerc, Billedhugger, Miani Hiſtoriemaler, og Tuſcher, Maler, Kobberſtikker og Bygme— |

ſter, oprettede vel under den fidftnævnte Kone

Elever kunde øve fig i Tegning efter maadelige Monſtre; men Frederik den Femte, Muſer⸗

ges Regjering et Slags Skole, hvor 8 til 10

nes ſande Beſkytter, forvandlede denne Skole

til et virkeligt Academie, ſom under en Sal⸗ lp's, Pilo's, Preislers, Brødrene Jardin's og Stanley's Beſtyrelſe aabnede den ſtjonneſte

”) Chriſtian den Femte, ſom tidligen ſporede

hans udmerkede Genie, lod ham underviſe

hos ſin Hofmaler, Peder Anderſen, og der⸗ paa reiſe til Italien. Landgreven af Heſſen⸗ caſſel vilde taget ham i Tjeneſte, men han | foretrak fit Fædreneland, hvor man ſiden ved Bagtalelſe og Skumlevie gjorde ham kjed af ſin Konſt. Man beſtilte Malerier hos ham,

men lod dem male af Krock og Coffre. En⸗ deel af hans Malerier fees endnu i Frederiks⸗ borg Slotskirke og af hans Arbeider i El⸗

phenbeen paa Konſtkammeret i Kjobenhaun.

705

Lellighed for den Danſke Ungdom til at ſtudere Konſten og ſiden ved indtraffende Leiligheder at gjøre Udlændingerne undværlige, Academiet ; har nu otte Profeſſorer og fire Informato⸗ rer, ſom for ſtorſtedelen have fri Bolig paa Charlottenborg. Enhver, hvad enten han er indfodt eller fremmed, kan nyde her fri Un⸗ derviisning. Elevernes Antal ſkal nu være omtrent 500. Hvert Fjerdingaar udfættes der to Solomedailler, en ſtor og en lille, i hoert Konſtfag, og hvert ander Aar anſtilles der en ſtor Concours for to Guldmedailler, ligeledes en ſtor og en lille. To af de Indfodte, der have vundet den ſtore Guldmedaille, nyde Neiſeſti⸗ pendier paa 400 Rdlr. og blive, efter deres Hjemkomſt i Almindelighed optagne ſom Med: femmer: af Academiet. Det ſidſte nyder garli⸗ gen af Kongens Caſſe 5000 Rolr. — Betragter man denne Indretning fom een af Hovedaarſa⸗ gerne til Konſtſmagens Foredling i vort Fa⸗ dreneland, ” faa fortjener, den af tælles blande de Stiftelſer, der gjøre Dannemark Wre. Men

Skade, at Konſtfolelſen er for lidet udbredt

| hos os, til at den ſtore Mængde: unge Men⸗ neſker, der beſtemme ſig til dette Studium,

706

kan tyde det for enhver” Konſtner nodven⸗ É dige Üdkomme og ifær den for ham uundvær |

lige Uafhengighed og Sindsrolighed. Hvad nytter det at danne Genier, ſom man, naar

de ere uddannede, ikke kan gjøre Brug af?

Hvor faa Leiligheder gives der hos os for Konſtneren til at aflægge Prøver paa fine Car lenter? Derſom . f. Ex. ikke vil

nedlade fig til at male Vægge og informere

Born, faa vilde det ofte falde ham vanſkeligt

at fortjene ſit Brod. Selv blandt dem, der have Wone og Formue dertil, gives der ſſel⸗

den nogen, ſom beſtiller et Arbeide hos ham,

hvori han kan viſe ſin Konſt. Man ſporge ens

gang vor Abilgaard eller Clemens, hvem og

hvormange der have forlangt noget Konſtarbei⸗ de hos dem? Det var en Engelſt Kobberſtyk -

kehandler, — ingen Danſt Millionair, — der gab

r

Clemens Leilighed til at frembringe et Kob⸗

ber ), der gjor vort Fadreneland ligeſaa me⸗

4 ki * —

* Montgommery's Dod. Konſtneren ble v for⸗ ſkreven til Engelland for at forferdige dette

Stykke, og fif, om jeg huſtker ret, 6000

Rdlr. for Pladen. Det er nok den forſte

Udlanding, der har nyde en ſaadan Wre i det

' 3 — 1

72%

gen Wre ſom hans Navn udodeligt. Abil⸗ — gaards ypperligſte Arbeider paa Chriſtiansborg bleve et Offer for Luen, og med Veemodighed ſeer enhver Konſtelſter denne Dannemarks Apel⸗ les at nærme ſig ſin Alders Vinter, uden at man hidtil har givet ham Leilighed og Op⸗ muntring til at ſkjenke os andre Meſterſtykker iſtedet for dem, vi miſtede. Hvad ville vore Efterkommere ſige, naar de ſee vore Capitaliſters glimrende Palaier, uden at finde i dem et enes ſte Arbeide af denne Mand, hos Navn vil nav ⸗ nes med Hoiagtelſe, naar deres Marmorbyg— ninger ere Støv, — Endog Theatrets Papiir⸗ billeder ere malede af Üdlandinger. — Ligeſom' Leilighederne til Konſtnernes videre ÜUddannelſe og Üdkomme er ſaare faa, ſaaledes ſynes den Bygning, hvori Academiet nu er, at være alt for indſkranket. De Stykker, der ere belon— nede med Guldmedailler, henge tildeels om⸗ kring paa Trapperne og i Forſtuerne. Ad- ſkillige af dem ere ſaa beſkadigede og tilſmurte, egoiſtiſke Engelland, men det er nok ogſaa den forſte Konſtner, ſom practiſkt har beviiſt Britterne, hvor uſandt det er: “at der kun fodes Menneſker 1 Engeland.“ 5

78s

at det ſandelig ikke kan være noget behagellgt Syn for en Konſtner, at ſee ſit Arbeide hen⸗ | hængt paa ſaadanne Steder og i ſaadan en Forfatning. Hvorfor er der ikke en egen Sal, Hvor alle ſaadanne Pramieſtykker kunde blive ophængte? — At hænge et Stykke, der er Reſultatet af mange Aars Flid i en Port, hvor Vegterne hver Aften ſamles, er dog alt for ydmygende for Konſten. At Salomons Dom henger i Indgangen til Politiekamret, kun⸗ de endda, ſom et Sindbillede paa Viisdom for— enet med Retfærdighed, lade fig forſvare, men

de oorige Stykker, der ere ophengte her, bur—

de virkelig tages ned, og, ſom ovenfor er ſagt, hænges op efter Tidsfolgen i en egen Sal. Ogſaa i Henſeende til Udſtillingen af Premieſtykkerne lader der fig gjøre adſkillige Erindringer. Det er godt; at ſaadanne ÜUd⸗ ſtillinger kunne have faa megen Publicitet ſom mueligt, thi i Smagens Rige bor det ſtaae enhver frit for, at lade ſin Stemme hore. Men. faa; behageligt. alt frit er, ſaa maa man dog tilſtaae, at det ikke er overeensſtemmende med Klogſtaben, at indlade enhver uden aller⸗ mindſte Betaling. Dette giver kun Anledning

709

til Misbrug. Varelſerne vare ved ſidſte Ude ſtilling faa propfulde og Tillobet af Mens neſker, iſer den laveſte Pobel, ſaa ſtort, at ingen ſand Konſtelſter kunde fage noget at feer og at mange vare ubehoblede nok til næs ſten at kaſte Stykkerne omkuld ). Vort Fats tigveſen er efter fine ſtore Udgivter endnu tem⸗ melig fattigt, og enhver Forogelſe i dets Ind⸗ fægter er Gavn for Almeenheden. Kunde det derfor ikke være godt, at man [od enhver, der ved en ſaadan Leilighed vilde tage Academiet i Hieſyn, betale nogle Skilling til de Fattige? — Hvad Antiquerne i den ſaakaldte Ridder— ſal angaaer, da ere de ikke paa det bedſte med⸗ handlede, og det er virkelig beklageligt at ſee, hvorledes kaade Drenge, hver: Gang Acade⸗ miet ſtaaer aabent, mishandle de ſkjonneſte Gibs⸗ aftryk af Oldtidens uopnaaelige Meſterverker. Iſcr er der et coloſſalſt Hoved, "hvis Naſe de holde et ſyndigt Huus med. Ja, det er endog gaaet ſaavidt, at ſkjandige Menneſker have, for⸗

) Jet offentligt Blad er der ipret imod, at Folk den Gang beholdt Hattene paa. Men man vil paaſtaae, at Trengſelen gforde det neſten umueligt, at tage Hatten af.

RER,

modentlig med et ſkarpt Inſtrument, moleſteret

den Mediceiſte Venus, for derved at betegne dens

membrum genitale. Og: beſynderligt er det, 1

at den nu allerede har henſtaget over et Aar i denne Tilſtand. — Ogſaa mod de mange nøgne Figure har man Foie til at anke. Hos Konſtneren og Konſtkjenderen oppakke de maaſkee kun Beun⸗ dring, men hos den fore Hob — uſadelige Ideer.

Mat: forbyder jo Billedhandlere at udhænge

ufædelige Kobbere, og her, hvor der ſaa ofte kommer Menneſker af forſtjellig Alder, ja end⸗ og Born — her ſkulle de vellyſtigſte Figurer,

hvis ſcadelige Virkning endnu foroges derved, at de ere aftrykte i Gibs, sſtilles offentligen til Skue? — Man bor haabe, at Vedkommende ville tage denne Erindring til Eftertauke. Konſtens Beſtemmelſe er at forædle — ikke at

forverre Sederne. Antiqueſalen kunde overs

alt vere lukket ved ſaadanne offentlige Udſtil linger, hois Hiemed blot er at viſe Concours⸗ ſtykkerne og ny forfærdigede. Konſtarbeider. —

8 8 Henſeende til Lererne var det at ante at deres Tal, blev forøget. Det er umueligt for et eneſte Menneſke, ot kunne underviſe fan mange Elever, ſom der findes i hver Claſ⸗

*

— —— — 7

711

ſe/ og det vilde maaſkee i Grunden være cht

bedre, om det fandtes nodvendigt, at lade enhver; ikke ganſke fattig, Elebe betale noget, var det end nok ſaalidet, og. anvende Indtag⸗ ten til at lenne flere Lærere. :

* (4

2 "|

Beftindife Rig dom

Hvad er Aarſagen fil at en Procurator, — en Skriver, — en Kjobmandsbetjent kun be⸗

bover at gage til Veſtindien, for efter nogle Aars Ophold der i Landet, at vende tilbage.

med Gulddynger, Papegoter, Cocos nodder og Skildpadder? — Gives der da faa mange u⸗ opdagede Guldminer i dette Schlaraffenland? 2— Groer Guldet der pag. Træer? — kort — ved hvilke. Midler feer man fig der iſtand til at ſamle Sfatte i ſaadanne Maſſer og i faa kort en Tid? — Alt dette er for os Kjobenhav⸗

nere næften en Gaade. Men faa meget ved

man dog, at ſelden nohen Prakker er reiſt

til Veſtindlen, den at vende kilbage ſom en tilſyneladende Capitaliſt. Man bereg⸗ ner. Kongers og Keiſeres Indkomſter og ÜUd⸗

givter, Staters og Nationers Vee og Vel, i

712 men ingen har hidtil endnu ſeet fig iſtand til ; ; at opføfe det Problem: hvorledes det 8 var dratmile ſtore St. Croix — den lange Gade

St. Thomas, og den ſtenede Klippegruppe St. Jean kunne forvandle Prakkere til Milllonalrer og omſtabe enhver Kjsbenhavonſk Graaſteen til en Veſtindinſt Diamant. At man ved Talen⸗ ter og Handelsgenie kan gjore Lykke og fart Formue i Verden, det er meget naturligt, men at enhver i Flang, uden Talenter, uden Ind⸗

ſigter og uden Handelsgenie, ſkal kunne opnaae

det ſamme blot ved at reiſe hen til et Land, ſom kaldes Veſtindien, det er en Ting, ſom, um den end ikke er imod, dog altid er og vil | blive over Fornuften. Det eneſte, ſom det kunde lade ſig forklare med, er, at den Veſtin⸗ diſke Tonde Guld RRS) ligeſom den Sven⸗ fie, kun omtrent er en & af en Danſk.

Blandede⸗ Ny heber 5

He. Kammerjunker Neergaard ſtal habe bu, det Juels Enke 290 Rdlr. for et af ham mar let Familieſtykke i Paſtel, men ſom hun onſker at beholde feld Det vifer , hvorledes: Fuel, omgiven af fin Kone og fine, Born, ſid⸗ der og maler,

3

Efter en SÉrivelfe af 28 April lage den Gang Iſen ved Chriſtiania, 22 Mile ner, ſaa ſtark, at man neſten kunde kjore paa den.

Den Norſte Poſt afgik tilforn preciſe Kl. 5 fra Chriſtiania. Efter ſenere For an⸗ ſtaltninger maa den nu bie ſex Timer over den⸗ ne Tid, indtil den Trondhjemſke og Bergeuſte Poſt er ankommen. Naar de ikke komme in⸗ den fer Timer, faa behøver den ikke at vente langere paa dem. Dette er iſer nødvendigt. i en Aarstid, ſom nu, hvor Foret over Dovre: fjeld er ſaa vanſkeligt. J Fremtiden ſkal den Norte Poſt gang to Gange om Ugen lige⸗ ſom den Hamborgſke, og den vil da formodent⸗ lig komme til at gaae herfra om Onsdagen og Loverdagen. Denne ny Indretning ſtal tage fin Begyndelſe d. 1 Julti d. A.

De Drenge, ſom vare vante til at holde et Slags Pikkenik eller Spilleſelſtab i Longan⸗ gen ved det afbrendte Slot, ere nyligen beet transporterede i Huus.

I Chriſtiania opraabtes den 30 f,. M. så Leſter Skotſte Steenkul forſt Tondeviis og ſiden efter Vegten.

Den conſtituerede Stadsphyſieus Monrad i Bergen lader bekjendtgjore, at man, i Folge Mad. Pytters Opfordring om Bidrag til Un⸗ derſtottelſe for de Spedalſte i St. Jørgens Hogs pital, ſkulde troe, at hun var den forſte, ſom er kommen pan denne Idee. Men allerede for endeel Aar ſiden ere adſkillige af dette Slags Syge

f

—

714

bletzne ſendte til "Kjøbenhavn; for der at hel⸗ bredes; adſtillige paa Landet practiſerende Leger have anvendt megen Flid derpaa, og i Byens Sygehuus er der, efter Directionens Ordre, ble—

vet optaget ſaadanne Patienter, hos hoilke ens ten Sygdommen nyligen var udbrudt, eller Til⸗

fældene Save faa milde, at der var grundet Daab om Bedring. Men alt har hidtil været forgjeves, og adſtillige Prøver have endog havt et ſkade— ligt Reſultat. Jovrigt tilbyder Hr. Monrad

Mad. Pytter al muelig Hjelp, Oplysning og

Veiledning. — Bemeldte Mad. Pytter har of— fentligen taget til Gjenmæle mod en Übenconts ÜUdfald i ſamme Avis. Hun erklerer ved denne

Leilighed, at hun har faaet af en ædlere Ano—

nym et Bidrag af 10 Rdlr., font hun anvender til Ainned for de Syge, og at hun med det føre ſte vil anſoge om at fange to Born udleverede, for med diſſe at begynde Proven.

Iſtedet for, at Cenſuren over de Boger, der udkom i Rusland tilforn var overdra⸗ get Politiet, ſtaaer den nu, efter den lige— faa edle ſom oplyſte Keiſer Alexanders Befa⸗ ling, under Univerſitetet i det Diſtriet, hvor Bøgerne udgives. Politiesorighederne ere uns derordnede Inſtancer, hois Chefer vel ofte ere fortræffelige Mænd, men ſjelden Pnudere, og endnu ſjeldnere Kjendere af Videnſtaberne. UÜbegribeligt er det, at Catharina den Anden,

ſom dog ei viſſe Maader yndede Oplysningen, kunde betror eet af dens vigtigſte Hjelpemidler

4

7

"ad

715

til raa Militairdespotismus. Man har liger

ſaa forargelige ſom latterlige Exempler paa

diſſe Politiechefers Embedsiver. Da Catharine

engang for den Petersborgſke Overpolittemeſter havde. yttret fin M isfornoielſe over de mange Franfke revolutionatre Skrivters Cireulering i Hovedſtaden, ſaa tilkjendegav denne alle udenlandſke Boghandlere, at de, under en arts ſeelig Mulet, ſkulde inden 24 Timer levere Po: litiet et Exemplar af alle de Verker, der fand—

tes i deres Boglader. Forgjeves foreſtillede diſſe ham, at der iblandt deres Boger gaves Verker, ſom beſtode af 100 og flere Bind, og at neppe en Tiendedeel deraf kunde rummes i

Politiebygningen. Boghandlerne ſage ſig nodte til at henvende ſig lige til Keiſerinden, ſom rigtig nok ſtrax tilbagekaldte hans Befaling og i fine Aftenseireler gjorde fig lyſtig over ham, men ſom dog lod ham fremdeles vedblive at være Cenfor.

JI London, hvor man ſtraffer det mindſte Tyverie med Doden, er nyligen en Dame, ſom

har 2000 Pund (1200 Rdlr.) aarlige Renter

penge, bleven greben, t det hun i en Krambod vilde ſtjgle — et Torklede. Den Nuſſiſke Miniſter i Löndon hat an⸗

Holdt hos den Engelſke Regjering om Reiſetil⸗

ladelſe for nogle Engelſte Gartnere, ſom ſkulde

forſtjonne den Keiſerlige Hauge i Petersborg. Man har, ſom bekjendt, i Franfke Blade

billet paaſtage, at de Engelſte have bragt Pak⸗

||

716 i |

i;

ker med Uld, hvori der var Pest, ind paa den Franſke Kyſt. J Lloyd's Evening - poſt gjores

den rab dh Indeed ag Her imp; hvorfor man ved at bekjendtgjore denne Efterretning ikke til⸗ lige har anmerket, hvilke Forebyggelſesmidler de Engelſke Sofolk betjene fig af, for ikke ſelv at blive ſmittede af den Peſt, de ſkulle have vil⸗ let opvarte andre med, og ſom de naturligviis maatte have ombord paa deres eget Skib. Keiſer Alexander beviſer nu det borige Europa med ſit Exempel, hvad een ſand Regent bar gjøre for Oplysningens og Videnſtabernes Freume. Han har oprettet et eger Miniſteri⸗ um for Folkeoplysningen, under hvis Opſigt han har fat alle Underbiisningsanſtalterne. Et⸗ hvert Univerſitet har 130, 00 Rublers Ind⸗ komſter. Neſten alle udmerkede Skribenter, ſom ſtage i Statens Tjeneſte, have under hans

Regjering faget St. Anncordenen af andenClaſſe.

Han underſtstter de Forfattere rundeligen, ſom

ville udgive deres Verker. Lebedow har faaet

10% 00 Rubſer for at lade fine Reiſeiagttagel⸗ fer trykke. Prof. Strachow, ſom for. nogle

Aar ſiden vilde udgive fin Overſcttelſe af Anas charſis Reiſe, men ſom tog ſit Manuſcript til⸗ bage, fordi han ikke vilde lade det beklippe af en eenfoldig Cenſor, har nu endog faaget 6000 Röoͤlr. til at beſtride Omkoſtningerne. En ſtor Mengde Varker trykkes beſtandig paa Res gjeringens Bekoſtning. J Aaret 1802 havde den anvendt 160, 00 Rubler derpaa.

—

— —— dre

717

Tioldcaſſerer og Poſtmeſter Wolters i Aalborg har forfattet en Hedersſang for dem, ſom ville bidrage til den nye Havns Anlæg i Fladſtrand. . Grendſerne imellem Sverrig og Norge ſkulle i Sommer, i Folge den 1751 mellem Dannemark og Sverrig ſluttede Grendſetractat og i Hver eensſtemmelſe med den 1798 ſluttede Convention, ved Commiſſarier fra begge Nationer reguleres.

Den Engelſke Cutter Srift, ſom nylig er afſeilet igjen fra Helſingser, havde 60 Fade Pia⸗ ſtre, hver paa 4000 Stykker ombord.

Da der offentlig er ſagt i Anledning af Ilde⸗ "Branden i Aalborg den 9 Avril, at der i 88 Aar ikke i denne Stad har været nogen betydelig Ildsvaa⸗ de, faa modſiges dette nu i Aalborgaviſen, hvori der berettes, at der 1768 afbrendte her i nogle Tia mer en Gaard til Gaden og et Sidehuus til Gaarden.

Hovedgaarden Sohngaardsholm tilligemed Nor- retranders Kirke ſkal vere ſolgt til Hr. Baron Juul. J Aalborgaviſen lyſes der efter en Perſon, navn⸗ lig Joſeph, ſom var Poſtbud imellem Fladſtrand og Skagen, og er bortgaget med 130 Rolr. 88 ß. Kon⸗ geelige Indtrader. Han er middelmaadig af Wert bog taler blandet Tydſk og Danfk.

E JI Ribe Stiftsapis yttres det Onſke, at en Patriot ſnart maatte anſoge Generaltold⸗ kammeret om et Laan til en Havns Anlæg i Fri⸗ dericia, hvor den efter al Sandſynlighed med me⸗ get mindre Bekoſtning vilde kunne tilveiebringes end i Weile, og ſikkert ophjelpe denne By, ſom mangler neſten ganſke enhver Neringskilde. Beſtemmelſen af den arvelige Regjeringsform i Frankrige vil nok ſkee paa ſamme Maade ſom i Aaret 1802, da Bonaparte fulde velges til Con⸗ ſul for Livstid. Den unge Napoleon, ſom er be⸗ ſtemt til nermeſte Succeſſor, er født d. 10 Oct. 1802 og altſaa omtrent 22 Aar. — Bonaparte har udngvnt ſin Broder Joſeph Bonaparte til

— mdk SÆR

——

— —

718 |

—

3 Oberſt for . Corps, Er till'ge anmoder Senatet om at tillade. ham at forlade "fit Sæde; naar Krigsſyslerne ved Armeen fordre det, g Nackers Dod gjør overordentlig for, Sent tion i Genua. Hans efterladte eneſte Barn, Bas roneſſe Stael v. Holſtein, er Arving til hans ſtore .

forme Han har efterladt fig. ange Manuſertpter⸗ | ; . Keiſer Alexander har ſkſenket Joderne i Mis" 5 tau 1000 Rubler ſom et Bidrag til, at bygge en Synagoge. 5

Den nylig afdode Hertug Ernſt har befalet 14 ſit Teſtamente, at hans Liig, uden mindſte Stads ſkal henſattes i hans Dagligſtue— indtil Begravel⸗ ſen ſkeer. Derpaa, ſkal man begrave ham i haus Engelſke Haäuge ved Fødderne: af hans Born, klaht i hans ſimple eee og ſvobt i et Lig klede, men uden Liigkiſte. Man ſkal ikke opreiſe ham neger Mindesmerke, Ser derfom man viden plante et Tre paa hans Grav, ſkulde det være | ham kjert.

Natten imellem d. 17 og 18 April dode al ö Alderdomsſpaghed i en Alder af henved 40 Aar Condé, — forhen Livheſt hos H. M. Friedrich den Anden — ſom var; fat pan, Penſion i Vetirinair⸗ ö

FS 2 N

ſſolen i Berlin. Denne Heſt blev, ſom fan:

mange andre Heſte, ſtukken i Kobber, og offent⸗ lig beſſungen af en Digter. Den bley kjoht 1770 i Engelland og var endog i den heftige ſte Canonild, ganſke rolig. Friedrich 0 den ſerdeles meget for dens gode Egenſkaber. Han foer rede den undertiden med Sukker, og, naar Aarstiden | tillod det, med Meloner og Figener. Den fulgte ofte efter ham lige til Indgangen til hans Ea. binet. Den blev ſparſom brugt, og 1778. overleveret til Kongens Overſtaldmeſter, ſom af og til maatte meddele ham Efterretninger om dens Befindende.

Kjøbenhavn, Trykt hos P. H. Höeckes Enke.

7

i

97 5 eft e ; Er Kjobenhavn.

. i Dem? Mai, 1804.

i

Udgivet og felagt af J. Werfel. Nicholai Kirkes Gjenopbyggelſe. Henbed ni Aar har denne Kirke nu ſtaaget ſom et ſorgeligt Mindesmerke om den ſidſte ſtore Ildebrand i Kjøbenhavn. Meningerne

om dens Gjenopbyggelſe ere meget forſkjellige. Men at den enten bor opbygges eller aldeles nedrives, derom er og kan der kun være een Stemme. Det er ingen Ære for en Stad ſom "Kjøbenhavn; at en forhen ſaa anſee— lig Bygning ſtal henſtaae ſom en ſtyg Steeu⸗ maſſe, iſer paa en Tid, da denne Hovedſtad har opnaaet fan hoi en Grad af udvortes Glands.

Hvo önſker altſga ikke, at der for Alvor maatte

420

tages en Beſlutning: om Kirken ſkal ophygges eller ikke? — Man ſtal engang have have den Plan, at Richolai Sogn ſtulde aldeles gage

ind og fordeles blandt Frue, Helliggeiſtes, Tri-

nitatis, Holmens og Garniſonens Sogne. Men ved Preſten Saxtorphs Dod overdrog Cancelliet

Hr. Biſkop Balle, at indhente vedkommende Pr⸗ ſters og Kirkebetjentes Erklering om, Hvad |

Erſtatning de i Tilfælde af Sognets Ophavelſe

kunde fordre, og man fandt da, at Penſtoner c. til diſſe og Enkerne udkravede en langt ſtor⸗ re Summa, end Renterne af Kirkens Capitaler

belsb. Menighedens bekjendte Onſte, at fee Kir⸗ ken opbygt, Vanſkeligheden at fane Stoleſtader i

— —

de andre Kirker, og den anførte Mangel paa

"Indtægter til at lønne de afgaaende Preſter og Kirkebetjente bevægede Biſkoppen til at gjen⸗

tage fit eengang gjorte Forſlag: “at Kirken maat⸗ te opbygges.“ Kirkevergerne indgave nå en | af 26 Lemmer af Menigheden underſkreven An- ſogning om Tilladelſe at fane Kirken opbygt, |

og til den Ende at lade en Circulair omgaae

——

i alle de Danſke Stater for at ſamle frivillige

giſtraten, og denne ſkal ikke have erklaret fig

0 j

Bidrag. Cancelliet ſendte Anſogningen til Ma-

723

imod Kirkens Opbyggelſe, men tvertimod for⸗ ſikkret, at denne Plan kunde udfores for langt mindre end 100% o Rdlr., ſom Stadsbygme⸗ ſterens forſte Overſlag var pag. Cancelliet til kjendegav derpaa Kirkevergerne igjennem Mar giſtraten: at dette Collegium ikke driſtede ſig til at indgaae til Hans Majeſtæt med Foreſtilling herom, førend man vidſte fig ſikker paa de Hjelpekilder, ſom dertil maatte udfordres, og anmodede derfor Magiſtraten om at indhente fra Vedkommende i Menigheden beſtemt Erklering om: hoad de ville bidrage til Kirkens Opbyg⸗ gelſe. Kirkevergerne Hr. Directeur Schulz og Hr. Kjobmand J. Lund have nu udgivet under deres Navn en Opfordring til frivillige Biz drag, og tilſendt enhver Huuseier i Sognet den med Begjering, at den maatte medde⸗ les dem, der boe i hans Huus og have Wone til at yde et ſaadant Bidrag. — Forfatteren af dette Stykke vil aldeles ikke indlade ſig paa at dømme om, hvorvidt det onſtes eller ikke onſtes af Menighedens Lemmer, hoorvidt det er nødvendigt eller ikke nødvendigt at bygge flere Kirker i Kjøbenhavn, men faa meget er viſt, at Nicholai Menighed paa ingen Maa⸗

[|

8 3 BRØR de bürde være lngere tvivlraadig: om Kirken ſkal bijgges eller ei. Saaledes ſom den nu ſtaaer, bor og kan den ikke ſtaae, Det er, ſom i den trykte Opfordring "meget vigtig anmer⸗ kes, Menigheden, ſoen det Hele beroer paa.

Uden imidlertid at ville paaſtage, at Ringeagt for Religion og "offentlig Gudsdyrkelſe horer nu mere til Tidsalderens Aand end 60 Aar ö tilbage i Tiden; faa møder der dog ved flige

n betydelige Collecter altid Vanſkeligheder, der

5 lettelig kunde bidrage til end mere at forhale

Afgjorelſen, og volde, at hverken det ene eller

det andet ble bragt til Virkelighed. Nicholai

Menighed er een af de ſtorſte og rigeſte i Kjs⸗

benhavn. Hvor let vilde det ikke være at ude |

ſtde 230 Actier, hoer paa 200 Rdlr. og der⸗ ved tilbveiebringe en preſentativ Summa af

50% o Rölr.? For diſſe kunde der jo i det

mindſte bygges — om juſt ikke faa for — ſaa

dog en ſmagfuldere Kirke end den forrige? —

Udfaldet mag i sorigt blive hvad det vil, ſaa

er det dog at onſte, at det ikke maatte tilſte⸗

des mere, endog naar Kirken er opbygt, at bes grave Liig i og uden for den.

—

— —

3 ——

723

Rigmænd og Rigdomme. Kjobenhavn har i de ſidſte tyve Aar gan⸗ "fe forandret fin Skikkelſe. Enten Rigdom⸗ mene nu ere virkelige eller kun tilſyneladende — nok er det, man finder allevegne Spor dertil. Der, hvor der fordum ſtod lave Bin⸗ dingsverkshuſe, ſtaae nu prægtige Gaarde, og ſimple Kjobmandsbygninger ere blevne forvand⸗ lede til Forſtelige Palaier“ Equipagernes An⸗ tal tiltage dagligen, og om det end kun er en Eomptotrbetjent, faa maa han i det mindſte have en Engelſt Karre eller ſaakaldt Gig at kjore i med ſin agteviede eller ucgteviede Donna. Pppigheden i Klededragt og Leve⸗ maade tiltage ligeledes, og Pengene agtes nær ſten for intet, naar det kommer an 85 at fils 0 fredsſilk Sandſeligheden.

Men hvor forandret er derimod Kisben⸗ havn ikke bleven i Henſeende fil Gavmildhed mod Fattige og Trengende? Hoor faa ſtifte, eller bidrage til at ſtifte i vore Dage, ſaaledes

ſom fordum, Sygehuſe for lidende Medbrodre, GEL

Hospitater for udfevede og kraftesloſe Menne⸗ ſker, Opfoſtringshuſe for faders og moderloſe Born! —. Til Soirelaug finder man Medlem⸗

U

(|

1

U

mer £ Tuſindetal, og i Klubber og ved Trae⸗

tementer ere alle rige og formuende; men naar det gjelder om at befordre en for hele Menne⸗

y ſteſlagten vigtig Sag, om at opmuntre Kons ſterne og Videnſkaberne, om at formindſte den

menneſkelige Elendighed zc., ſaa trekker man paa

Skuldrene, faa flager man over de dyre Zi: der, over de indſtrenkede Indkomſter, over den ſtore Pengemangel, — og den Mand, ſom, blot for fin Fornoielſe, gagerer to Valacher

med 3 til 40⁰ Rolr, aarligen, bidrager nu i det hoieſte 3, ſiger tre Rigsdaler aarligen til

de Fattiges Underholdning — paa, den Betin⸗ gelſe, at enhver, Tigger holdes borte fra hans Dor. Hvor megen Foie have vi ikke til at en⸗ "fle de Tider tilbage, da Kjøbenhavns Indbyg⸗ gere vare mindre rige og mere gabmilde? —

—

Had gaone de ſtore Capitaliſter, — hvis An⸗ | tal ikke er ubetydeligt, — Staten og hver en⸗

felt Medborger? — De ſatte mange Han⸗ der i Virkſomhed“ vil man maaſkee ſvare; det er ſandt; men hvor mange ſettes ikke tillige ved dem i Uvirkſomhed? En ſtor Capitaliſt er i Handelens Rige en Habohvirvel, der river als

king til fig. De ſtage ſom ſtore Traer, der

bes

tvætÉe al Saft fra de mindre til ſig; og deres Gulddynger tjene dem, naar der ikke vaage⸗

des over at hindre det, kun til at ſkabe ſig 1

Forbindelſer og at lede alting efter deres Pri- vatfordeel. Hvad er det for Mindesmerker, ſom de Rige nuomſtunder opreiſe fig ? — Deres Pragt⸗ bygninger og odſle Liv er alt, hvad man taler om. Naar de ere dode, faa ere deres Navne glemte. Ingen huſvalet Fattig, — ingen fra Undergang reddet Familie, — ingen paa Syge: leiet ſukkende Aidende har nogen ſynderlig Foie til at gjenkalde og endnu langt mindre til at velſigne de ſteſte Tenderguldsmends Minde. Naar de have betalt to Rigsdaler, til Fattig⸗ væfenet og fire Rigsdaler til Kirken og dens Betjente, faa troe de at have gjort nok for Menneſkeheden og Religionen. Claudi Roſſet var kun Galanteriehandler, og ſtjenkede 30,000 Rolr. til St. Hans Hospital: hoo af vore ſe⸗ nere Rigsmend har anvendt en ſaadan Sum⸗ ma til ſaa ædelt et Hiemeed? — Ofte offre de hellere deres Rigdom, medens de endnu leve, paa Forfengelighedens og Yppighedens

Altar. De ville, ſom en vis Forfatter ſiger, langt hellere fade Heſte end Menneſker. — O,

I 1

*

maatte dog ſaadaune haardhjertede Skabninger engang forlade deres glimrende Boliger og over⸗ daadige Taffel, — faa vilde de finde, at mes dens de foomme i Velledned og Overdaadig⸗

hed; lide mange Tuſinde virkelig Rod. Mar⸗

betenker, at J ikke kunne gjøre dem mere

frugtbringende, end naar J anvende dem til at fremme 5 og formilde Eders Med⸗ 8 e MESS

i Jat i Sig BEN 255 5 : 5 Å En gavnlig Indret ning 5

Di: hender, ſom bekjendt, ikke ſjeldenk, at

—

— ud SENSE

morbygninger kunne ikke verne mod Dødens Vaaben, og den indfinder fig ſnareſt der, hvor Pragten ſynes at ville boͤrtkyſe den. O J, ſoom kunne faa obet beregne, hvor mange Ren⸗ ter Eders Gulddynger ville indbringe Eder!

— ů ———ů—— ů

praͤctiſerende Leger blitbe midt om Natten hen⸗

kaldte til Syge. Der, Hvor det gjelder om | at ſkaffe haſtig Help, er det naturligvis ri ⸗ tigt, at Legen ufortobet indfinder fig hos Pa⸗ tienten. Men baade den Læge, ſom har og den, ſom ikke har ſelb Equipage, befinder fig" ert en critiſk Forfatning. Ved at gage til Fods

Å

vd i, 4

er 15 ifær om Vinteren, naar han far lige i

ud af ſin Seng i Luften, udſat for at paa⸗

drage ſig Forkjelelſe, og ved at tobe, til hans Å Kudſt, — hans Heſte og hans Vogn. ere bragte"

i kjorefordig Stand eller Üddunſtningerne have fat fig, kan han forſinke ſig, og ſom en Folge heraf komme. til Patienten, naar haus Hjelp ikke behoves mere. Onſteligt vilde det derfor bære,” at det maatte blive enhver

eller dog viſſe Hyrekudſke paalagt) imod en

paſſende Erſtatning / beſtandig at have en Vogn

bil dette Brug i i Beredſkab. Det er jo enhver.

Hyrekudſk ꝛc. paalagt at indfinde fig med en Sluppe ved Ildsvaaͤde, — kan man ikke med Foie — ifær for Betäling — ligeledes fordre, at han ſkal have en Kareet i Beredſkab, naar det gjelder om at frelſe et Menneſkes Liv? — Ogſaa for Gjordemodrene er en ſaadan For⸗ felge nodvendig.

Blandede Nyheder

Ogſaa i Drammen har Vinteren opholdt ſig lange i Aar. Et Bre af 21 April melder: „Dramsfjorden gader neppe op førend om tre Uger. Sneen Ligger, endnu tre til fire Alen hoi omkring Halde — bog Abiſen ak 3

—

Maji ſiger: at i de ſidſte otte Dage har Veiret varet mildt og. behageligt, og ledſaget af Tol denveir. — J Kjøbenhavn 85 man nu det ſtjen neſte Foraarsveir. Kammerraad Marcuſſen bil bortforpagte Isgaards Hovedgaard i Mols Herred, Ran— ders Amt, og i manglende Fald fælge den. ng Den 21 f. M. døbe i Aarhuus paa een og ſamme Dag Conſumptlonsbetjent Wis bye og haus Kone, — han 46 og hun 48 Aar gains

mel, — efterladende ſig fem Born, hvoraf de

fire ligge meget, ſyge. Fjorten Dage. i Forveien dode en Datter i ſamme Huus.

. Den nye Gade ved? Roſenborg Hauge kan nu frit paſſeres, og i Søndags ſpadſerede her

mange Menneſker. Det nye Sygehnus i den

er fuldkommen færdig og beboet.

Der er to

ſmukke Indkjorſler paa. hoer Side, og det

Hele tager ſig meget godt ud. Sa Det reſpective Skrederlaug i Fridericia

har ladet bekjendtgjere, at det, i Folge dets An⸗

ſegning hos Amtmanden og deünes derpaa giv⸗

|

ne Reſolution, ikke for Eftertiden offentligen

jager efter Fuſtere eller uberettigede Skreder— arbeidsforfardigere, men forbeholder fig fin Ret til den eller dem, der lade ſaadant Arbeide for- "færdige. — Det er i Grunden dog een af de

beſynderligſte Ting af Verden, at den, der on— |

ffer at lade ſye én Kjole hos en Fuſker, og

derved aabenbar viſer, at han ikke er forfen⸗ gelig / ſkal endnu oven i Kjsbet betale Mulct.

Bispevielſen i Frue Kirke, ſom var be⸗ ſtemt til Chriſti Himmelfartsdag, vil formodent⸗ lig blive opſat, da Stiftsprovſt Hr. Nordahl Bruun endnu ikke ſkal være ankommet her til Staden.

„% e f det ſpare Skyts paa: Cronborg Feſt⸗

ning er der indſkibet 10 Stykker ſireogtyvepun⸗ dige Canoner, ſom, efter Forlydende, tilligemed flere, ere beſtemte til en Forcring for Deien i Algier.

En Tydfſk Reiſende forteller i ſine An⸗

maerkninger over Sondrejylland: Naar en Jy⸗

de kommer drivende med en Flok Sotin eller

en Driot Stude, ſaa færtes Alting i Bevc⸗ gelſe, faa: forlader Haandvaerksmanden fit Vært

ſted, ſaa ſpringer Kremmeren ud i Doren, ſaa gabnes de hide Vinduesgardiner, ſaa blive Tjeneſtekarle, Drenge og Piger ſtaaende paa Gaden, og enhver af dem taler kun om de ſid⸗ ſte Torvepriſer, om Gevinſt og Tab, om Ap⸗ penrade, om Huſum, om Hamborg, om Krig og om Fred.“

J Kotzebues Breve fra Paris læſes nu, at i Napoleon's Muſeum findes et Malerie af Poul Veroneſe, ſom er det ſtorſte Stykke i Verden. Det foreſtiller Brylluppet i Betle⸗

hem. Alle Figurerne ere livagtige Portraiter

af bekjendte Regenter i hans Tid. Muſican⸗ terne ere ligeledes jevnaldrende ſtore Malere,

og han ſelv ſpiller Violoncel. Markeligt er

*

'

730

det, at man paa Armene af de Antiquer, ſom de Franſte have bragt fra Italien, finder Spor til de Armbaand, ſom de Gamle vare vante

til at ſmykke deres Marmorbilledſtotter med.

— (Enhver Fremmed har fri Adgang og bes.

hover ikke at betale her, ſom paa adſkillige an⸗ dre Steder, tre Rigsdaler for at ſee det, ſom ethvert Land bor gjøre ſig en re og Fornoielſe af at viſe enhver.

Det Svenſte Videnſkabersacademie har k

8 Aar udſat en Guldmedaille af 15 Ducaters Ver⸗ die for en fuldſtendig Fremſtilling af de hiſto⸗

riſte i det Islandſke Sprog forfattede Traditi⸗ oner, ſom almindeligen kaldes Sagar, ſamt en Underſogelſe om deres Alder 0 deres e fattere.

3 J Underhuſet i Engelland har For ny⸗

ligen Boy til en Bondebesæbning , ſom oms trent ſkulde have Liighed med Landeværnet hos os.

Storbritannien har nu 184/000 Linietrop⸗ per og Milits i Engelland og Irland, dernaſt

;490;,000 Volontairs, 27,000 Søefencibleg, ſom

med Marinen z. omtrent udgjore 300,000 Mand. Den Churbayerſte Miniſter i London ſkal have anholdt hos det Londonſke Hof om, at det

det ikke ſkede, bad han om fit Reiſepas. Men

hverken det ene eller det andet blev: ham til—

ſtaaget; man vil beholde ham ſom Gidſel for Wees Sker rd. — Drake er imidlertid igjen

vilde tilbagekalde Miniſteren Drake, og derſom

3

731

2 i München og venter SO Inſtructioner fra FM Regjering. i

Et prægtigt Taffeluhr i Form af en Tri⸗ umphbue og en koſtbar Camin, ſom Paven har foræret Bonaparte, ſkulle henſattes i et af Sel ſtabsverelſerne i Malmaiſon. 5 ;

Forſte Suzz o forhenværende Hospodar, havde hemmeligen anklaget den nuvarende Hospodar i Vallachiet, Fork Ipſtkanti, hos Storherren, ſom den, der ſtod i Forbindelſe med fremmede Magter og var farlig for Por— ten. Storherren lod Hospodarens gamle Fa⸗ der, der lever, ſom Privatmand i Conſtantino⸗ pel falde, og ſagde ham Angivelſen, men ikke Angiveren. Den Gamle Ipſtlanti bad nu om en upaetlſk Underſogelſe, uden i Forveien at tilkjendegive den Anklagede det, og lagde til, at han ſelv, derſom hans Son fandtes ſkyldig, vilde hugge Hovedet af ham med egne Hender og fuldførg Dommen. Sagen bleg underſagt, men Anklageren kunde ikke beviſe fin Angivelſe, og blev befor forvüüſt til Hen Rhodus. i N En

Den i Paris udkomne Ooerſettelſe af Wneiden ved Dellile gager rivende af. Den, paa Pelinpapfir, er allerede udſolgt.“ Dek ſamme har været Tilfaeldet med Prtisſkrivtet: hoilken Indflydelſe har Luthers 5 f haver paa Eurapas politiſke Forfatning ze!

*

i

rendes Palaier, "Krudmagaginerne- 2. ris ſpillede han fin Rolle ſaaledes, at de, der

hele Frankrige i lys Lue,

737

Eu FranfE Caper ſtal se opbragt et Eugeiſt Skib, ſom havde 200, 00 Guineer sg. vigtige Depecher til Admiral Nelſen ombord,

De nyefte Efterrerninger fra Paris fad»

feſte tilfulde, hvad de Londonſke Blade af d. 17 f. M. melde, at Mehee de la Touſch har be— draget Drake. Mehee, ſom i Correſpondencen

med Drake kaldtes Muͤller,

ladet trykke en fuldſiendig Efterretning om fin

Flugt fra Hen Dleron a ſit Ophold paa Jer-

ſey og i Engelland. Allerede i Revolutions⸗ tiden og i Polen ſpillede han en vigtig Rolle. Han udgav adſkillige politiſke Skrivoter, og blev,

fordi han var anklaget i Anledning af Helder

desmachinen, deporteret. Han kom til Engel⸗ land uden en Skilling i Lommen, traf i Lon⸗

don adſkillige Emigranter, og vandt deres For⸗

trolighed ved at forſikkre dem, at han havde afſverget Jacobineriet. Da Krigen brød ud igjen, gjorde han en Plan til at formere en Jaco⸗ binerklub i Paris, afbrænde alle de nhe Regje⸗

havde ſendt ham, troede, de correſponderede med en Jacobinerklub, ſom lovede at ſatte

har i Paris nu

og ſom kravede

J Pa⸗

Penge for Generaler og Soldater, der kun

exiſterede i Mehee s Med: 28 Mate koſtet 1929090 Libores. f

1 11 0

"JBS:

i Privatbreve fra Paris melde, at de mange indlobende Adreſſer ſammenligne Bonoparte

med Carl den Store, for at bevæge. ham til

at antage Keiſervardigheden. Der ſiges i ov⸗ rigt, at der allerede broderes paa Keiſerkaa— ben, at der arbeides paa: et Reglement for Kroningen, og at Statsraaderne ſtulle have Titel iel Keiſerlige Raader 20.

J Berlin har en Dreng pan 14 Aar for fore fiden Serre fig ſelv. Han ſkjod fig ihjel med to Piſtoler, hvoraf han fatte den ene i Mun⸗ den og den anden paa Bryſtet, og affyrede begge paa eengang. Han var ſin Faders ene⸗ ſte Son, og Aarſagen 10 hans Glerzing er n

J Viborg begynder man nu ogſaa at be⸗ kjendtgjore de ved Forligelſescommisſionen ind⸗ gagede Forlig. Saaledes er et Forlig angaa⸗

ende Huusmand Niels Jorgenſen, ſom har gi⸗

vet fig ud for en Peder Teglbrenders Karl, og derved” ſogt at ſkaffe fig Credit og Penge, offentlig bleven trykt.

Biſkop Birch har nu kjobt en Gaard i Mariboe, et af de paſſeligſte Steder i Stiftet,

| for 3500 Rolr. — Oſtergaard i Viborg Stift

A

i Jylland er ſolgt til Proprietair H. Hanſen fra Thy for 102,000 Rdlr. — Hr. Etatsraad Meinke har ſolgt ſit Lyſtſtcd i Lyngby til Factor Pingel for 3500 Rdlr.

Paa Canalen er nyligen allerede ankom⸗

men adſkillige Skibe til e 5

0

BE

Praſten Hr. Wedel Fortæller folgende! mor⸗ ſomme Aneedote. Da han reiſte fra Aareſunds Fargegaard til Haderslev kom han i Kaſt med en Pranger fra Jylland. Da denne horte, at

han kom fra Kjobenhavn, ſpurgte han, hvad man i Hovedſtaden ſagde om det ſtore Gudsun⸗

der, der fulde ſkee ved Juletider. Praſten ſoa⸗ rede, at man der ikke, kjendte noget til dette, Sagn. Hvad? ſagde Prangeren, og det ſtager pan Prent, ſom jeg kan fremviſe. Praſten og flere med ham troede at det var Sibylle Spaa⸗ dom, eller ſaadant Lapperie, ſom hans Overtro grundede fig paa: Men han vedblev fin Paa⸗

ſtand, og ſagde, at det, ſom nu ſkulde ſtee, habv⸗

de han laeſt i fin Barndom i fin Catechismi Sentencer: (der ſkal ſkee Tegn i Soel og

Maane og paa Jorden ſkal Folket blive

bange af Mistroſtighed ꝛc. Luc. 21 C. 25 b.“

'

! |

å (

|

2

—

— Efter nogen Ordvexling endtes Samtalen med, at Iyden af fin, Tegnebog tog den Dan-

ffe Almanak frem, og viiſte, at der bed den 16 December 1801 ſtager: at Solen ſtager op

Kl. 3. 31 Min.“ Saaledes kan ſtundom det eneſte Skribt, ſom kommer i enhver Almue |

mands Hender, endog i det T9de eee bidrage til at e Overtro.

— —

Rettelſe.

.

|

S. 704. Lin. 3. Carl v. Mandern uden,

e Trpkt hos p. H. Hoeckes Enke, |

Npefte

Stil dert i e

„ 3 Kjobenhavn.

5 5 É e

Den 11 Maji, 1804.

— —

Udgivet og forlagt af J. Werfel.

Bispevielſer og Bisper. Kongeſtaden har i diſſe Dage oplevet en Begi⸗

venhed, ſom i det mindſte er ſjelden i den Dans ſke Kirkehiſtorie, og ſom for Sjællands Biſkop

er en Vre, ſom neppe nogen af hans Forgjan⸗

r

gere have nydt. Fem Bisper ere indviede paa een Dag. Ikke blot Handlingens Hoitidelighede men ogſaa de Mænd, der bleve indviede, oß⸗

vekke her den varmeſte Intereſſe. Hod huſken

ikke her paa Einers og Zarines fortræffelige Digter, pas Kenophons heldige Overſcktter? Hvilket Held for et Folk, for dets Oplystzing og dets. Sjeleforgdling, at ſaadanne Mænd

SET RER |

— ikke en Biſtop Bagger — balges til Lau. | dets forſte Geiſtlige? — Denne Hoitidelighed leder os tillige til at anſtille Betragtninger | over, høorlevee Oplysningen har indſtrenket Bis pemagten til dens ſande Skranker. De | var 9 Romerſke Biſkopper, der omſider opſpinge⸗ de ſig til Paver og regjerede Europa med der | a res hierarkiſte Jernſcepter. Det var Biſtop⸗ | per, ſom overalt. blandede ſig i Regjerings, ſager og ved deres hemmelige Indflydelſe virke⸗ | de i Krig og Fred. Hiſtorien viſer, at Kon⸗ ger, ſom fjerne Folkeſlag ſkjelvede for, maatte gibe efter og ydmyge ſig for diſſe Geiſtlighe, dens Overhoveder. Man har iſqar Erema i den Danſte Hiſtorie, ſom tilfulde viſer, hogd Biſkopperne torde vove endog mod „ Hoveder. — Efter Knud den Stores Dod kap, | pedes hans Sonner om den Engelffe Krone Harald, den ene af dem, havde ved nedrig Lis bragt det faa vidt, at han var bleven: udraabt til Konge. Men da han ſkulde krones og fab. | ves, vægrede Ertebifø Ethelnoth fig. for at fen, | rette denne Ceremonie. „Knud, min oprigtig, | fie Ven,“ ſagde han, har anbefalet mig site ; to Stedſonner, Edvard og Alfred. Dem bor

*

jeg holde Tro og Love. Kronen og Scepteret

legger jeg her pax Altaxet, og diſſe hverken

negter eller giver jeg Dig. Men jeg byder ſom 2 Erkebiſp alle Bisperne: ikke at overgive Dig

dem eller ſalbe Dig. Nu borttag Du, om Du tor, hvad: jeg har betroet. Gud og Altaret.““

Forgjeves truede Harald; forgjeves tilbød

han Forcringer; Ethelnot var ubevægelig, — Soend Eſtridſen gab engang en Nygars⸗ aften et ſtort Gjcſtebud i Roeskilde; de for⸗

nemſte Mend blebe indbudne. Man drak

ved denne Leilighed, efter de Tiders Sedvane, mange ſterke Drikke. Nogle af Gjaſterne

bleve beruſede, og tillode ſig fornærmet: ige Yt⸗ i

tringer mod Kongen. Dette forbittrede Svend i

faa. hoi en Grad, at han i fin Haftighed Da⸗

gen derpaa lod nogle af dem dræbe i Kirken. Da Kongen nogen Tid derefter kom til Kir⸗

ken, ſtod Biſkop Vilhelm i Kirkedoren og

forbed ham at komme ind. Kongen vilde sfrænge ſig ind med Magt, men Bispen ſtodte ham for Bryſtet med ſin Bis peſtav, og ſagde: „Morder! Du har beſmittet Guds Huus med Blodsudgydelſe h, Nogle af Kongens Garde trak nu deres Sværd og vilde hugge efter Bis⸗

AR

U

738

se 1 1 LE!

i i

pen. Men Sbend bles ſtagende ganſke for |

ſtenet og glemte i dette Sieblik, at han var ' Konge. Iſtedet for at benytte fig af fin Myn⸗ dighed; forlod han Kirken, aflagde fine Konge i lige Prydelſer, indfandt fig i grove Klæder og å kaſtede fig paa Knæ uden for Kirkedoren. Her kom Bispen til ham, løfte ham af Kirkens Band, og Geiſtligheden gik i Procesſi jon forved ham

til Altaret, hvor han nogle Dage derefter ſtod

offentlig Skrifte og erkjendte ſin Forbrydelſe. — Hovor meget dette end beviſer Biſkop Vik | Helms Kjerlighed til Retferdighed, og den Fri | modighed, hvormed man i hine raa Lider tor,

de ſige endog en Konge offendlig, at han var ex Morder, naar han lod et Menneſke dræbe uden |

Lob og Dom, for af tilfredsſtille fin Heongiet⸗ righed, ſaa er det dog altid, i det Hele bø | fragtet, en Lykke for Menneſkeheden, *. geiſtlige Magt nu er file fra den verdsligt, J vore Dage, hvor det mere kommer an pad, at handle ſaaledes, at man kan forſpare fine Handlinger for Nutidens og Efterverdenens Domſtoel, end for Kirkens Tribunal, bor og Geiſtligheden kun ſorge for, at befordre 0 gieuſitet og Oplysning, og befæfte Sandheden |

59 Sadelighedens Rige. Alt det vorige bor den oberlade til den verdslige "Magt,

U *

Kofenbors Hängt

Denne Hauge ligner i mange Henſeender det fordum fan. berømte Eden. Saalenge Folk befin⸗ de ſig her, ere de tildeels i en fuldkommen Uſtyl⸗ dighedsſtand. Det eneſte, de ſynde med, er maaſtee Hinene. Haugen koſter imidlertid Lan⸗ det mange Penge, det vil ſige, ikke at under⸗ holde, men ſom en Rede, hvor al Mode⸗ og Glimreſyge i Klædedragt udklakkes. Uagtet den beſoges af Spadſerende den hele Dag fra tidlig om Morgenen til ſildig om Aftenen, ſaa lader Dagen fig dog her inddele i fire. Perio⸗ der. Den forſte Periode begynder om Mor⸗ genen Kl. 5. Paa den Tid hører man Fug⸗ lene ſynge og qviddre, og ſeer hiſt og her imel⸗ lem Buſtene en eenſom Nymphe, ſom har væ: ret ſaa heldig eller uheldig at komme for ſilde den forrige Aften til Udgangene. Hun anſtil⸗ ler philoſophiſte Betragtninger over Menneſke⸗ nes Tilſtand i Paradiis og det paafolgende

Syndefald. Henimod Kl. 9 ſamles Ammer |

740

med Bort, 885 — Hy pochondriſter / tom ikke gib voare hjemme, — Dagdrlvere, ſom ikke olde, hvorledes de ſkulle drebe de "Dage, ſom de ikke kunne fane nok af. Denne Periode varer | til omtrent Kl. 11. Da begynder der en um, 0 ſom maaſkee kunde kaldes den politiſke. Nu indfinder der fig drabelige Politikere med No fer og andre courieuſe Blade i Haanden. He i afgjores, om Bonapartes Conſulat ſkal bett arveligt eller ei; — om Expeditionen paa El.

gelland fkal udføres „ her fortelles, bla mange andre vigtige Nyheder: HG den 1

Maji bleve de forſte Reier ſolgte i Kobe havn“, — her holdes Forelæsninger over den Europelſke Politiks Ober- og underoagt | De Politiſerendes Appetit gjør da i ee

lighed Udſtoget i Sagen. Maar Kl. flader 1e vandrer Selſkabet hjem; om der end ikke ſkulte ' blive noget⸗ af Expeditionen aa Engelland; ti

man tænker here, hond der er meget rigtigt at

1

man ikke bor for ſomme ſi ſit Middagsmaaltid ellet ' f lade ſin 1 deſertere for en ſaadan Bag tels Skyld. Nu forandrer Seenen ſig igien og den tredle Nerlode indfinder ſig“ Folk, ſom vel kunne blive⸗kjede af Tiden , men ile

| 743

af den frie Luft, — Orenge, ſom ville ſanke

vilde Caſtanier, og Tjeneſtepiger, ſom ere vacan⸗ te, ſamles efterhaanden, Bonderkoner og Gold⸗ ammer med den nye Generation ved Haanden og ved Bryſtet vælte fig: omkring i Graſſet,

Notabene der, hvor der er noget. Endnu er man her ganſke ugeneret. Men endelig kommer den fjerde Periode, ſom er ganſte forſtjellig fra

alle de foregagende. Fra alle Kanter ſtimle nu

de Spadſerende til, i forſkjellig Kladedragt, i forſtjellige Henſigter, af forſtjellige Stender og

af forſkjellige Nationer. Med Ratuglernes og

Aftenens Ankomſt nærmer der ſig l ogſaa et Slags Muſik, ſom der bedre lader fig ſpadſere end

danſe eller nynne efter. Muſtcanterne tage

Sade i den ſaakaldte Cavaliergang, der, ſom hoer Mand veed, juſt ikke altid beſoges allene

af Cavalierer. Hvad her foregaaer og hvad her underhandles om, det hverken kan eller bor

der tales om paa Prent, nok er det, den kyd⸗ ſſte Maane er Vidne dertil, og det vilde den

ſandeligen ikke vere, derſom man bar ſig anderledes ad, end man burde. Imidlertid

5 ſpadſerer m man op og ned .i den cabaltermas⸗

ſige Sag hegen og dna des den Duft, ſom

— 7

*

en belgjerende 3 af og til hemmeligen Fører: over fra Gartnerens veltillukte og velbefeſtede Blomſterhauge. At ſee og lugte Blomſtern ne ſelb/ det ſkal, ſom man vil paa⸗

ſtage, kun være dem forbeholdt, der ville for⸗

ſyne ſig med en Bouquet, og denne Lykke

nyde kun Damerne, naar de ſkulle ſtaage til

Comfirmation eller ſtaae Fadder. Naar nu

. faaledes Elfferen med fin Elffede under Armen

æg Forretningsmanden efter fuldendt Dagar⸗

|

beide nyder den kjslende Aftenſtunds Beder». lavægelfe; ſaa behover midt i deres Glæde kun

zen Gartnerdreng at gjøre et Trek i i Klokken,

for at ſtremme dem alle oe Spurver ud ff |

egen: .

Det Dan ſke Sprog.

i

Mange Menneſker ſynes nu at arbeide af alle Krafter paa, at udrydde det ſidſte Spor af vor Nationalaand. Vor "Klædedragt og vor Levemaade, vor Smag og vore Ferlyſtelſer 90 ere allerede for en ſtor Deel ikke mere Danſte⸗ De ere tildeels en Blanding af mange andre

Mauanets Sade og Brdtegter. Selb vort Sprog

743 begynder man nu at omdanne ſaa meget, as det tilſidſt vil Blive ligeſaa vanſkabt ſom alt det øvrige.” Vore gamle gothiſke Bogſtaber — noſten det eneſte Mindesmerke om vor Herkomſt — vil man ogſaa ſtille os ved. Man vil, ſaa at ſige, paansde os Latinernes Bogſtaoſkrivt. Dog vilde det verre godt, der⸗ ſom man lod det blive derved. Men man holder ſtundom ligeſaa ſyndigt et Huus med det ſtakkels Sprog ſelb, ſom med fine Fi⸗ nancer. Danſke Ord ſkulle ſtrives med Latin⸗ ſke Bogſtaver, og Latinffe Ord ſtaves med Danſte Bogſtaver. Cicero ſkal hedde Kiſers eller Kikero, enophon, Senofon ꝛce. Or dene ſkulle beklippes i alle Ender. Saaledes ſkal Insula ikke ſom fra Arilds Tid hedde Oe, men O, ſtjont der dog er en himmelhol For ſtjel imellem O ſom Bogſtab og O ſom Land. Mangt et Menneſte, ſom er nok ſaa od ſelt med ſine egne og andres Penge, er dog den meeſt ſamvittighedsfulde Oeconom, naar det kommer an paa at ſpare et Bogſtab. Hvad bliver Folgen af denne evige Beklippelſe? File ſidſt ville bi ikke kunne kjende vort eget Sprog igjen. Den ene afklipper et Bogſtav, den an⸗

1

budet over 100 Perſoner af Departementerne

4 å

den endnu t og den tredi i der et, og ade vil man maaſkee ffrive omtrent ſaaledes: en bel Del Or, ſom ikke mer ſes / iſtedet for: en N heel Deel Her ſom ikke meer ſees. — At sive Love for, hvorledes Netſertoningen bor være, » effer fragfe den ſom Rans mand, der beklipper, beftjæler og vanſtaber Sproget vilde rigtig nok vare en Latterlighed, chi i Videnſkabernes Rige ber der vel gives faſte og af Brugen ſanctionerede Forſkrivter 7 men aldrig Straffe⸗ h

IJode. Men erkjendte S progkhyndige kunde dog

nok zues om, at faſtſette Regler for Retſtrioß⸗ Å ningen, ſom det vilde væve en Skam at afvige | fra, og ſom da vilde beſkytte det arme Sprog 1 for ethwert Slags: Ordbeklippelſe og Ordomſkab⸗ ning. Derſom dette ikke ſkeer, medens det endnu er Tid, ſaa vil vort Sprog i de fleſte | Henſeender komme til at ligne en vis Haug, ;

ſom et Leg det andet. 5 f

lan dede Noheder ; gå! Tit Bispevielſen i Frue. Kirke var der ind .

Hoffet ꝛc. — Til denne Hoitidelighed blev der ferferdiget et Par npe Meſſeſtjorter.

XY

| 745 ren Fragten fra de Danſke Beſtindiſte Her til

Kjobenhavn er nu ſaa hol, ar man betaler 26. i Fragt af hoert Pund Sukker og 22 ß᷑̃. af hoert Pd. Caffee. Dette ſtal küdeels være en Folge af den gode Krop, der har været ei Aar og ſom N Skipperne nok at beſtille. 5

Fregatten Najaden, ſom ſkal bringe For⸗ Wenger til Deyen i Algier, gager i diſſe Dage Ander Seil til Middelhavet.

Blandt det ſpillende Perſonale i Franſe Giger ſom fkulle opfores d. 16 d. M. ere de ee Depuy og Frydendahl. ;

J Hr. Biſtop Bruuns Fgraværelfe har Hr. ph. Fleiſcher ladet bekjendtgjere: at uag⸗ ter den Maade, Mad. Pytter har brugt ved of fentligen at opkaſte et Slags Anke over, at de Spedalſteni St. Jorgens Hospital ei een og anden Henſeende mangle den fornedne Omſorg, uagtet deres Sihgdem efter. flere anſtilte Forſog maa anſees for ulegellg, og uagtet Mad. Byte keub Forhold kunderhos Ükyndige lettelig kaſte en Skygge paa Directienens Haydlemaade, fad heuviſes hun dog til Her Doctot Monrad for med I ham at gore den fornodne Aftale om at fade udleveret et Par Hospitalslemmer, paa hem Hr. Doctoren og hun maatte troe, at Forſoget bedſt kunde anvendes, Hoad Hospi⸗ talslemmernes Heconontte angager, da tillg⸗ der Indreiningen ikke „i Henſeende eil die⸗ weft Jorhold, at bringe ſamme ander

1

746

*

ſkaffe dem flere Ugepenge, end de hidtil have po ſaalcnge Hospitalets Formue ikke er iſtand til at bære en ſaadan : Forogelſe

i fine Udgivter. — Hoo kan fæfe denne hele 2 18 uden at ynkes over Medicinalvc⸗ ſenets ſorgelige Tilſtand i Bergen? For⸗ tjener en Indretning, hpor ulykkelige 1

DRE ikke kan bringes under Regler eller J

ſtrænkning, og hvor man af Mangel paa Fr. i maa beqvemme fig til at udlevere Lemmer, for at anſtille Forſog med dem, fortjener en fan |

dan Indretning Navn af Qospital? — Man bor onſte og haabe, at Horigheden vilde usiere N den hele Sag.

J Wiborg koſtede d. 5 d. M. en Lende

Nag 7 Rdlr., Byg 4 Rdlr. 64 f., et Pund

Smer 14 til 16 fl., Oxekjod 8 til 12 f. Pundet. Diſtrictschirurg. Raupach begyndte den 13 f. M. Vaccination i Ebbeltoft. Han har allerede vaceineret der 15 Born, og han til⸗ Byder alle Diſtrictets Beboere fri Vaccination.

Regler eller . ſigeſom Di⸗ i Tectionen ikke heller veed ÜUdveie til at for⸗

Den Danſte Regjering har i forrige Aar

bevilget en Summa af 12000 Rolr. til at for⸗

Bedre Fergeſtederne. Heraf ſtal der anvendes

4500 til en Bro ved Heiligenhafen i Holſteen og til at opmuddre den derværende Havn.

General Moreau er nu i ſit Fengſel me |

get anſtendig logeret, og haus Gemglinde kan

747

nu i Vagtens Overderelſe beſoge ham. — Ge⸗ neral Murat, Bonapartes Svoger, Duroi og andre Perſoner have ladet ſig gjore Statskare⸗ ter til „Brus ved ſolenne Leiligheder. Revers har man nu udgivet et Skrivt: om Nodvendigheden af den Eonfufariffe ao velighed. Chevalier Meonfabged d'Ohſſon, Sven Miniſter hos Porten, har udgiver paa Franſk en hiſtoriſt Skildring af Orienten, ſom han har | tilegnet Kongen af Sverrig.

Det Wienſke Hof har ſparet en udenlandſt Amba fader ſom forlaugte nogle Individuer zudleverede, at diſſe, ſom Keiſerlige Underſaatter, i Tilfelde af en documenteret Klage, kun N dommes efter Landets egne Love. :

J Le Miroir de la France, Mars 1884 findes folgende Anmerkning over de nuverende Statsforhold. Det Tydſte Rige, Hſterrig og Preuſſen ere ikke forenede ved nogen Alliance⸗ tractat. Rusland har kun een med Dannemark ſiden 1765 og med Sverrig ſiden 1799. Frank⸗ rige ſtager i Alliance med Spanien, Holland,

Schweiz og den Italienſke Republik. Engelland har kun een Alliancetractat, nemlig med Por⸗ tugal, og de Americanſke Friſtater aldeles in⸗ gen. Saaledes ere, paa Frankrige ner, alle Europeiſte Riger næften iſolerede fra hinanden. Moreau's, Pichegru's ꝛc. Proces ſkal tryk⸗ kes bagde i det Franſte og Tydſke Sprog.

—

Beſkyttelſe.

748

Paa den Engelſte eil Jamaica beſtemte

Convoy have over 400 Menneſker ſat Livet til. General Deſſalines har udgivet en Pro⸗

elamalion til Indbyggerne paa St. Domingo,

ſom e EL at uge et ebvigt Had til de Frauſke og det Fraaſte Raon, og hol⸗ tideligen at opgive alle Erobrings⸗ og For⸗

ſtorrelſesideer“ Det hedder deri: „Fred med vore Naboer, men evigt Had til Frank⸗

rige!“ — RNegrene pag St. Domingo vedblive at udøve. mange Gruſomheder , og maſſaerere,

aa Chirurgertze, Proſesſtoniſterne og Fruen⸗ timmerne nau, alle Blanke. Der gives her to

Partier. Deſſalines bil, at Oen ſtal vere fulbkommen uafhengig, og Chriſtoph og Mulat⸗ ten Gekard, at den fat gives under Engelſk

Eu Del af Melſons Flaade Kal. være ſei⸗ et fra Malta mod Algier.

Der tales nu om, at der bliver tre Coh- ſuler, foruden Keiſeren i Frankrige, ſom Bo⸗ naparte kal udnævnes til; at han ſelb antager Titel af Majeſtat og de andre af Durchlauch⸗

tighed; at een af Bonapartes Brodre bliver den tredie Conſul, og de 4 aldſte Generale Mar⸗

challer af Frankrige ꝛc. Den Engelſte Geſondt Sir rater r Smith 4

er bleven rappelleret. J Paris ere nu Loaffelfprvaerkerterne me⸗

get i Brug. Et ſaadant Fyrvarkerie er an⸗

* '

—

| | |

i

749 N bbht 580 et Fad og tendes bed en liden ſkjult Lunte. Naar det brændes af udbreder det den fortræffelige Vellugt over hele Vorretſet⸗ Kotzebue meddeler nu i der Freimähtige en Efterretnilg om de! Franſte Theaterſfr ibenters Belenningsmaade i Paris, hvorved Tenderne maa lobe enhver Theaterforfatter i Vaud efter at ſkrive Theaterſtykker iFrankrige. Indtegten for Hvert Stykke deles ö tre Dele, og en Syvendedeel f af den ene Trediedeel fager Forfatteden, det Be vil ſige, ikke eengang, men hver Gang Stykket | ſpilles 1 Frankrige, hvor der gides over hundre⸗ de Theatre. Denne Indtagt mider han ſelb for Livstid og haus Arbinger ti Aar efter hans ̃ Dod. Den bekjendte Componiſt d⸗Aillerac har nu allerede en aarlig Indtegt af 6000 Rdly. af fine Stykker. Menneſkehad og Anger ſom efter Kotzebues egen Forſikkring i Tydſkland ikke har indbragt ham ſom Forfatter mere end 280 Rdlr., har derimod i Frankrige indbragt en Mad. Molé, ſom har overſat det k Frauſß, 6000! Rdlr. En Franſt Forfatter behover kun at ſkrive fire Stykker, on gere Lykke, ſaa er han anſtendig forſorget⸗ Ligeſaa rundeligen belonner man. Skueſpilieriſe i i Frankrige. En Acteur af forſte Rang faäer 6088 Rolr. aarli⸗ gen, men deraf fradrages en dis Summa, form udfættes paa Renter, og naar han afgager, fager han hele Summen med Renter udbetalt. En Skueſpiller kan ſaaledes allerede i ſit kode Aar bære anfændig ge:

RER

En Dame, ſom vil være med i Bongpar⸗ tes Afteneircler, fi ſiges i ſamme Skrivt, har nu ligeſaa ſtor en Üdgiot ſom fordum en Hertug⸗ inde, Beweis omtrent 5000 Rdlr.

; J l det Hſterrigſte har man giort to vigtige Oypſindelſer. Den ene beſtager i at Serede Tuſt, Gværte ꝛc. af Toro, og den anden i at tiſoere⸗ de et Slags meget haarde Mpurſtene, uden Bren⸗ deved, Toro eller Kul. Opfinderen af diſſe Stene har allerede opfort en Muur af 1500 Favnes Længde dermed. N

Paa ſidſte Leipziger Meſſe var der en

Tuſindkonſtner, ſom havde 30 Figurer i Vox, der foreſtillede Roveren Schinderhans med fine Colleger. Han vilde opføre et Slags Lyſt⸗ ſpil, hvori deres hele Forhor ſkulde foreſtilles.

Men Horigheden, ſom ikke fandt dekte Drama af tilborlig moralſt Tendence, fod: det Hele

forbyde. ; q J Lloyd's Evening poſt ſiges, at 15 fra Calais elite Danſt Skib har berettet, at det efter Vedkommendes Ordre blev tilladt de un⸗ der Embargo verende neutrale Skibe at be⸗

give ſig bort, men det maatte ſkee d. 24 f. M,

da Tilladelſen kun ſtrakte ſig til den Dag, og de ſom tovede lengere, maatte forblive dan indtil Landgangen er iverkſat.

Kiobenhavn. Trykt hos P. H. Höͤeckes Enke.

Ny eſte

n Se | Kjobenha v n.

No. 48.

Den 14 Maji, 1804.

Udgivet og forlagt af J. 5 er fel.

En Portpaltfam dns,

Til Üdgiveren!

Beg tog mig for ikke fænge' ſiden den Frihed, at ſende Dem en Beſkrivelſe over en Samling af Malerier i den Hogarthſke Smag til Ind⸗ rykkelſe i deres Blad. Jeg ſporede ſnart Virk⸗ ningen af Deres Beredvillighed til at unde den en Plads deri. Aldrig ſaaſnart var Bladet kommet ud, førend en mig ubekjendt Mand kom til mig, og, fnyſende af Harme, kjobte mine Malerier. Han. betalte mig / hvad jeg for⸗ langte, og ſpargte mig, i det han vilde gage: „Had mener Der jeg vil gjøre med Deres

*

257 É Malerier 2.— Brænde der. Inden i Aften fkulle de være forvandlede til Aſke.“ — Jeg ſmi⸗ lede. — De leer, min Herre! — Tag Dem i Agt! det ſiger jeg Dem, Weed De, hvem jeg er? — Directeur i det! Selſkab i“ *. Sel⸗ ' ſkabet har gjort en Collect, for at kjobe og Brænde alle deres ſkammellge Malerier.” Jo, man veed) nok, hvem De har meent med Deres Stiklerier. Tag Dem i Agt! det raader jeg Dem. Denne Gang ſlipper. De med, at vi brænde Deres Smererier, — kommer De endnu engang, faa kan De vente ſelv in natura den ſamme Skjebne.“!“ — Deu thkke Directeur var faa carmoſinrsd i Anſigtet, ſom en opblaſt kalkunſt Hane geg ſagde alt dette, med en fans 3 dan Jvrighed, at jeg ikke fif Leilighed til at fremkomme med et eneſte Ord til mit Forſpar. Jeg lod mig altſaa note med at have afſat mine Stykker, og troſtede mig med, at jeg C levede i et Land, hvor man kun brændte: Ma⸗ lerier. Denne haſtige Afſctning opmuntrede

» mig til, ligeledes at ſende Dem en: Beffrvivelfe

over en Samling Portraiter af Perſoner , jeg

har kjendt, og ſom jeg har malet i Vinter.

Ved at laſe Beſkribelſen over Originglerne,

2 ö 1

Er

haaber jeg, De ikke vil finde n aldeles en No. 1.

Mads —, Son af en Forvalter i **, ſom forſtod faa godt at forvalte Godſet, at han fra en Prakker blev til en Herremand, medens Godsejeren fra en Herremand blev til en Prakker. Mads var fin Faders eneſte Barn og fin Moders eneſte Troſt og Glade. Vel üudmerkede han ſig allerede ſom Dreng ved ondſkabs fuld Kaadhed, men Moderens antog alle hans ſlette Streger for Vittighed og for den hos de ſleſte Drenge naturlige Vivacitet. Ligeſonn han voxte til, ſaa fik diſſe Streger endog Navn af umiskjendelige Spor paa Ge nie. Uagtet Faderen vel indſage, at Sonnen maatte kunne gjøre ſin Lykte ved at folge hans hæderlige” Fodſpor, piinte haus elſkede Wg⸗ temage ham dog ſaa lange, til han lod hendes Kjeledegge ſtudere. At ſee ham ſom Prœſt engang paa Prakeſtolen, at habe en Soigerdatter, ſom kaldtes Frue, og en Son, øf ſom var vel⸗ eller hoicrverdig, vare Üdſigter, ſom kildrede Madamens Egenkjerlighed alt for meget til, at hun ikke ſkulde anvende alt paa

N

*

734

at ſkabe en Preſt af ſin Mads. J Skolen

udmerkede den kjere Mads ſig ligeſaa meget ved Kaadhed ſom ved Stupiditet; han malede med Kride alle Slags Figurer pan Rectorens Nyg, heftede Conrectoren Papirer paa Nakken, og feſtede hans Parykbukler faſt ved den Stoel, han ſad paa. Men de ſtore fede Kalbe og de delicate Dyrekoller, ſom Forvalteren ſtundom ſendte enhoer, der kun i mindſte Maade havde med Skoleregjeringen at beſtille, kaſtede Ret⸗ færdigheden Støv i Hinene, og det traf ſig

noſten altid, at een eller anden Martyr maatte

lide for Synderen. Efter fuldendt Skolegang, men ufuldendt Skolelerdom, blev Mads ſendt

e — er ask

til Hovedſtaden. Uagtet han, ſom Gud og

hoer Mand veed, aldrig havde bekymret fig om noget mueligt Studium, faa fif han dog Zi: tel af Studioſus. Nu var han i: fig rette Element. Hans hjemmegjorte Klader bleve

caſſerede, og inden man vidſte et Ord deraf,

var han forvandlet til en complet Spradebaſſe. J Forſtningen gjorde de Kjobenhaonſte Friſk⸗

fyre fig lyſtige over ham, men det varede ikke

———

lenge, inden han lærte at gjøre. fig. lyſtig over 0

dem. Pan Billardhuſene og Masqueraderne,

775

pad Parterret og i Klubberne udoikledes nu den Spire, der var nedlagt i hans Sjel. At bande og drikke, at gjore Loier og co⸗ quettere, det larte han nu i diſſe Vüsdom⸗ mens Skoler indtil Fuldkommenhed. Hans Univerſitetsaar udmærkede fig ved faa mangé

Rattevandringshiſtorier og ſankaldte Løjer og

Spectacler, at der kunde ſtrives en heel Bog

derom. Aldrig, blev nogen Lygte ſlaget itu, — aldrig nogen Nattevogn væltet; — aldrig noget Gjordemoderſkilt flytter ved Midnalstider, uden at Hr. Mads — var en Mand med eller i det

mindſte middelbar eller umiddelbar havde bis

draget dertil. Efterat han ſaaledes havde fils bragt fin Tid i en Rakke af Aar, — tog han

Atteſtats og blev” derpaa — Praſt. Paa ſine

gamle Dage udgav han adſkillige opbyggelige

Skrivter f. Ex. den lige Vei til Paradiis, — Synderes evige Fordommelſe, — Anviisning til at fore et gudfrugtigt Liv. Han døde mæt

af Dage, men ikke af Kirſeberaquavit. Hans

Capellan holdt en hjertebrakkende Liigtale over ham, og ſatte ham desuden et poetiſkt Minde k Abiſerne. Haus efterladte Enke fod ham opreiſe et Grapmale af Marmor, hvor⸗

*

756

paa der ſtod med forgyldte: Bogſtaver: her

phoiler den Gudsmand, — forhen Hyrde pad Jaoorden, nu Faar i Himmelen, — Hans Bel ærværdighed Hr. Mads. — N Hi: No. N ; Carl Sommer —. Hver Gang jeg nas; ner dette Navn bløder mit Hjerte. O, der—

ſom Penſelen kunde udtrykke alle mine Folel

ſer! derſom jeg kunde male hvad mit Hjerte fir

ger mig. Han var min forſte, ſandeſte og bedſte Ven i Verden. Vi vare fødte i een By, ja under eet Tag. Hans Forældre vare fattige,

ligeſom mine, men hans Virkelyſt, hans Flid

og hans naturlige Genie bodede paa deres Fat

tigdom. Allerede tidligen udmerkede han ſig

ved ſine fortræffelige Indſigter og ſit endnu for⸗ i treffeligere Hjerte. Fra fin Ungdom havde han

beſtemt fig til det thedlogiſte Studium. Han Å

kom i ſit rode Aar til Univerſttetet, anvendte

Dagen paa at bibringe andre nyttige Kundſka⸗

ber og endeel af Natten paa at udvide fine egne, ſendte fine fattige Forældre. af og til en Underſtsttelſe, og forte i det Hele et exemplariſkt

Lio. Han blieb bekjendt med en ung, ſmuk

5757

ige / ſom dan * fer ſamfulde Aar var fob, i lovet med, og ſom han derpaa egtede. Hans Skridt bar ukloͤgt⸗ det er ſandt, og han følte det ogſaa ſelb, men bee den, ſom blot hand⸗ ler klogt! Hans Üdſigt til at tage Embeds⸗ examen var nu naſten forſbunden. Han maatte arbeide, ja trelle for at finde Livets O Ophold. Han ſkrev 3 Doctordtſputatſer ſom aͤndke bie promoverede efter, og forfattede Priisſkrioter, ſom andre fif Medalller for; Æren var ham nu en ſaare ligegytdig Ting, thi Pre uden Brod er i vore Dage neſten langt verre end Brod uden Ære. Han opgav omſider alt Haab om, nogenſinde at hoſte Frugterne af fin Ung⸗ domsflid og gjennemvaagede Natter. Det eneſte, han havde lært deraf, var: at Flittighed og Talenter ere Planter, ſom ikke trives i enhver Jordbund. Han dode i fit 48 de Aar af Sorg og Grammelſe ſom — Student, og blev begravet paa de ſaakaldte Fattiges Kirkegaard. Haus Grav er nedtraadt, og kun et fort Bredt med et Kors over betegner hans Hvileſted. Ved Siden af ham prunker en prægtig Marmor: flotte; kjobt for Fatteges Taarer og ſtjulende e af en Skabning, hvis jette var

758

*

haardere end Stenen og hois Hjerne var mot,

kere end Graven. Man ſtiller fig i Alminde⸗

lighed hen paa den gode Sommers Gravhai,

naar man vil tage denne prægtige Mindeſteen

i Hieſyn. . Wade rs n 3.81

Chriſtopher — Son af en Kammertße⸗

ner hos Grev X. Han var fra fin Ungdom : »Bleven vant. til at være boielig. Hans Fader pleiede altid at indprente ham den ſtore Lar⸗

dom: at Stormen lettelia knakker det rauke Egetra, men aldrig det ſmidige og boielige Siø. Bukke og boie ſig, min Son, pleiede han at ſige, i diſſe to Egenſkaber ligger den magtigſte Trylle⸗

kraft. Derved har jeg gjort min Lykke, og

der ved haaber jeg, at ogſaa Du engang vil gjøre Din. Den, ſom kan bsoie fit Legeme og Sind efter Alting, har allerede et fore. Fortrin

for den, der mangler diſſe Egenſtaber. Son⸗ nen fulgte troligen ſin Faders Raad, bukkede

og ydmygede fig for enhver, kaldte en Juſtits- raads Frue: Deres Naade, — hendes Kokke⸗ pige Jomfru, — hendes Gaardskarl Moſjo, — opflog en Skoggerlatter over enhver mægtig Mands flaueſte Indfald, og gabede ſom en

3 ———ůů — —

rr —-„—

759

Torſk, naar denne begyndte at lade Vitsdom

flyde fra ſine Leber, — fort ſagt , ved den yd⸗

mygſte Ydmyghed og den underdanigſte Under⸗ danighed bragte han det virkelig ſaa vidt, ar han fandt ſin Faders Lærdom ſtadfaſtet; thi

mangt et ſtolt Egetræ blev knakket af Stormen,

medens han, ſom et ſvagt Ror / "Dorte og trives des i Ro. Han ſteg fra et Trin til det andet, og af dette ſvage Rør blev der tilſidſt, om juſt ikke et Egetre, fan dog et godt Bambus or, ſom endog andre kunde flotte fig paa. Han dode nu / efter et langt og kjerligt gteſkab med en Froken fra Randers, i fit to og halofjerd⸗ ſindstyvende Aar, og efterlod fig Born og Goes neborn, der endog kaldtes von —, uden at det nogenſinde faldt dem ind, at de nedſtammede

fra en ſlet og ret Kammertjener. Chriſtopher

— blev fort til Jorden i en prægtig forgyldt Liigvogn, og en ſtor Maugde uindbudne Gjeſter fulgte hans jordiſte Levninger, for at gjøre

i dan den ſidſte Wre.

No. 4. Ludvig — Son af en meget lærd og agt⸗

verdig Mand i *. Han var opdragen til W

blive ;” hvad mam t egentlig Forſtand falder en

1 Å

760

(|

Mand. At lebe, tale og handle fon Mand 1 ar hans Forſat fra hans Ungdom. Han gjorde fig Umage for at berige ſin Aand med

fortraffelige Kundſtaber, og forſynet med diſſe

troede han at kunne foͤrdre af de Magtige ſom

en Pligt, hvad: de bediſe mange andre ſom en Naade. Han ſagde enhver fin oprigtige Me⸗ ning, uden at ſee paa, om han blev vred eller

22323

ikke. Han erkjendte i den moralſke Verden in-

gen anden Enevoldsmagt end Fornuften. Han revſede Daarligheder, hvor og hos hvem han

end fandt dem, og han vilde hellere beqvemmet ſig til at ſpiſe føre Brod paa fit Kammer, end

Poſteier og Harer der, høor man betaler ſit Maaltid med ſtjendigt Hykklerie. Han var ſkabt

til at være en Alexander; thi med hans ubdie⸗ lige Sind burde han kunnet erobre Verden. Et Embede var juſt ledigt, og da han var os

verbebliſt om, at alle de, der ſogte det, vare

ſande Skrellinger imod ham, faa anholdt han om det, i den faſte Forventning, at man umue⸗ lig kunne negte ham det. Men han tog Feil; een af hans Medcondcurranter, der i enhver Betragt:

ning var under ham, fik det. Nu foreſatte han ſig |

. . aldrig at ſoge noget Embede mere og at leve af

1

ſin Pen. Hans Ubosielighed udartede til Bitterhed. Ulykkeligviis begyndte. han. fin Forfatterbane, juſt da den Franſte Revolution var i fuld Gang. Det usle Skyggebillede: Frihed og Liighed““ ſom nævnes overalt og findes ingen⸗ ſteds, giorde ogſaa ham forvirrer i Hovedet. Han tænkte ſig allerede hele Jordkloden ſom en enefte udelelig Republik og alle dens Ind⸗ byggere frie ſom de forſte Menneſker, "Gud ſtabte. Han beundrede. alt, hvad de Franſke foretoge fig, ſogte ikke allene at undſtylde, men endog at beromme Robespierres og Conſorters Cannibalſtreger, og udgav et Skrivt, hoori han vilde beviſe, at den democratiſke Regjerings⸗ form var den bedſte, uden at beicnke at en⸗ hver Regjering, hvorunder Folket regjeres bedſt, er den bedſte D). Ved ſine alt for frie Pttringer kom han altſaa i Üdraab for en ins rig Demoerat, og dette ſperrede ham aldeles

*) For forms of government let fools con- test; Whate'er is best administer'd is the best. (Om Formerne af Regjeringen lad Narre kjavles; den, ſom bedſt beſtyres, er den bedſte). 3 n Pope.

—

762

Selen Mm ile at komme ind i noget Fag. Han fane. nu til fin JW rgrelfe,: Hvorledes

Robespierre, hans Afgud, blev henrettet, hvor⸗ ledes den Hranſte Republicanisme gik fra een

Mderlighed til den anden, og han, ſom for

grod, naar Republiken havde tabt oo Mand

i en Trafning, blev omſider faa kjed af alt Hvad der kaldtes Politik, at han ikke gad hort tale et Ord om, hoad der angik Revolu⸗

tionen. Han dode i Fattigdom, og det eneſte

han efterlod fig var et Manuſeript, hvori han beſtrebte fig for at viſe, Hvorledes den Frans ſte Republik og det Frauſte Folks Souverai⸗ nitet for evigen kunde befaeſtes. Men medens

han lebede, kunde han ikke finde nogen For⸗ lægger dertil, og for hans Enke vil det blive

endnu umueligere. 7

Wlondede Nyheder.

Naſkkommende Loverdag om Morgenen Kl. 6 reiſer H. K. H. Kronprindſen med Suite.

Hr. Prof. Moldenhawer; der, ſom be kjendt, er Medlem af Skolecommisſionen, agter i Sommer at gjøre en Reiſe til Norge, for i den Trondhjemſte og andre Norſte Skoler at indføre den i den nye Plan beſtemte Indretning.

"1

765

Man har nyligen faaet Efterretning fra Engelland, at den Engelſke Regjering har til⸗ ladt Üdforelſen af en Boultonſt Pregemachine til Brug ved Mynten i Kjobenhavn. DERE

De i Soerrig arreſterede fire Danſke Ar⸗ tilleriſter, ſom paa en Gjennemmarch havde be⸗ gaaet Stratenreverie, ere af den derværende Criminalret demte fra Livet. Men denne Dom

r bleven formildet ſaaledes, at de tre ſkulle kagſtryges og den fjerde ſidde otte Dage (i Fengſel. Derpaa ſkulle de alle ſire udleveres,

Den Svenſte Brig Delphine paa 14 Ca⸗

noner, ſom gaaer. til Bordeaux for at afhente

Hertugen af Oſtgothlauds Liig, er nyligen an⸗ e til Helſingger. Ved Rorvigs Toldſted elareres der nu hvert Aar omtrent Zoo til 350 ſtore og ſmaa Skibe. Den Told, ſom det Hele indbringer, belober fig agarligen til omtrent 14 à 1500 Rdlr. Men Indtegten vilde være langt ſtorre, derſom de betydelige Fragter, der beſtandigen gaae til Fri⸗ derichsverk, ikke vare fritagne for at betale Told. Beſynderligt er det, at man, blot for at fane Fortſcttelſen af den udodelige Suhms Hi⸗ ſtorie af Dannemark trykt, maa endog betale For⸗ leggeren 8 Mk. i Gratification for hvert Ark. — J Engelland havde den berømte Gibbon i reen Fordeel paa fit hiſtoriſke Verk 60, 0 Rdlr. Det Svenſte Hof har anlagt otte Dages Sorg i Anfedning af Due D' Enghiens Dod. —

764 i

J. Petersborg, hvor man nu ogſaa har anlagt Hofſorg i den Anledning, fik man Tidende om Prindſens Dod netop paa en Dag, da Overſtald⸗ meſter Demetrius. Nariſchkin vilde give et Bal, hvortil Keiſeren og hele Hoffet vare indbudne.

Men Keiſeren lod ſtrax melde, at han ikke |

kunde komme, og Ballet blev ud fat. ; Engellands Statsudgivter ere nu 40 Miß 995000 Pund Sterling. .

J en By i Maſſachuſet i Rasmine tildrog der ſig den 16 Martii 1802 en beſyn⸗ derlig Begivenhed. En gammel Kone op⸗ brendte der af ſig felv ved et Slags indvor⸗ tes Ild. Hendes Familie var allerede gaget i Seng. Da en lille Pige traadte ind i Verel⸗ Set, fandt hun, at Gulvet brendte. Hun kaldte Huusfolkene til Hjelp, og da man kom

med Lys, fandt man de brændte Levninger” |

af den gamle Kone. Man troede i Forſtnin⸗

gen, at hun ved at tende fin Pibe havde fændt |

Ild i Gulvet, men ved naetere Underſogelſe erfarede man, at den paa Guldet antandte Plads var for liden til, at hun derved ſtulde været opbrandt. Efter al Rimelighed var hun E ſom man finder Exempler paa i Hiſtorien — bleven opbrendt af en indvortes Ild, der op⸗ kommer af fig ſelbv (philosophie Magazin).

Raadmand Kaasbol, hvis Dodsfald er anmeldt i de fleſte Danſte Tidender; ſkal have efterladt ſig en Formue af omtrent 901885 Rdlr.

— —. ——— — ———— Y·r—

765 2

J Lord Hawkesbury's Cireulair⸗Note fil de udenlandſke Miniſtre ſiges der: „Blandt alle Regjeringer, ſom gjøre Fordting paa at være civiliſerede, er den Franſte den, der har mindſt Foie til at beraabe ſig paa Folkeretten. Den har lovet de Brittiſke Indbyggere, ſom efter Miniſterens Tilbagekaldelſe onſtede at blive i Frankrige, Beſtyttelſe, og ſiden, uden at til⸗ kjendegive det i Forveien, gjort dem til Krigs⸗ fanger; den har ladet borttage en Engelſk Pas quetbaad i en Hollandſk Havn, endſtjent dens Ambaſſadeurg i dette Land havde forpligtet fig til at lade de reſp. Landes Paquetbaade paſſere i Sikkerhed, ſaafremt der ikke i Forveten gi⸗ ves Efterretning om det modſatte; den har i en Frauſk Havn ladet anholde og eondemnere et Fartoi, ſom hadde bragt Gouverneuren over een af de erobrede Franſke Per til Frankrige ꝛc.

J Dag er den Engelſke Poſt ankommen

og har medbragt Aviſer, der gage til d. 7 Maji De melde blandt andet, at Differen⸗ terne angagende den Engelſte Poſtes Gang fra Hamborg til Huſum, nu ere afgjorte imellem den Hollandſke Poſtadminiſtration i Hamborg, ſom beſorger Engellands Poſtaffairer, og Dan⸗ nemark, imod at der betales det ſidſte 4000 Rdlr. aarligen. — At Boulton's Pragema⸗ chine, hooraf Mynten i Kjobenhavn, ſom ſagt, nu ogſad fager een, ſlager ved Hielp af et ene⸗ ſte Menneſke 66 Mynter i een Minut paa begge

*

766

Gider og at Boulton nyligen har faget 14

Tonder Solomynter, ſom ſtulle omprages til Kroner. — At Lakes Deel af det Bytte, han

har gjort i Agre i reent Guld, belober fig til

36, o Pund Sterl. — Ligeledes anfares der et Brev! fra Mad. Bonaparte til Mad. Moreau og et Svar fra den ſidſte, fuldt af Bitter he⸗ der, men ſom begge uden al Toiol ere 99 digtede.

J Plieſſingen har General Marmont fø |.

det giore Forſog med at affyre hule Kugler, hvori der kunne lægges Breve og bruges med Nytte ved Beleiringer mc.

J Duverriers Tale angaaende Vonage

tes Ophotelſe til Keiſer, findes folgende mær kelige Sted: J. 1400 Aar har Frankrige ikke villet antage noget andet Regjeringsſyſtem end

det arvelige. Capets ſidſte Efterkommere, Grund⸗ aarſagen til Nationens Pomygelſe, have nodet

Franſtmendene til endeligen igjen at udøve fin ældgamle Ret: at vælge fir Overhoved. En

arvelig Chef, Indretninger, ſom værne. om Folkets Frihed, var dets eensſtemmige Onſte 1789. Den Tid er kommen, at den tredie af Arvebogen udſlettede Slegt henviſer paa Carl den Stores Slagt, der fordrer e n. Ene

Indſenderen af Septet om det Bisbal Artillerie behage at lade det afhente, da Udgives ren ikke vil benytte fig af den givne Tilladelſe.

— —

— — <

Kjøbenhavn, Trykt hos P. K. Hoͤeekes Enke,

: Myte Stilderie af

„

No. 49.

Den 18 Maji, 1804.

2

Udgivet og forlagt af J. Wer fel.

Audience ale n.

5 (Fortſat). : ; | Mis iblandt denne brogede Vrimmel i For⸗ ; gemakket ſpanculerer der en fordums Skrader,

ſom har ombyttet Profeſſionen med Theehande⸗

len i Haab om desfor at faae et Korsgever ved Beorgerſtabet. Han har ielang Tid ikke tenkt paa andet end Exertering dg Maneupreringt Iſtedet for at paſſe ſin Bod gjor han nu ikke andet end ſtuderer Taetiken — een, to, tre hoire om; march! — Han har, for at lære Dingen ret til Bunds, antaget een af Livvag⸗ ten, ſom tre Timer om Dagen maa give ham

5768”

Snfofmation i denne ſtore Konſt. Han havde

efterhaanden miſtet fine Kunder, fordi han formes

Delft fine idelige tactiſke Hvelſer forſomte at ſkaſſe det Arbeide, der dleb beſtilt hos ham, færdige t rette Tid. Men ved dette var han dog meget ligegyldig, og naar hans Kone paamindede ham om, at han og hans Familie med Tiden bilde komme til at gaae og tigge, ſaa ſvarede han: (Kun Taalmodighed, min Dukke! med ;

det forſte giver jeg Saxen Pokkeren, og om fan Aar er jeg Capitain og Du Frue. See engang, der er vor Nabo Urtekremmeren;

han er jo nu allerede Capitain og kan leve af

ſit Compagnie; det ſamme kan jeg jo ogſaa vente. Mange Officierer ved Borgerſkabet

ere, ſom Du veed, Skrantninger, og inden man veed et Ord deraf, har jeg Feldtegnet ved

Siden.““ — Han grunder og ſtuderer nu Dag og Nat paa af blive en ret ægte Krigsmand, ſaaledes ſom f. Ex. Prinds Eugenius, og hoer Gang han gaaer forbien Skildvagt, hopper Hjer⸗ tet i ham ved den Tanke, at man engang vil raabe for ham: Vagt i Gevær! — Hans

hele Üdſeende er ogſaa ganſte martialſkt, og

haus Hat ſidder ſaa capricieur , at man kan

—

EF

2

blibe angeſt og bange for ham. Naar det kom

an paa at commandere en Armee, det vil ſige,

pad Retiraden, fan vilde Moreau kun vere en Skrolling imod ham. Alle dem af hans nu⸗ værende og forrige Laugsbrodre, ſom ikke for⸗ ſtaae ſig paa Tactiken, anſeer han for Skab⸗ ninger, der ere langt under ham. En Tydfk Ooberſchttelſe af Curtius er nu hans Pudlings⸗

ſtudium, og Alexander Magnus det Monſter,

han danner fig efter. Naar Tropperne oves d

Exerceertiden, faa feer man ham gjerne paa g et Trompeterog paa Nerrefælled med en Kik⸗ kere, omtrent ſom Friedrich den Anden, i

Stoblen, og et Spanſkror dinglende ved Finge⸗ ren. Sit forrige Haandverk anſeer han nu for noget fave,” og, ſtabt til at udføre fore Heltegjerninger, beklager han, at han noͤgen⸗ ſinde fattede den uheldige Beſlutning, at lade den Haand, der var beſtemt til at fore en ås mandoſtav, velge en Sax. De faa Kinder,

han Sidſtningen hadde, folte ogſaa Virknin⸗

gin af hans urigtige! Wale, ch. de Brentladeh,

han ſyede, hang ſom Aal omkring Laaxene, og

Kjolerne, han producerede, ſom en Sek om⸗

kring Skuldrene. Vel havde han ved den ide⸗

5

lige Krumſidden faaet Lighed med det Redſkab, der forhen har fodet ham, men ved daglig Hbelſe har han nu bragt det ſagvidt, at man ſtulde auſee ham for en Preusſiſk Grenadeer, Han har en Dreng paa 14 Aar, ſom han for: hen havde beſtemt til at blibe, hvad. alle haus Forſcdre i tyve Leed have varet, nemlig I Skrader; Drengen har ogſaa havt megen Lyſt til Profesſionen og havde nu allerede kun⸗ net gjore et ſaubert Stykke Arbeide, men ſiden Militairaanden foer i Faderen, har Knoſen maattet exercere hver Dag med et lidet Tra⸗ geber og beſtandigen maattet ud paa Fal, leden, naar Soldaterne exercerede, for deraf at lære det Fine i Konſten. Kort, det er en Mand, ſom beviſer ved fit Exempel, at ſendog en meget god Ting kan misbruges. Ved Siden af denne Candidat i Krigs konſten feer man en Franſk Emigrant, ſom nu i tolv ſamfulde Aar har gjennemſtreifet Verden | ſom en ſand Jeruſalems Skomager, kun med den Forſtjel, at den ſidſte gjor det, fordi han | er nodſaget dertil, og den forſte, fordi han af taabelig Egenſindighed ikke vil underkaſte > fig det Lands Regjering, ſom han er fodt og oß,

| Ø 1

77

dragen i. Han drives nu omkring ſom Abner af Vinden, eller ſom et Skib med Guulfeber⸗ patienters Han, ſom aldrig har vidſt, hvad det var at arbeide for ſit Brod, maa nu beqvemme ſig til alt for at fane Livets Ophold; thi paa hans ſexten Ahner vg haus Diplom kan han ikke engang” fade 6 Mk. laant. Haus Ludvigskors "hænger nu, forvandlet. til et Par Guldſtangerß i en tyk Spekhokermadames Oren. For ſit Fa dreneland flyer han ſom for en Fiende. Han er nu i en dyb; Discours med den nysneonte Skreder, ſom han har indbildt, at han har været Maréchal de France, og ſom han lo⸗ ver at underviſe i det Fine af Krigskonſten, ſom f. Ex. at angribe og erobre ſtore Faſtnin⸗ ger, imod at Theehandlerſtraderen vil give ham tre Gange frit Bord om Ugen." Denne tilſtaaer ham med "Glæde haus Begjering; thi hvad kan vel tankes billigere, end at blive underviiſt i Tactiken af en Franſt Feldtmar⸗ chal for tre Maaltider Skredermad om Ugen? Dien allermerkverdigſte Perſon i denne ſtore Menneſkeklynge er en lille ſuffiſant Figur, der kan ſammenlignes med en Skildpadde, ſom har alſkens Kjodſorter paa fig. Dette Mens

27%

efte: forener i ſin Perſon, ſaa at ſige, Alting. Han taler om Alting; forſtager Alting, kan bruge og bruges til Alting. Vil man have en Veirmolle, der ſkal gage uden Vind, faa | er han Manden, der kan forferdige den; vil man have Brod, uden Korn, og Smor, uden Melk, faa kjender han Midler dertil; vil man 55 have en Pompemachine, hvormed man kan uds pompe Veſterhavet ſaa er han den, der kan opfinde den, kort ſagt, han er et Univerſalge- nie, ſom man kun behover at anmode om no⸗ | get, for ſtrax at fee det udfort. Han ſkriver | tykke Bøger over enhver Green af are

ningsvidenſtaben, uagtet han aldrig har feet, | Hvorledes man ploier eller terſker; han gor Planer til Manufacturers Anlag, uagtet han kun fjender Indretningen i Tobaks⸗ og Penne⸗ | fabriker. Men Geniet, denne Guddomsgniſt,

virker ved en uſynlig Kraft ſaaledes hos ham,

at han endog kan ſkrive i Sprog, ſom han |

ikke dane et Ord af. 20 (Fortſattes. :

773 Levemaaden i Kjobenhavn. 8 Breve fra et ungt Menneſke i Kjøbenhavn til hans Ven i Jylland. II Brev.

Een Lykke kommer ſjelden allene; ſiger et viſt

orientalſtt Ordſprog, og dette Ordſprog er Guld

verd. Kjøbenhavn er i denne Tid et lebende

Exempel derpaa. Vi have ogſaa i denne Tid faaet

Frauſte Comoedier. Der er nu ſorget ret

godt for, at de gamle Kroner ikke ſkulle blive

liggende paa Kiſtebunden, og Leilighederne til at fætte Pengene i Circulation ere nu ſaa man⸗ ge, at den Mand forſt maa fødes, ſom i Ho⸗ vedſtaden ſkulde kunne fole nogen Incommoditet

af ſine alt for ſtore Rigdomme. Medens jeg

endnu var hjemme, troede jeg, at en Statsmi⸗

uiſter ikke kunde fortere fem Rigsdaler om Das gen, men nu marker jeg, at de ikke allene kunne forteres, men at man endog kun fører et meget

uſſelt Liv, naar man ikke har Wone til at for⸗

tære mere. De Maanedspenge, min Fader ſender mig, burde hedde Dagspenge, thi de

reſidere ſjelden lengere end een Dag i min Lom⸗

me. — Men for at komme -fildage til mit foͤrſte mne igjen; — jeg var i Onsdags paa

774

Franſk Comoedie. Du leer, min Ven? og ſandt at ſige, ſaa har Du Ret. At gage paa Franſt Comoedie, uden at forſtaae Franſt, ſynes rigtig nok at være latterligt. Men har ikke Halvdelen af Tilffuerne gjort fig ſkyldig i fame me Latterlighed? Imidlertid er jeg juſt heller ikke nogen reen Sinke i det Franſte, thi der er mange Ord, ſom jeg forſtager fan godt font en Indfodt, ſom f. Ex. oui; non, monsieur. Der behøves desuden ikke ſtort tit at forſtage de Franſte Skueſpillere; thi de tale baade med Armene, Henderne og Fodderne, fort, med efs hoert Lem, der har mindſte Bevegelſe. Bag ved mig flod der en Forpagterſon fra Jylland af mit Bekjendtſkab, ſom for ikke lange ſiden har begyndt at læfe i Meidingers Grammatik. Han klappede ſaaledes, at han endnu har ſtore Vab— ler i Hænderne. Hver Gang der forekom et Ord, ſom han forſtod, f. Ex. oui, non c. raabte han med lydelig Stemme: Skarmant! Skarmant!“ Han gjorde det formodentligen, for at lade fine Paarerende i forſte Etage høre, hvor godt' han forſtod Franſt. J borigt kan jeg | forſikkre Dig, at der, efter gamſe Comoedie⸗ giengeres Paaſtand, aldrig er bleven klappet

— ——— ner

3 ——— ==

|

775 ſaaledes ſom den Aften. Man klappede ikke paa Danſt, men paa Franſk, og det betyder

noget ganſke andet. Sproget bidrager tillige

meget til dette ſtore Bifald. Et Franſkt Ah! gjennemſtjcrer Hjertet ligeſom med en Dolk, naar et Danſtt o! eller ak! neppe virker paa det ſom et Flueſtik. Man ſaae her Ex⸗ empler paa dette Sprogs Tryllekraft, Det

fremlokkede Taarer og opvakte Latter hos Men⸗

neſker, ſom ikke forſtode et Ord af alt, hvad⸗ der blev ſagt. Det er det tydeligſte Beviis

paa, at det Franſte er meeſt ſtikket til at være Hof og Univerſalſprog. Naar man har feet

et ſaadan Franſkt Skueſpil, — og man derpaa ſeer et Danſtt Stykke, ſaa er det omtrent det ſamme ſom at ſpiſe Klipfiſt efter Skildpadde.

CCC J Kjobenhaon gives der ligeſom overalt en Afart af Skueſpillere, ſom kaldes Statiſter (Standere) og ſom man ikke fordrer andet af, end at de ſkulle kunne ſtaae og gade; endſkjont

adſkillige af dem ſtundom endog ikke ere ſterke

deri. En ſaadan Statiſts Kone, ſom Havde

—

776

kagt Merke til, at Skueſpillere og Skueſpil“ lerinder fane en Aftens Indkomſt for aß Aars Tjeneſte troede, at hendes Mand, der havde, ” æjent ligeſaa lang en Tid, kunde gjøre Fordring

paa ſamme Opmuntring. Hun henvendte fig: derfor

til hans Foreſatte med Begjering om en Benefice:

for ſin Mand. Men man ſparede hende, at hendes Mand jo ikke ſnakkede et Ord paa Theatret.

det er ogſaa det eneſte,“ tog hun Ordet igjen,

thin i alle andre Henſeender gjør han det

famme ſom enhver Acteur.“

Bog dom mere.

Ene Skrøder maa forſt være Dreng; førend 9

han bliver Svend og Meſter, — en Juriſt maa forſt tage Examen, forend han kan blive Dommer

men en Recenſent eller Bogdommer fødes ſoem

Dommer. Han er ofte Meſter, førend han endnu

har ophort at være Dreng; han bruger ofte det

Riis, ſom han ſelv endnu ikke er voxen fra, til at tugte audre med. Duunhagede Knoſe Favre op paa Apollo's Dommerſede, og give lig af med at dømme, førend de have lart at kogſtavere. De kappe Hader og Pre af For⸗

777

ſattere, ligeſom en oſterlandſk Despot kapper

Hovedet af fine Underſaatter — uden Beviis,

uden Grund. Der gives Recen ſenter, ſom i

deres hele Liv ikke have, gjort andet end recen⸗ | ſeret. Ligeſaa ſtrenge, ſom de ere i at dømmer

ligeſaa usle ere de, naar de ſelv ſtulle pro⸗ ducere noget. De nedrive Originaler, ſom de

ikke forſtaae, og Ober ſe ttelſer af Sprog, ſom

de ikke kunne leſe. De hykkle for dem, ſom angive Tonen; og hudflette dem, ſom de troe

at torde binde an med eller ſom ikke have noget Partie. Deres hele Vaſen er den perſonifice⸗

rede Partiſthed og et Billede paa Rettens Pleie i de Lande, hoor Dommerue ere alt, uden hugd de bor være.

Blandede Nyheder.

Paa det Aſtatiſke Compagnie paa Chriſtians⸗

habn er der i denne Tid at fee et meget ſmukt Zebradyr, omtrent af ſamme Sterrelſe lent en liden Bondeheſt.

Man har for kort Tid ſiden atter habt

to Exempler van e og . res Skjodesloshed. J et Apothek fik man Kin⸗ derpulver iſtedet for Svovelblomme, og i en Ur⸗ . tebod Skedevand iſtedet for Roſenvand.

*

778

J Onsdags ſpillede Hr. Fourés og hans Kone pad det Kongelige Theater og hapde fuldt Huus. Deres Spil fandt almindeligt Bifald, og dette Bifald mag ifær tilſkrives Mad. Four tes, fom ſpillede med en Vivacitet og Folelſe,

ſom man ſag ofte ſavner hos adſkillige af

vore Skueſpillerinder. Anmelderen, ſom ens gang har gjort fig def til en Lov, altid at ſige hoad han mener, om end hans Mening ikke ſkulde finde Alles Bifald, maa her oprigtig til; ſtage, at han ſtden Mad. Preislers Tid ikke har feet nogen uføre bedre end Mad. Fourss. Vel vare nogle af hendes Bevægelfer og Deela⸗ mationer mere Franſke end naturlige; men dette maa man tilgive en Nation, hvis Hovedtempe⸗ rament er Folelſe og Fyrighed. Mad. Fouxès Spil contraſterede bel meget mod hendes Mands, "Øg man havde maaſkee indrommet denne, at han ſpillede meget godt, derſom hans Kone ikke havde ſpillet meget meſterlig. i En ptactiferende Læge her i Staden har

nylig havt et Betis paa den Misbrug, ſom er ommeldt i et Nummer af dette Blad, at Fribar⸗ berere paatage ſig at aarelade Patienter. Han bleg den. 8 d. M. kaldet til Bundtmager Bis⸗ mans Kone i St. Pederſtredet. Da han ikke

havde Leilighed til at komme ſtrax) faa habvde

Patientinden imidſertid havt Bud efter en Fri⸗ Faber ſom aarelod hende efter Begjering. Ved Legens Ankomſt fandt han, at den Syge hapde en ſterk Koldfeber og var desuden me /

279

get mak. Hoilke Folger en Aareladning kau have hos en Koldfeberpatient, det veed enhver, ſom kun fjender: det alſermindſte til Lægekonſten. I det Trondhjemſte havde den zdie Majt kun faa eller ingen endnu faaet tilſaaet deres Jorder, Sneen ligger endnu naſten overalt og Jorden er dyb froſſen. Man kan gjøre ſig et Begreb om Fodermanglen der i Egnen, naar man veed, at man maa give 72 ß. à 1 Rdlre. for 1 Bog (36 Pund): Ho, ſom udgjer over 22 ß. for Pun⸗ det, og endda er det ikke engang qt fane: Vaar⸗ ſiſkeriet har derimod været meget heldigt, ſaa⸗ vel i Henſeende til Fiſtens Godhed ſom dens Mengde, og mange . Kaar ere derved blevne blidere. a J Magazin N No. 10. ven⸗ demiaire An 12 ſiges om Malte Conrad Bruuns og Mentelle's geographiſte Verk: „Vi have omhyggeligen underſogt den forſte Livraiſon, ſom er udkommen, og kunne forſikkre, at der ikke exiſterer noget geographiſt Være af ſaadan Udferlighed og Vigtighed ſom dette.“ Paa den Adreſſe, ſom Senatet overleve⸗ rede den forſte Conſal i Frankrige, ſvarede denne blandt andet: De have, Senatorer, anſeet Arveligheden af Magiſtraturen for node vendig, for at betrygge det Franſke Folk mod Complotter. De have tillige troet, at adſkil⸗ lige af vore Indretninger maatte gjores fuld⸗ komnere, for at ſikkre den offentlige Friheds

*

730

og Ligheds Triumph og at tilbyde Natkonen ug Regjeringen en dobbelt Sikkerhed. Vi have beſtandigen habt den ſtore Sandhed for Hine⸗ ne, at Souverainiteten exiſterer i det Franſte Folk, nemlig i den Forſtand, at alting maa gjores til dets Gan, dets Nytte og dets Lykke. Saaledes ſom jeg har feſtet min Opmarkſom⸗ hed paa de forſkjellige ſtore Gjenſtande, har jeg ſtedſe mere og mere indſeet, at, Deres Raad og Viisdom ved en ligeſaa ny ſom vig⸗ tig Gjenſtand er nodvendig for mig for at kunne faſtſctte alle mine Ideer. Jeg indbyder Dem altſaa til at tilkjendegive mig Deres hele Tankemaade. Det Franſke Folk kan ikke til⸗ føje mere til den Hæder og Wre, det har om⸗ givet mig med; men min helligſte Pligt og mit Hjertes ſtorſte Inſte beſtaaer i, at jeg kan be⸗ trygge dets Born de Fordele, ſom det ved faa koſtbar en Revolution har erhvervet, ifær ved Opoffrelſen af Milltoner dle, ſom have maat⸗ tet bøde med Livet ved at forſpare ders Rettig⸗ 2 heder. Jeg buffer, at vi den 14 Julit d. A. kunde ſige Folket: For 15 Aar ſiden grebe J frivilligen til Vaaben og erhocrvede Ratio⸗ nen Frihed, Lighed og Hader. J Dag ere diſſe Nationens forſte Skatte ſikkrede mod alle Storme; de ere ſikkrede for Eder og Eders Born. Indretninger, ſom midt i Stormen af indvortes og udvortes Krige ere begyndte ag med Urokkelighed vedligeholdte, ophøre un⸗

7

der Tumlen af vore gruſomme Fienders Attenn tater og Complotter ved Antagelſen af alt det, ſom Aarhundreders og Nationernes Erfaring har anſeet for tilſtrekkeligt til at betrygge de Rettigheder, ſom det Franſke Folk har betrag⸗ tet ſom nødvendige for vers: Verdighed, Frihed og Lykke. ö For Reiſen til Veſtindien har General⸗ Major Waltersdorf fadet: 20,00 Rdlr., Kjob⸗ mand Hay ro/οο⁰ Rdlr. og Legationsſecretair og Kammerjunker Gyldenpalm 1000 "Rov. k Gratification. 25 Dien nye Stempelpapüirsforordning / nem⸗ lig for Dannemark, udkommer nu med det forſte. Kammerherre Wachter i Manheim confe⸗ rerer nu med den Danſke Miniſter v. Eiben Stuttgard om viſſe Arrangements angagende Herſtabet Hirlingen. Nogle paaſtaae, at Bonaparte vil bfive

kronet i Achen og andre i Lyon, hvor N SER

ſelb ſtal fætte Kronen paa ham.

3 Bed Landsbyen Huizen i Holland ere to Joder, Fader og Son, bleone truffede af Lyn⸗ ild. Sonnen døde, men Faderen kom fig. Og⸗ faa i Amſterdam har Lynilden flaaet ned og foraarſaget megen Skade. Veirliget har i nogle

Dage varet der næften ſom i Hundedagen og og

dette volder mange Sygdomme.

Verdien af de paa den Portugiſſſke Kost ſtrandede Engelſte